Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til udbudsmodel for de ruter, Midttrafik kører for Hedensted Kommune.
De ruter, der udbydes, skal først køre fra ultimo juni 2025. Kontrakterne for den kommende kørsel tildeles i april 2024, så økonomien for 2025 og overslagsårene vil være kendt inden endelig udarbejdelse af budget 2025.
I forbindelse med budgetlægningen for 2025 skal resultatet af udbuddet indgå i budgetarbejdet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
De nuværende Midttrafik ruter i Hedensted var i udbud i 2017, hvorefter der blev indgået en 8 årig kontrakt.
Punktet blev behandlet på Udvalget for Fællesskabs møde den 8. august 2023.
På vegne af blandt andet Hedensted Kommune administrerer Midttrafik en række lokal- og regionalruter. Ruterne skal i udbud til efteråret 2023, så en ny kontrakt kan træde i kraft til juni 2025.
Kontrakten omfatter 77.000 køreplantimer og 38 busser. Kørslen dækker området omkring Horsens-Hedensted-Vejle, og de primære bestillere er Horsens (22%) og Hedensted (12%) Kommuner samt Region Midtjylland (54%).
Midttrafik udbyder, køreplanlægger og administrerer ruterne. Ruterne tilrettelægges blandt efter uddannelsesinstitutioner samt med tilknytning til den øvrige kollektive bus- og togtrafik. Busserne er blå og har installeret realtid, internet og rejsekort. De forventede bruttoudgifter til Hedensted Kommunes drift af ruterne er i budget 2024 ca. 8,3 mio. kr.
Grøn omstilling
For at få nyeste viden om mulighederne og udfordringerne ved grøn omstilling har Midttrafik forud for udbuddet afholdt dialogmøder med flere busselskaber.
Elbusser
På baggrund af dialogmøderne vurderes det, at det er økonomisk og teknologisk muligt at indsætte elbusser på ruterne, hvilket vil sikre emissionsfri kørsel og mindre støj. Derfor anbefaler Midttrafik, at bestillerne i alle tilfælde indhenter tilbud på kørsel med elbusser.
Flere busselskaber har påpeget, at høje udgifter til indkøb af elbusser og etablering af infrastruktur kan udgøre en barriere for at kunne deltage i et udbud. Derfor anbefaler Midttrafik udbud af en kontrakt på 10 år, hvis der udbydes elbusser. Hermed sikres busselskaberne en lang periode til afskrivning af deres investering.
Endelig oplyser busselskaberne, at det på nogle mindre ruter vil blive dyrt at indkøbe elbusser, og diselbusser kan derfor være den økonomisk bedste løsning. Derfor anbefaler Midttrafik, at busselskaberne i alle tilfælde må benytte dieselbusser på ruter under 1.000 timer årligt.
Dieselbusser
Indkøb af fabriksnye dieselbusser kræver, at Midttrafik udbyder en kontrakt på 6-8 år, da busselskaberne er påpasselige med at investere i nye dieselbusser. Herved kan der ikke opnås emissionsfri kørsel før end tidligst 2031. Derfor anbefaler Midttrafik ikke, at der udbydes med et krav om, at busselskaberne skal indsætte nye dieselbusser.
Flere busselskaber har pointeret, at markedet for brugte dieselbusser er begrænset, så et indkøb til kontraktstart kan også blive en udfordring. Dog kan indkøb af brugte dieselbusser være en billig løsning, hvis det kan lykkes busselskaberne at anskaffe busserne. Derfor anbefaler Midttrafik, at busselskaberne ikke tvinges til at afgive et tilbud med brugte dieselbusser.
Udbudsmuligheder
På grund af ovenstående usikkerhed om økonomi og teknologi samt bestillernes ønske om budgetsikkerhed har de tre forvaltninger bedt Midttrafik præsentere to udbudsløsninger, som bestillerne skal blive enige om at vælge blandt.
Udbudsløsning 1
Udbudsløsning 1 indebærer, at Midttrafik udbyder kontrakten med krav om, at busselskabet indkøber nye elbusser. Dog må busselskabet benytte nye dieselbusser på ruter, hvor bussen kører under 1.000 timer årligt.
