Drøftelse af den fremadrettede integrationsindsats.
Ingen bemærkninger.
Behandlet i Byrådet den 30.01.2019 og i Udvalget for Beskæftigelse den 04.03.2019.
I Byrådets møde den 30. januar 2019 blev nedenstående ændringsforslag vedtaget:
”Det danske sprog er en forudsætning for en god integration. Flygtningene skal derfor opnå så store dansksproglige kompetencer som muligt, så de kan komme i job og blive selvforsørgende. Derfor skal danskundervisning og beskæftigelse gå hånd i hånd inden for en 37-timers arbejdsuge. Der skal være en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt sprogundervisning for flygtningene, dels lokalt og dels ude hos virksomhederne. Det kræver et tættere samarbejde mellem virksomheder, jobcenter og sprogskole. Den enkelte flygtning skal tilbydes 10 timers ugentlig dansk. Det gælder i integrationsperioden og for nyankomne fra dags dato samt for dem, der ikke er i beskæftigelse pt. Desuden tilbydes et struktureret, frivilligt sprogforløb til dem, der er i beskæftigelse, hvor både arbejdsgiver og -tager enes om dette"
Udvalget for Beskæftigelse har drøftet ovenstående i sit møde den 4. marts 2019 med fokus på, hvordan der kan tilrettelægges en proces for en indsats, som tager højde for Byrådets beslutning, og hvordan vi kan løse opgaven, uden det koster ekstra penge.
Samtidig skal den fremadrettede integrationsindsats tage højde for de lovgivningsmæssige ændringer i forbindelse med Folketingets vedtagelse af lovforslag L 140, gældende fra den 01.03.2019.
Udvalget besluttede, at det skulle undersøges
- hvordan stiller virksomhederne sig?
- hvad ønsker den enkelte flygtning?
Herudover skulle der ske en analyse af hvilke flygtninge, der har fravær fra dansk.
Er der sammenhæng mellem fravær fra aktivering og danskundervisning?
Beskrivelse af modeller:
1. Er sproget en udfordring for mulig ansættelse i virksomheden?
2. Er virksomheden indstillet på en 3 – 2 ordning med 3 dages praktik og 2 dages sprogundervisning?
Undersøgelsens hovedkonklusion:
1. Virksomhederne vurderer ikke sproget som den største udfordring.
2. Virksomhederne har et ønske om at have flygtningene så meget som muligt på virksomheden,
3. Flygtningene ønsker danskundervisning, med udgangspunkt i 3 – 2 model.
4. Der er ingen entydig sammenhæng mellem aktivering og fravær fra danskundervisning.
På baggrund af Byrådets beslutning og de svar der er kommet ind i forbindelse med undersøgelsen, tilrettelægges aktiveringstilbud, så flygtninge har mulighed for at modtage 10 timers danskundervisning ugentligt i dagtimerne.
Danskundervisning vil fremover blive skrevet ind i Jobplanen, således at aktivering og danskundervisning kan holdes inden for 37 timer pr. uge.
Der vil skulle afholdes møder med de flygtninge og virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktikaftaler på 37 timer pr. uge og aftalerne ændres i henhold til byrådets beslutning. Det samme gør sig gældende for de 7 flygtninge, som er i delvis beskæftigelse.
Det vurderes ikke ud fra den geografi, der i kommunen, at det er muligt at tilrettelægge aktivering og danskundervisningen, således at der kan etableres en 4 – 1 ordning med 4 dages virksomhedspraktik og 1 dags danskundervisning, så der fleksibelt kan tilbydes 10 timers danskundervisning.
Det vurderes at en 3 – 2 ordning med 3 dages aktivering og 2 dags danskundervisning vil være den mest realistiske løsning.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at | integrationsindsatsen tilrettelægges ud fra et 3 – 2 model, uanset om der er tale om virksomhedspraktik eller kommunalt aktiveringstilbud. |
Indstillingen godkendt.