Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater

51. Analyse af beskæftigelse 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Analyse af beskæftigelse 2021

Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-20 Sagsbehandler: Kirsten Pedersen

Beslutningstema

Ekstern gennemført Analyse af beskæftigelse fra 2021 fremlægges til drøftelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Analyserapporten Afdækning af beskæftigelsesindsatsen blev præsenteret på styregruppemøde den 17. juni 2021 samt for Byrådet den 23. juni 2021. Handleplan og opfølgning på analysen blev præsenteret og godkendt på møde i Byrådet den 15. december 2021, punkt 234.

Sagsfremstilling

Udvalget for Beskæftigelse i Hedensted Kommune besluttede på mødet den 30. november 2020 at få gennemført en ekstern analyse af beskæftigelsesindsatsen. Der blev ønsket en bredspektret afdækning af forskellige dimensioner i beskæftigelsesindsatsen, som tilsammen skulle give et billede af, hvorvidt og i hvilket omfang det politiske niveau kan skabe endnu bedre rammer for den aktive beskæftigelsesindsats i Hedensted Kommune. Grundet covid-19 er analysen foretaget med udgangspunkt i året 2019, undtagen for del 3 i analysen. Analysen blev gennemført af konsulentfirmaet Marselisborg Consulting.

Undersøgelsens tre fokusområder

1.Afdækning af driftsøkonomi og resultater

Hvorvidt pengene bruges effektivt?
Hvorvidt indsatsen sikrer, at Hedensted opnår beskæftigelsesplanens mål?

2. Servicetjek af sanktionspraksis

Hvordan der sanktioneres?
Om loven overholdes - retssikkerhed?
Om mulighederne udnyttes optimalt?

3.Afdækning af borgernes møde med jobcentret og samarbejdet fra mødeindkaldelse
over mødet til tiden efter mødet

Om de ansatte taler samme sprog som borgerne?
I hvilken grad borgerne oplever at blive mødt med værdighed, respekt og faglighed?

Resumé

Driftsøkonomi og resultater

Lykkes gennemgående bedre eller er på niveau med sammenligningskommunerne (kommuner med samme rammevilkår)

Analysen viser, at Hedensted leverer en resultatskabende beskæftigelsesindsats i 2019. Dette ses ud fra følgende:

Det samlede forsørgelsestryk i procent af befolkning var lavere end nabo-og sammenlignelige kommuner (2019). Det skyldes primært færre forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borger i jobafklaring og borgere på ledighedsydelse.
Hedensted Kommune har i perioden 2009-2019 færre tilkendelser af førtidspension men flere fleksjob -og på flere timer.
Hedensted Kommune har flere langvarige ungeforløb (+ 1 år) i forhold til sammenlignelige kommuner. Hedensted Kommune har dog en høj andel på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Særlig Tilrettelagt Uddannelse, STU) samt i botilbud fra anden kommune.
Mange langvarige sygedagpengesager, men man lykkes relativt bedre med at fastholde eller udplacere målgruppen i beskæftigelse – dog kun i 2020.
De handicapkompenserende ordninger bruges primært på dagpenge-og sygedagpengeområdet, mens man i begrænset omfang bruger ordningerne til at løfte kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

Aktiv og rentabel indsats men med potentialer på særligt unge-og sygedagpengeområdet i forhold til forkortelse af varighed

Analysen viser, at den aktive linje på beskæftigelsesområdet i Hedensted er rentabel. Dette ses ud fra følgende:

Hedensted Kommune har en højere aktiveringsgrad end sammenlignelige kommuner på tværs af alle ydelser, og man aktiverer typisk også tidligere i forløbet. Dog anvender man ikke nytteindsats overfor unge på uddannelseshjælp, og omfanget af løntilskud på dagpengeområdet er begrænset.
Indsatsen er karakteriseret ved en tidlig indsats –både i forhold til samtaler og aktivering, men kadencen er faldet under Covid-19. Lavere andel med tidlige samtale på ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt faldende tendens på dagpengeområdet.
Høj effekt af den virksomhedsvendte aktivering –men den er faldende for unge på uddannelseshjælp, hvor den også er lavere end for sammenligningskommunerne.
Hedensted Kommune har i perioden 2017-2019 en mere rentabel beskæftigelsesindsats i forhold til sammenligningskommunerne. Primært investeringspotentiale på uddannelseshjælp og sygedagpenge.
Enhedsprisen på brugen af personlig assistance ligger 40% over landsgennemsnit, mens den ligger 44% lavere i forhold til hjælpemidler.

