Orientering om strategiplan 2020/21 for Social Omsorg.
I Social Omsorg laves der to gange om året en strategiplan, der rækker ca. 10 måneder frem. Strategiplanen indeholder de fokuspunkter, som der vil blive arbejdet med i perioden. Strategiplanen indeholder både fællesfokuspunkter for hele Social Omsorg og fokuspunkter for de enkelte funktionsområder.
Strategiplanen har til hensigt at skabe tydelighed og gennemsigtighed for, hvilke fokuspunkter der vil blive arbejdet med i den næste periode, og vise hvilken tyngde arbejdet vil have i organisationen.
På mødet deltager leder af Stab og Udvikling Hanne Runge Graversen, leder af Sundhed, Rehab og Pleje Christina Bjerking, leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking, leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen og leder af Senior Plejehjem Rikke Slot te Pas.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstilling godkendt.
Fraværende: Birgit Jakobsen