Dagsordener og referater

Beslutningstema

• Opfølgning fra månedsmøderne - Budget 2015 - Hvordan forventes regnskab 2015 at holde i forhold til budgettet?

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning juni 2015.pdf

Beslutningstema

Musikskolens bestyrelse ønsker at etablere en fripladsordning i Musikskolen.

Økonomi

Musikskolen financierer ordningen indenfor sit nuværende budget.

Sagsfremstilling

Musikskolens bestyrelse ønsker at etablere en fripladsordning i Musikskolen i lighed med det man har på bl.a. Horsens og Vejle Musikskoler.

I forbindelse med folkeskolereformen får Musikskolen gennem det øgede samarbejde med folkeskolerne kontakt med et bredere udsnit af kommunens børn og unge. Musikskolen har oplevet, at flere interesserede familier har måttet vælge Musikskolens tilbud fra til deres børn pga. prisen for undervisningen.

Bestyrelsen ønsker derfor, at hjemmeboende elever i alderen 0-18 år skal kunne få delvis friplads på 50% og 75% af prisen afhængig af den samlede husstandsindkomst. De økonomiske grænser skal følge statens fripladsskala for dagtilbud.

Husstandsindkomst - Fripladsskala for 2015 (statens fripladsskala):

under 331.448 kr. – 50% friplads

under 240.498 kr. – 75% friplads

Der gives kun friplads til 1 hold/fag pr. elev og fripladserne tildeles efter "først til mølle"-princippet. Man søger for en sæson ad gangen og kan ikke søge med tilbagevirkende kraft.

Bestyrelsen ønsker at afsætte en samlet sum til fripladsordningen på i alt kr. 30.000 pr. år af Musikskolens nuværende budget. Det vil kunne give en delvis friplads til ca. 15 elever pr. år.

30.000 kr. svarer til udgiften til ca. 7,5 normale elever pr. år.

Til sammenligning har Horsens Musikskole en samlet sum til deres fripladsordning på 50.000 kr. pr. år, som fra sæson 16-17 sættes op til 75.000 kr. efter bestyrelsens ønske.

Det forventes at fripladsordningen, hvis den godkendes, vil kunne træde i kraft med virkning fra sæson 15-16, med betaling af første rate pr. 1. oktober 2015. I sæson 15-16 vil ordningen kunne finansieres af et øget statstilskud.

Musikskolen har ca. 540 elever, og en samlet omsætning på godt 5.000.000. Heraf udgør det kommunale budget godt 3.000.000 (heraf ca. 450.000 til MusikTalent Tørring). Resten udgøres af statstilskud og forældrebetalinger.

Musikskolens bestyrelse består af repræsentanter for forældre, elever, lærere og folkeskoler.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalget godkender et års forsøgsperiode, og ønsker en evaluering af forsøgsåret.

Bilag

• BILAGBekendtgørelse af lov om musik
• BILAGFripladsordning - bilag til udvalg

Beslutningstema

Der skal tages stilling til fokusområder og plan for det forestående arbejde med udarbejdelse af endelig inklusionsfremmede ressourceudlægningsmodel dvs. en model for udlægning af ressourcer til skolernes betaling for elever i specialklasser og på specialskoler.

Økonomi

Forslaget er ressourceneutralt.

Den eventuelle udgift til en ekstern analyse- og rådgivningsvirksomhed kan afholdes inden for eksisterende budget.

Historik

Byrådet besluttede på sit møde den 30. april 2014 af at forlænge overgangsordningen for inklusionsfremmende ressourceudlægningsmodel på specialundervisningsområdet med 2 år. Modellen indebar, at ca. 50 mio. af skolernes selvforvaltning i 2014/15 og 2015/16 blev fordelt efter 60 % elevtal, 20 % socioøkonomisk faktor og 20 % sikkerhedsnet/imødegåelse af tilfældigheder af varig eller midlertidig karakter.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 3. juni 2010 et kommissorium for specialundervisningsområdet i Hedensted Kommune med følgende politiske mål:

 • at øge inklusionen, så flere børn sikres at være en del af et lokalt fællesskab

 • at specialpædagogikken udvikles i normalområdet

 • at nærhedsprincippet vægtes i forhold til meget specialiserede tilbud

 • at gøre de dyreste tilbud billigere

 • at antallet af segregerede elever kommer på nuveau med gennemsnittet i regionen. 

Sagsfremstilling

For at skolerne i planlægningsfasen forud for skoleåret 2016/17 kan disponere et evt. råderum på specialundervisningsområdet, skal der hen over efteråret 2015 træffes beslutning om en varig ressourceudlægningsmodel på specialundervisningsområdet.