Retssikkerhed og sagsbehandlingens kvalitet

Sanktionerer mere og anderledes end andre kommuner, og samtidig varierer sanktionspraksis på tværs af målgrupper i Hedensted Kommune.

Analysen viser, at Hedensted på beskæftigelsesområdet adskiller sig overordnet og grundlæggende fra både klynge-, nabo-og landsgennemsnit på tværs af målgrupper i deres sanktionspraksis. Dette ses ud fra følgende:

Hedensted Kommune sanktionerer i højere grad målgruppen kontanthjælp, både i forhold til andel sanktionerede ledige og antal sanktioner pr. sanktioneret ledig, mens man i lavere grad sanktionerer uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Antallet af sanktioner er steget i perioden 2017-2019. Det er primært periodesanktioner, der anvendes (udeblivelse fra tilbud), hvilket skal ses i lyset af Hedensted Kommunes højere aktiveringsgrad.
Sanktionspraksis varierer på tværs af målgrupper, hvilket udfordrer borgers retssikkerhed.
Man har en højere andel af sanktionstypen periodesanktion, dvs. udeblivelse fra tilbud på målgruppen kontanthjælp, mens ophør af ydelse er udbredt blandt uddannelseshjælpsmodtagere for selvsamme forseelse. En praksis, der eskalerer i 2019.

Få klagesager og en konsekvent sanktionspraksis

Analysen viser, at Hedensted overordnet har givet en tilstrækkelig vejledning i henhold til intentionerne i lovgivningen, men det er ikke altid ensbetydende med, at borger forstår baggrunden for sanktionen:

Størstedelen af sanktionerne indtræder inden for fem dage efter den negative hændelse, og der sanktioneres konsekvent i forbindelse med udeblivelse fra tilbud (85% af sanktionerne). Denne sanktionstype er en naturlig konsekvens af Hedensted Kommunes aktive beskæftigelsesindsats.
Ved uddannelsesparate går der i gennemsnit flere dage, før borger bliver partshørt, mens aktivitetsparate bliver partshørt med det samme. Variationen kan udfordre borgers retssikkerhed.
Reglen om udvidet partshøring og personlig kontakt til aktivitetsparate borgere i forbindelse med sanktionering iagttages ikke konsekvent.
Gennemgående er borgerne tilfredse med den vejledning der sker i forbindelse med oplysning om deres rettigheder og pligter (jf. borgersurvey), men klagesagerne er dog typisk udtryk for, at borger ikke har forstået rammerne for deres forpligtelser.
Hedensted Kommune sender relativt få klagesager til realitetsbehandling i Ankestyrelsen (4 i 2019)

Borgernes oplevelse af mødet med jobcentret

Borgerne er overordnet tilfredse med deres kontakt til Jobcenter Hedensted.

Analysen viser, at ledige og sygemeldte i Hedensted Kommune gennemgående er tilfredse med kontakten til jobcentret, og at de oplever at blive behandlet værdigt og respektfuldt, men at dialogen med jobcenteret i mindre grad opfattes som en hjælp:

72% er enten tilfredse eller overvejende tilfredse med deres samarbejde med Jobcenter Hedensted. Tilfredsheden er størst blandt de forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere, mens kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere er de mest utilfredse.
76% er enten meget enige eller overvejende enige i, at de bliver behandlet værdigt og respektfuldt. 87% oplever, at deres sagsbehandler er venlig og imødekommende.
65% er enten meget enige eller overvejende enige i, at dialogen med jobcenteret er en hjælp, 62% er enige i, at samtalerne med jobcenteret gør dem klogere på deres muligheder for at komme (tilbage) i job eller uddannelse, mens 64% oplever fremdrift i deres sag.
Udbredt tilfredshed med mødeindkaldelsen. 85% oplever, at deres plan er beskrevet i et sprog, som de forstår, og man ved, hvad næste skridt i forløbet er.

De utilfredse borgere efterspørger en mere individuel kommunikation og indsats, der peger i retning af konkrete job-og uddannelsesmuligheder.

