Dagsordener og referater

Beslutningstema

Forslag til affaldshåndteringsplan 2014-2018 sendes i lovpligtig offentlig høring i perioden den 28. august 2014 - 23. oktober 2014.

Efter endt høring bearbejdes eventuelle ideer og kommentarer inden affaldshåndteringsplanen endeligt vedtages i Byrådet.

Økonomi

Affaldsområdet har et selvstændigt budget, og områdets økonomi skal hvile i sig selv.

Historik

På udvalgets møde den 3. juni 2014, blev der orienteret om, at forslag til affaldshåndteringsplan ville blive fremlagt på udvalgets møde i august 2014.

Desuden blev der orienteret om, hvad en affaldshåndteringsplan skal indeholde.

Sagsfremstilling

Kommunerne udarbejder og vedtager en 12 årige plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år, dog således at, der senest den 1. oktober 2014 er vedtaget en plan gældende for perioden 2014-2018 - dækkende perioden 2014-2024, begge år inklusive.

Affaldshåndteringsplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, og må ikke stride mod den. Den nationale ressourceplan blev offentliggjort den 21. maj 2014.

Formålet med affaldshåndteringsplanen er

• at beskrive status på affaldsområdet

• at gøre rede for kommunens mål og

• at udpege og beskrive hvordan vi i kommunen vil prioritere indsatsen på affaldsområdet i planperioden.

Affaldshåndteringsplanen er et dynamisk og aktivt styrings- og planlægningsværktøj, som skal medvirke til at nå målene på affaldsområdet. Planen indeholder en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel.

Af den nationale ressourceplan for affaldshåndtering fremgår det, at det er målet, at 50% af følgende materialetyper i husholdningsaffaldet; organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald fra de danske husholdninger skal indsamles til genanvendelse i 2022. Af ressourceplanen fremgår det, at det forventes, at kommunerne i langt de fleste tilfælde kun kan nå 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet, hvis der etableres ordninger for det organiske affald. Det er endvidere i planen oplyst, at i 2011 blev 22% genanvendt på landsplan.

Hedensted kommunes egne tal for 2012 og 2013 viser at 31 henholdsvis 26% af husholdningsaffaldet blev genanvendt, og det er derfor nødvendigt at arbejde for at genanvendelsen øges. Alene den indsamlede mængde papir og pap er dalet med 20% fra 2011 til 2013.

I planen er der opstillet en række handlinger, som skal medvirke til, at Hedensted Kommune kan leve op til en fordobling af genanvendelsen af husholdningsaffaldet. Initiativerne går i høj grad ud på, i samarbejde med borgere og interesseorganisationer, at nytænke og finde forskellige løsninger på indsamling af restaffald, organisk affald samt genanvendelige fraktioner, for at nå ressourceplanens ambitiøse mål. Det forventes, at der i planperioden indføres nye ordninger. Herudover skal det undersøges, om der skal indføres en alternativ afleveringsmulighed for problemaffald.

I kølvandet på disse forventede ændringer vil, der være behov for et øget informations- og formidlingsindsats.

I forhold til virksomhedernes affaldshåndtering er der især fokus på et øget tilsyn samt vejledning.

Affaldshåndteringsplanen detaljerer ikke, hvordan de enkelte initiativer og ordninger skal føres ud i livet. Det forventes derfor, at der i planperioden vil blive behov for at lave tillæg til planen, inden den skal revideres senest i 2018.

Planen i sig selv har ikke retslige konsekvenser, men ligger i princippet ved siden af gældende retsregler. En egentlig indførelse eller revision af ordninger, der forpligter borgere og virksomheder, skal ske via bestemmelserne i affaldsregulativerne.

Udkast til affaldshåndteringsplanen skal efter behandling i Byrådet i mindst 8 ugers offentlig høring, således at borgere, virksomheder og andre interesserede får mulighed for at komme med input til kommunens planer for den fremtidige affaldshåndtering.

Kommunikation

Udkast til affaldshåndteringsplan 2014-2018 sendes i offentlig høring ved digital offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGAffaldshåndteringsplan 2014-2018

Beslutningstema

I 2013 afsluttede administrationen et længere varende arbejde med at udsætte knap 600 renovationsspande til de husstande, som ikke var med i den kommunale renovationsordning.

I forlængelse heraf er der udtrukket en liste over renovationsspande, som slet ikke blev benyttet i 2013. Det drejer sig om ca. 750 spande. Når ejendomme som af en eller anden grund ikke var beboet i en kortere eller længere periode i 2013 sorteres fra, er der ca. 400 adresser tilbage. Der vil til de pågældende adresser blive sendt en indskærpelse af, at man har pligt til at benytte den kommunale dagrenovationsordning, hvis der produceres affald på adressen.

Hvis renovationsspanden derefter fortsat ikke benyttes vil der blive fulgt op med en lovmæssig indskærpelse med henvisning til de relevante paragraffer i affaldsbekendtgørelsen.  

Ved fortsat overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen, vil der kunne indgives politianmeldelse.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere en dagrenovationsordning for alle husstande. Alle husstande er ligeledes forpligtiget til af benytte den etablerede ordning. Relevante uddrag fra affaldsbekendtgørelsen fremgår af vedhæftede bilag.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning

Bilag

• BILAGUddrag af affaldsbekendtgørelsen

Beslutningstema

Det skal besluttes om det haveaffald der i dag afleveres til genbrugsstationerne og derefter bliver komposteret og tilbudt gratis til kommunens borgere i stedet løbende skal bortkøres fra alle kommunens fire genbrugsstationerne.

Økonomi

Pladser til behandling af haveaffald og kompostering har fået skærpede krav til belægninger og afløb. Hvis den nuværende håndtering af haveaffald skal fortsætte, forudsættes en investerering på ca. 1 mio. kr i en opdateret komposteringsplads på genbrugsstationerne i henholdsvis Remmerslund og Kalhave, i alt ca. 2 mio. kr.

Det vurderes, at en samlet bortkørsel fra alle genbrugstationerne vil kunne foretages for omkring 1,5 mill. kr. årligt. I 2013 blev der brugt 1,2 mill. kr til direkte håndtering af haveaffaldet.

Udgifterne til afledning af overfladevand fra pladserne til spildevandssystemet kan reduceres betydeligt fremadrettet. Fra Kalhave blev der betalt 300.000  kr i vandafledningsafgift indtil de stoppede med kompostering af affald. I Remmerslund skal overfladevandet fra en ny kompostplads tilledes spildevandssystemet mod betaling af vandafledningsgift. Det er endvidere varslet at pladserne i Hornsyld og Juelsminde på grund af deres størrelse også skal til at betale vandafledningsafgift fra 2014.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Som konsekvens af skærpede krav til belægning og afløb fra pladser til haveaffald og komposteringen er haveaffaldet fra Kalhave genbrugsstation det seneste år kørt løbende bort - til Østdeponi/Fasterholt. En opdateret komposteringsplads i Kalhave ville i 2013 koste 830.000 kr.

Vi står nu med tilsvarende udfordring med hensyn til komposteringspladsen på genbrugsstationen i Remmerslund, idet belægning og afløb ikke lever op til ny krav. På sigt kan vi imødese tilsvarende udfordringer på pladsen i Hornsyld.

For at minimere disse anlægsomkostninger foreslås det, at den samlede mængde haveaffald fra alle kommunens fire genbrugsstationer indgår i et samlet udbud via Østdeponi. Således vil al haveaffald blive afhentet løbende og behandlet centralt. Aftager disponerer herefter selv over kompostmuld og yderligere fraktioner. 

Som følge af den løbende bortkørsel kan kommunen ikke fremover tilbyde gratis kompostmuld på genbrugsstationerne til kommunens borgere, med mindre der laves en særskilt aftale om tilbagekøb af færdig kompostmuld fra behandlingsfirmaet.

Personalets tid til håndtering af haveaffald vil blive reduceret væsentligt. Denne tid vil kunne flyttes over på en øget fokus på vejledningen af borgene, og dermed en bedre sortering af affaldet. 

Et udbud via Østdeponi vil kunne træde i kraft ultimo 2015. I mellemtiden må der indgås en midlertidig aftale om afhentning - med en relevant aftager.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt. Det overvejes at der indgåes aftale med Østdeponi om at modtage komposteret haveaffald retur.

Beslutningstema

På udvalgets møder den 7. januar 2014 og 8. april 2014 er der blevet orienteret om processen med opkrævning af administrationsgebyr for erhvervsaffald hos virksomheder i 2014. Fristen for at søge om fritagelse var den 12. marts, og regningerne blev udsendt den 2. maj.

Gebyrregningerne genereres på baggrund af et udtræk fra CVR, som Miljøstyrelsen laver til kommunerne. Den 21. maj 2014 meddelte Miljøstyrelsen Hedensted Kommune, at de CVR-oplysninger, som kommunen har modtaget til brug ved opkrævning af administrationsgebyret i 2014, var behæftet med fejl. 

Fejlen betyder at Hedensted Kommune fejlagtigt har sendt opkrævninger til 132 virksomheder som burde have været fritaget, og 92 virksomheder der burde have haft en opkrævning er blevet fritaget.

Der er nu fremsendt besked til de virksomheder der fejlagtigt har fået en opkrævning, om at se bort fra regningen. De virksomheder der mangler at få en regning har modtaget et brev samt en opkrævning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning

Beslutningstema

Drøftelse af nøgletal og budget 2015.

Der gives en præsentation af udvalgte nøgletal fra FLIS samt de foreløbige rammer for udvalgets budget 2015.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Som optakt til udformningen af budget 2015, hvor der med afsæt i kommunens 4 kerneopgaver skal skabes et råderum på 100 mio. kr., har der i foråret 2014 været gennemført en række aktiviteter for at give input til en ændret tilrettelæggelse af velfærdsopgaven.