I arbejdet med evalueringen af den nuværende model og udarbejdelse af en varig ressourceudlægningsmodel vil det være relevant at involvere forskellige interne aktører og også trække på andre kommuners erfaringer med inklusionsfremmende styringsmodeller. Otte kommuners erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styringsmodeller er fx. beskrevet i denne rapport, der er udviklet for Undervisningsministeriet af Epinion. Det anbefales derfor, at der nedsættes en analysegruppe bestående af repræsentater fra skolerne, Læring i Skolen, PPR og en ekstern analyse- og rådgivningsvirksomhed eventuelt Epinion.

Analysegruppen forventes i sit arbejde at adressere udfordringer omkring:

• At segregeringsandelen er signifikant højere jo ældre eleverne bliver!
• At enkelte skoler har et begrænset eller ikke eksisterende råderum og derfor vanskeligt kan inkludere elever i skolens almenklasser.
• At der er en oplevelse af, at det er tilfældigt, om segrerede elever er bosat i det éne eller andet distrikt!
• At den socioøkonomiske tildeling varierer meget fra år til år, idet modellen vægter arbejdsmarkedstilknytning relativt højere end indkomst, uddannelses- og forsørgerstatus!
• At midler, der er reserveret til sikkerhedsnet samt frigjorte midler grundet færre segregerede elever, måske bedre kan understøtte inklusionsarbejdet ved at midlerne tildeles som en del af skolernes alm. ressourcetildeling?
•  

Analysegruppen forventes at afslutte sit arbejde, så det kan præsenteres for Udvalget for Læring i november/december.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalget godkender indstillingen, herunder de foreslåede områder for analysen.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om baggrunden for DUBU og implementeringen i Børn og Familie.

Sagsfremstilling

Baggrunden for DUBU har sit udspring i at en række tragiske børnesager afdækkende mangler ved den kommunale sagsbehandling, dokumentation og samarbejde. Det betyder, at udviklingen på området for udsatte børn og unge de senere år har resulteret i større krav til både sagsbehandling og dokumentation.

For at imødekomme disse udfordringer blev det af regeringen og KL i 2010 besluttet at styrke it-understøttelsen på området. Herefter varetog KOMBIT i samarbejde med Socialministeriet, Integrationsministeriet og KL udviklingen af et fælleskommunalt fagsystem, der kunne understøtte kommunerne indsats, kvalitetssikring og prioritering af det specialiserede socialområde. DUBU er derfor en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer sammenhæng og kvalitet på området Udsatte børn og unge.

Brug af DUBU sikrer, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området - samtidig med, at det kan forbedre den økonomiske styring.

DUBU fremmer sammenhæng og kvalitet på området Udsatte børn og unge. Løsningen bygger på den socialfaglige metode "Integrated Children's System" (ICS).

Per 1/1-2015 er der i alt 73 tilsluttede kommuner.

Børn og Familie starter implementering i efteråret 2015. Implementering af DUBU er en stor opgave, hvor erfaringen fra andre kommuner viser, at det i en periode kræver store ressourcer. Der er afsat ressourcer til indkøb af DUBU og særlige ressourcepersoner i implementeringsperioden, men alle socialrådgivere skal på kursus i systemet, og alle socialrådgivere skal overføre aktive sager fra nuværende journaliseringssystem til DUBU. Hvilket har vist sig at være et stort arbejde, da opbygningen ikke er ens.

Lige nu arbejdes der med en 16 punkts plan, der blev i værksat som konsekvens af en væsentlig budgetoverskridelse for år 2014. Implementeringen af DUBU vil lægge et yderligere pres på Børn og Familie, som gør at vi skal være meget opmærksomme på arbejdspresset.

Leder af Børn og Familie vil på mødet orientere om implementeringsplanen for DUBU.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget drøfter og kan sende Rammeaftalen for 2016 videre til godkendelse i PKØ og Byråd.

Historik

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. 

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse.

I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018, med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.

KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.
 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder:

1.  Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

·         Samarbejdstiltag

·         Mestring

·         Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte

·         Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

2.  Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

·         At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

·         At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.

·         At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.

·         At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.

·         At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.

·         At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.

·         Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.

·         Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.

·         I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.

·         De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen, at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

Kommunikation

Udkast til rammeaftale sendes til orientering i Handicaprådet. Sagen behandles i også i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Social Omsorg. Udkast til rammeaftale indstilles til godkendelse i PKØ og Byråd.

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 6.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalget indstiller, at rammeaftalen 2016 godkendes.

Bilag

• BILAGFølgebrev Rammeaftale 2016.pdf
• BILAGRammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale.pdf

Beslutningstema

Udvalget besøger og orienteres om institutionen Bakkevejs opgaver.

