Udvalget for Læring skal tage stilling til indstillingen af en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Byrådet til projektering af den nye daginstitution i Hedensted. Desuden skal der tages stilling til entrepriseformen.
Der er i investeringsoversigten afsat 0,5 mio. kr. i 2021 samt 29,5 mio. kr. og 6 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 til etablering af en ny daginstitution ved Årupvej i Hedensted.
Til udarbejdelse af udbudsmateriale skal der anvendes 0,5 mio. kr., såfremt projektet udbydes til totalentreprise. Ved udbud i fagentreprise vil projektering og udbud koste 2,5 mio. kr.
Såfremt der vælges udbud i fagentrepriser til 2,5 mio. kr., og det skal ske allerede i 2022, skal der findes finansiering for 2 mio. kr., idet der i 2021 kun er budgetlagt med 0,5 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Med budgetforhandlingerne i 2020 blev det besluttet at afsætte midler i investeringsoversigten til en ny daginstitution i Hedensted.
Byrådet besluttede den 25. august 2021 placeringen for den nye institution i Hedensted til at være ved Årupvej.
Med budget 2022 blev det besluttet at afsætte yderligere midler til en ny daginstitution.
Grundet mangel på institutionspladser i Hedensted by, ønskes projektet igangsat snarest muligt. Projektets tidsplan er dog tilpasset arbejdet med lokalplanen for området, således at indholdet af lokalplanen medtages i projekteringen.
Der søges derfor nu om frigivelse af midler til projektering og udbud af byggeriet.
Ved opstart af projektering skal der tages stilling til entrepriseformen.
En oversigt med fordele og ulemper ved henholdsvis totalentreprise og fagentreprise er vedlagt som bilag. Heraf kan det fremhæves:
At projektet har en størrelse og kompleksitet, som taler for at afprøve et udbud i totalentreprise, og høste erfaringer med den type entreprise.
Fordelene ved totalentreprise er, at det bliver muligt at fastsætte en targetpris i udbuddet, og at økonomien for projektet fastlægges forholdsvis tidligt i processen.
Udbydes det i fagentreprise, vil der være et overblik over økonomien på et senere tidspunkt, og en omprojektering kan blive nødvendig. Den samlede proces kan dermed blive forlænget, og økonomien vil være mere usikker.
Administrationen indstiller, 1. november 2021, pkt. 88:
at valg af entrepriceform indstilles til PKØ.
at der meddeles anlægsbevilling til projektering og udbud på 0,5 mio. kr. og
at såfremt der vælges udbud i fagentrepriser skal sagen genoptages med henblik for finansiering af 2 mio. kr.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. november 2021, pkt. 88:
Udvalget indstiller til PKØ, at vi udbyder byggeriet som omvendt licitation, og dermed undtagelsesvis udbyder det som totalentreprise. Det indstilles til byrådet, at der frigives 0,5 million i anlægsbevilling til projektering og udbud.
Indstilles godkendt.