Således har fyraftensmøder, tillidsrepræsentantsmøder, ledermøder og kernegrupper foranstaltet dialog med borgere, brugere, interesseorganisationer samt ledere og medarbejdere. Resultatet af denne dialog er udmøntet i en lang række forslag og ønsker til den fremadrettede varetagelse af kerneopgaverne.

Det bør også undersøges, om der kan hentes inspiration ved at se på andre kommuners opgaveløsning. Hedensted Kommune er med i et kommunalt nøgletals-samarbejde, FLIS, hvor en lang række nøgletal er validerede og gjort sammenlignelige. Byrådet fik en præsentation af FLIS i forbindelse med byrådets temamøde den 25. juni 2014, hvor alle byrådsmedlemmer fik installeret en FLIS-app på iPad’en.

FLIS er i en fortsat udbygning, og vil på sigt indeholde økonomi- og aktivitetsdata for kommunernes opgaveområder. På nuværende tidspunkt er økonomidata generelt på plads, hvorimod der endnu kun er aktivitetsdata for et begrænset antal områder.

Det vil være mest interessant, når aktiviteterne kan holdes op mod ressourceforbruget. Det giver det bedste fingerpeg om mulige potentialer. Men en sammenligning på rene økonomidata kan også foranledige en nærmere undersøgelse, såfremt der er store afvigelser i ressourceforbruget pr. bruger/borger.

På mødet præsenteres forskellige FLIS-nøgletal på udvalgets område, der på forhånd er udvalgt. Men det vil også være muligt at udsøge nye nøgletal undervejs i mødet, afhængig af udvalgets interesser.

På den korte bane er det tanken at FLIS skal nyttiggøres i forhold til udvalgets budgetlægning for 2015. Men det er også tanken, at FLIS på sigt skal anvendes til at følge op på, hvordan udvalgets beslutninger vedrørende ressourceforbrug og aktiviteter/resultater understøtter kerneopgaven, forudsætningerne og bevægelsen hos brugeren/borgeren. Der kan således vælges nøgletal på udvalgets område, som udvalget løbende ønsker af følge.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalget fik en præsentation af nøgletal fra FLIS og Budgettet blev gennemgået

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan 1024 for idrætsefterskolen BGI Akademiet med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4 og spildevandstillæg nr. 20

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Tidligere Juelsminde Kommune vedtog i 2000 lokalplan 14.Z1.01 for BGI og i 2004 lokalplan 14.Z1.02 for BGI.

Lokalplan 14.Z1.02 omfatter et areal på ca. 11 ha og giver ikke mulighed for den konceptudvikling eller de fysiske udvidelser, som BGI Akademiet planlægger frem mod 2037, hvor elev-/brugerantallet forventes at være fordoblet fra næsten 500 til 1000.

På baggrund heraf har udvalget for Teknik & Miljø den 4. marts 2013 besluttet, at der kunne arbejdes videre med udbygningen af BGI Akademiet og dermed også udarbejdes en ny lokalplan på grundlag af følgende:

• Det undersøges, på hvilken måde, skolen kan afvikle mest mulig intern trafik på eget område,

• der kan gives mulighed for at etablere en ny vejadgang fra Bjerrevej, såfremt der ikke er mulighed for andre løsninger, og

• at bebyggelsen i området i videst muligt omfang ligger samlet.

BGI Akademiets arkitekt har på baggrund heraf udarbejdet en revideret projektskitse og på dette grundlag er der i perioden fra den 30. januar til den 24. februar 2014 gennemført den lovpligtige høring af andre berørte myndigheder forud for miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 4 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 og lokalplan 1024.

Indenfor høringsfristen har Haderslev Stift påpeget, at skolens udvidelse ligger forholdsvis tæt på Bjerre Kirkes fjernomgivelser og anbefalet at en eventuel påvirkning af Bjerre Kirke belyses særskilt i miljøvurderingen. Horsens Museum har begrundet forventning om jordfaste fortidsminder og har anbefalet prøvegravning forud for bygge- og anlægsarbejder.

På denne baggrund er kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering udarbejdet samt forslag til spildevandstillæg og miljøscreening heraf.

Byrådet vedtog den 28. maj 2014 at fremlægge forslag til lokalplan 1024, kommuneplantillæg nr. 4 samt miljøvurderingen af disse planforslag og spildevandstillæg nr. 20 i offentlig høring. Planforslagene har i overensstemmelse hermed været fremlagt i offentlig høring fra den 2. juni til den 28. juli 2014. Samtidig blev kommunens afgørelse om ikke at miljøvurdere forslag til spildevandstillæg nr. 20 offentligt bekendtgjort sammen med en klagevejledning.

Der er i høringsperioden indkommet 6 bemærkninger - se sagsfremstillingen og bilag 7 samt bilag 9; Indsigelsesnotat.

Sagsfremstilling

Lokalplanen skal muliggøre såvel en konceptudvikling som en væsentlig fysisk udvidelse af områdets eksisterende idrætsefterskole, som skal lede frem mod en fordobling af skolens samlede antal af elever og brugere fra ca. 500 i 2014 til ca. 1000 i 2037.

Ortofoto fra 2013 med lokalplanområdets afgrænsning

Lokalplanen udvider skolens område såvel nord som syd for Gramvej og udlægger det til almene undervisningsformål med tilhørende overnatningsfaciliteter og servering/catering for skolens elever og gæster, foreningsvirksomhed, konferencer, idrætsudøvelse, friluftsliv og andre aktiviteter knyttet hertil.

Områdets overordnede disponering til bebyggelse, anlæg, idrætsfaciliteter og grønne friarealer sikres gennem lokalplanens udlæg af delområder med varierende anvendelse og grad af udnyttelse.

Bebyggelse, intern infrastruktur og permanente parkeringsarealer kan således kun etableres i delområde 1 og 2, som støder op til hver sin side af Gramvej. For disse delområder fastlægges det, at maksimalt 50% af hvert delområdes areal må bebygges og der udlægges byggefelter for bebyggelse i 3 - 5 etager med bygningshøjder på 12 - 25 m. I lokalplanens deleområder 3 og 4, som fortrinsvis skal anvendes til udendørs idrætsaktiviteter, leg og grønne rekreative friarealer, kan der kun opføres mindre servicehuse til opbevaring og funktioner, som er nødvendige for aktiviteterne i de pågældende delområder samt opstilles elementer til udeaktiviteter og dekorative formål. Desuden forudsættes en del af områdets mere ekstensivt udnyttede arealer anvendt til lokal afledning af renset regnvand via bassiner og/eller lavbundsarealer.

Lokalplanens område kan tilsluttes Bjerrevej med en ny overkørsel, hvilket forudsætter anlæg af en svingbane på Bjerrevej, hvorved det vurderes, at en sikker og glidende trafikafvikling ikke vil blive negativt påvirket. Desuden kan der i delområde 1 ved overkørslen til Bjerrevej etableres en permanent parkeringsplads. De eksisterende overkørsler til området nord og syd for Gramvej kan bibeholdes og den eksisterende parkeringsplads langs sydsiden af Gramvej kan udvides til at rumme ca. 150 parkeringspladser. Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 250 m2 ny bebyggelse, hvilket vurderes at stå i et rimeligt forhold til bebyggelsens ofte ekstensive anvendelse og at hovedparten af brugerne ikke er gamle nok til at have kørekort til bil.

Da ny bebyggelse syd for Gramvej vil generere mere færdsel på tværs af vejen, åbner lokalplan mulighed for, at der under forudsætning af vejmyndighedens godkendelse af de enkelte detailprojekter herfor,  kan etableres yderligere trafikregulerende foranstaltninger og derudover en gangbro over vejen mellem bebyggelse nord og syd for Gramvej.

Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og derfor indeholder lokalplanen bestemmelser for klimatilpasning gennem lokal afledning af regnvand (LAR), som samtidig skal bidrage til at sikre en fortsat rigelig grundvandsdannelse. Samtidig søges det sikret, at aktiviteterne i lokalplanområdet ikke medfører en ændret og væsentlig mere negativ påvirkning af vandkvaliteten fra Hornsyld Vandværks drikkevandsboringer ud for lokalplanområdets sydøstligste hjørne. På denne baggrund fastlægges det, at  der kan etableres regnvandsbassiner, grøfter, lavbundsarealer o. lign. anlæg til fordampning og nedsivning af forud filtreret / renset regnvand fra tagflader og ikke permeable befæstelser. Dette vil også kunne bidrage væsentligt til såvel skolens udeaktiviteter som til kvaliteten af friarealerne til afslapning og ophold. Alle LAR metoder, som ikke vurderes at medføre en forøget negativ påvirkning af drikkevandsvandkvaliteten fra den lokale vandværksboring, kan bringes i spil.

Selv om den eksisterende bygningsmasse er opført i en stor skala og stedvis i højder på op til 20-25 m, betyder den stilfærdige farveholdning og det omgivende landskabs åbne og flade karakter og store skala, at den landskabelige påvirkning opleves som relativt begrænset. For at bevare oplevelsen af en forholdsvis begrænset landskabelig påvirkning indeholder lokalplanen bestemmelser for bl.a. bebyggelsens placering og farveholdning og for beplantning af de grønne friarealer, som dels skal sikre at idrætsefterskolen fremtræder som en sammenhængende bebyggelse, dels at oplevelsen af den landskabelige påvirkning ikke væsentligt ændres, fordi der åbnes mulighed for forøgelser af bebyggelsen i lokalplanområdet.  

Da arealet omfattet af det hidtidige rammeområde 4.O.01 BGI - Gramvej ikke er tilstrækkeligt til de planlagte udvidelser af BGI Akademiet, ledsages lokalplanforslaget af et forslag til kommuneplantillæg nr. 4, som udvider rammeområdet, så der ikke er uoverensstemmelse mellem lokalplanens område og kommuneplanens arealudlæg. Samtidig ændres de bebyggelsesregulerende bestemmelser for rammeområde 4.O.01 således, at der kan lokalplanlægges for en bebyggelsesprocent på 50 samt for bebyggelse i op til 5 etager og 25 m højde i overensstemmelse med den senest etablerede bebyggelse på idrætsefterskolen.

