Udvalget for Fritid & Fællesskab skal drøfte punkter af fælles interesse med bestyrelsen i Det Fælles Landdistriktsråd.
Ingen bemærkninger.
På baggrund af en drøftelse i henholdsvis Udvalget for Fritid & Fællesskab samt bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd ønsker parterne at drøfte følgende emner:
at punkterne drøftes.
En god drøftelse. Det er intentionen, at der afholdes et tilsvarende møde i februar/marts 2022.
I henhold til tidsplanen for budgetlægningen skal udvalgene i august drøfte:
Byrådet fik pr. mail den 12. juli 2021 (er vedlagt som bilag) en opdateret status på budgetforudsætningerne i forlængelse af den konkrete opgørelse af det statsgaranterede skattegrundlag samt tilskud og udligning. Denne status, som alene vedrørte kommunens finansieringsside, resulterer i følgende kasseændring på det skattefinansierede område med de nugældende udgiftsforudsætninger fra Budget 2021-2024:
I ovennævnte kasseændring er der IKKE indarbejdet eventuelle ændringer i medfør af den vedlagte +/-fil, som udvalget skal drøfte, jfr nedenfor.
Såfremt alle +/-filens poster indarbejdes i budgetforslaget, vil det medføre, at kassetrækket vil overstige 50 mio. kr. i 2022
Ad +/-fil
Som led i administrationens arbejde med budgetforslagets forudsætninger udarbejdes en oversigt over forhold i udvalgenes budgetter, der alt-andet-lige medfører færre eller øgede udgifter.
Administrationen har foretaget en opdeling af +/-filens poster i 2 kategorier. Til den første kategori A medtages poster, som administrationen skønner kan henregnes til ændrede forudsætninger, f.eks. som følge af demografi eller ændret lovgivning. Beløbene er et skøn over de økonomiske konsekvenser ud fra en alt-andet-lige-betragtning og hvor den nuværende opgaveløsning fastholdes uden at foretage korrigerende handlinger, f.eks. af serviceniveau mm. Til den anden kategori B indgår poster, som er foranlediget af nye overvejelser om opgavetilrettelæggelsen eller ønsker til nye initiativer.
Administrationens opdeling i de 2 kategorier skal alene ses som et oplæg, som efterfølgende skal bearbejdes i den politiske proces, ligesom det også her skal afklares, hvorvidt posten skal finansieres i Budget 2022 eller håndteres på anden vis.
I vedlagte bilag fremgår udvalgets poster på +/-filen, som vil blive gennemgået for udvalget på mødet.
Ad input til anlægsprioritering
Udvalget havde i juni en indledende drøftelse af udvalgets projekter i den nuværende investeringsoversigt samt overvejelser om eventuelle justeringer af investeringsoversigten, herunder nye anlægsønsker. Udskrift fra udvalgets drøftelse er vedlagt. Endvidere vedlægges opdateret investeringsoversigt med Byrådets beslutninger til dato samt med angivelse (blå skrift) af udvalgets overvejelser i juni 2021.
Til brug for Byrådets arbejde med anlægsbudgettet skal udvalget færdiggøre overvejelserne om udvalgets ønsker til investeringsoversigten, så de kan indgå i Byrådets drøftelser.
Det videre forløb
Den 18. august 2021 afvikles Byrådets Aktørdag med deltagelse af HovedMED, hvor rammer og forudsætninger for budgetforslaget præsenteres.
Før førstebehandlingen af budgetforslaget den 8. september 2021 tilrettelægges en møderække mellem de enkelte partier i byrådet og borgmesteren.
Den 15. september 2021 afvikles Byrådets budgetseminar, hvorefter andenbehandlingen finder sted den 29. september 2021.
at udvalget orienteres om administrationens oplæg til +/-fil på udvalgets områder, og
at udvalget drøfter og beslutter udvalgets input til anlægsbudgetlægningen
Punktet gennemgået og drøftet.
Udvalget for Fritid & Fællesskab anmoder om at der på driftsbudgettet fremadrettet afsættes 500.000 kr./årligt til den strategiske kulturpulje.
