Byrådet skal godkende 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune'.
Formålet med Kvalitetsstandarderne er at beskrive de forskellige kommunale kørselstilbud samt hvilket serviceniveau der kan forventes for de enkelte tilbud.
Kvalitetsstandarderne indledes med de vigtigste kontakt oplysninger til Kørselskontoret og Midttrafik.
Generelt opfordres medarbejdere og borgere at ringe til Kørselskontoret på 7975 5110 med alle spørgsmål vedrørende kørsel i Hedensted Kommune.
I afsnit 2 beskrives hvordan der søges.
Afsnit 3 indeholder Generelle bestemmelser der gælder for alle kørselstilbud.
Afsnit 4 indeholder en ordliste med definitioner af ord og begreber der er anvendt til Kvalitetsstandarderne.
Afsnit 5 er beskrivelse af de enkelte kørselstilbud inden for de respektive udvalg.
Kvalitetsstandarderne har været i høring ved Seniorrådet og Handicaprådet. Rådenes bemærkninger er vedlagt og indarbejdet i det endelige 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune', april 2021”.
Handicaprådets høringssvar
Handicaprådet anerkender arbejdet med kørselsstandarderne og værdsætter inddragelsen af fagligheden/ visitation. Vi ønsker, at de anvendte kriterier ikke kun er en standard, men at der også ses på det enkelte menneske og dets behov.
Handicaprådet ser positivt på, at der er kommet faste chauffører på ruterne, som giver stabilitet og tryghed hos borgere med handicap. Dog ses der med bekymring på den lange køretid (60-90 min.) - særligt børn når at blive udtrættet inden skolegang, hvilket nogle voksne med handicap også gør.
Det godkendte 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune', april 2021 lægges på Hedensted Kommunes hjemmeside sammen med de øvrige kvalitetsstandarter, ligesom det vil være tilgængeligt på Medarbejdernettet.
Sagen behandles i alle de stående udvalg i april og maj md., hvorefter den vil blive behandlet i PKØ og Byrådet.
at 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune' godkendes.
Udvalget anbefaler kvalitetsstandarder for kørsel godkendt.