Drøftelse i udvalget af opgaven omkring fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse jævnfør Økonomiudvalgets beslutning 17. januar 2022.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
25. august 2021 behandlede Byrådet (punkt 145) et forslag om at udarbejde en rekrutteringsstrategi for Hedensted Kommune. Beslutningen fra Byrådets behandling blev at punktet vedrørende rekruteringsstrategi skulle oversendes til behandling i relevante fagudvalg og i Økonomiudvalget.
Mange både private og offentlige brancher er og vil de næste år blive mere presset på at have tilstrækkelig arbejdskraft. I Hedensted Kommune har vi allerede set udfordringer i forhold til specifikke stillingskategorier og geografier. Det affødte at Byrådet 25. august besluttede at der skulle laves en analyse af rekrutteringsudfordringerne og udarbejdes en rekrutteringsstrategi.
Der foreligger nu en projektbeskrivelse for en fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Direktionen som opfølgning på Byrådets beslutning. Projektbeskrivelsen fremsendes nu til politisk godkendelse i Økonomiudvalget.
Projektbeskrivelsen har været behandlet i Kommunens Hovedudvalg den 8. december 2021 og er tilrettet bemærkningerne fra Hovedudvalget.
Der nedsættes en projektgruppe til at arbejde med emnet.
Direktionen fungerer som styregruppe for den fælles indsats for rekruttering og fastholdelse.
Projektgruppen består af;
Derudover udpeger Hovedudvalget 2 yderligere repræsentanter. En fra hver af områderne Social Omsorg og Læring.
Administrativt betjenes projektgruppen af HR afdelingen.
Tidsplanen for den projektet har indtil nu været;
Indledende fase:
Det kommende arbejde følger nedenstående plan:
Udmøntnings- og driftsfase:
Forventningen er, at der inden udmøntnings- og driftsfasen vil være initiativer i gang.
Der laves løbende orientering til Direktionen og relevante politiske udvalg.
Der laves én gang årligt en afrapportering til Direktionen og Økonomiudvalget. Afrapporteringen skal indeholde data om rekruttering og fastholdelse i Hedensted Kommune, og en beskrivelse af de initiativer, der er taget fra projektgruppen og kerneområdernes arbejdsgrupper.
Social Omsorg har startet en række initiativer efter sommerferien, og der er lavet en plan for det videre arbejde for en styrkelse af indsatsen i forhold til rekruttering og fastholdelse. Jobopslagene er blevet promoveret og gjort mere synlige, for at skabe øget opmærksomhed på det meningsfulde, når man gør en stor forskel for borgerne, i samarbejde med gode kollegaer i Social Omsorg.
Leder af Stab & Udvikling, Hanne Runge Graversen deltager under punktet og vil præsentere det foreløbige arbejde med rekruttering og fastholdelse i Social Omsorg samt organisering for det videre arbejde.
Forvaltningen indstiller, 17. januar 2022, pkt. 8:
at projektbeskrivelse for en fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse godkendes
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 17. januar 2022, pkt. 8:
Godkendt. Det præciseres, at opgaven vedrører kommunen som organisation. Det ønskes, at opgaven drøftes i udvalgene efter Kommunalbestyrelsens behandling. Det præciseres endvidere, at afrapporteringen både skal indeholde beskrivelse af initiativer samt opfølgning på initiativerne
Intern kommunikation om processen
at | der sker en indledende drøftelse i udvalget af, hvilken indsats for rekruttering og fastholdelse, der er relevant på det enkelte område. |
Udvalget bemærkede, at det var positivt, at der allerede er sat gang i mange og relevante tiltag vedrørende rekruttering, herunder at det er dagsordensat både centralt og i området Social Omsorg.
Hanne Runge Graversen præsenterede de igangværende tiltag i Social Omsorg. Det er vigtigt at dette fastholdes og at der fortsat idegenereres på området, herunder evt. med fokus på udenlandsk arbejdskraft.
Udvalget ønsker at følge processen og genbesøge emnet på april eller maj mødet. Til mødet ønskes der et skøn i forhold til hvor mange stillinger, der pt. mangler at blive besat i Social Omsorg.