Der skal tages stilling til forudsigelige, kommende henvendelser fra forsamlingshuse, der har store økonomiske udfordringer til sikring af deres bygningsmæssige tilstand.
Forsamlingshusene modtager et årligt tilskud fra Kultur og Fritid på 22.280 kr. for selvejende enheder og 11.140 kr. for enheder, der ligger i en kommunal bygning. I 2016 er der et samlet budget til området på 370.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Da der blev arbejdet med analyse og rapport om "Bæredygtige forsamlingshuse", blev det tydeligt, at forsamlingshusenes bygningsmæssige tilstand fremstår meget forskellig. Der er ikke tvivl om, at nogle enheder i nær fremtid skal foretage bygningsmæssige forbedringer, hvor det årlige kommunale tilskud ikke kan slå til. Husene står således over for en udfordring, hvor de skal skaffe pengene til forbedringerne eller nedlægge deres virksomhed.
Beslutningen meddeles til forsamlingshusenes bestyrelser.
at | sagen drøftes, og at udvalget udtrykker en holdning til henvendelser om kommunalt økonomisk tilskud udover det faste årlige tilskud. |
Der ændres ikke på den nuværende fordelingsordning af tilskud til forsamlingshuse.
Udvalget for Fritid og Fællesskab skal godkende:
Der er i Hedensted Kommunes budget 2016 afsat 3.176.240 kr. som tilskud til Hjarnø Færgefart til dækning af de af færgefarten budgetterede udgifter, der ikke dækkes af billetindtægter, statstilskud m.v.
Kommunalt tilskud | 2.786.454 kr. |
|
Forhøjet generelt tilskud | 264.276 kr. |
|
Tilskud til nedsættelse af godstaksterne | 125.510 kr. |
|
I alt | 3.176.240 kr. |
|
I forbindelse med godkendelse af Hjarnø Færgefarts budget for 2016 blev det besluttet at overføre 2.786.454 kr. til Hjarnø Færgefart. Efterfølgende er der disponeret 100.000 kr. til billetmaskiner og 55.000 kr. til kontingent til Færgesekretariatet. I alt er der således disponeret 2.941.454 kr.
Det foreslås, at de resterende 234.786 kr. overføres til Hjarnø Færgefart til brug for initiativer på færgeområdet i henhold til loven.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Takster og budget for 2017 og overslagsårene behandles i møde i Udvalget for Fritid & Fællesskab 15. august 2016.
Byrådet godkendte den 5. oktober 2015 budget 2016 for Hjarnø Færgefart, herunder reducerede takster.
I henhold til bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, skal færgetaksterne for gods fra 1. juli 2015 nedsættes med op til 80%. Staten kompenserer kommunerne 100% for denne ekstraudgift.
Nedsættelsen af godstaksten i 2015 har medført, at Hjarnø Færgefart ikke længere ændrer takster i januar men derimod i forbindelse med det generelle køreplanskift, der hvert år er sidste søndag i juni.
Taksterne for 2. halvår 2016 vedlægges til godkendelse.
Hjarnø Færgefart gives besked
Vedtægterne for Hjarnø Færgefart, § 8 stk. 4
Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, BEK nr. 670 af 21. maj 2015, § 1 og §§ 10-12
Udsættes og genoptages sammen med færgefartens budget for 2017.
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til, om
Ingen bemærkninger
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede den 10. august 2015, at der ønskes en nærmere analyse af hele området - herunder mulighed for eventuel oprettelse af fælles bestillingskontor.
Kørselskontoret har haft indbudt alle bevillingshavere til individuelle møder med det formål at diskutere holdningen til kørselskontor, hvilket område den enkelte bevillingshaver dækker og i hvilket tidsrum.
Generelt var der ingen, der ønskede et fælles bestillingskontor, alene af den grund, at det vil koste ca. 100.000 kr. om året pr. bevilling.
I stedet for obligatorisk tilslutning til et bestillingskontor ønsker et flertal af bevillingshavere en fælles telefonvagtordning godkendt af Hedensted Kommune.
Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer antallet af taxibevillinger i en kommune. I Hedensted Kommune er der 30 bevillinger, og pt. er 26 bevillinger "ud at køre" hos i alt 6 vognmænd.
Det foreslås, at de 4 sidste bevillinger slås ledige med et vilkår om, at 3 fortrinsvis er forpligtet til at betjene den østlige del af Hedensted Kommune, fra hovedvejen – vej 170 – mod øst.
Ledige bevillinger opslås ledige i avisen og på hjemmesiden.
Bevillingshavere indkaldes til møde.
at | taxibevillingshavere pålægges at tilslutte sig en fælles telefonvagtordning med virkning fra 1. januar 2017 |
at | de nærmere vilkår for den fælles telefonvagtordning aftales mellem Hedensted Kommune og bevillingshaverne |
at | der opslås 4 taxibevillinger ledige, heraf 3 til fortrinsvis at betjene Juelsminde halvøen. |
Godkendes
Drøftelse af eventuel deltagelse i den europæiske mobilitetsuge den 16. - 22. september 2016.
Ingen bemærkninger
Den Europæiske mobilitetsuge sætter hvert år fokus på lokale initiativer til at fremme bæredygtig transport og mobilitet - fodgængertrafik, cykling, kollektiv trafik, samkørsel, elkøretøjer med videre.
Kollektiv Forum har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) besluttet at løfte og koordinere en synlig dansk deltagelse i den europæiske mobilitetsuge, som afholdes den 16. - 22. september 2016.
Kommunernes Landsforening opfordrer alle kommuner til at deltage med arrangementer/ initiativer i mobilitetsugen.
