Godkendelse af oplæg til forlængelse af nuværende Demensstrategi til 2026.
Umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser. De fortsatte tiltag forventes at kunne indeholdes i nuværende budget for området, såfremt nuværende kapacitet i demensteamet, på tre demenskonsulenter og én demenskoordinator, opretholdes til at varetage aktiviteter for borgere og pårørende.
Aktivitetsniveauet vil løbende blive tilpasset indenfor budgetrammen. Men den overordnede strategi vil være den samme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Social Omsorg godkendte tilbage i efteråret 2018 nuværende demensstrategi, som er gældende til og med udgangen af 2022. Strategien er et produkt af, ønsket om at følge den nationale udvikling på området og skabe gode og trygge rammer og tilbud for borgere med demens i Hedensted kommune.
Nuværende demensstrategi er udarbejdet på baggrund af to studiebesøg for Udvalget for Social omsorg og Seniorrådet, dialogmøde med Seniorråd, borgermøde, fokusgruppeinterview med borgere og ansatte.
Demensstrategien 2018 - 2022 er udarbejdet med afsæt i Den Nationale Demens handlingsplan, som er gældende frem til 2025.
Den Nationale Demenshandleplan opstiller tre mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af en lang række konkrete initiativer fordelt på seks fokusområder.
De 3 nationale mål
De 6 nationale fokusområder
Der lægges op til at demensstrategien forlænges til 2026, og at nuværende fokusområder fastholdes. Det er administrationens anbefaling, at Voksenhandicaps tiltag og tilbud målrettet borgere med handicap, der er ramt af demens, implementeres i strategien. Samtidig lægges der op til, at der iværksættes en mere dybdegående evaluering mv. af strategien i forbindelse med, at den Nationale handleplan skal evalueres mv. i 2026.
Demensstrategien 2018-2022 er bygget op om 6 fokuspunkter, hvor hvert fokuspunkt har mål og konkrete tiltag. Strategien har været retningsgivende for arbejdet til og med 2022. De 6 fokusområder er i tråd med de Nationale retningslinjer, som er glædende frem til 2025, hvorfor der umiddelbart ikke skønnes behov for at ændre på strategiens nuværende 6 fokusområder, da de fortsat er relevante at arbejde med og følge.
Der er i det vedlagte reviderede oplæg til Demensstrategi 2023 - 2026 lavet følgende ændringer:
- Tilpassede navneændringer og årstal.
- Tiltag for borgere med demens tilknyttet Voksenhandicap er indskrevet i strategien.
- Opdateret faktaviden fra Nationalt Videnscenter For Demens, oplysninger om demens og statistikker i forbindelse med den nationale og lokale udvikling.
Som bilag er også en mindre administrativ status på nuværende strategi. Rettelserne til kommende Demensstrategi 2023 - 2026 er markeret med rød skrift.
Chef for Senior Plejehjem, Rikke Slot te Pas, deltager under punktet.
Høring hos Seniorrådet og Handicaprådet mellem 1. og 2. behandling.
At udvalget sender forslag til Demensstrategien for 2023-2026 til høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. |
Indstillingen godkendes. Høringsperioden er frem til den 30. september 2022.
Udvalget orienteres om og godkender ændring af nuværende servicekasser til servicepakker på alle plejehjem i løbet af 1. og 2. kvartal 2023 med afsæt i pilotprojekt fra Bøgely.
Der har igennem flere år været store forskelle i, hvordan servicekasserne på plejehjemmene er blevet brugt, hvad de bruges til samt hvor meget beboerne indbetaler.
Servicekassere er betegnelse for en frivillig indbetaling fra borgerne som dækker daglige fornødenheder relateret til rengøring og hygiejne, men også til ” hygge”-aktiviteter og blomster. Nogle steder indgår også vask af linned og vinduespudsning mm. Indkøbene er nødvendige i forhold til plejen af den enkelte borger, og hvis emnerne ikke er indkøbte eller afleveret af de pårørende kan plejepersonalet ikke udføre deres arbejde.
Det er Bruger- og pårørenderådene, der administrerer servicekasserne. Det give nogle steder udfordringer at finde pårørende, der har lyst og tid til at påtage sig denne opgave. På årsplan er det mange penge de administrerer og håndterer. I dag er der stor udskiftning i tilflytning og afgang af beboere, hvilket også kan betyde hyppigere udskiftning i Bruger- og pårørenderådene. Bruger- og pårørenderådene oplever, at det er svært, at administrere kasserne grundet GPDR regler og ikke mindst nogle meget stramme regler i banken om konti, og hvem der kan/må hæve penge på disse. Desuden er det ubehageligt for en pårørende at skulle rykke andre borgere/pårørende, hvis der ikke er sket indbetalinger. Det har resulteret i, at der mange steder mangler penge i servicekassen.
Den nuværende konstruktion, hvor Bruger- og pårørenderådene administrerer servicekasserne, kan besværliggøre den daglige drift, når der mangler daglige fornødenheder. Flere steder er det i praksis også blevet personalet, der varetager store dele af servicekassens funktioner.
Administrationen forslår, at følgende tiltag iværksættes i tæt samarbejde mellem nuværende Bruger- og pårørenderåd på det enkelte plejehjem og ledelsen:
Borgerne vil ved indflytningen blive informeret om servicepakken og anbefalet at få oprettet en betalingservice i lighed med opkrævningen af mad på plejehjemmene. Der er udarbejdet en blanket, og der udleveres beskrivelse af servicepakkens indhold. Det er fortsat frivilligt at være med i servicepakken, men det er blevet nem at tilgå den og tydeligt, hvad den indeholder. Fravælges servicepakken, er pårørende ansvarlig for at levere tilsvarende produkter. Der er pt. udregnet en månedlig pris på 200 kr. (kan reguleres ned/op med en måneds varsel).
