Der orienteres om netop udarbejdet børnetalsprognose for daginstitutioner for perioden 2022-2030
Ingen bemærkninger
Med udgangspunkt i de aktuelle befolknings- og børnetal for Hedensted Kommune har administrationen udarbejdet en børnetalsprognose for perioden 2022 - 2030. I prognosen er der taget udgangspunkt i forventet befolkningstilvækst og aktuelle mønstre med hensyn til institutionsvalg i og på tværs af distriktsgrænser. Prognosen bygger på en forudsætning om, at fordelingen mellem vuggestue og dagpleje vil være uændret i prognoseperioden. I praksis vil der formodentlig blive behov for langt mere vuggestuekapacitet. Dette hænger sammen med 1) dagplejens rekrutteringsudfordringer og 2) at der over den seneste årrække har været en klar tendens til at borgerne ønsker vuggestue frem for dagpleje.
Prognosen viser for hvert lokalområde/distrikt, hvordan børnetallet i institutionerne forventes at udvikle sig i de kommende år.
Udfordringerne i de kommende år vil koncentrere sig om Tørring og Hedensted øst, hvor prognosen viser utilstrækkelig institutionskapacitet i vuggestue og børnehave.
Prognosen udsendes til forældrebestyrelserne til orientering.
at | orienteringen om prognosen tages til efterretning. |
Orientering taget til efterretning.