På anlægsbudgettet ønskes afsat en pulje til medfinansiering og støtte til outdoor faciliteter på 0,5 mio. kr. i årene 2022-2025.
De afsatte beløb til byens hus i Løsning tilpasses revideret tidsplan.
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal drøfte etablering af en renoveringspulje til at understøtte udviklingen af forsamlingshusene.
Forsamlingshuspuljen foreslås uddelt over tre år med 500.000 kr. pr. år i 2022-2024.
Udgiften kan ikke finansieres inden for udvalgets område.
Såfremt sagen skal nyde fremme skal det videre arbejde indgå i budgetforhandlingerne.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet besluttede på deres møde den 24. marts 2021, at Udvalget for Fritid & Fællesskab hen mod budget 2022 skal arbejde med mulighederne for at etablere en renoveringspulje til forsamlingshusene.
Hedensted Kommune kan understøtte forsamlingshusenes almennyttige funtkion som lokalt mødested for fællesskabet. Ønsket er derfor at understøtte udviklingen af forsamlingshuse, der fungerer som:
Udviklingen af forsamlingshusene skal ses ud fra en helhed i lokalområdet og i kommunen. Kommunens opgave er i den sammenhæng at være understøttende og sikre, at funktionerne i lokalsamfundet supplerer hinanden og hvor det er muligt tænkes sammen. For forsamlinghuse, der gerne vil arbejdere videre med og styrke den profil, etableres der en pulje til renovering og energioptimerende tiltag. Det er en forventning, at forsamlingshusene indgår med egenfinansiering i porjektet, herunder frivillig arbejdskraft. Vedligeholdelsesplanen fra 2016 opdateres for de forsamlingshuse, der indgår i puljen.
Bilag 1 indeholder et udkast til beskrivelse af puljen.
at sagen drøftes med henblik på, at sagen sendes videre til budgetforhandlingerne.
Der foretages enkelte administrative rettelser. Oversendes i øvrigt til budgetforhandlingerne.
Udvalget for Fritid og Fællesskab præsenteres for to mulige konstellationer for Foreningernes Hus og skal drøfte hvilken model, der ønskes at arbejde videre med frem mod budgetforhandlingerne.
Der lægges op til to mulige konstellationer for etablering af Foreningernes Hus.
Model 1 - Kommunal institution med driftsansvar
Den totale anlægssum er 10,3 mio. kr. hvoraf kommunen finansierer de 9,3 mio. kr. som kommunal anlægsudgift og foreningerne medfinansierer 1 mio kr. fra fonde, lokale indsamlinger og øvrige aktiviteter.
Derudover tillføres der årligt 0,2 mio. kr. i driftstilskud til skolens ramme til indvendig vedligehold. Foreningerne varetager løbende indkøb og vedligehold af inventar ved oprettelse af en driftsforening, der gennem arrangementer og aftaler med brugerne sikrer den fornødne økonomi til opgaven.
Model 2 - Selvejende institution
Den totale anlægssum er 12,07 mio. kr. Renovering af skolen og flytning af skolelokaler udgør 3,17 mio. kr. som kommunen finansierer som en kommunal anlægsudgift.
Det resterende anlægsbeløb på 8,9 mio. kr. finansieres dels via et kommunalt anlægstilskud på 2 mio. kr., hvor den kommunale nettoudgift vil være 1.660.000 kr. efter modtagelse af delvis momsandel. Den resterende del på 6,9 mio. finansieres via fonde og en kommunal lånegaranti, hvor kommunen skal deponere op til 100% i de næste 25 år.
Derudover tilføres der årligt 1 mio. kr. i drifts- og lokaletilskud til den selvejende institution i lighed med de øvrige selvejende institutioner.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Sagen blev behandlet på fællesmøde mellem Udvalget for Læring og Udvalget for Fritid og Fællesskab den 7. juni 2021, hvor udvalgene besluttede, at der arbejdes videre med projektet frem mod budgetforhandlingerne og at Udvalget for Fritid og Fællesskab frem mod dialogmøde i august arbejder videre med foreningskonstellationen.