Analysen viser, at utilfredsheden koncentrerer sig om borgere på kontant-og uddannelseshjælp. Utilfredsheden går igen langs hele rejsekæden:

Det er særligt blandt kontant-og uddannelseshjælpsmodtagerne, at 1) den overordnede tilfredshed, 2) oplevelsen af hjælp og 3) oplevelsen af en værdig og respektfuld sagsbehandling er begrænset.
For unge på uddannelseshjælp starter kritikken allerede ved mødeindkaldelsen, hvor halvdelen føler sig informeret om formålet med samtalen mod 86% på tværs af alle målgrupper. Ungegruppen er tilsvarende kritiske, når man spørger til jobcentrets kontaktbarhed og svar på henvendelser.
Kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere er i mindre grad enige i, at sagsbehandler kan besvare deres spørgsmål på mødet. Målgruppen savner samtidig anerkendelse for deres motivation for at komme i job eller uddannelse og derudover efterspørger de øget fremdrift i forløbet.
Selv blandt de generelt utilfredse målgrupper mener størstedelen, at deres sagsbehandler er venlig og imødekommende.
Tilbudsviften og mødeindkaldelser opleves som standardiserede.

Den samlede analyse mundede ud i nedenstående 8 anbefalinger:

1. Tidlig indsats tilbage til niveau før Covid19

Tilbage til jobcentrets tidligere styrkeposition omkring en tidlig og aktiv indsats, der har været udfordret under Covid-19. Der er evidens for, at særligt samtaler virker, hvorfor det er kritisk, at man både nationalt og lokalt er faldet i forhold til afholdelse af samtaler før uge 10.

2. Nytteindsats og justeringer af praktikker for unge

Øget brug af motiverende nytteindsats for åbenlyst uddannelsesparate – gerne inden for områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er stigende. Derudover bør fokus i brugen af virksomhedspraktik justeres. Kan med fordel lade sig inspirere af praksis for de forsikrede ledige.

3. Forecast på sygedagpengeområdet

Arbejde systematisk med mål, varighed, risikovurdering og handling for den enkelte sygemeldte i forhold til at reducere varigheden på sygedagpenge samtidig med, at man fastholder den aktuelle beskæftigelseseffekt på området. Systematikken gør det muligt at sætte ind før resultatskabelsen svigter.

4. Screene for funktionsnedsættelser og brug af Handicapkompenserende ordninger

Screene for borgere med handicap med henblik på at udnytte beskæftigelsespotentialerne i de handicapkompenserende ordninger (HKO). Her er potentialet størst på kontant-og uddannelseshjælpsområdet. En mulig afledt effekt heraf vil ydermere være, at færre går mod fleksjob og løftes ind i ordinær beskæftigelse.

5. Harmonisering af sanktionspraksis og udvidet partshøring

Justere sanktionspraksis (særligt i forbindelse med udeblivelse fra tilbud), så den harmonerer på tværs af målgrupper. Opmærksomhed på skærpede krav til udvidet partshøring for aktivitetsparate borgere. Opmærksomhed på praksis ved gentagende udeblivelser og talrige sanktioneringer (mere end 20 gange pr. år) – potentiale for øget anvendelse af skærpet rådighed.

6. Justeret praksis for mødeindkaldelser

Individuelt tilpasset dagsorden og konkrete punkter til borgers forberedelse. SMS-påmindelser forud for møde. Tidspunkt for mødeindkaldelse og generel kommunikation til borger bør ikke ske om natten eller op til weekend eller helligdag. Fælles serviceniveau for svar på henvendelser.

7. Styrket rådgivning og kommunikation

Øget fokus på job-og uddannelsesvejledning (kerneopgaven) med afsæt i borgers situation og de konkrete muligheder for job og uddannelse. Styrke kompetencerne i forhold til at styre samtalen på et indholds-og procesniveau samt at arbejde med konfliktnedtrappende tiltag.

8. Justering af varighed og indhold af tilbud

Tilbudsviften bør i højere grad tage afsæt i borgers situation og de muligheder, der aktuelt er for beskæftigelse, så man sikrer hurtigere fremdrift i sagen. Tilbudsviften omfatter i denne analyse syv intern og eksterne tilbud, der rummer på job-, uddannelses-og aktivitetsparate borgere.

På mødet i Udvalget i Beskæftigelse gennemgås analyserapporten med de tilhørende 8 anbefalinger til kommunen. Der bliver fulgt op på analyse af beskæftigelse i efteråret 2022.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at	rapporten gennemgås og drøftes.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

Print dette punkt