Under forudsætning af den endelige vedtagelse af lokalplan 1024 vil den hidtidige lokalplan for idrætsefterskolen; 14.Z1.02 blive aflyst i sin helhed.

Derudover er der udarbejdet en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1024 og kommuneplantillæg nr. 4, som har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger sammen med planforslagene. Miljøvurderingen af planforslagene foreslår nogle afværgeforanstaltninger, som har til formål at sikre, at miljøpåvirkning i forhold til især grundvandsressourcen, landskabsoplevelsen og trafiksikkerheden ikke bliver særlig væsentlig sammenlignet med påvirkningen fra 0-alternativet/de eksisterende forhold. Disse afværgeforanstaltninger er indarbejdet i lokalplanens bestemmelser, i det omfang planloven muliggør, at der fastlægges sådanne bestemmelser.

Desuden er der udarbejdet tillæg nr. 20 til spildevandsplanen som sikrer, at også lokalplanområdets fremtidige bebyggelse bliver spildevandskloakeret.

Forslaget til spildevandtillægget er screenet for en evt. væsentlig miljøpåvirkning, og det vurderes, at der ikke kan forekomme miljøpåvirkninger, som er så væsentlige, at der er anledning til at miljøvurdere forslaget til spildevandstillæg nr. 20.

På baggrund af en henvendelse fra Hedensted Spildevand foreslås mindre tekniske justeringer af spildevandsoplandenes afgrænsning og definitionen af, om oplandene allerede er spildevandskloakerede eller er planlagt spildevandskloakerede.

På baggrund af indkomne bemærkninger foreslås følgende ubetydelige justeringer af lokalplan 1024:

Hornsyld Vandværk har ønsket at der blev deklareret på efterskolens arealer – eller i hvert fald i delområde 4 – at der ikke må anvendes sprøjtemidler. Da det ikke er lovmedholdeligt at forbyde anvendelsen af i Danmark godkendte kemiske bekæmpelsesmidler i hverken lokalplaner eller deklarationer, foreslås følgende tilføjet til § 9.4, som kan bidrage til at overflødiggøre anvendelsen af bekæmpelsesmidler og kunstgødning: ”Friarealerne i delområde 4 syd for Gramvej skal fremtræde som naturlignende arealer og tilplantes således, at det er foreneligt med et lavt plejeniveau, som ikke fordrer anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler eller gødskning.”

På baggrund et forslag om at sikre vejbelysning på Gramvej ud for skolens areal foreslås følgende tilføjelse til 2. afsnit i § 5.1, som angivet i kursiv:

"Indenfor vejareal A - B kan der på grundlag af et detailprojekt, som skal godkendes særskilt af vejmyndigheden, etableres tilstrækkelig vejbelysning samt trafikregulerende foranstaltninger som for eksempel belægningsskift, kørebaneindsnævringer, bump og lignende til markering og sikring af steder, hvor vejen krydses hyppigt af gående og cyklister.”

Derudover skal miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplan 1024 i følge Lov om miljøvurdering af planer og programmer erstattes af en sammenfattende redegørelse herfor, som tilføjes det endelige kommuneplantillæg og den endelige lokalplan. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen er vedlagt som Bilag 9.

Samtlige justeringer er så ubetydelige, at planforslagene kan vedtages endeligt uden supplerende høring.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/5/2013)

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013)

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGBilag 1 - forslag Lokalplan 1024
• BILAGBilag 2 - forslag til kommuneplantillæg nr 4
• BILAGBilag 3 - Miljøvurdering af forslag til kpt nr. 4 og lp 1024
• BILAGBilag 4 - høring af og svar fra andre berørte myndigheder forud for miljøvurdering
• BILAGBilag 5 - forslag til tillæg nr 20 til spildevandsplanen - BGI
• BILAGBilag 6 - screening for miljøvurdering af spildevandstillæg nr 20
• BILAGBilag 7 - Indsigelsesnotat
• BILAGBilag 8 - Samlede bemærkninger til planforslagene
• BILAGBilag 9 - Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering

Beslutningstema

Hedensted Kommune kan modtage tilbud fra Naturstyrelsen om mægling, og hvis dette ikke fører til en for kommunen acceptabel vejløsning, forelægge sagen for Miljøministeren mhp dennes endelige afgørelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Siden dialogmødet den 10. august 2011 med deltagelse af kommunen, lokalrådet i Ørum, grusgravejerne og repræsentanter fra Ørum Kirke og stiftsøvrigheden, er der løbende pågået en dialog med parterne for at fastlægge den trafikale løsning, der kunne være relevant med henblik på at aflaste Ørum by for tung og gennemkørende lastbiltrafik.

Byrådet vedtog på den baggrund den 5. marts 2012 at igangsætte forarbejdet med myndighedsgodkendelser og de nødvendige arealreservationer/planlægning for anlæg af en omfartsvej ved Ørum til afhjælpning af lastbiltrafikken gennem byen, som hovedsageligt genereres af råstofudvindingen nord for byen.

Forud for udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan har der været afholdt en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag på grundlag af et idéoplæg til den kommende omfartsvej. Idéoplægget var fremlagt i offentlig høring i perioden fra 10. april til 8. maj 2013. I samme periode blev en screening/scoping af de kommende planforslag mhp. gennemførelsen af en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer sendt i forudgående høring hos andre berørte myndigheder.

Den 3. juni 2013 drøftede Teknik- og Miljøudvalget de indkomne høringssvar fra den afsluttede foroffentlighedsfase for omfartsvejen og traf beslutning om den linjeføring for den kommende omfartsvej, der skulle lokalplanlægges for.

På baggrund af denne beslutning blev der udarbejdet forslag til tillæg nr. 23 til Hedensted Kommuneplan 2009-2021 og lokalplan 1080 for en omfartsvej vest om Ørum, som Byrådet den 25. september 2013 vedtog at fremlægge i offentlig høring i 8 uger fra den 9. oktober til den 4. december 2013.

Præstegårdsudvalget samt 4 lodsejere på Ørums vestside har fremsendt indsigelser mod og bemærkninger til planforslagene, som har baggrund i den uheldige påvirkning af kulturmiljøet omkring kirken og præstegården samt det smukke, kuperede landskab mellem landsbyen og skoven vest herfor og derudover udtrykt bekymring for mulige lys- og støjgener.

På vegne af Haderslev Stift har Naturstyrelsen den 4. december 2013 gjort indsigelse mod byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplan 1080. Indsigelsen er begrundet med den negative påvirkning af kulturarvsinteresserne tilknyttet Ørum Kirke, præstegård og skole. Indsigelser fra Naturstyrelsen har vetovirkning.

17. juni 2014 afholdes en afsluttende drøftelse mellem Haderslev Stift og Hedensted Kommune på baggrund af et skitseforslag fra stiftets arkitekt og kommunens kommentarer hertil.

30. juni 2014 meddeler Haderslev Stift Hedensted Kommune, at indsigelsen fastholdes mod vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan fastholdes.

Sagsfremstilling

På grundlag af en drøftelse med Haderslev Stift er en landskabsvurdering og skitseforslag til alternativ vejføring/-anlægstype udarbejdet af Kgl. konsulent Preben Skaarup, hvilken efter aftale efterfølgende er tilsendt Hedensted Kommune af stiftsøvrigheden (se bilag 3 og 4). Administrationen har analyseret udfordringer og muligheder i det fremsendte materiale, og vurderer, at den trafikale løsning nødvendigvis må være en asfalteret og 2-sporet vej, anlagt i en vejbredde og et forløb, der kan opfylde de gældende vejregler for nye vejanlæg. Det vejforløb, som blev præsenteret i forslag til lokalplan 1080 afspejler et vejanlæg, som - udover de trafiksikkerhedsmæssige hensyn - også tager flest mulige hensyn til minimering af støv- og støjgener for Ørums beboere, samt udsigten fra den vestligste del af Ørum over mod skoven. På grundlag af forslaget til alternativ vejføring/-anlægstype udarbejdet af stiftets landskabsarkitekt Preben Skaarup, som administrationen efterfølgende har analyseret og kommenteret (se bilag 5), har stiftsøvrigheden været inviteret til en drøftelse den 17. juni 2014.

Haderslev Stift mente, at en ensporet grusvej med vigepladser for standsning ved passage af to lastvogne ville passe langt bedre ind i landskabet, kunne være af mere midlertidig karakter og ville blive langt billigere. Stiftet tilkendegav, at den af Preben Skaarup skitserede linjeføring for en grusvej kunne justeres, men kunne ikke fravige, at en tosporet asfaltvej vej vest om Ørum var uacceptabel.

Hedensted Kommune erklærede sig ligeledes åben for at drøfte en justering af den lokalplanlagte vejs linjeføring under hensyn til brugbarheden for grustransport og miljøpåvirkninger af beboerne i Ørum. Kommunen kunne ikke fravige, at vejtypen af hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed skal være en tosporet asfaltvej med stigninger, kryds, oversigtsforhold og kurver mv. egnet til så tung trafik. Kommunen genfremsatte desuden tilbuddet om et bindende tilsagn om at reetablere landskabet efter vejen efter endt grusgravning.

Mens begge parter således var villige til at drøfte/justere forløbet af omfartsvejen, var det ikke muligt at opnå enighed om anlægs-/vejtypen (mødereferat - Bilag 2).

Haderslev Stift har efterfølgende forelagt stiftsøvrigheden over Haderslev Stift og biskoppen den endelige afgørelse om ikke at ophæve indsigelsen mod planforslagene for en omfartsvej vest om Ørum, og har den 30. juni 2014 meddelt Hedensted Kommune, at indsigelsen fastholdes (se bilag 1).