Elbusser:
Udbudsløsning 2
I udbudsløsning 2 udvides busselskabernes muligheder for at give tilbud på både elbusser og dieselbusser, men det står busselskaberne frit for kun at give tilbud på enten el- eller dieselbusser.
Løsningen indebærer, at busselskaberne kan afgive tilbud på:
1) enten kørsel med elbusser i en 10-årig kontraktperiode (identisk med første udbudsløsning),
2) eller brugte dieselbusser i en 4-årig kontraktperiode. Tilbuddet på dieselbusser suppleres med optionstilbud på CO2-neutral biodiesel.
Ad 1): Elbusser:
Ad 2): Dieselbusser
Efter ønske fra Horsens Kommune opfordres busselskaberne til at afgive tilbud på begge teknologier, udbudsløsning 2.
Udbudsløsning 2 kan indebære at mindre busselskaber, der måske ikke har økonomi til at investere i 38 elbusser, også kan byde, samtidig med at markedet bliver afsøgt for det økonomisk mest rentable tilbud.
Ved udbudsløsning 2 indkøber Midttrafik elbusser, hvis bestillernes økonomiske ramme kan overholdes. Hvis tilbud på elbusser overskrider den økonomiske ramme, indkøbes forventeligt brugte dieselbusser i en kort periode frem til 2029. Hermed kan emissionsfri kørsel fortsat sikres til 2030.
På baggrund af dialogmøderne er det dog Midttrafiks forventning, at busselskaberne vil prioritere et tilbud på elbusser.
Ved udbudsløsning 2 skal de tre bestillere vedtage en økonomisk ramme (en budgetgrænse), som afgør valget mellem nye elbusser i 10 år eller brugte dieselbusser i 4 år. Se bilag
Midttrafiks anbefaling
Midttrafik anbefaler, at:
Herudover skal bestillerne blive enige om valg af udbudsløsning 1, inklusiv en budgetgrænse eller udbudsløsning 2.
Tidsplan for udbud
Nye kontrakter for lokal- og regionalruter skal træde i kraft til køreplanskifte 2025, og sammen med en leveringstid på 14 måneder danner det rammen for tidsplanen for udbuddet
2023:
Oktober: Deadline for politisk beslutning hos bestillerne. Offentliggørelse af udbuddet
2024
Februar: Tilbudsfrist
Marts/april: Evalueringsproces
April: Tildeling af kontrakt og orientering til bestillerne
2025
Juni: Opstart af ny kontrakt
Skema over løsningsmodeller og Midttrafiks forslag til økonomisk ramme og budgetbundgrænse vises i bilag 2.
Lars Oksbjerre deltager i behandling af punktet.
Lov om trafikselskaber, LBK 215 af 1. marts 2023, § 5, stk. 2
at | udbudsløsning 2 vælges. |
at | Midttrafiks forslag til budgetgrænse og difference godkendes, som beskrevet i det lukkede bilag. |
Udvalget for Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Borgerbudgettering revideres på baggrund af evaluering med Udvalget for Fællesskab og Landdistriktsrådet.
Ingen bemærkninger
Landdistriktsrådet har sammen med Udvalget for Fællesskab evalueret borgerbudget processen. Evalueringsprocesssen er foretaget med udgangspunkt i, at borgerbudget processen skal fortsætte med et fokus på den demokratiske proces. Udfyldte evalueringsskemaer af den lokale proces fra 2020-2022 fra 14 lokalråd har fungeret som grundlag for evalueringsprocessen.
Forvaltningen har på baggrund af fællesmødet mellem Udvalget for Fællesskab og Landdistriktsrådet lavet et oplæg til revidering af borgerbudget-processen.
Landdistriktsrådet har ønsket, at borgerbudgettet skal have et fokus på den demokratiske proces og dermed mindre på slutproduktet. På baggrund af dette ønske forslås det, at borgerbudget processerne:
Der udvælges 1-2 repræsentanter fra Landdistriktsrådet, der sammen med Landdistriktskoordinatoren er sparringspartner på processen lokalt - særligt i den indledende planlægningsfase. Landdistriktsrådet og Landdistriktskoordinatorens rolle i de lokale processer skal være at styrke den demokratiske proces og formidle/synliggøre muligheden i samarbejde med lokalområdet. Ved at understøtte formidlings/kommunikationsopgaven kan det bidrage til at flere får forståelse af, hvad borgerbudget går ud på, og hvordan man kan deltage. Det understøtter synligheden af processen, og har forhåbentlig den sideeffekt, at flere deltager og dermed styrker den demokratiske proces.