En lokal styregruppe i Ølsted har gennem en årrække arbejdet på at skabe Foreningernes Hus i Ølsted. Visionen er at udvikle og fremtidssikre Ølsted ved at skabe et foreningshus, der summer af liv. Et fælles samlingspunkt for byens mange aktiviteter og hvor alle har mulighed for at mødes på tværs af alder og interesser. Styregruppen har i december 2020 præsenteret et skitseforslag for formandsskabet for Fritid og Fællesskab samt Kultur og Fritid. Skitseforslaget bestod af en tilbygning til Ølsted Skole på 770 m2 , som af administrationen vurderedes til at blive svært for styregruppen at realisere, grundet den store anlægssum og efterfølgende høje driftsudgifter.
På baggrund af kortlægningen af Ølsted by til stratetisk planlægning for landsbyer vurderes det, at der er basis for at arbejde videre med visionen om et forening-/fælleshus. Ud fra principperne omkring klogt anvendte kommunale m2 og igennem en proces hvor skole, foreninger og forskellige kommunale afdelinger har drøftet ønsker og behov, er der blevet udarbejdet et nyt skitseforslag. Det nye skitseforslag udgør en tilbygning på 300 m2, der bygger på et samspil mellem skole og fritidsliv, hvor mange lokaler vil være flerfunktionelle. Præsentation af det nye skitseforslag kan ses i bilag 2.
Processen og tankerne bag det nye skitseforslag blev præsenteret på et fællesmøde mellem Udvalget for Læring og Udvalget for Fritid og Fællesskab den 7. juni 2021, hvor der på baggrund af udvalgenes beslutning er blevet udarbejdet forslag til to forskellige finansierings- og driftsmodeller. Projektet i Ølsted er en ny måde at interagere mellem skole og fritidsliv. En stor del af lokalerne og faciliteterne indgår i den fælles bygning, hvor der mellem skole og fritidslivet er et delt ansvar over for brugen og samarbejdet.
Model 1
I model 1 er hele anlægget kommunalt ejet, men drives i fællesskab. Der afsættes en kommunal anlægssum på 9,3 mio. kr. til renovering og tillbygning samt et årligt driftstilskud på 0,2 mio. kr., som tilføres Ølsted Skole. Foreningernes Hus bidrager med 1 mio. kr. til finansiering af inventar i fællesrum, caféområde og foreningslokaler og har efterfølgende ansvaret for indkøb og vedligehold af inventaret. Model 1 vurderes at være det mest bæredygtige projekt ift. principperne om kloge kommunale m2.
Model 2
I model 2 vil både ejerskabet og driften blive opdelt mellem Ølsted Skole og en selvejende institution. Flytning af klasselokaler og renovering beløber sig til 3,17 mio. kr. og finansieres af kommunen. Den selvejende institution vil bestå af størstedelen af de nye faciliteter samt flere af skolens eksisterende lokaler såsom multihallen. Der gives et kommunalt anlægstilskud på 2 mio. kr. og et årligt driftstilskud på 1. mio. kr. til den selvejende institution. Restfinansieringen på 8,9 mio. kr. vil skulle findes gennem fundraising og en kommunal lånegaranti.
Model 2 vil i anlægsfasen kræve et mindre anlægstilskud end model 1 samt et kommunalt finansieret lån. Driftstilskuddet vil til gengæld være væsentligt større end i model 1 og model 2 vil med tiden blive den dyreste løsning.
Uddybning af modellerne fremgår af bilag 1.
at sagen drøftes med henblik på, at sagen sendes videre til budgetforhandlingerne.
Oversendes til budgetforhandlingerne. Nettoudgiften i model 2 undersøges nærmere.
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til en ansøgning fra Ældre Sagen lokalafdeling Juelsminde, om støtte til indkøb af nye bærbare PC'ere til IT-undervisning af ældre medborgere.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres af §18-Initiativpuljen, hvor der er 70.000 kr. tilbage at forbruge i 2021.
Der ansøges om et beløb på 10.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Frivillige fra Ældre Sagen lokalafdeling Juelsminde forestår IT-undervisning af ældre medborgere, som gerne vil have bedre kendskab til samt lære at bruge offentlige IT-systemer som f.eks. E-Boks og MitId.
Undervisningen foregår i Juelsminde Frivilligcenter og der køres kurser 2-3 gange om året med ti deltagere på hvert hold.