Fremadrettet har Hedensted Kommune mulighed for at modtage et tilbud fra Naturstyrelsen om mægling, og hvis dette ikke fører til en for kommunen acceptabel vejløsning, at forelægge sagen for Miljøministeren mhp dennes endelige afgørelse.

I øvrigt er status, at detailprojekteringen for vejanlægget som angivet i lokalplanforslaget er på et stade, hvor det indenfor en måned forventes at kunne færdiggøres som grundlag for et udbud, arealerhvervelse og indhentning af de resterende nødvendige tilladelser. Dette forudsætter dog en godkendt lokalplan uden væsentlige ændringer.  

Den planlagte stiforbindelse mellem Daugård og Ørum, et projekt hvor Ørum Beboerforening har opnået støttemidler fra bl.a Vejdirektoratets cykelpulje, er væsentlig afhængig af en afklaring omkring omfartsvejen og dens tilslutning i Ørumvej. Stiens placering i sydsiden af Ørumvej skal koordineres med en sideudvidelse af Ørumvej, på den strækning hvor der planlægges med svingbaner ind på omfartsvejen. Der arbejdes for at stiprojektet igangsættes i efteråret 2014.      

Det vurderes, at den nedgang i antallet af grustransporterne, beboerne i Ørum oplevede efter færdiggørelsen af arbejderne på E45 ved Vejle, sandsynligvis er et kortvarigt overgangsfænomen. Der er råstofforekomster tilbage i de pågældende graveområder til mindst 20 års udvinding. Blandt andet kan det forventes, at det kommende statslige anlæg af nyt baneanlæg til Vejlefjordforbindelsen, som skal bidrage til at sikre timedrift mellem Ålborg, Århus, Odense og København, vil medføre meget talrige grustransporter igennem Ørum til anlægsområdet, medmindre der anlægges en omfartsvej for tung trafik.

Råstofgraven Penthalegård er blevet overtaget af HM Entreprenør A/S. Kort før overtagelsen blev der meddelt til tillæg til den oprindelige gravetilladelse, så gravearealet blev forøget. Den nye ejer overtager grusgraven på samme vilkår, som var gældende - såvel drift som efterbehandling - for den tidligere ejer. Den nye ejer overvejer desuden at udvide det aktive graveområde med et område syd for det nuværende graveområde. Råstofindvinding på Fuglsang fortsætter indtil videre som hidtil.

De aktive graveområder er alle udlagt i Råstofplan 2012, som står for at skulle revideres. Det forventes, at der bliver udlagt mindst to nye råstofområder nord for Ørum i den kommende Råstofplan 2016.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGBilag 1 - Stiftsøvrigheden fastholder vetoet
• BILAGBilag 2 - Referat af møde mellem Haderslev Stift og Hedensted Kommune den 17-06-2014
• BILAGBilag 3 - alternativ skitse til omfartsvej ved stiftets landskabsarkitekt Preben Skaarup
• BILAGBilag 4 - leds redegørelse til skitse af alternativ omfartsvej ved Preben Skaarup
• BILAGBilag 5 - Drift & Anlæg - Notat med vurdering af skitse til alternativ omfartsvej ved Preben Skaarup

Beslutningstema

Der skal tages stilling til den indkomne indsigelse, kommentarer og ændringsforslag og til den endelige vedtagelse af Lokalplan 1086 for kunstgræsbane ved Hedensted Centret med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Lokalplan 1086 udarbejdes på baggrund af et ønske fra Hedensted Kommune om et samlet aktivt idrætsmiljø med omkringliggende beboelse. Lokalplanen skal muliggøre, at lokalområdets samlede idrætsmiljø suppleres med en kunstgræsbane.

Lokalplanforslag 1086 for kunstgræsbane ved Hedensted Centret omfatter en del af matr.nr. 1bk Årup, Hedensted. Lokalplanområdet består i dag af dyrket mark, der grænser op til et boligområde, Hedensted Centret og erhvervsområde. Lokalplanområdet udgør ca. 3,4 ha landbrugsjord af en bygningsløs landbrugsejendom. Lokalplanområdet er ejet af Hedensted Kommune.

Udvalget for Teknik har på dets møde den 6. maj 2014 godkendt forslaget til Lokalplan 1086.

Forslaget blev vedtaget af Byrådet den 28. maj 2014 og sendt i høring i perioden fra den 11. juni 2014 til den 6. august 2014.

Sagsfremstilling

Områdets samlede idrætsmiljø suppleres i lokalplan 1086 med en indhegnet kunstgræsbane med tilhørende lysmaster, en omgivende jordvold samt beplantningsbælte langs lokalplanområdets sydlige og vestlige afgrænsning. 

Lokalplanområdet er markeret med hvidt på overstående luftfoto og udgør en del af matr.nr. 1bk Årup, Hedensted jf. nedenstående kort.

Kunstgræsbanen

Kunstgræsbanen udgør 110x125 meter og ved banens sider opsættes 6 stk. lysmaster på 18 meters højde. Masterne er udstyret med belysningsarmetur, hvis lyskegle kun må belyse selve baneanlægget. Der opsættes trådhegn omkring banen i 2-4 meters højde. Kunstgræsbanen skal etableres med skråt sidefald samt have et drænsystem, som sikrer at banen ikke står under vand efter voldsomme regnskyl.

Jordvold

Syd og vest for den planlagte kunstgræsplæne etableres som nævnt en jordvold i 2 meters højde og 7 meter bred med en sti på toppen. Jordvolden tilsås med græs.

Rekreativt friareal

Langs lokalplanens sydligste og vestligste afgrænsning skal lokalplanen sikre, at der etableres et 30 meter bredt rekreativt friareal med stisystem, træer og buske. I dette område kan der også etableres grøfter og lignende til lokal afledning af regnvand og drænvand fra kunstgræsbanen.  

Vejadgang

Vejadgang til kunstgræsbanen for brugere i bil eller bus foregår fra Gesagervej. Det er muligt for busser at benytte en eksisterende langtidsparkeringsplads ved Gesagervej eller de øvrige parkeringsarealer ved Hedensted Centret. I forbindelse med etablering af kunstgræsbanen udvides parkeringsarealet syd for fitness centret beliggende i området omfattet af eksisterende lokalplan 128.

Forhold til Kommuneplanlægning

Lokalplanområdet er omfattet af 3 kommuneplanrammer: 5.O.06 et område udlagt til offentligt formål, 5.R.14 et område udlagt som et rekreativt grønt område og 5.E.16 som er udlagt til lettere industri. Derfor er der, sideløbende med lokalplanforslaget, udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 6. Tillægget overfører de dele af rammeområderne, som er omfattet af lokalplanforslaget 1086 til 5.O.06 som er udlagt til offentligt formål.

Lokalplanområdet er i dag omfattet af lokalplan 128 for området omkring Valenciavej samt lokalplan 1034 for erhvervsområdet Kildeparken 2. og 3. etape. Ved den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af lokalplan 1086 aflyses lokalplan 128 og 1034 for den del af disse lokalplaners områder, som er omfattet af lokalplan 1086.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at lokalplanforslag 1086 ikke giver anledning til så væsentlige miljøpåvirkninger, at de skal miljøvurderes.

Indsigelse til lokalplanforslaget

Der er i den forgående høringsperiode fra den 11. juni 2014 til den 6. august 2014 indkommet en indsigelse til lokalplanforslaget fra grundejerne langs Årupvej.

Samlet indsigelse fra grundejerne langs Årupvej i Hedensted indsendt af Torben Jønsson, Årupparken 10, 8722 Hedensted

Som udgangspunkt er grundejerne positive overfor projektet men de ønsker medindflydelse overfor følgende:

• Den forslåede sti på toppen af volden ønskes ikke opført pga. evt. indsigtsgener til grundejernes private haver.

• Der ønskes, at der opstilles rammer for tidsrum til benyttelse af baneanlægget pga. evt. støjgener.

• Der stilles spørgsmål til belysningen, kan kommunen garantere, at der ikke er lysgenere fra baneanlægget?

• Der ønskes et parkeringsforbud langs Årupvej i begge sider af vejen for at imødekomme uhensigtsmæssig parkering.

Administrationens vurdering:

• Administrationen anbefaler på baggrund af indsigelsen, at den påtænkte sti ikke etableres på volden. Der er desuden i lokalplanforslaget indtegnet en sti nedenfor volden i det grønne beplantningsbælte, denne sti gennemføres som planlagt.

• Der kan ikke indskrives tidsrum for benyttelse af kunstgræsbane i en lokalplan. Det er administrationens vurdering, at der ikke kan reguleres mod støj hverken gennem lokalplanen eller gennem byggetilladelsen. Derimod kan anlægget efter miljølovgivningen få påbud om at begrænse sin støjende aktivitet til begrænset tidsrum, hvis den ikke kan overholde de vejledende grænser.

• Ved håndhævelse af lokalplanen kan administrationen sikre, at lyskeglen kun rammer banen. Det kan derimod ikke garanteres, at det diffuse lys ikke kan virke generende på nogen.  

• Vedr. uhensigtsmæssig parkering langs Årupvej, vil administrationen arbejde videre med et parkeringsforbud langs Årupvej jf. vejtrafiklovgivning. Dette punkt vil ikke indgå i lokalplanen, da det er udenfor lokalplanområdet.

Indsigelsen er vedhæftet sagen.

Derudover er der mindre tekniske tilretninger i lokalplanforslaget.

Kommunikation

Lokalplanen offentliggøres i henhold til Planlovens regler herom.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven).