Det forslås, at der holdes et informationsmøde i starten af november måned for alle lokalråd, der er interesserede i at deltage i borgerbudgetprocessen i 2024, hvor der sættes fokus på ovenstående ændringer, hvis de godkendes. Alle lokalråd får mulighed for at ansøge om deltagelse i borgerbudget i slutningen af november måned, hvorefter Landdistriktsrådet behandler ansøgninger på deres møde i december. Det forventes, at lokalområderne kan afvikle deres borgerbudgetprocesser i løbet af 2024 jf. den procesplan lokalområderne selv har lagt i deres ansøgning.
Ydermere forslås det, at ansøgningsprocessen inklusiv informationsmøde gentages hvert år som en fast aktivitet i Landdistriktsrådet og skrives ind i årshjulet.
Hos Landdistriktsrådet og Udvalget for Fællesskab var der et ønske om, at de lokale fællesskaber skal understøttes og styrkes, så borgerbudgetmidlerne kan bruges i forbindelse med andre tiltag end borgerbudgetprocesser og/eller sammentænkes med denne. I nedenstående følger et oplæg til, hvad det kan være og hvordan muligheden for at opnå tilskud fra borgerbudgetmidlerne kan adskille sig fra LUP-puljerne:
at | Udvalget for Fællesskab drøfter revideringen af borgerbudgetprocessen |
at | Udvalget for Fællesskab kommer med eventuelle input til ændringer |
Udvalget for Fællesskab drøftede burgerbudgetprocesserne og ønsker blandt andet, at det kan blive muligt for flere lokalområder at indgå i samarbejde om borgerbudgetprocesserne.
Udvalget orienteres om status for udmøntning af Outdoormidlerne, med særlig fokus på Naturlig Festival den 8. september 2023.
Festivalen var et element i outdoor indsatsen i Hedensted Kommune, og projektledelsen blev dermed finansieret af outdoorpuljen. Det anslås, at der er brugt cirka 500 medarbejdertimer på arrangementet. (1/3 af et årsværk).
Derudover er der indkøbt borde/ bænke - både stationære og mobile, foodtruck samt batterier til events. Disse elementer er købt for projektpenge bevilget af NRGI, som også skal bruges i forbindelse med etableringen af Folkeskov længere mod Hedensted Centret. NRGI har i alt bevilget 600.000 kr til Hedensted Søerne og Folkeskov. Disse elementer er således til rådighed for andre events i Hedensted Kommune, og vil i stor udstrækning blive brugt til nedenstående indsatser også.
Der er derudover brugt økonomi på avisannoncering, shuttlebusser, strøm, forplejning til frivillige. Dette udgør cirka 20.000 kr ialt.
Aktørerne, der havde "poster/ stationer", deltog frivilligt og der er således alene bevilget mindre beløb, hvor få aktører skulle have betalt materiale. Dette er finansieret gennem kulturpuljen.
Økonomi har ingen bemærkninger til orienteringen.
Den 8. september 2023 havde Hedensted præmiere på Naturlig Festival. Der var annonceret i Hedensted Avis og Horsens Posten, på lygtepæle i Hedensted, Tørring og Juelsminde. Der var derudover markedsføring på kommunens og Compas' sociale medier, ligesom de deltagende aktører delte arrangementet på deres respektive sider.
Cirka 400 skolebørn deltog i den første del af dagen. Herefter anslås det, at der var cirka 200 borgere om eftermiddagen, der benyttede aktiviteterne. Det var særligt børnefamilier, der fandt vej til Naturlig Festival. Om aftenen var der ca. 80 tilmeldte til Løb for Lyset, der var præmiere på et nyt lysløb. Præmieren forløb tilfredsstillende og tiltrak både hårdkogte orienteringsløbere samt børnefamilier.
Der var cirka 140 frivillige til arrangementet. Det var dels frivillige aktører, der havde poster på dagen, musikere, repræsentanter fra kommunens Fælles Landdistriktråd, Klimaråd og ikke mindst unge, der var rekrutteret gennem oplæg på folkeskolerene.
