Drøftelse af kommende undersøgelse på handicapområdet, herunder temaer der ønskes belyst, kommisorium samt forslag til hvor der skal anvendes ekstern konsulentbistand.
Byrådet behandlede på sit møde den 24. juni 2020 et forslag fra Venstres byrådsgruppe om at iværksætte en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet i Hedensted Kommune (se bilag).
I forbindelse med Byrådet på sit møde den 24. juni 2020 behandlede et forslag fra Venstres byrådsgruppe om at lave en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet i Hedensted kommune (se bilag) besluttede man følgende;
"Byrådet beder Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring drøfte, hvilke temaer indenfor voksenhandicap og børnehandicap, der ønskes belyst, og hvordan en proces kan tilrettelægges på områderne i samarbejde mellem udvalg og forvaltning. Udvalgene vender tilbage til Byrådet med forslag til kommissorium på mødet ultimo august 2020, herunder forslag til hvor der anvendes ekstern konsulentbistand".
Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring anmodes om at drøfte;
1. Hvilke temaer indenfor voksenhandicap og børnehandicap, der ønskes belyst i en kommende undersøgelse
2. Forslag til tilrettelæggelse af en proces på områderne i samarbejde mellem udvalg og forvaltning
3. Forslag til Kommissorium, herunder forslag til hvor der skal anvendes ekstern konsulentbistand
Formand og næstformand for Udvalg for Social Omsorg og Udvalg for Læring fremsender forslag til drøftelse.
Udvalgenes indstilling behandles af Byrådet på mødet i august måned 2020.
Byrådets beslutning 24. juni 2020.
at Udvalgene for Læring og Social Omsorg drøfter en kommende undersøgelse på handicapområdet og kommer med indstilling til Byrådets møde i august 2020.
At forslag drøftes og indstilles til Byrådet.
Udkast til kommisorium godkendes og videresendes til byrådet, hvor der ligeledes skal finde en udpegning til styregruppen sted imellem partierne.
Månedsopfølgning maj 2020 -
Hvordan forventes regnskab 2020 at holde i forhold til budgettet?
Orientering taget til efterretning.
Administration og uddeling af Niels H. Pedersen og hustrus mindelegat.
Legatkapitalen er pr. 30. juli 2020 på 125.000 kr.
På byrådsmødet d. 18. december 2019 valgte legatbestyrelsen/byrådet at ansøge Civilstyrelsen om opløsning af Lærer Niels H. Pedersen og hustrus Mindelegat, samt ændring af legatbestyrelsen fra Hedensted Byråd til Udvalget for Læring i Hedensted Kommune.
Civilstyrelsen har godkendt legatbestyrelsens ansøgning om opløsning af Lærer Niels H. Pedersen og hustrus Mindelegat, samt at Udvalget for Læring bliver ny legatbestyrelse. Et vedtægtstillæg vedrørende ændring af legatbestyrelsen skal underskrives (på mødet) og efterfølgende indsendes til Civilstyrelsen.
I fundats for Lærer Niels H. Pedersen og hustrus Mindelegat står, at legatnyderne skal have tilknytning til Hedensted Kommune, fortrinsvis landbefolkningen i den tidligere Hatting-Torsted kommune. Når et legat er opløst skal den resterende legatkapital uddeles efter formålet. Er det ikke muligt at finde ansøger inden for formålet, så kan formålet udvides.
På nuværende tidspunkt ligger der 5 legatansøgninger til behandling fra personer med tilknytning til Hedensted Kommune.
Økonomikonsulent Susanne Engelbrecht Lending deltager under dette punkt.
Fondsloven
at vedtægtstillæg underskrives
at de 5 legatansøgninger behandles
at der tages stilling til uddeling efter formålet og fremadrettede sagsbehandling af ansøgninger
Vedtægttillæg underskrevet.
De 5 ansøgninger er behandlet og tildelt.
Det er et kriterie fremover, at man er opvokset i kommunen. Hanne Grangaard og Lars Poulsen er ansvarlige for at uddele det resterende beløb.
Administrationen fremlægger de scenarier/løsninger, Udvalget for Læring har bestilt samt orienterer om øvrige bestillinger. Udvalget skal på den baggrund tage stilling til, hvilke scenarier udvalget anbefaler til det videre budgetarbejde. Den videre proces frem mod 2024 aftales i forbindelse med forhandlinger om budget 2021.