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGForslag til Lokalplan 1086
• BILAGKPT nr. 6
• BILAGScreening for miljøvurdering
• BILAGIndsigelse fra grundejerne langs Årupvej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til bemærkninger, ændringer og den endelige vedtagelse af lokalplan 1085 for et boligområde ved Aagade i Tørring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Det tidligere Teknik- og Miljøudvalg har på dets møde den 2. december 2013 godkendt principperne for lokalplanforslagets udarbejdelse. Den 30. april 2014 besluttede Byrådet at sende forslaget til lokalplan 1085 og den tilhørende screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været i høring fra den 14. maj til den 9. juli 2014 og i perioden er der indkommet 1 bemærkning fra Haderslev Stift om at de ikke har nogen bemærkninger. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om, at kunne opføre op til 15 ungdomsboliger i to etager. Der foretages ingen ændringer i forhold til det fremlagte forslag udover mindre tekniske rettelser.

Kommunikation

Lokalplanen offentliggøres i henhold til planlovens regler herom.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven).

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGLokalplanforslag 1085
• BILAGScreening til Lokalplanforslag 1085

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om opførelse af 108 m² udhus på adressen Trehusevej 10, 8722 Hedensted.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Den 5. maj 2014 har Hedensted Kommune modtaget en ansøgning om opførelse af 108 m² udhus. Ansøger beskriver i en opfølgende e-mail, at anvendelsen af udhuset udelukkende er til privat brug.

Ejendommen er beliggende i landzone og der er landbrugspligt.

På ejendommen er der i dag en bolig på 250 m², en erhvervsbygning på 50 m² (brugt til antikhandel), et udhus på 60 m² samt en garage på 51 m².

Ansøger ønsker at bygge 108 m² udhus, således at det samlede udhus/garageareal på ejendommen fremover bliver 219 m².

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35.

I landzonesager er Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) 2. instans. Det betyder, at NMKN i landzonesager udsteder landzonetilladelser eller afslag i forbindelse med stillingtagen til landzoneklagesagerne. Det følger af forvaltningsretten at 1. instansmyndigheden ikke må træffe afgørelser der er i strid med 2. instansens praksis, hvilket ellers ville være i strid med lighedsgrundsætningen. Når Hedensted Kommune træffer afgørelser i landzonesager, kan det derfor ikke ske i strid med NMKN's praksis.

Det følger af NMKN's praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100 m² og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Eksisterende udhusbebyggelse på ejendommen fratrækkes de 100 m².

Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik.

Beslutning

Der meddeles tilladelse til etablering af 108 m2 udhus med den ønskede placering, idet udvalget finder at der fortsat er harmoni mellem ejendommens bebyggelse og areal, og bygningen ikke vil være til gene for naboerne.

Bilag

• BILAGAnsøgning om landzonetilladelse
• BILAGSituationsplan Tegning

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til indsatsprogram for vandløb i statens vandområdeplaner 2015-2021.

Økonomi

Udgifterne til realisering af indsatsprogrammet afholdes af staten. Staten har i perioden 2015-21 på landsplan afsat 696 mio. kr. hertil.

Historik

Kommunerne skal udarbejde forslag til hvilke vandløbsstrækninger, der skal have en ekstra indsats for at forbedre det fysiske forhold, og hvilke indsatser, der skal bruges.

Indsatsprogrammet indgår i 2. generation af de statslige vandområdeplaner for årene 2015-21. Indsatsprogrammerne skal gennem forbedring af de fysiske forhold i vandløbene medvirke til, at miljømålene for vandløbene opfyldes inden 2021.

Staten har i april 2014 udmeldt rammerne for kommunernes arbejde: økonomi, et antal kilometer vandløb, der skal forbedres og et antal spærringer, der skal fjernes. Forbedringerne skal opnås gennem brug af virkemidler, som staten har fastlagt.
Hedensted Kommune har andel i oplandene til Lillebælt/Jylland, Ringkøbing Fjord, Randers Fjord og Horsens Fjord.

For hvert af oplandene har der været nedsat et vandråd med repræsentanter fra interesseorganisationer. Rådene rådgiver kommunernes i udarbejdelsen af indsatsprogrammerne. Vandrådene bistås i arbejdet af et sekretariat. Hedensted Kommune har varetaget sekretariatet for Horsens Fjord. Formand for Teknikudvalget, Lene Tingleff, har været mødeleder i rådet.

Kommunerne skal senest den 7. oktober 2014 indsende forslagene til Naturstyrelsen. Miljøministeren udarbejder herefter et endeligt forslag til indsatsprogram for hvert hovedvandsopland. Miljøministeren sender forslaget i offentlig høring senest den 22. december 2014.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har i samarbejde med de øvrige oplandskommuner tilvejebragt forslag til indsatsprogarm for hovedvandsoplandene Lillebælt/Jylland, Ringkøbing Fjord, Randers Fjord og Horsens Fjord.

Fra arbejdet i de 4 vandråd er det indtrykket, at der har været konstruktive drøftelser på tværs af interesseorganisationerne. Der har også været diskussioner, der har ført til en bedre gensidig forståelse for de dyrkningsmæssige, rekreative og natur- og miljømæssige interesser i og omkring vandløbene. Vandrådene har bidraget med konstruktive anbefalinger til prioritering af indsatsen.

Valg af indsatser og virkemidler er foretaget med udgangspunkt i vandmiljøets tilstand, vandrådenes anbefalinger, og hvilke  indsatser, der bedst tilgodeser vandmiljøet i vandløbene i det samlede hovedvandsopland. Der er tilstræbt en rimelig fordeling af indsatsforpligtelsen kommunerne imellem.

På baggrund af vandrådenes anbefalinger er forslagene til indsats bl. a. kendetegnet ved omkostningseffektive virkemidler i vandløb tæt på målopfyldelse og højt målsatte vandløb, samt at hele vandløbsystemer søges gjort færdig.
I alle indsatsprogrammer er der tilvejebragt indsatser indenfor den udmeldte økonomiske ramme. Indsatsprogrammerne forventes generelt at føre til målopfyldelse i større omfang end Naturstyrelsens minimumskrav:

*10 af 27 spærringer eksisterer ikke længere

Kommunernes forslag til indsatsprogram betyder for Hedensted Kommune, at der inden udgangen af 2021 skal gennemføres vandløbsprojekter, der forbedrer tilstanden i mindst 54 km vandløb. Der forventes herudover en positiv effekt på vandløbskvaliteten i tilgrænsende vandløbsstrækninger. Det gør sig særligt markant gældende for indsatsen i Bjørnkær Grøft, der forventes at bidrage positivt for ca. 14 km tilstødende vandløb i Gesager Å.  
Den konkrete indsats berører ca. 15 km vandløb. 300 meter rørlagt vandløb genåbnes og 1 spærring fjernes. Tilsammen beløber indsatsen sig til 7,3 mio. kr.

Vandrådenes bemærkninger til indsatsprogrammerne

Vandrådet for Randers Fjord har udtrykt tilfredshed med det fremlagte udkast og havde ikke grund til at anfægte de foreslåede indsatser.

Vandrådet for Horsens Fjord anbefaler udkastet til indsatsprogram over for de 6 kommunalbestyrelser, idet Vandrådet generelt finder, at Teknikergruppen bag udkastet til indsatsprogram har udvist lydhørhed over for Vandrådets anbefalinger.

Vandrådet for Lillebælt/Jylland har ikke udtalt sig samlet til forslaget til indsatsprogram.

Vandrådet for Ringkøbing Fjord støtter, at kommunerne har udpeget flere km vandløb end krævet, idet vandrådet også mener, at man kan nå længere for pengene. Vandrådet anbefaler at fortsætte det gode arbejde i dialog med kommunerne i hovedoplandet Ringkøbing Fjord. Der er ikke indsatser i Hedensted Kommune.

Vandrådenes yderligere bemærkninger, evt. opmærksomhedspunkter og ønsker til supplerende materiale ved den politiske behandling er nærmere beskrevet i bilaget "Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatsprogram".

Kommunernes forslag til indsatsprogram forelægges efter den politiske behandling i kommunerne for de respektive vandråd. Sekretariatskommunen udarbejder et bidrag til statens miljørapport, og fremsender dette sammen med indsatsprogrammet og vandrådets kommentarer samt evt. mindretalsudtalelser til Naturstyrelsen senest den 7. oktober 2014.

Kommunikation

Kommunernes forslag til indsatsprogram forelægges efter den politiske behandling i kommunerne for de respektive vandråd.

Lovgrundlag

Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26/12/2013

Bekendtgørelse om vandråd af 07/02/2014

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGHovedrapport for Randers Fjord
• BILAGHovedrapport for Ringkøbing Fjord
• BILAGHovedrapport for Lillebælt Jylland
• BILAGHovedrapport for Horsens fjord
• BILAGKommunerapport for Hedensted Kommune
• BILAGVandrådenes bemærkninger_2

Beslutningstema

Der skal tages stilling til principperne for kommunens opfølgning på tilslutningen til EU´s Borgmesterpagt.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Byrådet besluttede med vedtagelsen af kommuneplan 2013-21 at supplere kommuneplanens afsnit om klimatilpasning med en vision, en strategi og et indsatskatalog for en bæredygtig energiforsyning for at sikre, at kommunens bidrag til den samlede CO₂ udledning falder.
I tråd hermed besluttede Byrådet  den 30. oktober 2013 at tilslutte sig EU´s Borgmesterpagt. Borgmesterpagten er en anerkendt, europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt forpligter sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder.

Med underskrivelsen af Borgmesterpagten forpligter kommunen sig til at gå videre end de af EU fastsatte 2020 mål og reducere CO₂ udledningen i kommunen (som geografisk enhed) med mindst 20 % i forhold til basisåret 1990. Kommunen forpligter sig til at opstille reduktionsmål for CO₂, til at udarbejde en handlingsplan og til at gennemføre en række aktiviteter.

Sagsfremstilling

Første skridt i opfølgningen på Borgmesterpagten er, at udarbejde en opgørelse over den nuværende udledning af CO₂, beslutte reduktionsmål samt at udarbejde en handlingsplan for, hvordan målene nås. Senest et år efter underskriften skal dette indberettes til EU.