Bestillingen af artiklerne foretages af en udpeget medarbejder (fx administrative medarbejder). Den administrative medarbejder sikrer opkrævning og er ansvarlig for til en hver tid at kunne fremlægge dokumentation for økonomien.
Formålet med ændringen vil bl.a. være følgende:
Forslaget til den nye ordningen blev præsenteret, drøftet og godkendt i Bruger- og pårørenderådet på Bøgely Plejehjem i efteråret 2021, hvorefter det fra 1.november 2021 har kørt som et pilotprojekt. Se bilag for evaluering af denne afprøvning. Indfasning af ændringen på de restende plejehjem i kommunen vil tage afsæt i erfaringen og processen fra Bøgely.
Der er under udarbejdelsen af ovenstående tiltag løbende været kontakt til andre kommuner vedrørende deres praksis på området. Der er særligt søgt inspiration i Vejle og Horsens Kommuner, hvor ovenstående med tilsvarende ordninger for servicepakker har fungeret godt gennem flere år.
| at | udvalget godkender forslåede ændringer til servicepakker på plejehjemmene. |
Udvalget godkender de foreslåede ændringer til servicepakker på plejehjemmene.
Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet
Fremgår under sagsfremstilling
Maj-opfølgningen viser, at de korrigerede budgetter under ét forventes overholdt.
Sammenholdt med seneste opfølgning for april måned er der sket en mindre forbedring af driftsresultatet, som skyldes en mere positiv forventning på årsresultatet på Social Omsorgs område. For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til det resultatet for 2022.
På anlægsområdet er der ikke ændringer siden seneste månedsopfølgning. Der henvises dog til sag 142 om stigende priser.
Likviditeten efter kassekreditreglen kan ultimo maj opgøres til 270 mio. kr., hvilket er en marginal forbedring på 3 mio. kr. siden april-opgørelsen.
| at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Månedsopfølgningen godkendes.
Orientering om årsrapport for utilsigtede hændelser (UTH) for 2021.
Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med udførelse af sundhedsfaglig virksomhed, hvor personalet utilsigtet kommer til at forvolde skade, eller kunne forvolde skade på borgeren. Sundhedsfagligt personale er forpligtet på indberetning af utilsigtede hændelser.
Rapportering af de utilsigtede hændelser er lovbestemt og har til hensigt at skabe læring. Både lokalt og i resten af kommunen, men også nationalt. Der udarbejdes hvert år en årsberetning for de utilsigtede hændelser.
For at opnå læring og indsigt, er det vigtigt, at alle hændelser bliver rapporteret og analyseret. Den viden de utilsigtede hændelser giver, skal bruges til at sikre kvaliteten af vores handlinger og øge patientsikkerheden
Der er to måder, at rapporter utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
Der er samlerapportering hvor man samler enslydende hændeler på et stykke papir og der er rapportering af én hændelse. Samlerapportering anvendes ved ”medicin ikke givet” og ”fald”, såfremt alvorlighedsgraden er ingen skade eller mild. Alle øvrige hændelser skal rapporteres enkeltvis.
I 2021 ses der et fald på 19% i rapporteringen af enkelte stående hændelser i forhold til året før. Samtidig ses der i en stigning på 74% inden for samlerapportering i forhold til året før.
År | Antal | Udvikling i UTH siden 2020 |
2020 | 1092 (1252) | 100% |
2021 | 917 (1526) | Samlet stigning 18% |
Stigningen var forventet, da samlerapportering er en simplere måde at registrere utilsigtede hændelser af mindre alvorlig karakter. Samlerapportering har flere fordel. Metoden er tidsbesparende og selve analysemetoden sikre en hurtig opfølgning på hændelserne. Den sikre læring til hele personalegruppen, øger fokus på patientsikkerhed og forebyggelse samt højner den faglige kvalitet.
Hovedgrupperne medicinering, patientuheld og infektioner udgør tilsammen 92,4% af det samlede antal rapporterede hændelser.
Antallet af rapporteringer fra patienter og pårørende er faldet fra 6 til 5. Ligeledes ses der et fald i antallet af hændelser rapporteret til kommunen i sektorovergangen fra 9 til 4.
Corona pandemien har ligesom i 2020 stillet store krav til personalet i Social Omsorg i 2021, men ikke desto mindre har man på plejehjemmene formået at indarbejde samlerapportering i dagligdagen. Antallet af hændelser rapporteret på samlerapporteringsskemaerne indikerer, at rapporteringen af denne type hændelser er nemmere at få rapporteret.
Den stigning der ses med indførelse af samlerapporteringsskemaet giver et fingerpeg om, at der kan forventes yderligere stigning i antallet af UTHer, i takt med at samlerapportering indføres i hele Social Omsorg. Leder af Stab & Udvikling, Hanne Runge Graversen præsenterer årsberetningen under mødet.
| at | orientering om årsberetning for utilsigtede hændelser for 2021 tages til efterretning. |
Orienteringen blev taget til efterretning.
Orientering om:
Udvalgsmødet den 3. oktober flyttes til den 26. september kl. 14-17.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse konferencer, møder mv.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der er ingen nye konferencer.
Ingen bemærkninger.
Punkter til næste møde d. 5. september:
Taget til efterretning.
Referatet godkendes digitalt.
Digital underskriftsside.