Bevilling til ansættelse af personale i Beskæftigelse og Fritid og Fællesskab.
Der ansøges om bevilling til øgede personaleressourcer i Beskæftigelse på 1.600.000 kr. og 1.050.000 kr. i Fritid og Fællesskab i 2015. Heraf kan 1.300.000 kr. finansieres via øget resultattilskud, mens 1.350.000 kr. foreslås finansieret af det ekstraordinære integrationstilskud.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014 en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015. Hedensted Kommune, som i første omgang stod til at modtage 62 flygtninge, er tildelt en kvote på 161 flygtninge.
I forståelsen mellem regeringen og KL er der enighed om, at regeringen vil udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne, og at der herudover ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015. For Hedensted Kommune betyder dette et samlet tilskud på 3.876.000 kr. i 2015.
Opgaven med integration af flygtninge er i dag delt mellem Fritid og Fælleskab og Beskæftigelse – idet Fritid og Fællesskab står for den del, der handler om modtagelse, boligplacering samt indsats i forhold til børn og familier. Beskæftigelse står for den beskæftigelsesrettede indsats.
På baggrund af drøftelser i både temagruppen - Flygtninge i Hedensted Kommune, de tre berørte udvalg samt Byråd er der blevet udarbejdet et forslag til en samlet handlingsplan for integrationsindsatsen i Hedensted Kommune.
Handleplanens primære mål er at få borgere i integrationsperioden ud i ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt, således at de kan blive selvforsørgende. Flygtninge vil, på baggrund af screening og individuel vurdering, indenfor 48-96 timer efter ankomst til kommunen, blive indplaceret på den beskæftigelsesrettede prioriteringstrappe. Medarbejderne i Beskæftigelse og Fritid og Fællesskab skal, for at sikre en tidlig afklaring af de flygtninge der kommer til kommunen, tage kontakt til de pågældende på asylcentrene, for at få afklaret hvor de kan få beskæftigelse og hvor de vil kunne boligplaceres.
Udover de 161 nye flygtninge i Hedensted Kommune skal modtage i 2015, er der på nuværende tidspunkt 77 personer, der i dag deltager i danskundervisning uden også at have et beskæftigelsesrettet tilbud. Det er målet at alle – både de flygtninge, der allerede har ophold i kommunen, og dem der modtages fremadrettet, kommer i virksomhedspraktik eller i en anden beskæftigelsesrettet indsats.
Samtidig skal det søges at ændre danskundervisningen for gruppen, så den kommer til at foregå som aften- eller weekendundervisning, hvorved det bliver muligt for gruppen at deltage i virksomhedspraktik og andre beskæftigelsesrettede aktiviteter på fuld tid.
Det vurderes, at det vil kunne lade sig gøre at opfylde den beskæftigelsesrettede del af handleplanen, såfremt konsulenterne i Beskæftigelse øger indsatsen for de flygtninge, der allerede har ophold i kommunen, samt laver en meget intens indsats for de flygtninge, som kommunen skal modtage fremadrettet.
Der lægges op til at de, sammen med medarbejdere fra Fritid og Fællesskab, besøger flygtningene umiddelbart efter, at der er modtaget meddelelse om placeringen, og mens de stadig har ophold i et asylcenter. Konsulenterne vil her kunne have samtaler med flygtningene om deres uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kompetencer og herigennem forberede den beskæftigelsesrettede indsats, så der vil være et tilbud til dem efter principperne i prioriteringstrappen umiddelbart efter deres ankomst til Hedensted Kommune.
Ovenstående vil kræve yderligere ressourcer i form af, indtil videre, tre beskæftigelseskonsulenter samt en administrativ medarbejder til beskæftigelse. Samlet en merudgift for området på 1.600.000 kr. Heraf forventes ca. 1.300.000 kr. at kunne dækkes af et øget resultattilskud, som kommunen modtager når en flygtning eller en familiesammenført kommer i arbejde.
På samme måde vil opgaverne med modtagelse, boligplacering samt administrative opgaver i Fritid og Fællesskab kræve ekstra ressourcer. Hvor Hedensted Kommune i 2014 modtog gennemsnitlig 5 nye flygtninge om måneden, modtager kommunen i 2015 hver måned 3 gange så mange. Det vurderes ikke muligt at løse opgaverne indenfor rammerne af de eksisterende ressourcer i Fritid og Fællesskab i 2015.