Næste skridt bliver at søge handlingsplanen gennemført i samarbejde med borgere og virksomheder.  

I "driftsfasen" realiseres handlingsplanen. Kommunen skal løbende indberette status for arbejdet til EU, arrangere energidage og lokale energiaktiviteter, samt informere lokale medier om forløbet af handlingsplanen.

Hvilken målsætning skal vi have, og hvilket referenceår vil vi anvende?

Målsætningen skal være på mindst 20% i forhold til referenceåret.

Borgmesterpagten blev stiftet i 2008. Der var således 12 år til at reducere CO₂ udledningen for de kommuner, der tilsluttede sig pagten fra starten. Jo nærmere vi kommer 2020, jo sværere vil det være for nye kommuner at realisere ambitiøse mål i 2020. Der er nu åbnet for at "nye" kommuner opstiller mere langsigtede mål, med delmål for 2020. I så fald skal et delmålet for 2020 fortsat være på mindst 20%.

EU har er mål om at reducere udledningen af CO₂ med 80 – 95% i 2050. Det afspejler, at det internationalt vurderes, at hver indbygger på kloden kan udlede ca. 1 ton CO₂ om året uden at påvirke klimaet. for Hedensted Kommune svarer det til en reduktion til 50.000 tons eller ca. 90% i 2050.

Referenceåret for Borgmesterpagten er principielt 1990. Det er imidlertid almindelig og anerkendt praksis, at de tilsluttede kommuner tager udgangspunkt i det tidligste år, for hvilket kommunen har en  geografisk opgørelse over udledningen af CO₂.

Hedensted Kommune har udarbejdet energiregnskaber for 2007, 2009 og 2011 med opgørelse over udledningen af CO₂. Udledningen af CO₂ stiger jævnt, mens den falder i Danmark som helhed. Stigningen fra 2007 til 2011 er på 14%, og skyldes fortrinsvis et stigende energiforbrug i fremstillingsvirksomheder.

Det vurderes, at udfordringen vil være stor uanset hvilket referenceår, og hvilken reduktionsforpligtelse kommunen vælger. Udviklingen går nemlig den modsatte vej. Der synes ikke at være nævneværdig forskel i udfordringen, eller i effekten ved valg af referenceår.

Det anbefales,

• At Hedensted Kommune fastsætter et reduktionsmål for CO₂ på 90% i 2050, med et delmål i 2020 på 20% med 2007 som referenceår.

Handlingsplanen - hvilke sektorer skal involveres og virkemidler vil vi anvende?

Handlingsplanen skal indeholde forslag til i hvilke sektorer reduktionen skal ske, hvordan borgere og virksomheder aktiveres og involveres, samt til hvilken rolle kommunen skal have. Endelig bør handlingsplanen forholde sig til hvordan arbejdet organiseres, bemandes og finansieres.

Handlingsplanen skal omfatte mindst 2 af de 4 nøglesektorer.

• Kommunale bygninger, udstyr og anlæg

• Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg

• Beboelsesbygninger

• Transport

Andre sektorer kan indgå efter kommunens valg. Det gælder fx CO₂ udledningen fra fremstillingsvirksomheder. Virksomhederne tegner sig for ca. 40% af CO₂ udledningen.

I kommunens strategiske energiplan peges på 4 indsatsområder, der tilsammen vil kunne nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80%:

• Indfase elbiler i stedet for benzinbiler,

• opstille vindmøller på land,

• etablere biogasanlæg, og

• udvide forsyningen med fjernvarme

Ny energiproduktion

Selvom der fortsat er tekniske muligheder for at tilvejebringe yderligere placeringer for både vindmøller og biogas vurderes de politiske muligheder for at udnytte potentialet pt. for udtømt. Konkret vurderes det, at biogas på baggrund af den eksisterende planlægning kan bidrage positivt, mens der på vindmølleområdet må forventes en afvikling af produktionskapaciteten fra  omkring 2020 grundet den tekniske udvikling. For solceller vurderes potentialet for nye anlæg pt er meget begrænset.

Det foreslås på den baggrund, at nye el- og gasproduktion indregnes i handlingsplanen med udgangspunkt i den eksisterende planlægning. Det betyder at 1 biogasanlæg indregnes.

Kommunale bygninger, udstyr og anlæg

Kommuneplanens strategi for en bæredygtig energiforsyning har en borgerrettet tilgang, med fokus på et lavt energiforbrug baseret på ikke fossile energikilder og udnyttelse af lokale ressourcer. Kommunen spiller bl. a. en rolle ved at demonstrere grøn omstilling i praksis med udgangspunkt i kommunens egen virksomhed.

Kommunen har igennem flere år haft en markant energiprofil ved nyt kommunalt byggeri. Det bør indgå i handlingsplanen, og bør i langt højere grad end nu formidles og vises frem.

Tilsvarende foretager kommunen løbende energioptimering af de bevaringsværdige kommunale bygninger, i perioden frem til 2017 måske primært gennem det tværkommunale ELENA projekt med støtte til planlægning og projektering fra EU. Kommunale bygninger kan også bidrage positivt til at realisere udvidelsen af fjernvarmeforsyningen.

Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg samt Beboelsesbygninger

Indsatsområdet retter sig mod private boliger og bygninger mv. uanset om de udnyttes til privat brug, til handel, service, landbrug eller industri.

Kommunen kan bl. a. understøtte den enkelte borger, virksomhed og lokale fællesskaber i at træffe fornuftige valg i energianvendelsen.

Herudover kan kommunen påvirke valget af energiløsninger gennem retningslinjer og krav i kommune- og lokalplaner og ved en aktiv varmeplanlægning. Det sidste er en nødvendig indsats, såfremt fjernvarme skal bidrage til handlingsplanen gennem en omlægning til ikke fossile brændsler og til at udvide fjernvarmeforsyningen.

Hedensted Kommune har et helt særligt potentiale for en udvidet fjernvarmeforsyning, idet store mængder overskudsvarme fra kommunens industrivirksomheder vil kunne bidrage ganske væsentligt inden for et udvidet forsyningsområde. Det vil også bidrage til et væsentligt lavere samlet energiforbrug i kommunen.

Det er ikke muligt at skelne mellem kommunale og ikke kommunale bygninger i opgørelsen over CO₂ udledningen. Det anbefales at de to nøglesektorer indgår, men at de behandles samlet.

Transport

Indsatsen retter sig mod kommunal såvel som privat og erhvervsmæssig transport.

CO₂ udledningen fra transport er grundlæggende afhængig af transportarbejdets omfang, hvilke drivmidler der anvendes og de anvendte transportredskabers energieffektivitet.

Kommunens muligheder for at påvirke CO₂ udledningen fra transport er primært knyttet kommunens eget transportarbejde og til den offentlige transport. Der er imidlertid også et stort potentiale i at omlægge en del af transportarbejdet til gå- og cykelture. Det vil desuden være en vigtig sundhedsfremmende indsats.    

Fremstillingsvirksomheder

Fremstillingsvirksomhederne kan indgå i forudsætningerne, målsætning og i handleplanen. CO₂ udledningen fra virksomhederne stiger, og det antages, at der er et stort potentiale for at effektivisere energianvendelsen i virksomhederne. Fremstillingsvirksomhederne stod i 2011 for ca. 46% af energiforbruget og 40% af CO₂ udledningen i Hedensted Kommune. Virksomhederne tegnede sig for størstedelen af stigningen i CO₂ udledningen i perioden 2007 - 2011.

Et lavere energiforbrug med et mindre CO₂ aftryk vil for virksomhederne betyde lavere energiudgifter og et mere grønt og bæredygtigt omdømme, hvilket i sidste ende være en betydende konkurrencefordel.  

Kommunen kan etablere kontakter mellem virksomheder og understøtte den enkelte virksomhed i at træffe fornuftige valg i energianvendelsen.

Det anbefales,

• At Borgmesterpagtens 4 nøgleområder: Kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Beboelsesbygninger samt Transport indgår i handlingsplanen.

• At handlingsplanen tager udgangspunkt i den strategiske energiplan, og  

• At handlingsplanens indsatser relateres til Kommuneplanens indsatsområder, så der bliver sammenhæng mellem kommuneplanen og handlingsplanen for Borgmesterpagten.

• At det drøftes på hvorvidt industrien skal indgå i handlingsplanen.

Hvordan sikrer vi at borgerne involveres i udmøntning af handlingsplanen?

Omstilling af Hedensted Kommune til at være ”tilnærmelsesvis CO₂ neutral” kræver en bred og langsigtet indsat, der involverer adfærd, indkøb og investeringer i kommunen såvel som hos borgere og erhvervsliv. Et solidt samarbejde om opgaven internt i kommunen er essentielt, men målet kan ikke nås uden et solidt samarbejde med borgere og virksomheder.

Et Energi- og Klimaråd med repræsentanter for lokale erhvervsvirksomheder, foreninger og ildsjæle kunne rådgive kommunen om energiinitiativer, lokale energidage og tema workshops. Rådet kunne på tilsvarende vis rådgive om initiativer til klimasikring af kommunen.

Det anbefales,

• at oprette et Klimaråd / energiråd for at sikre fremdrift, lokalt engagement og forankring.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalget vedtog at holde fast i en reduktion af udledningen af CO2 med 20% i 2020 i forhold til 1990.

Der tages udgangspunkt i kommuneplanens indsatskatalog, den Strategiske Energiplan og i Borgmesterpagtens 4 nøglesektorer herunder også industrien.

Der oprettes et klimaråd med deltagelse af repræsentanter for lokale erhvervsvirksomheder, foreninger og ildsjæle.