Byrådet godkendte på møde den 28. februar 2019 forslag om ændringer af tildelingsmodel for skolerne i Hedensted Kommune. Samtidig blev det besluttet, at der skulle iværksættes en undersøgelse af, om området som helhed er underfinansieret. Efter drøftelser på temamøder i Udvalget for Læring og i Byrådet, blev den endelige skoleanalyse fremsendt til Udvalget for Læring.
Udvalget for Læring behandlede på møde den 8. juni 2020 pkt. 42 Skoleanalyse. Det aktuelle ønske om og behov for at se nærmere på Hedensted kommunes folkeskoler hænger sammen med det stigende pres, der har været på at få de lokale budgetter til at hænge sammen i de seneste år, særligt udslagsgivende fra 2018. De aktuelle udfordringer skal ses i lyset af, at der i 2011 var 6.000 elever på kommunens folkeskoler. Nu er der under 5.000 og i 2025 forventes blot 4.500 elever. Samtidig er der pres på specialundervisningsområdet, pres på driftsbudgetter, pres på personaletid og en strukturel virkelighed med både mange megaklasser og mikroklasser uden samlæsningsmulighed.
Beslutning: Skoleanalysen blev drøftet, og der var enighed om den videre procesplan, herunder det videre arbejde med beregninger af de forskellige beskrivelser.
Administrationen fremlægger hermed løsningsforslag i form af beskrivelser og beregninger som led i den videre proces som følge af skoleanalyse og ny Skolepolitik med henblik på nuancering og kvalificering af politiske drøftelser om finansiering af skolerne.
Mange af kommunens skoler befinder sig økonomisk på en brændende platform med et faldende elevtal og en stribe udfordringer, de ikke selv kan løse. Samtidig er er der behov for forstærket praksis jf. Skolepolitikken, der øger ambitionsniveauet for skolernes arbejde med elevernes læring, trivsel og dannelse.
For at indfri den nye skolepolitik og håndtere de udfordringer, skoleanalysen viser, skal skolerne bruge 33,9 millioner kroner mere, end skolerne har i dag. Endvidere udfordres skolerne af faldende elevtal, idet Læring både hidtil og fremadrettet afleverer millioner af kroner til kommunekassen. Dette kaldes det demografiske træk. Ydermere udfordres Læring af, at den decentrale struktur koster. Læring har år efter år fundet disse penge inden for egen ramme. Begge dele er dog økonomiske strukturerer, der udhuler Lærings økonomi år efter år.
Udvalget for Læring besluttede på møde i juni at efterspørge nogle løsninger / scenarier ved forvaltningen. Samtidig var der i Udvalget for Læring enighed om at indstille, at der i perioden frem til 2024 ikke skal være nogen demografimodel på skoleområdet. Den videre proces frem mod 2024 aftales i forbindelse med forhandlinger om budget 2021.
I vedlagte materiale behandles 12 forskellige løsninger / scenarier, som Udvalget for Læring har ønsket beskrivelser af og beregninger på:
Beskrivelse af de 12 punkter er vedlagt i bilag.
På mødet gives en kort præsentation af de enkelte løsninger/scenarier samt orientering om øvrige bestillinger.
Løsningsforslag vedr. skoleanalyse udsendes med udvalgets beslutning til skolebestyrelserne til orientering.
at udvalget drøfter hvilke scenarier/løsninger, der fra udvalgets side anbefales til det videre budgetarbejde.
Udvalget har gennemgået de 12 forslag, og indstillingen til de videre budgetforhandlinger kan ses i vedhæftede bilag.
Der orienteres om udmøntning af pulje til et generelt løft af folkeskolen 2020
Den 29. juni 2020 blev det oplyst, at tilskud til Hedensted Kommunen udgør kr. 2.785.000
Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 besluttede i efteråret 2019 at afsatte 275 mio. kr. i 2020 til et generelt løft af folkeskolen.
Partierne bag finanslovsaftalen indgik 2. juni 2020 en delaftale om, at udmøntningen af de afsatte 275 mio. kr. i 2020 sker via en direkte tildelingspulje, hvor midlerne fordeles uden forudgående ansøgning. Der forhandles fortsat om udmøntning af midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021 og frem.