Sagsfremstilling

Udvalget for Læring fik ved den politiske omorganisering sommer 2014 det politiske ansvar for Børn og Familie, herunder institutionen Bakkevej i Hornsyld.

Bakkevej er en selvejende institution, der udfører foranstaltningsopgaver for myndighedsdelen i Børn og Familie. Bakkevej har dag- og døgntilbud til børn og unge, udredningstilbud for vurdering af forældreevne og varetager tilsynsopgaven med plejefamilier.

Leder af Bakkevej Bjarne Jensen vil foretage rundvisning og fortælle om de forskellige tilbud.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutningstema

1. KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. folkeskoleområdet.
2. Verdens klimaudfordringer tackles af 4. klasser - artikel i Horsens Folkeblad som er vedhæftet.
3. Et eksemplar af skolebestyrelsen nr. 3/15 er vedhæftet.
4. Dialogmøde med skolelederne mandag den 31.08.2015 foreslås flyttet til mandag den 30.11.2015 kl. 11.00 - 12.45.

Beslutning

Ole Vind deltager ved uddannelsesdebattenm 2015 11. og 12./9. Hvis andre udvalgsmedlemmer ønsker at deltage, så gives besked til Peter Hüttel.

Bilag

• BILAGVerdens klimaudfordringer tackles af 4. klasser
• BILAGSkolebestyrelsen nr. 3 i 2015

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgsbudgetoplæg 2016-2019 - Læring.

Sagsfremstilling

Sagen vil først ligge klar torsdag den 5. august, og vil så snart den foreligger blive eftersendt til udvalgets medlemmer.

Beslutning

Se punkt. 63.

Beslutningstema

Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi godkendte i møde den 19. januar 2015 tidsplanen for udarbejdelsen af budgetforslag 2016-2019. I medfør af denne tidsplan skal udvalgene i deres møde i august 2015 behandle eget budgetoplæg, herunder budgetbemærkninger.

Udvalgene skal ligeledes behandle deres bidrag til udmøntning af reduktion og tilpasning. Endvidere drøfter udvalgene forslag til anlæg i forlængelse af drøftelsen på byrådets økonomidag.

Endelig skal udvalgene drøfte, hvorledes udvalgene indenfor deres økonomiske ramme kan håndteres de budgetbevægelser, som den hidtidige budgetproces har afdækket, og som udestår til udvalgenes egen løsning, jfr. drøftelsen på gruppeformændenes møde den 16. juni 2015.

Sagsfremstilling

Budgetbemærkninger

Der vedlægges et foreløbigt udkast til udvalgets budgetbemærkninger til budgetforslag 2016-2019. Udkastet vil blive revideret på grundlag af såvel udvalgets drøftelser i mødet som byrådets drøftelser på budgetseminar den 26. august 2015, hvorefter der vil blive udarbejdet et endeligt udkast til udvalgets næste møde.

Budgettal er indtil videre i 2015 løn- og prisniveau, men vil i løbet af august 2015 blive korrigeret til 2016 løn- og prisniveau.

Gennemgang af budgettets forudsætninger

Som optakt til økonomidagen den 24. juni 2015 havde gruppeformændene et møde den 16. juni 2015, hvor de blev forelagt en oversigt over de budgetbevægelser, der var blevet opgjort ved den tekniske gennemgang af budgetforudsætningerne.

Oversigten var opdelt i 3 kategorier, henholdsvis

1. Foreslås indarbejdet i budgetoplægget

2. Håndteres af udvalget

3. Skøn over udgifter til flygtninge

Kategoriseringen til brug ved gruppeformændenes drøftelse blev efterfølgende lagt til grund for den økonomiske gennemgang på økonomidagen den 24. juni 2015, og kan opgøres således fordelt på udvalg:

Forhold, der foreslås indarbejdet i budgetoplægget

Kategori 1 er bevægelser i budgettet, der kan henføres til demografi, byrådsbeslutninger, ny lovgivning o.l. Disse bevægelser beløber sig i øgede investeringer på i alt 27,2 mio. kr. I vedlagte bilag er for alle udvalg en oplistning og kort beskrivelse af de forhold, der foreslås indarbejdet i budgetoplægget. Der er bl.a. tale om tilpasning til nye/udvidede opgaver, opretning af budget til familie- og handicapområdet samt tilførsel af kommunens andel af ældremilliarden.

På økonomidagen den 24. juni blev der under denne kategori også anført en merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering på 8,9 mio. kr. Efter økonomidagen har regeringen og KL indgået en økonomiaftale, der medfører et lavere skøn over kommunernes medfinansiering, hvorfor den forventede merudgift bortfalder. Hvis det efterfølgende viser sig, at kommunernes udgifter i 2016 overstiger økonomiaftalens skøn, vil kommunerne blive kompenseret for merudgiften under ét.