De nuværende bærbare PC'er som blev købt, da tilbuddet blev startet op for fem år siden, er ved at være forældede. Der søges derfor om støtte til at købe fem nye bærbare PC'er.
Beslutningen meddeles Ældre Sagen lokalafdeling Juelsminde v/Finn Trust.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at ansøgningen drøftes.
Godkendt under forudsætning af, at pc'erne tilhører Frivillighedscentret og dermed kan lånes af andre end Ældresagen.
Der skal tages stilling til en anmodning fra Hornsyld Idrætscenter om en lånegaranti til renovering af svømmehallen.
Det samlede investeringsbudget er på 26.678.781 kr. inkl. moms. Posterne i renoveringsforslaget er inddelt i tre niveauer, der kan angive tre forskellige scenarier for finansiering.
Scenarie 1, hvor hele budgettet med niveauerne nødvendigt, fornuftigt og udvikling finansieres via et kommunalt garanteret lån.
Låneoptagelse: 26.678.781 kr.
Årligt afdrag ved 30 årigt lån: 889.296 kr.
Kommunen skal i op til 25 år samtidig deponere ca. 16.898.109 kr.
Scenarie 2, hvor niveauerne nødvendigt og fornuftigt finansieres via et kommunalt garanteret lån.
Låneoptagelse: 26.371.961 kr.
Årligt afdrag ved 30 årigt lån: 879.065 kr.
Kommunen skal i op til 25 år samtidig deponere ca. 16.683.335 kr.
Scenarie 3, hvor niveauet nødvendigt finansieres via et kommunalt garanteret lån.
Låneoptagelse: 24.464.343 kr.
Årligt afdrag ved 30 årigt lån: 815.478 kr.
Kommunen skal i op til 25 år samtidig deponere ca. 15.501.127 kr.
I beregningerne i de forskellige scenarier tages der forbehold for det aktuelle renteniveau på lånetidspunktet.
Der vil skulle laves en ny driftsaftale, som betyder et øget driftstilskud svarende til det årlige afdrag. Der er en forventning om besparelser på de generelle driftsudgifter, som skal fratrækkes. For scenarie 2 vil det betyde, at der skal afsættes 730.000 kr. ekstra årligt på driftsbudgettet. Kommunen modtager en delvis andel af momsen retur, hvilket gør den kommunale nettoudgift lavere end i ovenstående scenarie.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Hornsyld Idrætscenters svømmehal er opført i 1978 og danner rammerne om foreningssvømning og offentlig svømning, ligesom centeret også laver arrangementer og holdtræning i bassinerne. Svømmehallen består af et 25x15,5 meters bassin med 6 baner, et 10x8 meter øvebassin og et børnebassin på 2x8 meter, hvor der i 2009 er etableret et legeland kaldet "regnskoven". I forbindelse med svømmehallen findes også en sauna og et dampbad, hvor saunaen er renoveret i 2019, mens dampbadet er 22 år gammelt. Svømmehallen er bygget sammen med Idrætscentrets øvrige faciliterer som mødelokaler, foyer, cafeteria, og omklædningsrum.
Hornsyld Idrætscenter har af VITA ingeniører og Teknologisk Institut fået udarbejdet en tilstandsvurdering af svømmehalen samt et investeringsbudget for de ønskede renoveringer.
Tilstandsvurderingen beskriver blandt andet udbedring af betonkonstruktioner, udskiftning af taget over svømmehallen samt udskiftning af brugsvandsanlæg og vandbehandlingsanlæg.
De enkelte poster er beskrevet i bilag 1.
Posterne er gennemgået af Hedensted Kommunes Team Ejendomme og er kategoriseret i tre niveauer: Nødvendigt, fornuftigt og udvikling. Niveauet nødvendigt er de ændringer, der er nødvendige at lave for at svømmehallen fremadrettet fungerer, som den gør i dag, mens niveauet fornuftigt dækker over ændringer, der er fornuftige at foretage, når der alligevel skal renoveres. Endelig er niveauet udvikling den del, der kan udvikle og udvide svømmehallens tilbud.