Årets tema er "Intelligent mobilitet. Stærk økonomi".
Eventuelle arrangementer/initiativer bedes meldt ind til Kollektiv Trafik Forum og Kommunernes Landsforening inden 16. september 2016.
at | udvalget drøfter, om Hedensted Kommune skal deltage i mobilitetsugen med arrangementer/initiativer og i så fald komme med forslag til hvilke arrangementer og initiativer, der kan være tale om. |
Hedensted Kommune deltager med et arrangement vedrørende unges mobilitet ved benyttelse af samkørselsordninger.
Udvalgets drøftelse af budget 2017
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Ændringer til budgetgrundlag 2017
På baggrund af en gennemgang af budgetgrundlaget for 2017 er der udarbejdet vedlagte oversigt med forslag til ændringer på de enkelte udvalgsområder.
I lighed med sidste år er forslagene til ændringer fordelt på 3 kategorier:
Oversigten er drøftet på møde den 30. maj 2016 med deltagelse af gruppe- og udvalgsformænd. Tilkendegivelser fra dette møde samt tilbagemeldingerne fra udvalgenes drøftelser af oversigten vil indgå i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi's beslutning om kategorifordelingen i deres møde den 13. juni 2016.
Anlægsprojekter i 2017
De to foregående år har der været tilrettelagt en proces omkring prioritering af anlægsprojekter indenfor den økonomiske ramme på 70 mio. kr. Erfaringerne fra de hidtidige procesforløb har resulteret i en justering af indeværende års proces.
Hvor der tidligere har været planlagt en prioritering på budgettemamøderne i juni måned i Byrådet, vil disponeringen af anlægsrammen i stedet indgå i partiernes budgetaftale for 2017 i august og september måneder.
Udvalgene skal således i deres junimøde drøfte og pege på anlægsprojekter, der ønskes medtaget i disponeringen af anlægsrammen på 70 mio. kr.
Med Byrådets Strategi 2016 er der sat særlig fokus på Kerneopgaven, Øget Vækst og Råderum til Innovation. Det vil fremme prioriteringen af et anlægsprojekt, såfremt det understøtter kommunens kerneopgaver eller medvirker til at effektivisere og reducere driftsudgifter eller understøtter de fem vækstspor.
Anlægsrammen i 2017 udgør samlet set 70 mio. kr., jfr. Byrådets strategi om et råderum på 100 mio. kr., hvoraf 70 mio. kr. prioriteres til anlæg og 30 mio. kr. prioriteres til kasseopbygning. En del af anlægsrammen på 70 mio. kr. er allerede disponeret i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, og der resterer 27,95 mio. kr. i frie anlægsmidler i 2017, jfr. vedlagte investeringsoversigt fra Budget 2016.
Administrationen vil på mødet komme med et oplæg til brug for udvalgets drøftelser.
Geninvesteringspuljen
Med vedtagelsen af budget 2016 blev der tilrettelagt en proces omkring Geninvesteringspuljen der indebar, at udvalgene inden årsskiftet 2015/2016 skulle beslutte, hvordan midlerne til udvalgets Geninvesteringspulje skulle frigøres, og efterfølgende i løbet af 1. halvår skulle beslutte, hvilke områder der skulle tilgodeses ved geninvestering af midler.
Den vedtagne proces indebærer endvidere, at Byrådet på økonomidagen den 29. juni 2016 får en redegørelse for udvalgenes erfaringer med Geninvesteringspuljen og de besluttede initiativer.
Med henblik på denne orientering af Byrådet skal det aftales, hvad afrapporteringen skal indeholde.
Status på udvalgets potentialepakke(r)
Udvalget fik på mødet i maj 2016 en foreløbig dialog om indholdet af udvalgets potentialepakke(r), hvoraf fremgik de områder, der skulle undersøges nærmere.
På nærværende møde får udvalget en status på, hvad nysgerrigheden på andre kommuners opgavetilrettelæggelse indtil videre har bragt frem.
Økonomidag 29. juni 2016
På nuværende tidspunkt i budgetprocessen er finansieringssiden fortsat uafklaret. Ovenstående drøftelser vedrørende drift- og anlægsudgifter tager derfor afsæt i de kendte eller vedtagne rammer.
Det er forventningen, at udfaldet af forhandlingerne om en økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) vil være kendt på tidspunktet for økonomidagen den 29. juni 2016.
Resultatet af en aftale vil givetvis ikke være kommunefordelt på dette tidspunkt, men de store linjer vil være kendt, og på den baggrund forventer administrationen at kunne fremlægge en foreløbig oversigt med hovedtal for byrådet.
Budgetudsigterne for 2017 vil blive koblet sammen med aktuelle skøn over forventet regnskab 2016, og vil tilsammen danne rammen for drøftelserne på økonomidagen.
at | udvalget drøfter oplægget til kategorifordeling af tekniske budgetjusteringer, |
at | udvalget peger på de anlægsprojekter, der ønskes medtaget i disponeringen af anlægsrammen for 2017, |
at | udvalget godkender indholdet af afrapporteringen vedrørende Geninvesteringspuljen, og |
at | udvalget tager status på potentialepakke(r) til efterretning. |
Der ønskes afsat et beløb til jordkøb til sikring af udviklingsplan for Hedensted og herunder bygning af nyt BMX-anlæg.
Udvalget godkender i øvrigt indstillingen fra administrationen.
Allan Petersen tager forbehold mod kategorifordelingen for flygtninge.
Taget til efterretning
Der gives ikke yderligere tilskud til vådhaller.
C2C cc genoptages ved næste møde, idet udvalget ønsker mere information.
Formanden deltager i jubilæum for Sole IF og arrangement ved Glud Museum.