Kommunalbestyrelsen skal behandle status og prioritering af planer og projekter i Plan.
Ingen bemærkninger
Kommunalbestyrelsen har siden behandlingen af spørgsmålet om prioritering af planer og projekter i Plan i februar 2022 haft en praksis for prioritering på området.
Prioriteringskriterierne blev senest justeret i Kommunalbestyrelsen den 31. august 2022, under punkt 145. I sagen er også gennemgået en sammenligning af Hedensted Kommunes kapacitet for og produktion af lokalplaner med andre kommuners kapacitet og produktion.
Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204, at delegere kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af sådanne planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, Kommunalbestyrelsen vedtog ved igangsættelsen og er i overensstemmelse med kommuneplanen. Såfremt der ikke kommer høringssvar eller enkelte høringssvar af teknisk karakter, vil forvaltningen vedtage og offentliggøre lokalplanen endeligt, og efterfølgende orientere Udvalget for Teknik & Miljø. Delegationen er en del af udmøntningen af Kommunalbestyrelsens sigtepunkt 'Smidige processer'. Delegationsplanen er vedlagt som bilag 4.
Prioritering af planer og projekter skete sidst på Kommunalbestyrelsens møde 29. marts 2023. Her besluttede Kommunalbestyrelsen at afsætte en ramme for kapacitet til planlægning for VE-anlæg på to aktive sager ad gangen.
Gældende prioriteringskriterier er (opstilling redigeret):
"Planønsker, der har første prioritet for igangsætning:
1. Ønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre ”uvæsentligt” tillæg, prioriteres i følgende rækkefølge:
1. Erhverv
2. Offentlige institutioner
3. Tekniske anlæg jævnfør klimahandlingsplanen
4. Boliger
5. Tekniske anlæg i øvrigt
6. Andet
2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning (ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre § 17, stk. 4-udvalg, prioriteres i følgende rækkefølge):
1. Erhverv
2. Offentlige institutioner
3. Tekniske anlæg jævnfør klimahandlingsplanen
4. Boliger
5. Tekniske anlæg i øvrigt
6. Andet
3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning:
1. Ønsker om ”fornyelse” af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne.
Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet:
Planønsker, der har anden prioritet og realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år, oversendes til kommuneplanarbejdet, som ønsker til nye boligudlæg. Kommer ønskerne med i kommuneplanen som nye boligudlæg, vil de blive prioriteret
som planønsker, der har førsteprioritet."
Kommunalbestyrelsen besluttede 21. juni 2023 med Planstrategi 2023, at "Kommuneplantillæg for Boliger gentages sidst i denne valgperiode eller først i næste valgperiode (2026), således at den næstkommende Kommunalbestyrelse kan se deres boligudlæg virke. I den forbindelse udarbejdes en ny byvækstanalyse som afsæt for, at Kommunalbestyrelsen følger op på fremtidige ønsker og idéer til boligudlæg i hele kommunen. Med denne gentagelse sikres et kontinuerligt arbejde med boligudlæg i Hedensted Kommune." Forsalg til Kommuneplantillæg for boliger er til behandling under andet punkt på samme møde som dette. Nye ønsker, der ikke prioriteres, vil derfor skulle indarbejdes (hvis muligt) som ændringsforsalg til Kommuneplantillæg for boliger eller afvente næste proces i 2025/2026.
Kapacitet til lokalplanlægning
Forvaltningen i Hedensted Kommune har kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. Det betyder, at forvaltningen kan forventes at kunne gennemføre 16 lokalplanprocesser pr. år, såfremt forvaltningen selv producerer planforslagene og 20 lokalplanprocesser pr. år, såfremt ansøger bedes udarbejde planforslaget. I praksis er dette svært at leve op til alle år, da lokalplanprocesser er notorisk uforudsigelige. Ambitionen er dog fortsat at levere dette antal planer.
Arbejdsopgaverne er beskrevet i bilag 1.
Forvaltningen har i det seneste år haft praksis for at bede ansøger levere et udkast til planforslag. Forvaltningen har overvejende gode erfaringer med dette i forhold til effektivitet, blandt andet på grund af Kommunalbestyrelsens investering i fagsystemet DKplan Pro, som nu er implementeret i sagsbehandlingen. Forvaltningen vurderer, at denne praksis er normal for området. Forvaltningen anbefaler derfor Kommunalbestyrelsen at legitimere det som princip, at ansøger bedes levere et udkast til planforslag samt de undersøgelser, der er nødvendige for at tilvejebringe dette. Med denne beslutning vil den forventede kapacitet for lokalplanlægning være 20 lokalplanprocesser pr. år.