De forskellige niveauer kan finansieres ved, at Hornsyld Idrætscenter optager et kommunalt garanteret lån.
Med den nuværende driftsaftale er svømmehallen garanteret lokaletilskud for minimum 1000 foreningstimer, svarende til 1.394.000 kr. og for skolesvømning minimum 500 timer, svarende til 879.500 kr. Derudover betaler kommunen vandafledingsfgiften på 108.514 kr. Foreningerne bidrager med 219 kr. pr. time i egenbetaling. Der skal derfor indgås en ekstraordinær driftsaftale for et øget driftstilskud, der modsvarer afdraget på lånet.
I lighed med sagen vedr. renovering af svømmehallen i Hedensted Centret indstiller administrationen, at scenarie 2 imødekommes, således Hornsyld Idrætscenter selv bidrager med udviklingsdelen
Da projektet indeholder energibesparende tiltag må der forventes en generel besparelse på driftsudgifterne i centeret. Derfor justeres det ekstraordinære driftstilskud med 52.000 kr. i forhold til netto udgiften på det årlige driftstilskud.
Beslutningen meddeles Hornsyld Idrætscenters bestyrelse og ledelse.
at scenarie 2 imødekommes, således der gives en lånegaranti på 26.371.961 kr., der deponeres 16.683.335 og gives et øget driftstilskud på netto 730.000 kr. i 30 år
at sagen videresendes til budgetlægningen.
Indstilling godkendt, idet sagen oversendes til budgetforhandlingerne.
Udvalget skal tage stilling til forslag til sundhedspolitik som skal sendes i høring.
Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en tværgående Sundhedspolitik for Hedensted Kommune.
En tværgående administrativ arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til Sundhedspolitik: "Sammen skaber vi det gode og sunde liv". Foreløbige oplæg har to gange tidligere været drøftet med Byrådet ved dialogmøder.
Sundhedspolitikken: "Sammen skaber vi det gode og sunde liv" indeholder:
Efter politisk godkendelse af Sundhedspolitikken skal de enkelte udvalgsområder udarbejde en handleplan på, hvordan der konkret skal arbejdes med opfyldelse af sundhedspolitikkens mål.
Sundhedspolitikken sendes i høring ved Seniorråd, Handicapråd og MED-systemet frem til den 14. oktober 2021.
Der vil være 2. behandling i udvalgene med høringssvar den 1. november 2021.
at forslag til Sundhedspolitik sendes i høring.
Indstilling godkendt. Udvalget ønsker at forslaget også sendes i høring i Fritidsudvalget.
Orientering om projektet vedrørende forbedret brevkommunikation - herunder hvordan det undgås at sende digitale afgørelsesskrivelser og opkrævninger op til weekender og helligdage. Orienteringen beskriver igangsatte og planlagte initiativer og lægger op til en drøftelse af disse indenfor det enkelte fagudvalgs område.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Byrådet besluttede den 24. februar 2021 under punkt 41:
at administrationen undersøger, hvordan det kan undgås, at alle afdelinger i Hedensted Kommune udsender digitale afgørelsesskrivelser og opkrævninger om fredagen, i weekender samt dagen før en helligdag.
at administrationen opfordres til at forbedre kommunikationen, så der skrives tilpas enkelt, letforståeligt og imødekommende.
Administrationen har efterfølgende undersøgt mulighederne for at gennemføre beslutningen inden for de givne tekniske og juridiske rammer.
Baggrunden for byrådsbeslutningen er, at nogle borgere oplever det som ubehageligt at modtage afgørelser og opkrævninger på et tidspunkt, hvor der går flere dage før man kan komme i kontakt med kommunens administration. Det giver mulighed for unødige bekymringer, hvis man har spørgsmål til afgørelsen og dens konsekvenser.
Som borger bliver man gjort opmærksom på ny Digital Post gennem adviseringer, der afsendes af e-Boks. Der er flere muligheder for at tilpasse, hvordan og hvornår man ønsker at få besked om ny post. Man kan vælge om man vil have adviseringer på mail og/eller sms – både generelt og for den enkelte afsender ligesom det også er muligt at fravælge sms’er i aften og nattetimerne.