Bilag

• BILAGBorgmesterpagten notat om mål og handlingsplan

Beslutningstema

Byrådet godkendte ved mødet den 30. oktober 2013 Teknikudvalgets indstilling af 7. oktober 2013 om kommunens deltagelse i et EU projekt under EU´s ELENA program. I Projektet deltager ialt 11 kommuner i Region Midtjylland og 4 institutioner under Region Midtjylland. Region Midtjylland varetager den overordnede projektkoordinering og -styring. De samlede energiinvesteringer udgør 439 mill. kr.. For Hedensted Kommune beløber de samlede lånefinansierede energiinvesteringer i kommunale bygninger sig til 45 mill. kr i perioden 2015-17.

Det Midtjyske ELENA-projekt er døbt "CeDEPI". Projektet er i juni 2014 endeligt godkendt i EU, og har af EIB, Den Europæiske Investeringsbank, fået tildelt 2.310.000 euro svarende til ca. 17,3 mio. kr. til brug for ekstern rådgivning i forbindelse med energirenovering. Den tilknyttede egenbetaling fra de midtjyske partnere i projektet beløber sig til 1,95 mill. kr. Hedensted Kommunes andel beløber sig til 209.164 kr, som vil blive opkrævet ca. 1. oktober 2014. Udgiften afholdes indtil videre over driftsbudgettet. Egenandelen skal sammen med beløbet fra EIB bruges til at gennemføre projektet, som beskrevet i ansøgningen.

Det var forventet, at projektet skulle forløbe i perioden marts 2014-marts 2017. Godkendelsesproceduren i EU-kommisionen og den Europæiske Investeringsbank har imidlertid været mere tidskrævende end forventet, hvorfor projektets konkrete del først forventes at komme igang fra januar 2015. Alle projektaftaler skal være indgået med udgangen af juni 2017. En del af den konkrete gennemførelse kan således ligge efter 1. juli 2017.

Projektet vil bidrage til kommunens opfyldelse af Borgmesterpagtens mål om reduktionsmål for CO_{2 udledningen.}

Frem til 1. januar 2015 vil processen være:

Region Midtjylland:

• august - oktober 2014: Ansætter projektkoordinator og udarbejder retningslinjer for projektet.

• oktober - december 2014: Ansætter rådgivere og/eller indgår aftaler om rådgivning.

Hedensted Kommune:

• august - oktober 2014: Projektkataloget konkretiseres

• november 2014: Politisk behandling af projektkatalog og anlægsbevilling.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning

Beslutningstema

Godkendelse af de planlagte og udbudte belægningsopgaver på kommunevejene i 2014.

Økonomi

Der er i 2014 afsat 24 mio. kr på investeringsoversigten og 9 mio. kr på driftsbudgettet til belægningsopgaver på kommunevejene.

Historik

Byrådet godkendte d. 26. februar anlægsbevilling på 13 mio. kr

Byrådet godkendte d. 30. april tillæg til anlægsbevilling på 11 mio. kr. og en overordnet prioritering og anvendelse af midlerne.

Sagsfremstilling

Udvalget blev på mødet d. 8. april præsenteret for en plan for årets belægningsarbejder og en prioritering af midlerne.

Der var licitation for 1. udbudsrunde af årets asfaltarbejder d. 11. april og 2. udbudsrunde gennemføres d. 15. august. På vedlagte kortelig kan ses hvilke veje der er omfattet af årets asfaltarbejder, i alt 92 km. Der vil dog stadig kunne forekomme ændringer i de udbudte veje hvis der i forbindelse med detailprojekteringen opstår uventede forhindringer der gør det hensigtsmæssigt at udsætte arbejdet eller ændre i planlagte strækninger. 

Asfaltarbejderne er i øjeblikket i gang i hele kommunen og der er i forsommeren udført omfattende forarbejder på afløbsriste og dæksler samt tilgrænsende fortove, ligesom en række ledningsejere har gennemført reperationsarbejder. Dette er særligt sket hvor der er planlagt arbejder i byområder.

På udvalgets møde d. 8. april blev prioriteringen af årets arbejder og de udvalgte vejstrækninger godkendt.

I planlægningen af asfaltarbejderne er der løbende en tæt dialog med ledningsejerne om koordinering af arbejderne således at en ny asfaltbelægning ikke skal brydes kort tid efter udlægning. I denne dialog blev det kort inden udsendelse af 2. udbudsrunde klart at Hedensted Spildevand i arbejdet med en ny spildevandsplan nu kan præcisere ret præcist hvilken prioritering de har for en række kommende større kloakrenoveringer.

Dette har betydet at nogle af de prioriterede vejstrækninger udvalget har godkendt, som alle ligger i byområder, er taget ud af årets asfaltarbejder med henblik på at de gennemføres samtidig med kloakrenoveringerne i løbet af de næste 1 -4 år. Der vil blive holdt en tæt dialog med Hedensted Spildevand om den mest hensigtsmæssige prioritering fremadrettet og hvilke muligheder der er for at fremskynde eller udskyde fremtidige arbejder, således at der så vidt muligt ikke skal graves i helt ny asfalt.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGAsfalt 2014

Beslutningstema

I samarbejdet med Vejdirektoratet om Det Strategiske Vejnet skal der tages stilling til indgåelse af tilvalgsaftale for en fast skiltet omkørselsrute som alternativ til motorvejsstrækningerne mellem afkørsel 56 Horsens vest) og 57 (Horsens syd) samt 57 og 58 (Hedensted). Ruterne skal anvendes i tilfælde af større færdselsuheld og omfattende vejarbejder mv.

Økonomi

En fast omkørselsrute via overordnede kommuneveje for motorvejsstrækningen mellem afkørsel 56 og 57 vil ikke give en udgift for kommunen.

På strækningen mellem afkørsel 57 - 58 vil aftalen medføre en bidragsandel på 80.000 kr. til  Hedensted Kommune til etablering af skiltning på egne kommuneveje.

De samlede udgifter vil være for de 2 omkørselsruter vil være 225.000 kr og fordeles mellem de involverede vejbestyrelser, det er Vejdirektoratet samt Horsens og Hedensted kommuner.

Det foreslås at udgiften finansieres af driftsmidler for vejvedligeholdelsen.

Historik

Teknik- og Miljøudvalget blev den 7. maj 2012 orienteret om Vejdirektoratets planer om at igangsætte Det Strategiske Vejnet.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 12. august 2013 at tilslutte sig grundaftalen for Det Strategiske Vejnet, herunder et forpligtende samarbejde om indberetning af planlagte og igangværende vejarbejder samt arrangementer, der har en væsentlig konsekvens for trafikafviklingen på Det Strategiske Vejnet. Indberetningerne formidles på et fælles webbaseret overblikskort for kommunerne og Vejdirektoratet.

Det blev også besluttet at der indledes en dialog med Vejedirektoratet om etablering af en fast omkørselsrute for motorvejsstrækningen mellem afkørsel 58 (Hedensted) og 57 (Horsens Syd).

Sagsfremstilling

Det Strategiske Vejnet består af de veje i landet som har den største samfundsøkonomiske betydning. Vejdirektoratet har udpeget de strækninger på Det Strategiske Vejnet hvor der erfaringsmæssigt oftest er trafikale problemer og hvor etablering af fast omkørselsruter kan skabe en bedre kapacitetsudnyttelse og øget fremkommelighed på det overordnede vejnet. Der er i første omgang udpeget 19 omkørselsruter i Danmark. Disse ruter er et pilotprojekt og vil efter nogle måneders drift blive evalueret og tilrettet hvis de ikke fungerer som planlagt. Antallet af omkørselsruter kan senere udvides hvis de etablerede giver den ønskede effekt.

Det Strategiske Vejnet er inddelt i 3 niveauer i Hedensted Kommune indgår eksempelvis motorvej E45 på niveau 1, Vestvejen på niveau 2 samt Hovedvejen mellem Horsens og Vejle på niveau 3.

Vejdirektoratet og politiet har afholdt en række dialogmøder med de aktuelle kommuner der har vejstrækninger som indgår i Det Strategiske Vejnet og hvor der er ønske om etablering af faste omkørselsruter.

På baggrund af besigtigelser og kapacitetsberegninger på de foreslåede ruter har Vejdirektoratet fremsendt en frivillig tilvalgsaftale med tilhørende skilteprojekt for en fast omkørselsrute for motorvejsstrækningen mellem afkørsel 56 (Horsens Vest) - 57 (Horsens Syd) og 57 – 58 (Hedensted). I Hedensted Kommune omfatter dette delstrækninger af Vestvejen , Hovedvejen og Gesagervej, se kortbilag. Ruten omfatter tilsvarende veje i Horsens Kommune.

Omkørselsruternes anvendelse vil ske efter procedurer og kriterier der er aftalt mellem Vejdirektoratet, vejbestyrelserne og politiet. Disse forhold indgår i aftalegrundlaget.

Beslutning om aktivering af en omkørselsrute tages af Vejdirektoratets Trafikinformationscenter og politiet i samråd. Aktivering forventes at ske ved større færdselsuheld og andre særlige forhold der kræver en omdirigering af trafikken.

Omkørslesruterne skal skiltes med faste tavler som leder trafikanterne ad omkørselsruten og tilbage til den primære rute, typisk en motorvej, igen. Hedensted kommune forpligter sig til at vedligeholde omkørselsrutens skiltning og vejenes nuværende standard, endvidere skal alle større vejarbejder og arrangementer på omkørselsruten indberettes til vejdirektoratet.

Større ændringer i kommunens vejnet på strækningerne eller opsigelse af aftalen kan ske med 6 måneders varsel.

Kommunikation

Vejdirektoratet meddeles om kommunen tiltræder aftalen.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

• BILAGKortbilag, Det Strategiske Vejnet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til fremtidig udbudsform for vejvedligeholdelsen.

Økonomi

Forskellige udbudsformer vil binde budget i en kortere eller længere årrække.

