Opfyldning med overskudsjord på et areal, registreret som beskyttet mose.
Spuling og retablering af drænledning og rørledning på en anden del af samme areal, registreret som beskyttet mose
Oprensning af fast materiale fra delstrækning af åben grøft på beskyttet engareal
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommune har via borgmesteren modtaget en ansøgning fra Vagn Nielsen, Højballevej 3, Snaptun, 7130 Juelsminde om tilladelse til følgende:
Opfyldning med overskudsjord på et areal, der er beskyttet som mose efter naturbeskyttelseslovens § 3. Mængden af jord er oplyst til 2.000 m3. Se placering på bilag 2
Oprensning af grøft på Vagn Nielsens engareal
Spuling af rørledning og evt. udskiftning af defekte rør (se drænkort i ansøgningen)
Spuling og retablering af defekt drænledning (se drænkort i ansøgningen)
På vestsiden af Snaptun Strandvej har Vagn Nielsen et lavtliggende engareal neden for den høje, markante kystskrænt ved Snaptun. Tilbage i 1950'erne har arealet ifølge Vagn Nielsen været i omdrift. Arealet er blevet drænet i 1953 (se drænkort i ansøgningsmaterialet). Dræningen blev foretaget, fordi engstykket, som det blev kaldt ved dræningen i 1953, var vandlidende på grund af trykvand. Kommunen kan på luftfotos se tilbage til 1964 og i perioden 1964-nu har arealet ligget i vedvarende græs. Arealet er blevet drænet til Kattegat via åben drængrøft og et lukket bugtrør, som har transporteret drænvandet til havet.
På grund af etablering af kystsikringsmoler nord og syd for udløbet fra Vagn Nielsens eng, har havet lagt land til ud for Vagn Nielsens ejendom. Fra 1972 og frem til nu, er der lagt lidt over 100 m land til på strækningen. Det har betydet, at bugtrøret først fungerede dårligt, sidenhen sandede helt til, så drænvandet ikke kunne ledes ud. Hedensted Kommune har på opfordring fra Vagn Nielsen tilkoblet markdrænet til spildevandsledningen i Snaptun, da byen blev separatkloakeret. Tilkoblingen skete i 2010.
Det lave engareal har været afgræsset, men har de seneste ca. 15 år henligget til naturlig udvikling. Det betyder, at arealet har fået karakter af eng og mose, på skråningerne med genskabelse af trykvandsarealer som før dræningen.
Den dårligere afvanding til Kattegat på grund af tilsanding og landudvidelse ud for Vagn Nielsens areal har utvivlsomt medvirket til, at engarealet er blevet vådere.
Centralt i engen findes et meget vådt moseområde, helt tilgroet af tagrør. Dette areal har tidligere fungeret som et vandreservoir, hvorfra der kunne tages vand til vanding af afgrøder i tørre perioder. Det er i dette gamle reservoir, Vagn Nielsen nu ønsker opfyldning med overskudsjord fra udgravningen til kommunens cykelstiprojekt ved Snaptun. Ud over, at arealet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligger en stor del af arealet inden for strandbeskyttelseszonen ud mod Kattegat, hvor terrænændringer normalt ikke bliver tilladt af myndigheden, Naturstyrelsen.
Reservoiret og den våde eng blev i forbindelse med kortlægningen af beskyttede naturområder, da naturbeskyttelseslovens trådte i kraft i 1992, kortlagt som beskyttet natur efter lovens § 3. Arealet lå og ligger stadig i landzone.
Bortset fra det gamle vandreservoir har arealerne ikke været mere vandlidende, end at arealerne ville have været egnede til afgræsning, både frem til og efter tilslutningen af afløbet til kommunens regnvandsledning, da der også hører høje, tørre arealer til engstykket.
De lave, centrale dele af engstykket har været påvirket af den forringede afvanding, så der i perioder har stået sjapvand på engene. Det har dog ikke forhindret Vagn Nielsen i at kunne vedligeholde drænledningen i den øverste del af engstykket, blandt andet hvor de drænvandspåvirkede arealer er genopstået. Den forringede afvanding fra engstykket til Kattegat har ikke forhindret opstrøms liggende arealer i at afvande til Vagn Nielsens areal. Det vurderes derfor, at de våde eng- og mosearealer på Vagn Nielsens arealer er opstået som følge af, at arealerne har henligget uden vedligeholdelse. Derfor vurderes kortlægningen af arealerne som beskyttet natur at være retmæssig.
Derfor vil opfyldning med overskudsjord i en del af det gamle reservoir være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, idet der ikke må ske ændringer, herunder terrænhævninger, som ændrer tilstanden på beskyttede naturområder, og
derfor vil spuling og istandsættelse af gamle dræn under arealer, der har udviklet sig til at være beskyttet natur, være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, fordi det vil medføre, at arealerne drænes tørrere og dermed ændrer karakter i forhold til den beskyttelsesstatus, arealerne har opnået.
Hedensted Kommune har allerede i 2013 givet Vagn Nielsen tilladelse til oprensning af en åben grøft på hans eng til fast bund. Han søger nu om at måtte oprense yderligere 20-25 m af grøften, hvor kreaturer har trampet jord ned i grøften, så grøftbunden fremover flugter med underkanten af det eksisterende drænrør i engen. Han har søgt om et anlæg på 1:1, men har telefonisk accepteret et mere stabilt anlæg på 1:2.
Sagens afgørelse vil blive kommunikeret til ansøger og til de faste modtagere af kommunens afgørelser efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 65, jf. § 3
at der meddeles afslag til opfyldning med overskudsjord i naturbeskyttet mose
at der meddeles afslag til spuling og retablering af dræn under beskyttet eng og mose
at der meddeles tilladelse til oprensning af udtrådt materiale på en strækning på 20-25 m af den åbne grøft
at der meddeles afslag til opfyldning med overskudsjord i naturbeskyttet mose
at der meddeles tilladelse til spuling og retablering af dræn under beskyttet eng og mose
at der meddeles tilladelse til oprensning af udtrådt materiale på en strækning på 20-25 m af den åbne grøft