Næste aktiviteter:
Med indsatserne vil kommunen animere til en naturlig adfærd i forhold til det at passe på og bevare naturen. For at fremme denne adfærd, kan kommunen arrangere udendørs aktiviteter indendørs og indendørs aktiviteter udenfor. Det gøres blandt andet ved, at møder og undervisning flyttes ud, og ved at for eksempel dyrkning af grøntsager flyttes ind.
Dette vil være i fokus ved efterårets aktiviteter, der gennemføres i samarbejde med skoler i henholdsvis den østlige og vestlige del af kommunen. Datoer er endnu ikke fastlagt.
Endelig vil der være et event ved Årupvej, som planlægges sammen med den nye daginstitution. Dette arrangement forventes at ligge i oktober 2023.
Ud over Naturlig Festival blev der i foråret afviklet følgende:
Outdoor mad i Hedensted den 1. juni 2023
Deltagelse i aften arrangement i Juelsminde den 26. maj 2023
Deltagelse på 5 folkeskoler med oplæg om fremtidens adfærd foråret 2023
at | orienteringen tages til efterretning. |
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til en ansøgning fra Veterancafé Horsens-Hedensted, som søger om støtte til blandt andet nyt facadeskilt, foldere og navneskilte i forbindelse med et navneskifte, hvor "Hedensted" kommer til at indgå i navnet.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres af §18-Initiativpuljen, hvor der er 43.810 kr tilbage at bruge i 2023. Der ansøges om et beløb på 12.181 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Veterancaféens formål er at være et frirum for tidligere udsendte samt deres pårørende. Caféen flyttede i 2020 ind i en pavillon stillet til rådighed af Horsens Kommune, der dækker alle udgifter til el, vand og varme. Det var derfor naturligt, at caféens navn blev Veterancafé Horsens. Imidlertid kommer der mange veteraner, der er bosiddende udenfor Horsens Kommune. Flertallet af disse kommer fra Hedensted Kommune. Caféen har derfor et samarbejde med Hedensted Kommune, der har ydet økonomisk støtte fra §18-puljen til caféens arbejde.
Som følge heraf er der opstået et ønske om, at "Hedensted" bliver en del af caféens navn. Det finder både veterancaféen og Horsens Kommune rimeligt, og derfor har caféen skiftet navn til Veterancafé Horsens-Hedensted.
Navneændringen er blevet gennemført alle de steder, hvor det var muligt uden de store omkostninger. Der resterer imidlertid en række steder, som ikke kan gennemføres uden økonomisk støtte. Der søges derfor om støtte til indkøb af følgende:
Ændringen af navnet vil give veteraner bosiddende i Hedensted Kommune en større følelse af ”ejerskab” i Veterancafé Horsens-Hedensted. Hedensted Kommune henviser bosiddende veteraner til veterancaféen, da man ikke selv har lignende tilbud i kommunen.
I Hedensted Kommune bor der ca. 250 veteraner.
Beslutningen meddeles Veterancafé Horsens-Hedensted v/Frits Kongslev Brantzen.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at | ansøgningen drøftes. |
Udvalget for Fællesskab godkendte ansøgningen fra Veterancafé Horsens-Hedensted.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til årsrapport 2022 for Glud Museum.
Glud Museum er ejet og drevet af museumsforeningen Glud Museum. Årsregnskabet for 2022 viser et overskud på 6.457 kr.
Museets hovedtilskudsyder er Hedensted Kommune. Herfra modtog museet i 2022 et ordinært tilskud på 3.575.123 kr og et tilskud til flexjob på 173.774 kr.
Fra Slots og Kulturstyrelsen modtog museet et ordinært statstilskud på 1.608.068 kr. Fra staten er også modtaget et tilskud på 840.408 kr. i flexjobtilskud. Museets øvrige indtægter udgjorde 132.690 kr.
Museets egenindtægter fra entré udgjorde i 2022 ialt 347.668 kr. Museums-butik og café gav et overskud på 58.798 kr.
Til museumsudvikling er der med udgangen af 2022 i alt afsat 1.317.112 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Året 2022 blev et fremgangsår for Glud Museum, hvor museet endelig kunne åbne en hel sæson uden Corona-restriktioner, der blev ophævet i februar.