Et funktionsudbud vil typisk løbe i 15 år med en fast årlig udgift i kontraktperioden.

En partneringsaftale vil normalt løbe i 4 år med en fast ramme for årlig kontraktsum.

Et traditionelt udbud strækker sig normalt over 1 år.

Historik

Vejdirektoratet har, for Hedensted Kommune, udarbejdet et notat "Kontraktformer", dateret 16. december 2013 og en strategirapport "Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018", dateret 21. februar 2014. Vedlagt som bilag.

Sagsfremstilling

Vejnettets tilstand i Danmark er generelt under pres og der er ofte blevet sparet mere på vedligeholdelsen end der burde. Der bliver derfor i mange kommuner diskuteret, både politisk og i fagkredse, hvordan sikres og forbedres vejenes tilstand bedst og mest økonomisk. En række kommuner i landet har valgt at lave funktionsudbud på dele af deres vejnet ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper. 

En funktionskontrakt er typisk en 15-årig kontrakt hvor en entreprenør for en tilbudssum delt i årlige rater står for vedligeholdelse af en del af kommunens vejnet. Entreprenøren har metodefrihed for hvordan opgaven løses ud fra de krav der er stillet til vejenes tilstand i kontrakten. En funktionskontrakt anbefales generelt kun på veje i landområder, da hyppige opgravninger eller ændringer i vejenes forløb i byerne vil betyde konstante og komplicerede kontraktforhandlinger med entreprenøren. 

Man oplever ofte en hurtig og synlig forbedring af vejnettets generelle tilstand i den første del af kontraktperioden, dels fordi man kan stille krav til forbedring og dels fordi entreprenøren ofte vælger at opgradere de dårligste veje således at de kan ligge med minimal vedligeholdelse i den sidste del af kontraktperioden.  

Det betyder så modsat at entreprenøren ikke udfører mere arbejde på vejene end absolut nødvendigt i de sidste år af kontrakten. Entreprenøren tilrettelægger sit arbejde efter at disse har en holdbarhed der strækker sig til udløbsdagen på kontrakten og ikke langsigtede løsninger. Det betyder at man vil opleve en hurtig samtidig nedbrydning af vejnettet efter kontraktens udløb.

Der vil i kontraktperioden ikke være fleksibilitet i vejbudgettet til at disponere op eller ned eller prioritere at der et år investeres massivt i ex. et byområde inden for normalbudgettet.  

I byområder kan der vælges at indgå en typisk 4-årig partneringkontrakt hvor der med en fast årligt kontraktsum udføres en række delopgaver til en aftalt pris. Det giver den fordel at der kan opbygges et længerevarende samarbejde med entreprenøren om metoder og tidspunkter for arbejdets udførelse.  Kommunen vil endvidere stadig have beslutningen om hvilke veje der arbejdes med samt rækkefølge af opgaverne.  

I dag løses vejopgaverne med traditionelle et-årige udbud, hvor udbuddet tilpasses årets budget og den politiske prioritering. Arbejderne udføres til den aktuelle markedspris, som de sidste år har været meget gunstig. Et traditionelt udbud giver handlefrihed inden for budgettet, til gengæld skal der hvert år bruges en del ressourcer på at gennemgå vejene og byde opgaverne ud.  

I strategirapporten for vejenes tilstand i Hedensted kommune fra feb. 2014 er konklusionen at vejnettet i kommunen generelt har en god stand. Rapportens hovedkonklusion er en anbefaling af at kvalitetsniveauet hæves på trafikvejene i by og på landet og på lokalvejene i by. Lokalvejene på landet har et passende niveau for denne vejklasse og har ikke behov for et generelt løft.  

Årets høje investeringsniveau på vejområdet,  hvor der bruges ca. 32 mio. kr til vejvedligeholdelse, betyder at rigtig mange af de dårligste lokalveje på landet allerede i år får ny asfaltbelægning. Det er vurderingen at dette vil kunne ses tydeligt på opgørelsen af lokalvejenes tilstand når der er gennemført hovedeftersyn af vejene senere på året. Det er dog en forudsætning at budgettet til vejvedligeholdelsen fastholdes på et vist niveau hvis tilstanden skal fastholdes.

Trafik- og lokalvejene på landet får i år ny belægning på for ca. 13 mio. kr. For dette beløb får 24 kmtrafikveje og 36 km lokalveje ny asfaltbelægning, det svarer med de nuværende priser til at det vil det være muligt at lægge ny asfalt på trafikvejene hvert 10. år og på lokalvejene hvert 15. år. Dette vil i forhold til hidtidig praksis absolut være en forbedring.

Det forventes at Hedensted Spildevand  de kommende år får mulighed for at gennemføre en række investeringer i kloaknettet i byerne, det er her en klar anbefaling at der er mulighed for at afsætte de nødvendige ressourcer til at foretage samtidige investeringer i vejnet og fortove mm.  i de områder hvor vejene derfor graves op, således at ressourcerne optimeres. 

På baggrund af de priser øvrige kommuner har opnået ved udbud af funktionskontrakter i den seneste tid vurderes det at budsummen for trafikveje på land (238 km) vil være 6 - 7 mio. kr/år og for lokalveje på land (524 km) 7 - 10 mio. kr/år, eller mellem 13 og 17 mio. kr/år i 15 år. Den årlige betaling indeksreguleres med asfaltprisindekset hvert år. Dette indeks er de sidste 10 år steget 5 % årligt hvilket er noget over den normale regulering af vejbudgettet.  

Administrationens vurderer at den del af vejnettet der er egnet til funktionsudbud ikke har et påtrængende behov for det samlede hurtige løft i belægningernes tilstand en funktionskontrakt vil give. Derfor vil gevinsten ved at binde en meget stor del af vedligeholdelsesbudgettet i en funktionskontrakt være begrænset i forhold til den mistede fleksibilitet og dispositionsfrihed. 

Der vil de kommende år nogle år være behov for at foretage store investeringer i byerne i forbindelse med samtidige kloakinvesteringer, det kan blive vanskeligt at foretage disse prioriteringer hvis det disponible budget er beskåret med kontraktsummen til funktionsudbuddet. 

Der er et stort behov for at modernisere en række lokalveje på landet med vejudvidelser og udretning af sving, denne type veje bør holdes ude af et funktionsudbud.

Der udføres i år asfaltarbejder med traditionelt udbud der hvis samme omfang fastholdes fremover, vil give mindst det samme kvalitetsniveau på vejene for den samme pris som den nedre forventede kontraktsum i en funktionskontrakt.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om veje

Administrationen indstiller,

Beslutning

Sagen udsættes med henblik på at få den drøftet i grupperne

Bilag

• BILAGUdbudsformer og scenarier_Hedensted 2013_dec16 1
• BILAGHedensted strategirapport 2014 -version3 - 21februar2014.pdf
• BILAGFunktionskontrakt partneringaftale 1 årigt udbud
• BILAGNotat, Funktionskontrakt

Beslutningstema

Orientering - fra månedsmøderne April 2014.

Sagsfremstilling

Orientering - fra månedsmøderne April 2014- opsamling- hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Taget til efterretning

Bilag

• BILAGOpsamling månedsmøderne

Beslutningstema

1. Orientering om afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Hedensted Kommunes afgørelse af 10. marts 2014 om landzonetilladelse til opsætning af mobilantennemast med tilhørende teknikskabe på ejendommen matr.nr. 6n Stenderup By, Stenderup, Hedenstedvej 44, 8781 Stenderup. Nævnet har lagt vægt på, at arealet ikke er omfattet af kommuneplanens udpegninger af områder med landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og kulturhistoriske interesser, og at alternative placeringer er undersøgt. Der er endvidere lagt vægt på, at masten placeres inden for landsbyafgrænsningen for Stenderup, uden for kirkebyggelinjen, og at den nederste del af masten vil være skjult af træer og bevoksning. Afgørelsen er vedhæftet.

2. Orientering om kommentar fra Glud Museum i forbindelse med en sag om nedrivning af brugsforeningen på Barrit Langgade 169, 7150 Barrit. Glud Museum anbefaler at Hedensted Kommune, uanset nedrivning eller ej, gennemgår kulturmiljøet i Barrit og ser på, hvordan man kan sikre den særlige landsbystruktur og ved samme lejlighed gennemgår bygningerne og udpeger de bygninger, der er med til at definere kulturmiljøets særlige kendetegn, ved at give disse en bevaringsstatus sammen med en fyldig redegørelse for bevaringsværdierne. Hvis bygningen nedrives må kulturmiljøets egenart som minimum medtages i forhold til krav til en eventuel ny bygning på grunden. Skrivelse fra Glud Museum er vedhæftet.

3. Naturstyrelsen har uden betingelser ophævet sin indsigelse mod Hedensted Kommunes Forslag til Lokalplan 1074 for Bråskovgård Efterskole. På næste møde i Udvalget for Teknik vil den endelige vedtagelse være på dagsorden. Skrivelse fra Naturstyrelsen er vedhæftet.

4. Klage over afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med Lokalplan
1081 for pladskrævende varer i Juelsminde.
Advokat, Max L. Jepsen har på vegne af Juelsminde Trælasthandel A/S påklaget Hedensted
Kommunes afgørelse om ikke at lave en miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelsen af
Lokalplan 1081 for pladskrævende varer i Juelsminde. Klagen kan læses i vedhæftede brev og omhandler følgende emner:

- Støj

- Skiltning

- Øget færdsel/trafik

- Skyggepåvirkning

- Adgangsvej

- Konkurrenceforvridning

Administrationen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet samt partshører
parterne i sagen.

Bilag

Brev d. 4-8-2014

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

• BILAGBilag til orientering 1, Afgørelse NMKN
• BILAGBilag til orientering 2, Barrit Langgade 169 - kommentarer fra Glud Museum
• BILAGFrafald af indsigelse - Bråskovgård Efterskole
• BILAGBrev04082014