Orientering om proces for aktivitetsområdet.
Der sker en lang række af aktiviteter for ældre borgere i Hedensted Kommune. Det er både i forhold til beboere på plejehjem og borgere i eget hjem.
Vi har opsøgende medarbejdere, der er aktivitetsmedarbejdere, og der er åbne aktiviteter ved frivillige.
Der er ingen tvivl om, at aktiviteter har stor værdi for deltagerne, der får et socialt fælleskab og fastholdt funktionsniveau. Ligeledes har aktiviteterne også stor værdi for de mange frivillige, der yder en stor indsats til gavn for andre deltagere, da de bidrager til meningsgivende aktiviteter for andre, holder sig selv i gang og får et socialt fællesskab.
Mulighederne for aktiviteter for borgerne er forskellige fra område til område, da der ikke tidligere er arbejdet med et fælles tilgang til aktivitetsområdet.
På mødet vil leder for Senior Plejehjem Rikke te Pas orientere om en proces for aktivitetsområdet, der har til hensigt at højne aktivitetsniveauet generelt.
Leder af Senior Plejehjem Rikke Slot te Pas og frivilligkoordinator Malene Skovbakke deltager under punktet.
at orientering om proces for aktivitetsområdet tages til efterretning.
Indstilling godkendt.