Der orienteres om konsekvenser af sundhedsaftalen og fremtidige indsatser på sundhedsområdet.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Tages til efterretning.
Status præsenteres for udvalget primo 2016.
Udvalget drøfter forskellige scenarier for et andet serviceniveau for udlån af midlertidige hjælpemidler.
at | punktet drøftes. |
Serviceniveauet blev drøftet og kan overvejes drøftet i forbindelse med budget 2016.
Udvalget orienteres om krav til dokumentation på seniorområdet og brug af PDA'er.
Konst. leder af myndighed, Ann Tobiesen orienterer om de forskellige lovgivningsmæssige krav til dokumentation, der er på seniorområdet. Samtidig orienteres om brug af PDA og Ipads i dokumentationen.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Taget til efterretning.
Udvalget drøfter projekt om klippekortmodellen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere kaldet: "Sammen gør vi cirklen større" .
Det forventes at Hedensted Kommune får sin andel af puljen på ca. 600.000 kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. til projektet i 2016. Hedensted Kommune vil sandsynligvis skulle betale for en del af personalets transport i forbindelse med projektet. Disse kommunale udgifter vil blive afholdt inden for den eksisterende ramme til Social Omsorg. Udgifterne til ordningen i 2017 og frem vil blive afsat via blottilskuddet til kommunen. Såfremt projektet igangsættes og skal fortsætte efter 2016, kræver det en politisk stillingtagen til finansiering i forbindelse med budget 2017 og fremover.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
På mødet i Udvalget for Social Omsorg den 2. februar 2015 blev det besluttet, at Hedensted Kommune kan ansøge Puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere ”Klippekortmodellen”.
Hedensted Kommune har ansøgt puljen og forventer at få de afsatte midler til projektet. Et projekt, som vi kalder: "Sammen gør vi cirklen større". Målgruppen er enlige hjemmehjælpsmodtagere med et begrænset netværk og som har svært ved at bevæge sig uden for egen bolig.
Borgerne der bliver en del af projektet får et fysisk klippekort på 10 klip. Hvert klip giver ½ times ekstra hjælp om ugen og borgerne kan selv bestemme, hvad hjælpen skal gå til og hvornår.
Ordningen bliver organiseret i relation til den eksisterende ordning om den sociale dimension (ældremiliarden), da det stort set er samme formål. Det er således medarbejdere fra den sociale dimension, der sammen med det udførende personale i fritvalgs-ordningen, der kan pege på borgere i målgruppen for klippekortsordningen. Der udarbejdes et katalog, hvorfra de ældre kan blive inspireret til, hvad de vil bruge deres klip til.
Der er udarbejdet en foreløbig projektbeskrivelse, som i høj grad har skelet til anbefalingerne fra seniorrådet.
Høring i Seniorrådet.
Finansloven for 2015.
at | punktet drøftes. |
Godkendt.
Det drøftes om Hedensted Kommune skal ansøge puljen: "Nyspecialisering og inklusion" - med projektet: Hands On Handleplaner.
Der ansøges om 150.000 kr. til projektets fase 1. Fase 2 ansøges fra andre finansieringskilder.
Puljen om nyspecialisering og inklusion udbydes af organisationen "Fremfærd", som er et samarbejde mellem KL og KTO. Kort fortalt handler ansøgningen om et projekt, som ønsker at få borgerne på bofællesskaber i Hedensted Kommune mere involveret i egen handleplan. Via billeder og symboler kan de pågældende borgere følge med i udviklingen af egen tilstand og være tættere på beslutningerne om hvilke indsatser, der skal gøres - sammen med netværk og personale.
Tænkningen kræver et fælles sprog og spilleregler, som også personalet og netværk/ frivillige er en del af. Det kræver kompetenceudvikling og afklaring af roller i relationen til borgerne. Det første fase af projektet vil påbegynde denne proces, men vil ikke i sig selv kunne finansiere hele uddannelsesindsatsen. Fase to af projektet tænkes gennemført via andre finansieringskilder.
at | Hedensted Kommune ansøger puljen: Nyspecialisering og inklusion med projektet - Hands On Handleplaner. |
Godkendt.
Udvalget orienteres om status på økologiprojekt på Møllebo og Øster Snede Plejecenter.
Økologiprojektet er påbegyndt med udgangspunkt i et generelt ønske om at bidrage til den landsdækkene Økologiske handleplan for 2020, som fødevareministeren fremlagde i 2012. Samtidig er der i de to køkkener en lyst til, at se, hvor langt vi i vores egne køkkener har mulighed for at komme i omlægningen til en mere økologisk tænkning. Målet er samtidig, at få anderkendelse for omlægningen, og at vi kan være med til at profilere Hedensted Kommune, hvor de kommunale køkkener i Social Omsorg udviser stor faglighed og engagement. Det kan bl.a. gøres ved at søge det officielle økologimærke (som må bruges til markedsføring). Der kan søges 3 mærker, et i bronze, som gives ved dokumentation ved indføring af 30-60 % økologi, sølv mærke ved 60-90 % og guld mærke ved +90 % økologi. Vores mål er bronze-mærket inden medio 2016.
I rigtig mange kommuner og regioner og private kantiner og lignende er der igennem de sidste par år blevet arbejdet meget med økologi og flere steder er det lykkes at komme langt. De største succeser er især at finde på daginstitutioner og i kantiner. Det går mest langsomt på plejehjem/centrer-området, primært pga. af, at der her dækkes hele døgnets madbehov, og at der i forvejen er et meget lille kostbudget pr. beboer (ca. 41 kr. i døgnet). Det vurderes, at de økologiske råvarer indtil videre er ca. 30-50 % dyrere end konventionelle råvarer. Det kræver derfor et stort stykke arbejde, kreativitet og opbakning fra såvel kolleager, borgere, ledere og politikkere, hvis det skal lykkes køkkenerne at lave et mærkbart økologisk ryk, og - hvis indsatsen skal være udgiftsneutral.
Status:
Køkkenerne startede i smug i slutningen af 2014, da personalet viste, at Hedensted Kommune officielt ville gå i gang pr. 1.1.2015. Herefter er de startet op ud fra de beskrevne indsatser for 1. kvartal.
Vores hovedleverandør inden for fødevarer, hvor der indkøbes ca. ¾ del af vores råvarer, har leveret en statisk over andel af indkøbte økologiske råvarer. Denne statisk bruges foreløbigt til at følge udviklingen.
Disse statistikker er således kun et udtryk for ca. ¾ dele af køkkenet indkøbte råvarer.
Der mangler i råvarer mængden: Mindre varer indkøb fra den lokale Brugs/købmand, øl og sodavand, kaffe og en lille rest konventionel frugt og grønt.
Det er en meget glædelig og lidt overraskende udvikling, som køkkenerne allerede har gjort. Det er dog klart, at køkkenerne i løbet af den kommende tid, skal arbejde ekstra hårdt for at få økologien til at rykke. De ryk, som er taget indtil nu, har været de ændringer, som har været de letteste.
Køkkenerne har oplevet en mindre interesse for projektet af kollegaerne og brugerne på de pågældende steder, dog ingen direkte modstand.
Køkkenpersonalet er meget engageret og oplever en større arbejdsglæde ved, at arbejde med flere friskeråvarer og med en klar målsætning om at øge den økologiske andel af råvarer i Hedensted kommune.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Taget til efterretning.
Hedensted Kommune fik efter motiveret ansøgning i 2012 tilsagn om statsligt tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade - Puljen 2011-2014. Sundhedsstyrelsen fandt det faglige indhold i ansøgningen relevant, og at projektet er i overensstemmelse med puljens formål og betingelser for støtte.
I projektperioden er der bevilget et tilskud på 1.215.000 kr. til projekt Styrkelse af hjerneskadeindsatsen. Ministeriet har efterfølgende bevilget de 19 kommuner i Region Midtjylland et fællesprojekt om kompetenceudvikling og understøttelse af specialiserede sager med den bevillingsbetingelse, at projektet afholdes indenfor den enkelte kommunes tilskudsramme. Hedensted Kommunes andel af fællesprojektet udgør i alt 109.572 kr.
De 2 projekter er behandlet i Seniorudvalgets møde den 26. august 2013 som orienteringspunkt nr. 62 og 63 i forbindelse med indsendelse af Midtvejsevalueringer til ministeriet i 2013 jævnfør vilkår for bevillingen.
Projektperioden skal afsluttes december 2014 med endelig slutrapportering og regnskabsaflæggelse til ministeriet 3 måneder efter slutrapportering.
De 19 kommuners fællesprojekt og projektperiode er officielt afsluttet med udgangen af 2014. Ministeriet har efter ansøgning i 2014 givet tilsagn om overførsel og anvendelse af et restbeløb i 2015 til at sikre et kommunalt kompetenceløft indenfor dysfagi i samarbejde med Hammel Neurocenter. Det betyder, at regnskabsaflæggelse for den enkelte kommunes samlede tilskudsbeløb først skal indsendes senest 3 måneder efter, at projektet er helt afsluttet.