Ekstern advokats vurdering af, at denne praksis følger planlovens bestemmelser, samt hvilke begrænsninger og risici det indebærer, er vedlagt som bilag 2.
Tidsplaner for lokalplanprocesser, status på delegation og reduktion af gennemløbstid
Det er forvaltningens vurdering, at det som tommelfingerregel tager et år at gennemføre en lokalplanproces fra opstart til endelig vedtagelse af lokalplan, men at gennemløbstiden varierer meget. Forvaltningen har udarbejdet en standardtidsplan for den del af lokalplanarbejdet, Hedensted Kommune har kontrollen over. Denne er vedlagt i bilag 3.
Kommunalbestyrelsen har som led i indsatsen omkring sigtepunktet 'Smidige processer' besluttet at delegere arbejdet med lokalplaner i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Se delegationsoversigten på bilag 4. Erfaringen fra de første sager, hvor delegationen er anvendt, er, at der spares mellem en og to måneder på gennemløbstiden af lokalplanprocessen.
Derudover er to sager godkendt af forvaltningen, da der ikke indkom høringssvar, konkret:
I de administrativt godkendte sager blev der sparet yderligere gennemløbstid og administrativt arbejde.
Status på produktion af lokalplaner
Hedensted Kommune gennemførte i perioden 1. juli 2022 til 1. juli 2023 11 lokalplanprocesser mod 10 i den tilsvarende periode fra 2021 til 2022.
Der er pr. 1. juli 2023 30 lokalplaner under udarbejdelse mod 21 i marts 2023 og 7 i august 2022. En oversigt over de igangsatte planer kan ses på bilag 5, herunder status på de med Budget 2023 prioriterede planer.
Antallet af sager på venteliste er faldet fra 55 i august 2022 til 32 i juli 2023. 10 af disse er VE-anlæg.
Forvaltningen vurderer, at der er tre forklaringer på dette:
Forvaltningen oplever fortsat efterspørgsel af planlægning for nye boligområder.
Forvaltningen vurderer, at ventetiden for igangsætning lokalplanlægning af boligområder inden for gældende kommuneplan er for nedadgående, og at den nu er under 1 år.
På ventelisten under sager med første prioritet (i overensstemmelse med gældende kommuneplan) er følgende sager. Sagerne er prioriteret efter effektivitetskriteriet samt forvaltningens kendskab til nødvendighed af hastighed i erhvervssagerne:
Herudover er følgende planer og projekter politisk vedtaget til igangsætning men ikke endnu prioriteret tidsmæssigt:
På ventelisten under sager med anden prioritet (ikke i overensstemmelse med kommuneplanen) er der helt aktuelt en forespørgsel om ændret planlægning for udvidelse af privatbilsparkering i forbindelse med Recharge City ved afkørsel 57.
Der ligger en række andre sager på ventelisten. Forvaltningen vurderer, ud fra status i de pågældende sager, at ingen af dem endnu er modne til igangsætning af planlægning. Sagerne er enten VE-anlæg eller projekter, hvor der er aftalt med ansøger, at disse først skal indarbejdes i kommuneplanen, før der tages hul på den konkrete lokalplanlægning.
Fremtidig prioritering
Som det fremgår af ovenstående, er der flere lokalplaner i gang, end forvaltningen forventer at kunne gennemføre der næste år. Ved prioriteringen i marts 2023 forventede forvaltningen, at der ville være kapacitet til at igangsætte 6-10 nye planer i august 2023. Dette råderum er brugt til de ekstra 3 planer, der blev igangsat efter politisk beslutning ved prioriteringen i marts 2023 samt af den politisk besluttede ramme for planlægning af VE-anlæg, der betyder, at der vil blive igangsat planlægning for to nye VE-anlæg i efteråret 2023. De ekstra planer omfatter to erhvervssager omkring henholdsvis nyt erhvervsområde ved afkørsel 57 (politisk behandlet) og udvidelse af Dechra i Uldum (på vej til politisk behandling),
Forvaltningen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at prioritere nye sager til igangsætning for nuværende med følgende argumenter:
Forvaltningen anbefaler ud fra ovenstående argumenter:
Forvaltningen indstiller, 7. august 2023, pkt. 89:
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 7. august 2023, pkt. 89:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender sagen som indstillet.
Fraværende: Gitte Andersen.
Beslutningen om prioritering meddeles ansøgere.
Planloven
Indstilles godkendt.