Budgetbevægelser som udvalget selv skal håndtere

Kategori 2 rummer de bevægelser indenfor udvalgets budgetområde, som er i retning af opmærksomhedspunkter, ønsker eller forhold som ved omprioriteringer eller ændret adfærd kan påvirkes, og som udvalget derfor selv skal håndtere indenfor udvalgets økonomiske ramme. Som udgangspunkt er den økonomiske ramme uændret fra 2015 til 2016 af hensyn til råderumsskabelsen, og udvalget må derfor finde løsninger, der kan ”neutralisere” de ændrede budgetforudsætninger, så udvalgets ramme kan overholdes. For de omfattede udvalg er der vedlagt en oversigt over udvalgets poster i kategori 2.

Flygtninge/integration

I kategori 3 er der samlet skøn over de økonomiske konsekvenser med afsæt i udmeldt flygtningekvote og antagelser om familiesammenføringer m.m.. Da disse skøn for nuværende er behæftet med stor usikkerhed foreslås en særlig tildelingsmodel til integrationsopgave. Modellen indebærer, at nuværende skøn ikke indarbejdes i budgetforslaget, men at der tilføres midler til opgaven i løbet af 2016 efter konkret anmodning på grundlag af konstateret merudgift. De ekstraordinære midler, som kommunen modtager fra staten, samles i en central pulje, hvorfra der kan søges midler til de konstaterede merudgifter.

Udvalgets bidrag til reduktion og tilpasning

Med henblik på at skabe et råderum på 100 mio. kr. er der tidligere i budgetoverslag 2016 anført et yderligere bidrag på 8,2 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgene:

·         Udvalget for Læring                                                   2.732.000 kr.

·         Udvalget for Beskæftigelse                                          1.866.600 kr.

·         Udvalget for Social Omsorg                                         2.243.800 kr.

·         Udvalget for Fritid & Fællesskab                                      261.000 kr.

·         Udvalget for Teknik                                                      182.400 kr.

·         Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi                    959.800 kr.

I alt                                                                                    8.245.600 kr.

I vedlagte bilag er anført forslag til løsning på udvalgets bidrag, som ligeledes blev fremlagt i udvalgets møde i juni. På udvalgets møde skal det vurderes, om der siden er fremkommet andre/yderligere løsningsmuligheder.

Geninvesteringspuljen

På Økonomidagen den 24. juni 2015 blev det tilkendegivet, at geninvesteringspuljen implementeres i udvalgs-regi. Udvalgene får således mulighed for at tilrettelægge og afprøve den ønskede omstilling af opgaveløsningen i retning af kerneopgaven og bevægelsen hos borgeren.

De formelle ”spilleregler” for geninvesteringspuljen er ikke helt fastlagt, men der foreslås en tidsmæssig forskydning, så puljens cyklus er fra en 1/7 til en 30/6. Dette vil give 6 måneder til at omlægge og gennemføre de ændringer, som udvalget skal have besluttet senest den 31/12. Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi vil i et kommende møde drøfte oplæg til rammer for geninvesteringspuljen.

Når rammerne for Geninvesteringspuljen er på plads, vil en sag omkring udvalgets proces med Geninvesteringspuljen komme på det førstkommende udvalgmøde.

På baggrund af erfaringerne i udvalgene skal Byrådet i juni 2016 evaluere hensigten med puljen i tilknytning til budgetlægningen af 2017.

Anlæg

På grundlag af udvalgenes anlægsdrøftelser i juni 2015 blev der på byrådets økonomidag den 24. juni 2015 præsenteret vedlagte oversigt over anlægsønsker.

Byrådet havde en indledende drøftelse af prioritering af anlægsønskerne indenfor anlægsrammen på 70 mio. kr. og vil færdiggøre prioriteringen af anlægsbudgettet på budgetseminaret den 26. august 2015.

Til brug for input til byrådets prioritering skal udvalget prioritere udvalgets egne forslag, eftersom anlægsrammen på 70 mio. kr. ikke kan rumme alle de fremførte ønsker.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Udvalgets budget 2016 blev drøftet.

Bilag

• BILAGanlæg 2016 - oversigt over forslag.pdf
• BILAGForeslås indarbejdet i BF 2016 - alle bilag
• BILAGLæring - Udskillelse af kategori 2-bevægelser LÆRING.pdf
• BILAGLæring - Reduktion og tilpasning 2016 - Læring.pdf
• BILAGLæring - Budgetbemærkninger 2016 Læring 1