Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering om kontanthjælpsreformen og betydningen for ydelser

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, udgivet: 17. marts 2016

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det er et flertal i Folketinget enige om, og regeringens lovforslag om et nyt kontanthjælpsloft er nu vedtaget.

For mange mennesker på kontanthjælp er der ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst ved at komme i arbejde fremfor at være på kontanthjælp. Det er baggrunden for, at et flertal i Folketinget er enige om at indføre et nyt kontanthjælpsloft og på den måde sikre, at der bliver en sund forskel mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst.

For et kontanthjælpsægtepar med tre børn stiger gevinsten ved at arbejde fra 1.400 kr. i dag til 3.700 kr. om måneden efter skat, når det nye kontanthjælpsloft får virkning fra 1. oktober 2016. For en enlig forsørger med tre børn stiger gevinsten fra 600 kr. til 4.400 kr. om måneden efter skat – beregnet ud fra standardiserede familietyper.

- Venstre gik til valg på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har fra dag ét været afgørende for regeringen, og i dag har vi nået det mål. Kontanthjælpsloftet sikrer en mærkbar forskel på at modtage offentlig forsørgelse og på at forsørge sig selv. Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Et typisk ægtepar på kontanthjælp med tre børn vil fremover – ifølge familietypeberegninger – modtage cirka 406.000 kr. om året i offentlige ydelser og tilskud. Familien vil, når både skat og en typisk husleje er betalt, have 15.000 kr. til rådighed hver måned, mens en enlig forsøger med tre børn vil have 12.800 kr. tilbage til sig selv, når skat og husleje er betalt.

- Det har været vigtigt for regeringen, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Den balance ligger i regeringens kontanthjælpsloft. Af samme grund har vi valgt at undtage en gruppe af handicappede med et særligt boligbehov, så de ikke risikerer at miste deres boligstøtte på grund af loftet, siger Jørn Neergaard Larsen. 

Det nye kontanthjælpsloft er konstrueret sådan, at det alene er boligstøtte eller særlig støtte, der bliver reduceret med loftet, mens selve kontanthjælpen og børnetilskud er undtaget for loftet.

Yderligere er boligstøtte og særlig støtte til flere grupper af handicappede undtaget fra loftet. Det gælder boligstøtte eller særlig støtte til stærkt bevægelseshæmmede, som modtager boligstøtte til en egnet bolig, til personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen, samt til personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven, og som selv har fundet sin bolig. 

Det vedtagne lovforslag indeholder også et skærpet krav om rådighed. En ny 225-timers-regel betyder, at personer i kontanthjælpssystemet skal arbejde 225 timer om året for at fastholde den fulde kontanthjælp. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde eller fem til seks timer om ugen. Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af 225-times-reglen. Det er den enkelte kommune, der konkret vurderer det.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 Anm.: Der er taget udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagere, der omfattes af kontanthjælpsloftet. Der er forudsat en månedlig husleje for en enlig uden børn på 2.801 kr. og en husleje på 6.138 kr. for andre familietyper, samt øvrige boligudgifter på mellem 761 og 1.236 kr. om måneden afhængig af familietypen. I familier med et barn er barnet 5 år og går i børnehave, i familier med to børn er børnene 5 og 10 år og i familier med tre børn er børnene 5, 10 og 14 år. Det er forudsat, at beskæftigede er fuldtidsansatte til en månedsløn på 17.700 kr. (ekskl. pension). Beskæftigelsesgevinsterne for par opgøres under forudsætning af, at den ene person kommer i beskæftigelse. Beregningerne tager udgangspunkt i, at afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt er udfaset for samlevende. Tallene er afrundede.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i personer over 30 år. Rådighedsbeløbet er opgjort efter bruttoboligudgifter. Der er forudsat en månedlig husleje for en enlig uden børn på 2.801 kr. og en husleje på 6.138 kr. for andre familietyper. Der er antaget øvrige boligudgifter på mellem 761 kr. og 1.296 kr. pr. måned. I familier med et barn er barnet 5 år, i familier med to børn er børnene 5 og 10 år, i familier med tre børn er børnene 5, 10 og 14 år og i familier med fire børn er børnene 1, 5, 10 og 14 år. Tallene er afrundede.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen fra oktober 2015.

Lovgrundlag

Administrationen indstiller,

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

• BILAGReform_2016 - Bjarke jokumsen [Skrivebeskyttet]