Puljens formål er at påbegynde arbejdet med et generelt løft af folkeskolen, der skal føre til ansættelse af flere lærere.
Følgende skal overholdes:
Kommunerne har ikke mulighed for at reducere omkostningerne til folkeskoleområdet begrundet i tilskuddet. Det er dog muligt at foretage justeringer, således at budgetter og regnskaber ligger på et lavere niveau end på tidspunktet for puljetildelingen. Det kan eksempelvis være som følge af faldende elevtal og/eller øvrige lokale forhold.
Kommunen skal afslutningsvis aflægge regnskab og redegøre for, at midlerne er anvendt som forudsat. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med reglerne herfor i puljebekendtgørelsen.
Der arbejdes på en fordeling, som det er realistisk at udmønte og aflægge regnskab på i 2020, sådan at midlerne anvendes til specialpædagogiske tiltag, megaklasser og tværgående funktion/handleteam.
At orientering tages til efterretning
Orientering er taget til efterretning.
I henhold til budgettidsplanen skal udvalgene i august drøfte følgende emner:
Ad +/-fil
Som led i arbejdet med budgetforslagets forudsætninger udarbejder administrationen en oversigt over forhold i udvalgenes budgetter, der alt-andet-lige medfører færre eller øgede udgifter. Oversigten vil som udgangspunkt ikke indeholde ønsker til budgettet, da disse skal meldes ind som led i de politiske drøftelser. +/-filens poster er i stedet en opsamling af de økonomiske konsekvenser af tidligere politiske beslutninger, lovændringer, demografi osv.
Administrationen har foretaget en opdeling af +/-filens poster i 2 kategorier. Til den første kategori (A) henregnes poster, som administrationen skønner umiddelbart skal konsekvensrettes i budgetoplægget – f.eks. som følge af hidtidig praksis (demografi) eller tidligere politiske beslutninger. I den anden kategori (B) er oplægget, at den økonomiske konsekvens enten skal håndteres indenfor udvalgets egen ramme eller indgå i en tværgående prioritering.
Administrationens opdeling i de 2 kategorier skal alene ses som et oplæg, som efterfølgende skal bearbejdes i den politiske proces.
I vedlagte bilag fremgår udvalgets poster på +/-filen, som vil blive gennemgået for udvalget på mødet.
Ad kriterier
Med budgetaftalen for 2020 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med de 4 initiativer i BAR (Balance mellem Aktiviteter og Rammer).
Et af BAR-initiativerne er en kortlægning af de visitations- og tildelingskriterier, som benyttes til at tildele budgetmidler på udvalgenes opgaveområder. Dette initiativ er inspireret af de resultater, som Udvalget for Social Omsorg har opnået via Genopretningsplanen, hvor en målrettet fokus på anvendelse af – og opfølgning på – visitation og tildelingskriterier har skabt bedre overensstemmelse mellem forbrug og de politiske målsætninger.
Intentionen med dette BAR-initiativ er således at give mulighed for en politisk drøftelse af det valgte serviceniveau samt at fremlægge de økonomiske konsekvenser ved at vælge et andet serviceniveau.
Der er store forskelle mellem udvalgene på, hvor meget af budgettet, der fastlægges via visitations- og tildelingskriterier. En væsentlig del af budgettets poster er nemlig fastlagt ved hjælp af rammebeløb, der i stor udstrækning videreføres fra år til år, og som er kendetegnet ved, at der ikke kan defineres et konkret serviceniveau.
I vedlagte opstilling (…hvis udvalget er omfattet af dette BAR-initiativ) er anført de visitations- og tildelingskriterier, der anvendes på udvalgets område. Det fremgår af oversigten, hvor stort et budget der er allokeret til det enkelte kriterie, ligesom der er anført et overslag over den økonomiske besparelse på at justere kriterie-niveauet.
Ad input til anlæg
Udvalget havde i juni 2020 en indledende drøftelse af udvalgets projekter i den nuværende investeringsoversigt samt overvejelser om eventuelle justeringer af investeringsoversigten, herunder nye anlægsønsker. Udskrift fra udvalgets drøftelse er vedlagt.
