Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ny økonomimodel på specialundervisningsområdet.
Forslag indebærer en intern omfordeling af midler inden for skoleområdets eksisterende økonomiske ramme på ca. 420 mio. kr.
Heraf udgør segregeret specialundervisning 72 mio. kr.
Økonomi har ingen yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Læring behandlede på møde den 4. december 2023 punkt 101. Økonomimodel på specialundervisningsområdet og besluttede at sende 'Høringsnotat vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet' i høring i skolebestyrelserne med høringsfrist 19. januar 2024.
Økonomisk set ligger der nu, med afsæt i budgetaftale 2024, et godt grundlag for den videre håndtering af de økonomiske ubalancer, der er på skoleområdet. Der er vished for de økonomiske rammer. På den baggrund er der et nyt udgangspunkt for at anvise en holdbar ny økonomimodel, der sikrer balance og klare retningslinjer for de forskellige roller, ansvarsområder, styringsmekanismer mv.
I vedlagte høringsnotat præsenterer forvaltningen to forslag til ny økonomimodel på det segregerede specialundervisningsområde og et nyt styringsprincip for det samlede skoleområde. Der udfoldes en beskrivelse af en Ny central økonomimodel og Ny decentral økonomimodel i balance, herunder en vurdering af fremadrettede fordele og ulemper ved en centraliseret model sammenlignet med en decentral model. En central model har en central pulje af midler, hvor en decentral model har udlagt midlerne til segregeret specialundervisning til den enkelte skole.
Høringsnotatet skal ses som et delelement i det samlede arbejde, hvor der er behov for en udviklingsproces, som i hele sin tilrettelæggelse, planlægning og afvikling kræver kompetencer, omstilling og et højt ambitionsniveau for kvalitet på alle planer.
Høringsnotat er blevet til på baggrund af en møderække i en arbejdsgruppe med en række repræsentanter fra skoler og forvaltning. I høringsnotat udfoldes nogle nationale analyser og den nuværende økonomimodel beskrives. Dernæst nuanceres udfordringsbilledet i lyset af, at der over de seneste par år er kommet flere elever i segregerede specialtilbud med en forøget udgift til følge. I høringsnotatet præsenteres to principielt forskellige modeller:
•MODEL 1: En ny central økonomimodel
•MODEL 2: En ny decentral økonomimodel i balance
Der er nu indkommet høringssvar, der vedlægges i bilag sammen med det udsendte høringsnotat.
Der er i høringssvarene delte meninger om, hvilken model der bedst sikrer den økonomiske balance mellem almen og specialundervisning. De fleste støtter den centrale model 1, mens enkelte skolebestyrelser foreslår model 2 og andre en kombination af central og decentral styring. Derudover er de fleste skoler bekymrede for økonomisk udhuling, behovet for øgede ressourcer til specialområdet og konsekvenserne for inklusion og lokal faglighed. Opmærksomhedspunkterne i høringssvarene understreger kompleksiteten og varierede perspektiver blandt skolerne i forhold til valg af økonomimodel.
Forvaltningen imødeser en politisk stillingtagen til den fremadrettede økonomimodel og vil samtidig fremhæve, at der de seneste år har været løbende afrapportering til Udvalget for Læring på udviklingen på det segregerede specialundervisningsområde. Dette foreslås videreført, idet der ligeledes sker en afrapportering på konsekvenserne af det nye styringsprincip om rammeregulering.
Forvaltningen indstiller, 5. februar 2024, pkt. 21:
at udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen hvilken model, der skal være gældende fra 1. august 2024.
at udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der samtidig indføres et 'Et nyt styringsprincip. Rammeregulering' for det samlede skoleområde.
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 5. februar 2024, pkt. 21:
Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage model 1 samt at der indføres "et nyt styringsprincip.Rammestyring". Desuden finder udvalget, at sagen skal evalueres forud for budgetprocessen med budget 2026 i foråret 2025.
Liselotte Hillestrøm tager forbehold for stillingtagen i Kommunalbestyrelsen.
Skolebestyrelserne informeres om kommunalbestyrelsens beslutning.
Folkeskoleloven §40 stk. 2
Økonomiudvalget tiltrådte Udvalget for Lærings beslutning, som indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Birgit Jakobsen tog forbehold i sagen.