De væsentligste resultater og erfaringer, der er fremkommet i forbindelse med projektet er, at de tværfaglige samarbejder/møder har medvirket til effektive indsatser og sammenhængende forløb for borgeren og dennes netværk. Projektet har resulteret i viden, udvikling og kompetenceløft i forhold til tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og i relation til de forskellige lovgivninger indenfor områderne.
Ved etablering af en hjerneskadekoordinatorfunktion er der sat fokus på bindeleddet mellem borgeren, hospital og kommunen, idet koordinatoren er indgangen til kommunen og "liv-linen" for pårørende. Det sikrer sammenhæng, helhed og koordinering af det samlede forløb og tilbud. Som eksempler kan nævnes forkortet sagsforløb, bedre støtte, vejledning og rådgivning såvel til borger som pårørende med ændrede familieforhold, forbyggelse af depression, stress og angst, opretholdelse af motivation. Der er iværksat et tværkommunalt samarbejde med Horsens Kommune vedrørende selvhjælpsgruppe/-netværk for unge mellem 18-30 år, styrkelse og udvikling i samarbejdet med apopleksiteam ved Regionshospitalet Horsens og Horsens Klyngen, nyt samarbejde med patientforeningen Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. Projektet har endvidere medført et samarbejde med de praktiserende læger og etablering af et samarbejde mellem rehabilitering og jobcenter omkring beskæftigelsesindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade.
I perioden fra august 2012 til august 2014 er der registreret 213 borgere. For eksempel er borgere på plejecentre, skadestue, andre regioner end Region Midtjylland, Afdeling F2 i Aarhus ikke registreret. Der er tale om individuelle borgerforløb, hvor der i gennemsnit er 5 samarbejdspartnere involveret. I 68 borgerforløb har der været over 5 samarbejdspartnere. Tilbagemeldinger fra borgerne er positive, idet borgeren er orienteret/informeret om den samlede indsats, mål og retning for rehabiliteringen. I den 2-årige projektperiode har der været 6 henvendelser fra praktiserende læger. Relevante afdelinger/medarbejdere har deltaget i en intern undersøgelse omkring viden og oplevelse af indsatsen på hjerneskadeområdet ved projektets start og slut. Tilbagemeldingerne tilkendegiver en øget viden og kompetenceløft samt en forbedret indsats på hjerneskadeområdet.
Administrationen indstiller;
at orienteringen tages til efterretning.
Taget til efterretning.
Orientering og beregninger på økonomi og konsekvenser i forhold til eventuel etablering af 2 akutpladser.
Lovgivningen/ baggrunden
En del af den nationale handleplan for den ældre medicinske patient består af 11 konkrete initiativer, der særlig skal føre til at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
Dette bl.a. ved at styrke sammenhængen i og koordineringen af det tværsektorielle patientforløb og ved oprettelse af akutte og subakutte tilbud.
Sundhedsaftalen 2015 4.2.1 beskriver den kommunale opgave i forhold til akutfunktioner. Kommunerne skal udbygge de kommunale akutfunktioner (definition af akut indsats: indsats inden for få timer og som kan iværksættes hele døgnet 365 dage om året). De kommunale akutfunktioner kan være organiseret som kommunale akutpladser eller som udekørende team.
Formålet med den kommunale akutfunktion er at forebygge akutte patientforløb ved at arbejde systematisk med:
· Tidlig opsporing. (TOBS, Hjulet mv.)
· Styrke behandling i eget hjem og nærmiljø
· Afkorte indlæggelser
· Forebygge unødvendige akutte indlæggelser og genindlæggelser.
at | orienteringen om økonomi og konsekvenser tages til efterretning. |
Taget til efterretning.
Punktet drøftes igen på næste udvalgsmøde.
Stillingtagen til revision af Hedensted Kommunes svarfrister jævnfør Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Sidste revision af svarfristerne blev foretaget i januar 2012.
I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for , hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
I det vedhæftede udkast til reviderede svarfrister er der foretaget en markering af de områder og paragraffer hvor der er foretaget ændringer, justeringer og/ eller tilføjelser. Samtidig er en del lovgivning overdraget til Udbetaling Danmark.
Svarfristerne behandles i henholdsvis Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Læring samt Udvalget for Fritid & Fællesskab samt efterfølgende i udvalget for PKØ og Byråd. Dernæst lægges svarfristerne på kommunens hjemmeside.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3
at | udkast til reviderede svarfrister godkendes. |
Godkendt.
Godkendt.
Ingen bemærkninger.