Året bød på en række formidlingsaktiviteter på Glud Museum, heriblandt:
Museets samlede besøgstal i 2022 var 9685. Det er en fremgang fra 2021, der var påvirket af COVID-19 restriktioner.
Museet arbejdede fortsat i 2022 på at følge op på Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger, som fremkom i forbindelse med styrelsens kvalitetsvurdering af Glud Museum i 2013 og 2020. Et væsentligt skridt i den retning blev taget med den tidligere museumsleders tiltræden i en fireårig projektlederstilling, der primært skal løfte museets forskningsforpligtelser. En ny museumsleder tiltrådte i 2022. Der arbejdes fortsat på behovet for et nyt magasin.
Som udløber af Museumspolitikken, der trådte i kraft i 2021 mellem Hedensted Kommune og Glud Museum, Udum Mølle Museum og Hjortsvang Museum, blev der i 2022 udarbejdet en række dialogbaserede udviklingsaftaler omkring opgaveløsningen på området.
Bilag 1 indeholder Glud Museums årsrapport for 2022. Bilag 2 indeholder revisionsprotokollat 2022. Bilag 3 indeholder et sammendrag af årsrapporten 2022.
Glud Musem samt Slots- og Kulturstyrelsen orienteres om udvalgets behandling.
Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 8. april 2014, kap. 11 §34.
at | årsrapporten for 2022 godkendes. |
Udvalget for Fællesskab godkendte årsrapporten.
Udvalget for Fællesskab tog orienteringerne til efterretning.
Orientering om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023.
Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybet i de vedlagte bilag.
Samlet set tilføres driften 31,6 mio. kr., rådighedsbeløb til anlæg tilføres netto 1,6 mio. kr. og renter tilføres 4 mio. kr. I alt merudgifter på 37,2 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører merindtægter på 65,6 mio. kr. og der tilføres således 28,5 mio. kr. til kassebeholdningen i 2023.
I sammenhæng med korrektionerne af rådighedsbeløb til anlæg er der behov for meddelelse af tilsvarende tillæg til anlægsbevillinger med netto 1,6 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024, hvori der også indgår aftale om midtvejsregulering af den kommunale økonomi i 2023. Hedensted Kommune modtager fra midtvejsreguleringen i alt 65,6 mio. kr. Midtvejsreguleringer kommer som følge af nye skøn for de kommunale udgifter, og skal sikre at kommunerne kan fastholde serviceniveauet i tilfælde af fx prisstigninger, konjunkturudsving, lovændringer m.v. der har betydning for kommunernes økonomi.
Alle bevillingsmæssige konsekvenser kan ses i det vedhæftede bilag, men det er værd at fremhæve regulering for merudgifter til fordrevne fra Ukraine, øgede overførselsudgifter, ekstraordinære prisstigninger og teknisk tilpasning af centrale puljer, herunder særligt barselspuljen og forsikringspuljen. drift- og anlægsbudgetter tilføres i alt 37,2 mio. kr. og de resterende 28,5 mio. kr. styrker bundlinje og likviditet.
I samme forbindelse tages bevillingsmæssig konsekvens af en række ’nul-sager’, hvor budgetter flyttes mellem udvalgene – de samlede budgetændringer går i nul. Puljen på 25,3 mio. kr. til handleplanen på Voksen Handicap flyttes fra Økonomiudvalget til Udvalget for Social Omsorg.
I Udvalget for Social Omsorg forventes den afsatte pulje til handleplanen for Voksen Handicap fuldt disponeret i 2023, især som følge af et stort udgiftspres på botilbud.
I Udvalget for Læring presses skoleområdets økonomi af en generel tendens til øget segregering. Der arbejdes løbende med segregeringen og der er udarbejdet en balanceplan.
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo august 153 mio. kr. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på 100-120 mio. kr. ultimo året.
at | månedsopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning. |
Udvalget for Fællesskab tog månedsopfølgningen til efterretning.
Invitation til Kulturforum 2023 den 3. oktober 2023, Naturkraft, 6950 Ringkøbing (se bilag for program)
Invitation 50 års jubilæum HK 73 Rask Mølle den 11. oktober 2023
Udvalget for Fællesskab godkendte deltagelse i jubilæet den 11. November.
Intet at bemærke
Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt