Der skal tages stilling til Årsregnskab 2014 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.
Regnskabsresultatet for 2014 er positivt.
Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed (indtægter fra skatter og generelle tilskud, driftsudgifter og renter) blev et overskud på 144,8 mio. kr. - en forbedring på 54,1 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede overskud på 90,7 mio. kr.
Anlæg og jordforsyning udviser merforbrug på 7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, og resultatet af det skattefinansierede område bliver dermed 47,1 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret.
Mio. kr. | Budget 2014 | Regnskab 2014 | Forskel |
Overskud på den ordinære driftsvirksomhed | 90,7 | 144,8 | 54,1 |
Udgifter til anlæg og jordforsyning | -71,8 | -78,8 | -7,0 |
Overskud på det skattefinansierede område | 18,9 | 66,0 | 47,1 |
Følgende fem forhold har bidraget med i alt ca. 47 mio. kr. til mindreforbruget i 2014:
Blandt andet som følge af dette overskud på det skattefinansierede område ender 2014 med en forøgelse af de likvide aktiver på 34,2 mio. kr., hvilket er 20,4 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. De likvide aktiver udgør herefter 19,8 mio. kr. ultimo 2014. De likvide aktiver opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) har igen i 2014 været opadgående, og udgjorde ved udgangen af 2014 129 mio. kr.
Udviklingen i økonomien blev igen i 2014 fuldt meget tæt. Udvalg og Byråd er løbende blevet orienteret om, hvorledes økonomien udviklede sig bl.a. ved halvårsregnskabet i august 2014 samt i forbindelse med månedlige budgetopfølgninger.
Det samlede resultat i 2014 kan opgøres således i hovedtal:
I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2014 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Bilag til årsregnskab 2014" er der yderligere specifikationer af årsresultatet.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Byrådet, således at Byrådet kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Byrådet inden den 15. juni, hvorefter Byrådet inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.
Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Fremsendes til BDO Kommunernes Revision.
Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.
at | Årsregnskab 2014 godkendes og afgives til revision. |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal træfffes beslutning om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb fra 2014 til 2015.
Fremgår under Sagsfremstilling.
Indledning
Overførselsmuligheden mellem regnskabsår er med til at sikre en rettidig omhu i budgetenhedernes økonomiske dispositioner. Styringen af en budgetenhed beror ofte på længeresigtede dispositioner, som ikke nødvendigvis er afstemt med et givet kalenderårs ophør, og overførselsmuligheden imødekommer derfor behovet for at kunne agere i et flerårigt perspektiv.
Det årlige overførselsbeløb har typisk ligget indenfor en margen på 2 % af budgettet, men de senere års vækst i overførselsbeløbet (primært på det tidligere Seniorudvalg) bevirkede, at Byrådet i 2014 nedsatte en temagruppe, der skulle lave et servicetjek på spillereglerne for overførsler.
Resultatet af temagruppens arbejde blev en forstærket fokus på udvalgenes og Byrådets involvering i drøftelser af overførselsbeløbenes årsag og efterfølgende anvendelse. Med de nye retningslinjer, der har virkning fra regnskabsår 2015, får de stående udvalg efter 2. og 3. kvartal en rapportering, hvor der redegøres for de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser og orienteres om de drøftelser, der har været om udmøntning af budgettet og disponering af forventet overførselsbeløb.
Da der i løbet af 2014 har været flere drøftelser af det modsætningsvise forhold i behovet for reduktioner i budget 2015 samtidig med opsparede budgetbeløb, har Byrådet endvidere godkendt, at der fremover afholdes en økonomidag for Byrådet i juni måned, hvor fokus vil være på kobling af regnskabsresultat for sidste år, forventninger for indeværende år (herunder forventede overførsler) og budgetudsigter for efterfølgende år. Hensigten er således at skabe sammenhæng mellem eventuelle budgetudfordringer og aktuelle økonomiske muligheder.
Overførsler 2014 til 2015
I nedenstående oversigt er anført et sammendrag over overførsler fra 2014 til 2015:
Til sammenligning blev der samlet overført 98,3 mio. kr. fra 2013 til 2014, fordelt med 85,5 mio. kr. på drift og 12,8 mio. kr. på anlæg.
I vedlagte Bilag 1 er der for en række udvalgte poster (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger. Med hensyn til overførsler på anlæg beror de udelukkende på tidsmæssige forskydninger i projekterne. Endvidere er der i vedlagte bilag 2 en samlet oversigt over alle overførsler fordelt på udvalg.
Som led i budgetaftalen for 2015 blev det aftalt, at dele af overførselsbeløb på såvel Udvalget for Social Omsorg som Udvalget for Teknik blev reserveret til løsning af budgetudfordringer på driften i 2015. Således fragår 11,2 mio. kr. af det overførte beløb på Social Omsorg til finansiering af driftsreduktion og nye initiativer, medens det reserverede beløb på Teknik udgør 0,8 mio. kr.
For så vidt angår Udvalget for Social Omsorg skal det endvidere nævnes, at overførselsbeløbet ikke alene stammer fra et realiseret mindreforbrug i 2015, men skyldes en akkumuleret opsparing over flere år. Således overførte udvalget (det tidligere Seniorudvalg) 43,6 mio. kr. fra 2013 til 2014, og netto er overførslen øget med 2,6 mio. kr. i løbet af 2014 vedr. seniorområdet.
Overførslernes betydning for regnskabsresultatet fremgår af anden sag på dagsordenen ("Årsregnskab 2014").
De budgetansvarlige orienteres.
Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.
at | overførsel af uforbrugte driftsbevillinger på i alt 96,627 mio. kr. godkendes, og |
at | overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb på anlæg på i alt 12,087 mio. kr. godkendes |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Forhøjelse af lånegaranti fra 27,0 mio. kr. til 28,7 mio. kr. Beløbet er anvendt til renovering af 2 boligblokke på Petersmindevej i Juelsminde.
Kommunen kan yde lånegaranti uden at dette påvirker lånerammen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi vedtog den 16. juni 2014 at yde en garanti på 27,0 mio. kr.
Renoveringen er nu ved at være færdig. Udgiften er blevet lidt større end forventet, idet renovering af eksisterende boliger er meget vanskelig at beregne på forhånd. Merudgiften får dog ikke konsekvenser for lejens endelige størrelse, idet renten i ombygningsfasen er faldet. De højere afdragsforpligtigelser modsvares derfor af færre renteudgifter. Den totale udgift er på 32,7 mio. kr., hvoraf boligselskabet selv har betalt de 3 mio. kr. Der skal derfor optages et lån på 28,7 mio. kr., hvoraf kommunen skal yde garanti på 63,1% af lånet.
Lov om almene boliger
at | projektet godkendes med en forhøjelse af lånet til 28,7 mio. kr. |
at | kommunen yder garanti på 63,1% af lånebeløbet |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Valgbestyrelsen for Folketingsvalg fremsender forslag om udbetaling af en halv diæt mere til formænd på afstemningsstederne på grund af varetagelse af flere opgaver i forbindelse med valghandlingen.
Merudgiften tages på budgettet for Folketingsvalg.
I forbindelse med afholdelse af Folketingsvalg foreslår Valgbestyrelsen, at der udbetales en halv diæt ekstra til formændene på afstemningsstederne. Beløbet er 405 kr.
Begrundelsen for dette er, at der i forbindelse med hvervet som formand er nogle ekstra opgaver som at afhente stemmemateriale, deltage i informationsmøde dagen før valget samt aflevere stemmemateriale efter valghandlingen er afsluttet på valgaftenen.
Det skal bemærkes, at alle valgstyrere og valgtilforordnede modtager en diæt på 810 kr., hvis hvervet varer mere end 4 timer.
Der gives information om ændringen til de politiske partier om beslutningen.
Folketingsvalgloven. Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget.
at | Valgbestyrelsens forslag om udbetaling af en halv diæt til formændene på afstemningsstederne godkendes. |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Drøftelse af placering af dagligvarebutik og udvikling i Hedensted bymidte.
Byrådsmedlem Kim Sørensen har sendt nedstående anmodning om optagelse på udvalgets dagsorden:
"Som opfølgning på Naturklagenævnets seneste afvisning af Lokalplan 1066 for en dagligvarebutik i Hedensted Syd, ønsker jeg en drøftelse af byrådets muligheder for at etablere en dagligvarebutik uden for bymidten. Desuden ønsker jeg en drøftelse af status og muligheder for udviklingen af bymidten i Hedensted."
På mødet vil der blive givet en orientering om status på projektet i bymidten.
Carsten Riisgaard og Johan S. Petersen deltager i drøftelsen.
at | udvalget drøfter hvilke muligheder der er for placering af dagligvarebutikker udenfor bymidten |
Drøftet.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Det ønskes drøftet hvordan vi kommer videre med borgerbudgettering herunder hvordan vi konkret kan arbejde videre med de under sagsfremstillingen nævnte fokusområder.
I september 2014 afholdt Byrådet temamøde om Samskabelse og Borgerbudgettering. Borgerbudgettering er et blandt flere redskaber til at skabe samskabelse, og erfaringerne viser, at borgerbudgettering højner det aktive medborgerskab, ansvarligheden og fællesskabet. Hvis vi ser på en "samskabelsesstige" er borgerbudgettering øverste trin på stigen, da det jo netop er her, man som borger oplever markant indflydelse i forhold til prioriteringen af velfærdssamfundets ressourcer.
Efterfølgende har de politiske udvalg drøftet samskabelse, og en nysgerrighed i forhold til borgerbudgettering har vist sig. Senest på temamøde i februar om samskabelse. Derfor er dette notat udarbejdet, som et afsæt for en dialog om borgerbudgettering i Hedensted Kommune.
Det overordnede formål med borgerbudgettering er at sikre bæredygtig velfærd. Det skal bl.a. ske ved at intensivere og styrke samarbejdet mellem borgere, politikere og kommune - samskabelse. I mange af de lande, hvor borgerbudgettering bruges, har erfaringerne netop vist, at man ved at give borgerne direkte indflydelse over en lille del af kommunens budget øger interessen for at deltage i det repræsentative demokrati. Årsagen er, at mennesker engagerer sig i det, der er lige foran deres dørtærskel. Når vi skal stemme om penge til os selv eller vores nabo, så stiller vi op, og når vi ser at det virker, får vi lyst til at gøre mere.
Hermed er målet med borgerbudgettering at sikre bedre løsninger (innovations-element) ved at engagere bredere (demokratielement).Borgerbudgettering et dermed redskab til at sikre en bæredygtig kommune, med fokus på de 4 kerneområder Læring, Beskæftigelse, Social Omsorg og Fritid og Fællesskab.
Ser man rundt i verden er den grundlæggende tilgang til borgerbudgettering Porto Alegre modellen. Kendetegnet for denne model er, at borgerne ikke blot deltager aktivt i at formulere problemer og løsninger for deres lokalsamfund. De deltager også i beslutningerne om, hvilke tiltag, der skal prioriteres først.
I Hedensted er ideen, at vi eksperimenterer med borgerbudgettering via Porto Alegro modellen også kaldet Skotland-modellen i Europa. Tanken er derfor at vælge nogle konkrete øvebaner, hvor borgerbudgettering kan prøves af. For at sikre retning, motivation og ejerskab til borgerbudgettering, skal der tages afsæt i og gerne flere af nedenstående fokusområder, i processen med borgerbudgettering.
Konsulent Line Holmgaard Hansen deltager i behandlingen af dette punkt.
at | der sker en drøftelse af hvordan vi kommer videre med borgerbudgettering, herunder hvordan vi konkret kan arbejde videre med ovennævnte fokusområder. |
Der udarbejdes med baggrund i de 5 fokusområder nogle forslag til borgerbudgetteringsforløb, der kan bidrage med viden. Drøftes i udvalget igen inden sommerferien.
Fraværende: Hans Kr.Skibby.
Der skal tages stilling til forslag til principper og proces for udarbejdelse af Planstrategi 2015.
Ingen bemærkninger.
Et tidligere forslag til proces for udarbejdelse af kommende planstrategi, benævnt Hedenstedernes Udviklingsstrategi, blev den 1. december 2015 behandlet af Udvalget for Fritid & Fællesskab og den 8. december 2015 af Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi. Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi har besluttet at udsætte sin beslutning og har anmodet kommuneledelsen om at udarbejde et oplæg i forlængelse af udvalgets drøftelse.
Byrådet skal inden udløb af første halvdel af valgperioden vedtage en strategi for kommunens samlede udvikling (Planstrategi) og en redegørelse for strategi for kommunens bidrag til et bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (Agenda 21). Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, samt Byrådets vurdering af og strategi for den kommende udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af planstrategi skal Byrådet tage stilling til, om kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller om der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser vedrørende særlige emner eller områder i kommunen samtidig med, at der er dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny 4-års periode.
På baggrund af den af Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi stillede opgave foreslås det nu, at Planstrategi 2015 bliver udarbejdet efter følgende principper:
Administrationen indstiller, 9. marts 2015, pkt. 42:
at forslag til principper og proces for udarbejdelse af Planstrategi 2015 godkendes.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 9. marts 2015, pkt. 42:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 26:
at forslag til principper og proces for udarbejdelse af Planstrategi 2015 godkendes.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 13. april 2015, pkt. 26:
Et flertal i udvalget tiltræder indstillingen. Et mindretal i udvalget bestående af Torsten Sonne stemmer imod.
Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27 maj 2013, §§ 23 a og 33a.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages beslutning om benyttelsen af Storstranden i Juelsminde til strandaktiviteter samt indsendelse af ansøgning til Naturstyrelsen.
Ingen bemærkninger.
Juelminde Visionsråd har spurgt Hedensted Kommune i forhold til udarbejdelse af en ansøgning til Naturstyrelsen om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Forsøgsordningen skal gøre det muligt at gennemføre 10 forsøg i Danmark indenfor kystnærhedszonen, som kan styrke kvaliteten af dansk kyst- og naturturisme under hensyntagen til naturen og landskabet. Juelsminde Visionsråd har foreslået, at vi udarbejder en ansøgning med udgangspunkt i Storstranden i Juelsminde, der skal forstærke aktiviteterne på storstranden, øge synligheden af stranden, øge kommunikationen af stedet samt binde stranden bedre sammen med Juelsminde og dermed styrke turismen og forlænge turistsæsonen.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fritid og Fællesskab, Politik & Udvikling samt Juelsminde Visionsråd, som udarbejder ansøgningen, så den kan sendes 1. maj. Forslaget til Juelsminde Strand- og aktivitetspark kan blive præsenteret på byrådsmødet den 29. april 2015.
Storstranden med matr. nr. 97 a, Klakring By, Klakring ejes af Hedensted Kommune.
Mette Vildbrad deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af sagen
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 27:
at udvalgene og Byrådet godkender anvendelsen af stranden til strandaktiviteter samt indsendelsen af ansøgningen til Naturstyrelsen.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 13. april 2015, pkt. 27:
Indstillingen tiltrådt.
Beslutningen meddeles Juelsminde Visionsråd.
Ingen bemærkninger.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages stilling til, om Hornsyld Idrætscenter kan optage lån med kommunal lånegaranti i Kommunekredit. Lånet skal finansiere en tilbygning til eksisterende bygningsmasse.
Efter centrets indhentede tilbud (bilag vedhæftet) er der tale om en anlægsudgift på 4.312.500 kr. Bestyrelsen for Hornsyld Idrætscenter har indhentet lånetilbud ved KommuneKredit på 4,0 mio. kr., som naturligvis er betinget af Byrådets garantistillelse (Kommunekredits forslag til finansiering vedhæftet som bilag).
Hvis tilbygningen skal anvendes af Læring (skoler og institutioner) i dagtimerne, vil bygningen kunne sammenlignes med eksisterende selvejende gymnastiksale, som årligt modtager et driftstilskud på 84.000 kr. Hvis folkeoplysende foreninger (tilskudsberettigede) vil benytte lokaliteten i fritiden, vil indtægten for Hornsyld Idrætscenter være 211 kr. pr. time - heraf betales 70 pct. (147 kr.) af Hedensted Kommune og 30 pct. (64 kr.) af foreningerne. Den gennemsnitlige brug af de selvejende gymnastiksale i Barrit og Rask Mølle var i 2013/2014 - 368 timer pr. sal. pr. år. En lignende aktivitet i Hornsyld Idrætscenter vil betyde en kommunal udgift på 54.000 kr. De samlede merudgifter til driftstilskud og lokaletilskud beløber sig således til 138.000 kr. Beløbet kan finansieres inden for Kultur & Fritids nuværende budgetramme.
Optager Hornsyld Idrætscenter lån på 4 mio. kr., skal Hedensted Kommune deponere et beløb svarende til den del af anvendelsen af hallen, som henføres til kommunen (også selv om kommunen ikke meddeler lånegaranti). Kommunens anvendelse af hallen vurderes til 70 pct. af den samlede udnyttelse af hallens timeforbrug. Hedensted Kommune skal dermed deponere 2,8 mio kr. på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en tilsvarende kursværdi - eller fratrække 2,8 mio. kr. fra kommunens låneramme (som er forudsat anvendt 100 pct.). Det deponerede beløb tæller ikke med i kommunens likviditet, og vil kunne rummes inden for kassebeholdningens nuværende niveau. Det deponerede beløb frigives med 1/25 pr. år efter det første år af lånets løbetid.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Hornsyld Idrætscenter består i dag af svømmehal, idrætshal, motionscenter, indoor cyklinglokale og cafe omgivet af velholdte attraktive udearealer, stier og boldbaner.
Hornsyld Idrætscenter ønsker at forøge deres bygningsmasse med en sal på ca. 220 m2 og et mere råt lokale til cross-fitness og depot. Centrets bestyrelse forudser en større efterspørgsel og vil derfor udbygge for at kunne rumme flere forskellige aktiviteter end tilfældet er i dag. Udvidelsen vil også kunne stimulere udefra kommende interessenter til at vælge centret som kursussted. Ligeledes vil det velfungerende køkken/cafe få yderligere en mulighed i forhold til attraktive arrangementer.
Skolen i Midten bakker op om initiativet og nævner, at muligheder vil forbedres for
Centrets bestyrelse påpeger, at de som selvejende moderne idrætscenter bidrager til de kommunale kerneopgaver gennem kulturelle, læringsmæssige, sundhedsfremmende og fællesskabsstyrkende perspektiver. Hornsyld Idrætscenter vil arbejde for at øge omsætningen fra private brugere og derved gøre sig mindre afhængig af, at de kommunale tilskud reduceres. Centret er bevidst om balancen mellem det forretningsmæssige og servicen og vilkårne over for foreningerne.
Det skønnes ikke, at lokaleudvidelsen påvirker andre selvejende institutioners kundegrundlag, men at det vil stimulere til mere fysissk aktivitet i lokalområdet.
Administrationen indstiller, 2. marts 2015, pkt. 20:
at udvalget drøfter og tager stilling til, hvorvidt man vil anbefale et lån til Hornsyld Idrætscenter.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 2. marts 2015, pkt. 20:
Sagen udsat.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 30:
at udvalget drøfter og tager stilling til, hvorvidt man vil anbefale et lån til Hornsyld Idrætscenter.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 13. april 2015, pkt. 30:
Udvalget oversender sagen til byrådet.
Den endelige beslutning i Byrådet meddeles til bestyrelsen for Hornsyld Idrætscenter.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagtagning og meddelelse af garantier m.v., bekendtgørelse nr. 1580 af af 17. december 2013, § 3, stk. 1, nr. 3 og § 6, stk. 1 og 3
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Udvalget skal beslutte, om man vil anbefale at imødekomme arbejdsgruppens ansøgning om støtte og lån til realisering af "Barrit motorikunivers i den levende landsby".
Man søger om kommunal medfinansiering til projektet på 900.000 kr. ud over de 420.000 kr., som er bevilget fra Lokaludviklingspuljen (LUP). Midlerne er en forudsætning for, at Lokale- og Anlægsfonden vil støtte projektet med 2.707.200 kr.
Ud over ansøgning om tilskud, søges tilsagn om for et kommunalt lån på 3 mio kr. til etablering af projektet.
Budget for projektet(findes også i projektbeskrivelsen):
Anlægsudgifter |
| Beløb uden moms | Beløb med moms |
Motorik (gymnastiksal, sanserum (omklædning nu), "mælkevej" (redskabsrum i alt, heraf: |
| 4.016.000 kr. | 5.020.000 kr. |
| 330 m2 | 379.500 kr. |
|
| 330 m2 | 82.500 kr. |
|
| 330 m2 | 2.953.500 kr. |
|
| 330 m2 | 412.500 kr. |
|
| 330 m2 | 188.100 kr. |
|
Playspot i alt |
| 2.000.000 kr. | 2.500.000 kr. |
Rådgivning, byggesagsomkostninger mv. |
| 1.203.200 kr. | 1.504.000 kr. |
Udgifter i alt |
| 7.219.000 kr. | 9.024.000 kr. |
|
|
|
|
Forventede indtægter |
|
|
|
Egen opsparing |
|
| 1.100.000 kr. |
Værdi af frivilligt arbejde |
|
| 500.000 kr. |
Indsamling/aktiviteter |
|
| 500.000 kr. |
Ansøgning Lokale- og Anlægsfonden | 30% |
| 2.707.200 kr. |
Fra LUP-pulje |
|
| 420.000 kr. |
Indtægter i alt |
|
| 5.227.200 kr. |
Anlægstilskud Hedensted Kommune |
|
| 900.000 kr. |
Lån |
|
| 3.000.0000 kr. |
I alt med kommunalt tilskud |
|
| 9.127.200 kr. |
Difference mellem udgifter og indtægter |
|
| -103.200 kr. |
Såfremt udvalget ønsker at fremme ansøgningen, vil der senere skulle fremsendes en bevillingsansøgning med forslag om finansiering af 3,9 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Den 14. januar deltog Liselotte Hillestrøm og Hans Vacker i møde med repræsentanter fra gruppen, der står for Barrit Univers for drøftelse af mulighederne for samarbejde om realisering af projekt "Barrit motorikunivers i den levende landsby".
Man har som opfølgning på udviklingsplan for Barrit, i samarbejde med Pluskontoret, udarbejdet et totalforslag til ombygning og ændring af rammerne i BKI centret og etablering af tværgående samarbejder mellem de forskellige institutioner og foreninger, som bruger faciliteterne. Forslaget har været præsenteret for Børn, Unge og Kulturudvalget i forrige byrådssamling. Det er et meget stort projekt, som det ikke har været muligt at skaffe finansiering til inden for en rimelig tidsramme - derfor har man nu valgt at tage et delprojekt ud og arbejde for realisering af dette.
Projektbeskrivelse "Barrit motorikunivers i den levende landsby" er vedlagt som bilag.
Arbejdsgruppen har nu valgt at koncentrere sig om at realisere en del af projektet: "Barrit motorikunivers i den levende landsby" - Projektbeskrivelse vedlagt som bilag.
Administrationen indstiller 2. februar 2015, pkt. 6:
at udvalget drøfter mulighederne for at kunne imødekomme ansøgningen fra arbejdsgruppen samt det videre forløb.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 2. februar 2015, pkt. 6:
Projektet blev drøftet.
Udvalget ønsker at undersøge de økonomiske forudsætninger for projektet yderligere, inden der tages stilling til hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 34:
at udvalget drøfter mulighederne for at kunne imødekomme ansøgningen fra arbejdsgruppen samt det videre forløb.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 13. april 2015, pkt. 34:
Udvalget anbefaler projektet, og dermed gives tilsagn om en kommunal lånegaranti på 3 mio kr.
De 900.000 kr. financieres ved 400.000 kr. som den fælles bestyrelse for Barrit Børnehus og Barrit skole har givet tilsagn om. 250.000 kr findes indefor egen budgetramme. De sidste 250.000 anbefales fundet indenfor det kommunale budget.
Indstilles godkendt.
De 250.000 kr. foreslås finansieret af bufferpuljen. Samtidig understreges, at projekter og ansøgning om bevillinger skal følge budgetarbejdet.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Drøftelse af integrationsindsatsen i Hedensted Kommune
Til drøftelsen i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byråd er vedhæftet landstal og flygtningekvoter for 2016.
Temagruppen Flygtninge i Hedensted Kommune afholdt første møde den 25. marts. Gruppen drøftede status for integrationsindsatsen samt det videre arbejde på området. Referat samt kommissorie for gruppen er vedlagt.
Der var enighed i gruppen om, at det primære mål for integrationsindsatsen er at få flygtningene hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Primært i ordinær beskæftigelse, såfremt dette ikke kan lade sig gøre skal der arbejdes for job med løntilskud, praktikplads eller nyttejob - som beskrevet på vedhæftede bilag - beskæftigelsestrappen. Den øvrige integrationsindsats skal støtte op om dette mål, hvilket betyder, at danskundervisningen skal tilpasses således at dette kan ske sideløbende med arbejde.
Med det nye fokus på at få flygtningene hurtigt ud på arbejdsmarkedet, bør flygtningene så vidt muligt boligplaceres i nærheden af arbejdspladsen.
Skal der arbejdes på såvel hurtig indkøring på arbejdsmarkedet og korrekt boligplacering, er det vigtigt med en tidlig afklaring af de flygtninge kommune modtager. Idet kommunen som minimum en måned inden modtagelsen kender identiteten på de flygtninge der kommer, vil det være oplagt, at anvende denne tid til at tage kontakt til de pågældende i asylcentrene, for at få afklaret hvor de kan få beskæftigelse og hvor de vil kunne boligplaceres.
Sekretariatet udarbejder til det næste temagruppemøde et oplæg til en handlingsplan for flygtningeindsatsen. Temagruppen skal drøfte handlingsplanen, hvorefter udvalgene for henholdsvis Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse og Læring skal tage endelig stilling til handlingsplanen.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 35:
at der udarbejdes en handlingsplan der sikrer at de flygtninge der kommer til Hedensted Kommune inden for en meget kort tidsfrist på 48-96 timer, er indplaceret på beskæftigelsesstigen,
at udvalgene for Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse og Læring, fremover har et fælles punkt på udvalgsmøderne om integrationsindsatsen i Hedensted Kommune.
Udvalget for Læring, 13. april 2015, pkt. 35:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Fritid & Fællesskab 13. april 2015, pkt.37:
Indstillingen tiltrådt
Udvalget for Beskæftigelse 13. april 2015, pkt. 40:
Indstillingen godkendt. Behandles i udvalg og Byrådet i maj 2015.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages stilling til fastsættelse af 3 mål for indsatsen for de 13-30 årige frem mod 2018.
Således har Byrådet defineret kerneopgaverne for henholdsvis Læring og Beskæftigelse.
Der arbejdes ihærdigt med kerneopgaverne i bl.a. skoler, Ungeindsats, UU, Ungdomsskole og familier, men for mange unge har for svært ved at blive klar til eller at komme i uddannelse eller job.
Den seneste Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted kommune viser således, at 16 % af de unge i 9. klasse får under 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve, således at de ikke umiddelbart opfylder adgangskravet til erhvervsuddannelserne.
Og tidligere undersøgelser i Hedensted Kommune viser, at 57 % af de, der "debuterer" på kontanthjælp som 18-årige, 5 år efter er på en form for offentlig forsørgelse og derved ikke kan klare sig selv økonomisk.
Der er således behov for, at vi bliver bedre på disse områder.
Styregruppen for Ungeindsatsen, der blev nedsat af Byrådet i efteråret 2014, har haft fokus herpå i sit hidtidige arbejde og med henblik på at styrke og målrette indsatsen foreslås, at der fastsættes følgende mål for indsatsen for de 13-30 årige frem mod 2018:
Det evalueres i 2018, om målene er nået.
Styregruppen for Ungeindsatsen vil igangsætte og koordinere tiltag der gør, at vi opfylder de 3 mål i 2018 herunder tilrettelægge en proces, der implementerer de 3 mål blandt ledere og ansatte i skoler, Ungeindsats, UU og Ungdomsskole.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 26:
at de 3 foreslåede mål for indsatsen for de 13-30 årige frem mod 2018 godkendes.
Udvalget for Læring, 13. april 2015, pkt. 26:
Anbefales godkendt og oversendes til Byrådets behandling.
Udvalget for Beskæftigelse, 13. april 2015, pkt.27:
Anbefales godkendt og oversendes til Byrådets behandling.
Skoleledelser og bestyrelser, UU, Ungeindsats, Ungdomsskolen og andre aktører informeres om de 3 mål for indsatsen for de 13-30 årige frem mod 2018.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 1,7 mio. kroner til etablering af elektronisk adgangskontrol på skolerne.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 besluttedes følgende: "Der afsættes 32,8 mio. kroner til skolerenoveringer i 2015, 34 mio. kroner i 2016 og 35 mio. kroner i 2017. Investeringerne retter sig mod Hedensted, Rask Mølle og Lindved skoler samt nye låsesystemer og vuggestueafdeling i "Stjernevejskvarteret".
I budgetfasen blev fremlagt et anlægsbudget på 1,7 mio. kroner til etablering af elektronisk adgangskontrol (låsesystemer) på skolerne.
Etableringen af den elektroniske adgangskontrol vil give en årlig driftsbesparelse på ca. 1 mio. kroner, der er indarbejdet i budget 2015 og efterfølgende år.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for "Læring i Skolen", Fritid og Fællesskab, skoleledelser og tekniske serviceledere har siden efteråret 2014 arbejdet med at konkretisere forslaget om etableringen af den elektroniske adgangskontrol.
Gruppen har besøgt de involverede skoler og i en dialog med de stedlige ledelser og tekniske serviceledere er der udarbejdet forslag om, hvordan adgangskontrollen etableres på den enkelte skole.
På baggrund heraf er der indhentet tilbud på de beskrevne løsninger, og arbejdet er nu parat til at blive iværksat, hvorfor der søges om en anlægsbevilling på de budgetterede 1,7 mio. kroner hertil.
Arbejdet forventes udført inden skolernes sommerferie, således den elektroniske adgangskontrol er etableret med virkning fra det kommende skoleårs start.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 29:
at der meddeles en anlægsbevilling på 1,7 mio. kroner, som finansieres af det i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb.
Udvalget for Læring, 13. april 2015, pkt. 29:
Anbefales godkendt.
Skoler og fritidsbrugere informeres om beslutningen.
Hans Henrik Rolskov blev erklæret inhabil i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Udvalget for Læring skal tage stilling til, hvorvidt der skal ske en anden kapacitetsfordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser. Nuværende fordeling er 75% dagplejepladser og 25% vuggestuepladser.
Forudsætningerne for den nuværende politiske beslutning om fordeling af dagplejepladser og vuggestuepladser er ændret væsentligt, da der i dag er en langt større efterspørgsel efter vuggestuepladser fra forældre end der kan tilgodeses inden for de 25%.
Vedhæftede bilag indeholder beskrivelse af udvikling i fødselstal, udvikling i fordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser, fordeling af vuggestuepladser og mulig max. kapacitet på institutioner, fordeling af dagplejepladser og vuggestuepladser på skoledistrikt og fire modeller for fordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser. Hvoraf den ene model er lige den nuværende fordeling.
Bilaget indeholder ligeledes en tidsplan for den politiske behandling, hvis der skal ske ændring i forhold til den nuværende fordeling.
Der var den 12. jan. dialogmøde mellem dagplejen og Udvalget for Læring, og der har været afholdt sektor MED-udvalgsmøde for daginstitutionerne og dagplejen.
Udvalget for Læring besluttede den 2. februar 2015: Model 3 med mulighed for etablering af vuggestuepladser inden for de 38 % nye områder sendes i høring jvf. den udarbejdede tidsplan.
Kasper Glyngø deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
2. behandling af kapacitetsfordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser
Udvalgets indstilling fra mødet den 2. februar 2015 har været i høring ved forældrebestyrelser og MED-udvalg ved dagplejen og daginstitutioner og Sektor MED for dagplejen og Sektor MED for daginstitutioner.
Der er indkommet 21 høringssvar.
Overordnet kan høringssvarene fra daginstitutionerne samles til at pege på model 3 eller 4 i oplægget med begrundelse i at kunne imødekomme forældreønsker om vuggestuepladser.
Sektor MED daginstitutioner bakker op om daginstitutionernes høringssvar, men bemærker, at der ikke anbefales oprettelse af vuggestuegrupper under 12 børn.
Høringssvar fra dagplejen påpeger nogle konsekvenser for dagplejen i de enkelte distrikter ved at flytte den nuværende fordelingsprocent med 75% dagpleje til en lavere procentandel.
Sektor MED dagplejen bakker op om de afgivne høringssvar fra dagplejen.
Administrationen indstiller, 13. april 2015, pkt. 31:
at Udvalget for Læring indstiller en fremtidig kapacitetsfordeling mellem dagplejepladser og vuggestuepladser til Udvalget for politisk Koordination og Politik og Byrådet.
Udvalget for Læring, 13. april 2015, pkt. 31:
Med udgangspunkt i forældreønsker og høringssvar indstiller udvalget for Læring til byrådet, at kommunen fortsat har et kommunalt dagplejetilbud og et vuggestuetilbud under følgende forudsætninger:
Kasper Glyngø deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til projektering og anlæg af ny spunsvæg samt reparation af færgeleje på Hjarnø.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 på 7,25 mio. kr. til gennemførelse af de beskrevne arbejder.
Rådighedsbeløbet kan finansiereres ved optagelse af et 25 årigt lån. Ydelser på lånet på ca. 435.000 kr. det første år foreslås indarbejdet i budgettet fra 2016.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet besluttede den 25. juni 2014, at kommunen skal overtage molehovedet og igangsætte en renovering af færgelejet.
Siden byrådets beslutning om, at kommunen skal overtage og igangsætte en renovering af færgelejet, er der gennemført en række tekniske undersøgelser af molen, boreprøver for at fastslå undergrundens beskaffenhed samt en dykkerundersøgelse af tilstanden på den nuværende spunsvæg. Det tekniske notat fra 1. december 2014 danner grundlag for den anbefalede løsning, der er skitseret på vedlagte oversigtsfoto. Før kommunens overtagelse af færgelejet har dette været vedligeholdt af Hjarnø Færgefart.
Konklusionen af disse undersøgelser er, at tilstanden er langt værre end først antaget. Det anbefales, at der etableres en ny spunsvæg af metal uden på hele den eksisterende kajkonstruktion, dog kan en lille tværmole i inderhavnen fjernes og spare nogle meter spuns. Spunslængden er anbefalet til at være ca. 11 m for at sikre et stabilt anlæg. Det er primært en øget længde på spunsen, der er årsagen til, at anlægsoverslaget er øget fra 3,7 til 7,25 mio. kr. Budgettet er udspecificeret i vedlagte oversigt.
Dykkerundersøgelser af den eksisterende spunsvæg af træ har vist, at denne er i meget dårlig stand, og stort set er rådnet væk de nederste 0,5 m fra bunden ud mod fjorden, og i inderhavnen er kun ca. 1/3 af pælene intakte. Molehovedet er derfor meget sårbart for større belastninger, og som konsekvens deraf er der blevet afspærret for færdsel, indtil renoveringen er gennemført. Der er vurderet på, om der kan laves en løsning med træspuns i stedet for jernspuns, men det anbefales ikke af hensyn til holdbarhed og tæthed i konstruktionen. Der er ret store opstartsomkostninger i projektet, og det anbefales derfor ikke at etapeopdele arbejdet.
Der har under forundersøgelserne været en løbende kontakt med Hjarnø Færgefart og øvrige interessenter på Hjarnø.
Under byrådets behandling af sagen i 2014 blev givet et overslag på 3,7 mio. kr for renoveringen. Den øgede budgetterede anlægspris skyldes primært en øget længde på spunsen som følge af de geotekniske undersøgelser. I anlægsprisen er endvidere medtaget en mindre anlægsbro af træ til Lille Hjarnø med et beløb på 200.000 kr.
Arbejdet vil blive udbudt hurtigst muligt, så anlægget kan gennemføres inden efteråret sætter ind.
Der er ikke afsat rådighedsbeløb til dette projekt på investeringsoversigten for 2015-2018.
Jfr. Bekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier m.v. er udgifter til udskiftning, nybygning og renovering af færger og færgefaciliteter til bl.a. Hjarnø Færgefart låneberettiget. Løbetiden på lån må ikke overstige 25 år.
Administrationen indstiller 14. april 2015, pkt. 46:
at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 7,25 mio. kr. i 2015
at anlægsudgifterne finansieres ved optagelse af 25 årigt lån
Udvalget for Teknik, 14. april 2015, pkt. 46:
Anbefaler godkendt.
Hjarnø Færgefart orienteres om beslutningen.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til byggemodning af Skovhavegård, Stouby, omfattende 7-8 parceller og et areal til tæt-lav bebyggelse, udlagt i lokalplan 1065.
Anlægsbevillingen er på 4,25 mio. kr. samt en indtægtsanlægsbevilling fra Hedensted Spildevand A/S på 0,65 mio kr. for kloakanlægget. Nettoudgiftsbevillingen på 3,6 mio. kr. finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i 2015 til byggemodninger.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der er udarbejdet projekt med tilhørende overslag for byggemodning af Skovhavegård, Stouby. De 3 sydøstlige grunde i det viste oversigtskort er ikke en del af den kommunale udstykning.
Overslagsmæssigt er udgifterne til byggemodningen vurderet således:
Anlægsudgifter inklusiv projektering | 2.450.000 kr. |
Udgifter til forsyningsselskaber | 1.150.000 kr. |
Anlægsudgifter til kloakanlæg | 650.000 kr. |
|
|
I alt | 4.250.000 kr. |
Projektet udbydes og anlægges i 2015.
Administrationen indstiller, 14. april 2015, pkt. 48:
at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb som ansøgt, og
at finansiering sker som foreslået
Udvalget for Teknik, 14. april 2015, pkt. 48:
Anbefaler godkendt.
Tage Zacho Rasmussen stemmer imod.
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. junil 2013, §40
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr.skibby
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til vedligehold af vejbroer i 2015.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio kr. Bevillingen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i 2015 til broarbejder.
Økonomi har kke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Bevillingen skal bruges til at udføre anbefalede broarbejder ud fra kommunens brovedligeholdelsessystem, så både kapitalværdi og sikkerhed opretholdes.
Der er for Hedensted Kommune udarbejdet en 5 års plan for renoveringer af broer, jf. bilag 2, der danner grundlag for dette års renoveringsprojekter.
Følgende projekter er foreløbigt planlagt til udførelse i 2015:
Broprojekter 2015: |
|
|
Vej | Krydsning | Vedligeholdelsesarbejder |
Dybdalsvej | Dybdal bæk | Undersøgelse afgør, om eksisterende bygværk skal udskiftes med nyt |
Annasmindevej (Korning tange) | Vestvejen | Levetidsikring af bygværk ved tætning af fuger og belægning |
Juelsmindevej | Jernbane Fredericia-Århus | Levetidsikring af bygværk ved tætning af fuger og belægning |
Hovedvejen | Mørtelvej | Levetidssikring af bygværk ved betonreperationer |
Hovedvejen | Jørgensens Alle | Levetidsikring af bygværk. Udskiftning af kunststofbelægning |
Skanderborgvej | Gangsti (ved Rask Mølle) | Levetidsforlængelse af nedbrydning af brofløje |
Raskvej | Gudenåen | Etablering af kantbjælker på eksisterende bro for lovligt autoværn, etablering af odderbro og sikre bygværk mod vandpåvirkning |
Der gennemføres endvidere generaleftersyn på 23 bygværker for planlægning af fremtidigt vedligehold af disse og opdatering af 5 års planen. Såfremt der sker ændringer i de planlagte renoveringsprojekter, eller der kan indarbejdes nye projekter, vil dette blive udvalgt i 5 årsplanen.
Administrationen indstiller, 14. april 2015, pkt. 47:
at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb som ansøgt
Udvalget for Teknik, 14. april 2015, pkt. 47:
Anbefaler godkendt.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Udvalget skal træffe beslutning om hjemtagning af driften af Kalhave Genbrugsstation. Endvidere skal der foretages en tilretning af kompetenceoverdragelsen af opgaver til Østdeponi. Det opdaterede bilag skal godkendes af Byrådet, inden det sendes til godkendelse i Statsforvaltningen.
De økonomiske forpligtigelser Hedensted Kommune har i forbindelse med interessentskabet Østdeponi samt varetagelsen af de opgaver, der er kompetenceoverdraget til selskabet, skal finansieres via det takstfinasierede område, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.
Ændringerne i bilaget betyder ikke ændringer i taksten.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget besluttede på mødet den 4. november 2014 at igangsætte en beslutningsproces for hjemtagning af driften af Kalhave Genbrugsstation.
I Østdeponis vedtægter af 2013 blev der indført et bilag 1, som viser de opgaver, hver kommune har kompetenceoverdraget til Østdeponi i en periode. Byrådet har på sit møde den 22. september 2014 senest godkendt bilag 1.
Driften af Kalhave Genbrugsstation er blevet varetaget af Østdeponi tilbage fra før kommunesammenlægningen i 2007. Østdeponi driver imidertid ikke længere andre genbrugsstationer, og de stordriftsfordele og kompetencer, der tidligere lå i selskabets varetagelse af opgaven, er således ikke længere tilstede. Hedensted Kommune driver i forvejen selv kommunens øvrige 3 genbrugsstationer, hvorfor det vil give mening at samle denne opgave hos os selv. Der er enighed med Østdeponi om, at overdragelsen kan ske pr. 1. november 2015. Det er endvidere aftalt, at Østdeponis fastansatte medarbejdere på Kalhave Genbrugsstation tilbydes virksomhedsoverdragelse til kommunen.
Hedensted Kommune har, som det fremgår af det tidligere bilag 1, kompetenceoverdraget nogle opgaver til Østdeponi. De opgaver vil fortsat være overdraget til selskabet, blot er perioden nu ændret, så de opgaver, der tidligere udløb pr. 31. december 2015 er forlænget med et år til 31. december 2016. Det drejer sig om følgende fraktioner; plast, aviser/papir, pap, vinduer og døre, storskrald samt trykimprægneret træ.
Herudover er der ændret vedrørende drift af Kalhave Genbrugsstation, idet kompetenceoverdragelsen nu udløber pr. 31. oktober 2015 mod tidligere 31. december 2015.
Administrationen indstiller, 14. april 2015, pkt. 50:
at driften af Kalhave Genbrugsstation hjemtages fra den 1. november 2015, og
at opdateret bilag 1 til vedtægterne for Østdeponi 2013 godkendes.
Udvalget for Teknik, 14. april 2015, pkt. 50:
Anbefaler godkendt.
Kommunens afgørelse meddeles til Østdeponi, som sender den Statsforvaltningens endelige godkendelse.
Orientering om beslutning til medarbejderne på Kalhave Genbrugsstation med efterfølgende orienteringsmøde.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
Forslag til Vandhandleplan for 2009-15 foreslås udsendt i høring
Indsats efter Vandhandleplanen finansieres som udgangspunkt af staten.
Byrådet vedtog den 31. oktober 2012 Vandhandleplanen for 2009-15. Den 14. januar 2013 blev Teknik- & Miljøudvalget orienteret om, at Vandhandleplanen er ugyldig som konsekvens af, at de statslige vandplaner var blevet kendt ugyldige. De nye vandplanerne blev offentliggjort den 30. oktober 2014. Udvalget for Teknik besluttede den 3. februar 2015, at administrationen udarbejder et forslag til vandhandleplan omfattende vandløbsindsatsen med udgangspunkt i den tidligere vedtagne vandhandleplan.
Med offentliggørelsen af de statslige vandplaner for perioden 2009-15 følger forpligtelsen til at udarbejde en kommunal vandhandleplan. Vandhandleplanen skal udmønte indsatserne i de statslige vandplaner frem til udgangen af 2015.
Et forslag til vandhandleplan skal vedtages senest med udgangen af april 2015, herefter sendes i offentlig høring i mindst 8 uger og vedtages endeligt senest i oktober 2015. Vandhandleplanen får således gyldighed i få måneder.
Hedensted Kommune har løbende arbejdet med at realisere en række indsatser, som forbedrer tilstanden i vandløbene. Det er gjort efter "Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering" og "Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering".
På den baggrund har administrationen valgt at lægge større vægt på at redegøre for, hvor langt vi er i realiseringen af indsatserne i statens vandplan fremfor at prioritere indsatserne. Indsatsen for perioden 2009-15 forventes formelt gennemført med udgangen af 2015 og fuldt realiseret med udgangen af 2016.
Administrationen indstiller, 14. april 2015, pkt. 59:
at forslaget til Vandhandleplan udsendes i 8 ugers offentlig høring fra 13. maj 2015.
Udvalget for Teknik, 14. april 2015, pkt. 59:
Anbefaler godkendt., idet Naturstyrelsen tidligere har oplyst, at Thorup Bæk ved en fejl er taget ud af vandplanen. Igangværende projekt indarbejdes i planen.
Hedensted Kommune har derfor taget som forudsætning, at problemet ved Thorup Bæk skal løses.
Høring af forslaget til Vandhandleplan annonceres i ugeaviserne, og forslaget gøres tilgængeligt på hjemmesiden. Endvidere sendes forslaget til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby
- 23. november: BRA-Topmøde. Fokus på aktuelle BRA-temaer.
Til efterretning.
Fraværende: Hans Kr. Skibby