Kommunens muligheder for at forhindre afsendelsen af digitale breve på bestemte tidspunkter afhænger af, hvorledes det givne brev afsendes. En stor del af de digitale breve afsendes automatisk af kommunens fagsystemer på faste tidspunkter eller som følge af ændringer i en sags status. Her bestemmer kommunen ikke selv, hvornår brevene sendes, og da systemerne anvendes af et stort antal kommuner kan Hedensted Kommune ikke selvstændigt tilpasse systemerne, så der blokeres for afsendelse på bestemte tidspunkter.
En mindre del af forsendelserne sker ved, at en sagsbehandler manuelt skriver brevet og foretager afsendelsen. Her er der ikke tekniske hindringer for at undgå at sende post på de nævnte tidspunkter. Som det fremgår af bilaget, er det allerede praksis i flere afdelinger, at man ikke sender afgørelser om fredagen eller op til lukkedage med mindre borgeren i forvejen er gjort bekendt med indholdet. Andre steder er lignende initiativer indarbejdet i udviklingsplaner for de enkelte fagområder. Der vil dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt helt at undgå at sende afgørelser m.v. på de nævnte tidspunkter på grund af juridiske forhold, fx overholdelse af frister.
Der er generelt stor opmærksomhed på at skrive så imødekommende og letforståeligt som muligt. Som det er beskrevet i bilaget er dette også indarbejdet i aktuelle udviklingsplaner. Det kan dog være en udfordring, at afgørelsesbreve skal leve op til juridiske formalia for at sikre, at kommunens afgørelse ikke senere underkendes af Ankestyrelsen.
Bilaget til punktet indeholder en oversigt over allerede igangsatte og planlagte initiativer på de enkelte fagområder for at løse udfordringen.
Der henvises til fokusområderne i vedhæftede bilag.
At redegørelsen i bilaget om mulighederne for at styre udsendelsestidspunktet og de igangsatte og planlagte initiativer tages til efterretning
At de enkelte udvalg drøfter de initiativer der er i gang på de enkelte udvalgsområder for at styrke kommunikationen med borgerne
Indstilling godkendt.
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til det korrigerede budget.
Fremgår under sagsfremstilling
Månedsopfølgning for juni fastholder i store træk vurderingerne fra årets hidtidge månedsopfølgninger, idet der fortsat på alle områder er en forventning om, at det korrigerede budget bliver overholdt.
Med den nye farvekodning i "trafiklysene", der blev omtalt i forbindelse med maj-opfølgningen, kan der nu vises en mere nuanceret fortolkning af regnskabsforventningen. Såfremt der ønskes overført et større beløb til 2022 end det forventede mindreforbrug i 2021, kodes regnskabsforventningen med en grøn/gul-farve. Den typiske årsag til denne nye farvekodning er, at budgettet indeholder områder, hvor der forventes et merforbrug, og hvor dette merforbrug sædvanligvis ikke overføres til det efterfølgende år. Som eksempel herpå kan nævnes handicapområdet og familieområdet.
I juni-opgørelsen er der nu 3 udvalg, hvor der ønskes overført et større beløb end det aktuelt forventede mindreforbrug, nemlig Social Omsorg, Læring og Fritid & Fællesskab.
De største ændringer i regnskabsforventningen sker i henholdsvis Beskæftigelse og i Læring.
I Beskæftigelse er det forventede mindreforbrug forhøjet fra -17 mio. kr. til -25 mio. kr., og det beror primært i en opjustering af det skønnede mindreforbrug på A-dagpenge/seniorjob fra -27 mio. kr. i maj til -34 mio kr. i juni.
For så vidt angår Læring, er det skønnede mindreforbrug i maj på - 25 mio. kr. reduceret til et mindreforbrug på -17 mio. kr. i juni-opfølgningen, og denne nedjustering fordeler sig på både centrale konti som på decentrale områder under ét.
at månedsopfølgningen for juni måned tages til efterretning
Til efterretning.
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
at udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager.
Deltagelse godkendt, også i mødet med Hjarnø Færgefart den 20. september samt stiftende generalforsamling i Juelsminde Digelaug den 29. august.
Til efterretning
Eventuelt.
Intet at bemærke
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Digital underskriftsside.