Orientering om minievaluering af akutfunktion og status på triagering.
Socialstyrelsens Nationale Handleplan for den ældre medicinske patient har som overordnet formål at undgå unødvendige indlæggelser og genindlæggelser.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en værktøjskasse for at kunne opspore begyndende tegn på sygdom herunder TOBS-score, triageringsmodel, ernærings screening mv., som skal bruges i kommunerne.
Herudover skal alle kommuner have et døgndækket akutfunktions tilbud, enten som akutpladser og eller et akutteam.
Hedensted Kommunes akutteam startede 1. september 2015. Udvalget for Social Omsorg besluttede, at funktionen skulle evalueres efter 1 år. Akutteamet har i dag 7 sygeplejersker ansat med lang erfaring og relevant uddannelse indenfor området. Sygehuset oplærer akutsygeplejerskerne i opgaveløsning, således at deres kompetencer altid er opdaterede. Akutteamets sygeplejersker videreformidler sin viden til hjemmesygeplejerskerne i distrikterne via individuel oplæring. Således kvalitetssikres fagligheden i hele kommunens hjemmesygepleje. Akutteamet bruges som indgang fra sygehuset ved komplekse udskrivelser, intravenøs behandling mv.
Tidlig opsporings-værktøjet er dags dato implementeret i de tre distrikter og på de fleste plejecentre i kommunen. Der er en implementeringstidsplan hvor også den ny rehabiliteringsenhed og Voksen Handicap-området er inkluderet. Implementeringsarbejdet afsluttes ultimo 2017. TOBS scoring og ernærings screening er implementeret i Social Omsorg.
Evaluering af akutfunktionen i perioden 1. september 2015 - 1. september 2016 påviser en effekt i faldende antal indlæggelser, unødvendige indlæggelser og genindlæggelser.
Der gives udtryk fra sygehuset og andre tværfaglige samarbejdspartnere om stor tilfredshed omkring samarbejdet omkring patienterne, det bidrager til at det bliver en sikker og sammenhængende overgang for patienterne, når man overgår fra regionsregi til det nære sundhedsvæsen i primær sektor.
Patienterne giver udtryk for, at akutsygeplejerskerne er professionelle og det føles trygt at fortsætte behandlingen i eget hjem i stedet for at forblive indlagt på sygehuset.
Triageringsværktøjet er en model, hvor man opdager selv de mindste ændringer i borgerens tilstand, dette for at tidligt i forløbet kunne lægge en pleje og handlingsplan omkring. Triageringsmodellen og det daglige triageringsmøde på 10-15 min. har vist, at selv om borgeren er blevet dårlig, så udløser det ikke flere ydelser/besøg, idet de planlagte besøg er mere kvalificerede.
Der er flere sidegevinster ved triagering udover at vi forebygger sygdomsforværring og dermed unødige indlæggelser for borgeren. Herunder generel kompetenceudvikling for hjælpere og assistenter. Det understøtter den rehabiliterende tankegang, giver mulighed for faglig ledelse tæt på, når lederen deltager i triageringsmøder. Sikrer og kvalificerer nødvendig dokumentation i forhold til visitation og andre samarbejdspartner mv.
Social Omsorg efterlever de krav og anbefalinger i forhold til den Nationale handleplan 2016, samt de forventede krav til fremtidig akutfunktion fra Socialstyrelsen der pt. er i høring.
Distriktsleder Christina Bjerking og projektleder Kristina Holst Juul fremlægger på mødet.
Kommunerne er efter Sundhedslovens § 138 ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Med hjemmel i Sundhedslovens § 139 kan Sundheds og ældre ministeriet fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerske ordning. National handleplan fra Sundhedsstyrelsen 2016.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.