Til brug for Byrådets arbejde med anlægsbudgettet skal udvalget færdiggøre overvejelserne om udvalgets bidrag til de politiske drøftelser af investeringsoversigten i budgetforslag 2021-2024
Det videre forløb
Den 26. august afvikles Byrådets Aktørdag med deltagelse af Hoved MED, hvor rammer og forudsætninger for budgetforslaget præsenteres.
Der er førstebehandling af budgetforslaget den 16. september og andenbehandling finder sted den 7. oktober
Mellem disse 2 behandlinger af budgetforslaget afvikler Byrådet et budgetseminar den 23. september.
At udvalget orienteres om oplæg til +/-fil på udvalgets område,
At kriterie-oversigten jfr. BAR drøftes, og
At udvalget drøfter og beslutter udvalgets input til anlægsbudgetlægningen
Orientering om +/- tages til efterretning.
BAR kriterieoversigt taget til efterretning.
Udvalget fastholder ønsker til anlæg jf. junimøde.
Der skal tages stilling til en ansøgning fra privatinstitutionen Bøgehaven, af 29. juni 2020 om godkendelse af nedsat antal børnehavepladser fra 60 til 55, samt at få nedsat driftstilskuddet fra 3 til 1,5 måneder.
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier.
Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2020: Driftstilskud kr. 8.293 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 497 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 255/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2020: Driftstilskud kr. 5.586 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 279 pr barn/md., Administrationstilskud kr. 183/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Der søges om ændring fra 3 til 1,5 måneders driftsgaranti. Ved en væsentlig ændring af børnetallet, har institutionen ifølge lovgivningen krav på at ændre driftstilskuddet fra 3 til 1,5 mdr.
Bøgehaven skal over for Hedensted Kommune tilrette deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 1,5 mdrs. driftstilskud for 16 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, dvs. i alt 716.040 kr. Idet der er tale om en ændring af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Privatinstitutionen Bøgehaven har via mail fremsat ønske om at ændre børnetallet fra 60 til 55 børnehavebørn, samt at få ændret driftstilskuddet fra 3 til 1,5 mdr.
Pladsanvisningen, Økonomi og Privatinstitutionen Bøgehaven skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
at der meddeles godkendelse til nedsættelse af antallet i børnehaven fra 60 til 55 børn, samt at driftsgarantien ændres fra 3 til 1,5 måneder. Dette på betingelse af, at der snarest deponeres eller stilles en garanti fra privatinstitutionen Bøgehaven på i alt 716.040 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune.
Indstilling godkendt.
Der skal tages stilling til en ansøgning fra privatinstitutionen Vejlefjord Vuggestue og Børnehave af den 25. februar om godkendelse af øget antal vuggestuepladser fra 16 til 18, og tilsvarende nedgang i antal børnehavepladser fra 37 til 33.
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier.
Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2020: Driftstilskud kr. 8.293 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 497 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 255/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2020: Driftstilskud kr. 5.586 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 279 pr barn/md., Administrationstilskud kr. 183/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Der søges om ændring fra 3 til 1,5 måneders driftsgaranti. Ved en væsentlig ændring af børnetallet, har institutionen ifølge lovgivningen krav på at ændre driftstilskuddet fra 3 til 1,5 mdr.
Vejlefjord Vuggestue og Børnehave skal over for Hedensted Kommune tilrette deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 1,5 mdrs. driftstilskud for 18 vuggestuebørn og 33 børnehavebørn, dvs. i alt 543.591 kr. Idet der er tale om en ændring af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Vejlefjord Vuggestue og Børnehave har via mail fremsat ønske om at ændre børnetallet fra 16 til 18 vuggestuebørn og fra 37 til 33 børnehavebørn, samt at få ændret driftstilskuddet fra 3 til 1,5 mdr.
Pladsanvisningen, Økonomi og Vejlefjord Vuggestue og Børnehave skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
at der meddeles godkendelse til udvidelse af antallet af vuggestuepladser fra 16 til 18 børn og nedsættelse af børnetal i børnehaven fra 37 til 33 børn. Dette på betingelse af, at der inden opstart deponeres eller stilles en garanti fra Vejlefjord Vuggestue og Børnehave på i alt 543.591 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune.
Indstilling godkendt
Orientering taget til efterretning.
Referatet godkendes digitalt.
Godkendt.