Umiddelbart vurderes, at opgaven vil kunne løftes såfremt Integrationsenheden under Fritid og Fællesskab tilføres yderligere 3 medarbejdere i løbet af 2015. Samlet en merudgift på 1.050.000 kr. i 2015 og 1.400.000 kr. i 2016.
Samlet set forventes således nettoudgifter på 1.350.000 kr. i 2015 til ekstra personaleressourcer fratrukket øget resultattilskud, som foreslås finansieret via det ekstraordinære integrationstilskud.
Det resterende ekstraordinære integrationstilskud på ca. 2,5 mio. kr. foreslås reserveret til i 2015 at dække de merudgifter, der vil være på en lang række andre områder som følge af den øgede flygtningekvote. Det gælder f.eks. pasning af børn, tolkebistand, aktivitetsbestemt medfinansiering, sundhedsplejen, kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram m.v.
Merudgifter og merindtægter i 2016 og følgende år indgår i budgetlægningen for 2016 -2019 på alle de berørte områder.
Administrationen indstiller, 15. juni 2015, pkt. 102:
At der godkendes ansættelse af yderligere 4 medarbejdere i Beskæftigelse og 3 medarbejdere i Fritid & Fællesskab .
At finansiering i 2015 sker via øget resultattilskud på 1,3 mio. kr. og 1,35 mio. kr. via det ekstraordinære integrationstilskud.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 102:
Indstilles godkendt.
Den samlede økonomi omkring området opgøres løbende, herunder evaluering af effekten af denne slags ansættelse.
Godkendt.
Der skal tages stilling til ansættelse af en medarbejder til yderligere samtaler for forsikrede ledige og tilbud om en personlig jobformidler efter 18 måneders ledighed.
Derudover medfører lægerklæringer og brug af regional sundhedskoordinator merudgifter på kr. 717.000.
Merudgifter til ansættelse af medarbejder i 2015 kr. 320.000.
Merudgifter til lægeerklæringer og sundhedskoordinator i 2015 kr. 717.000.
Merudgifterne finansieres blandt andet af DUT midler som tidligere er tilfaldet kommunen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen blev der indført lovkrav omkring brug af sundhedsfagligt personale fra Region Midtjylland i forbindelse med Rehabiliteringsmøder - aftalen er forhandlet mellem KKR og Regionen og er blevet dyrere end forventet ved budgetlægning - dertil kommer lovkrav om øget indhentning af lægeerklæringer ved alle nye sygedagpengesager.
I forbindelse med Beskæftigelsesreformen er der nu krav om 6 samtaler for ledige de første 6 ledighedsmåneder, heraf skal 1 samtale afholdes sammen med A-kassen. Dette betyder en stigning på 14 % i de samtaler, vi skal afholde med de ledige. Den ledige får efter 18 måneders ledighed krav på at få tilknyttet en personlig jobformidler.
Øget brug af lægeerklæringer ved sygemeldte borgere
Gældende fra 01.01.2015 kr. 610.000
Forhandling mellem KKR og Regionen af honorar til
Sundhedskoordinator merudgifter Hedensted pr. år
Fra 01.01.2015 kr. 107.000
I alt kr. 717.000
Beskæftigelsesreformen
Yderligere samtaler og styrket indsats i den sidste del af
ledighedsperioden jf. bilag kr. 320.000
I alt merudgifter på konto 6 Beskæftigelse kr. 1.037.000
tilføres konto 6 på Beskæftigelse fra 01.01.2015
Administrationen indstiller, 15. juni 2015, pkt. 103:
At der tilføres kr. 1.037.000 til konto 6 på Beskæftigelsesområdet. Det foreslåes,
at beløbet finansieres via bufferpuljen i 2015. Beløbet er medtaget i budgetudfordringerne for Politisk Koordination og Økonomi i budgetoplæg 2016.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 103:
Indstilles godkendt.
Ingen bemærkninger.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om sygdom
Lov om førtidspension
Godkendt.
Der skal tages stilling til, om foreliggende anlægsbevilling på 1.580.000 kr. benævnt "Analyse og akutpulje påhalområdet" skal søges frigjort til stimulering energibesparende tiltag i de selvejende haller.
Anlægssummen kan fordeles til de selvejende haller efter denne sagsfremstillings fordelingmodel og nævnte principper og betingelser.
Finansieringen anvises i beløb afsat til "Analyse og akutpulje på halområdet"
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I et samarbejde mellem Kommunale Bygninger og Kultur & Fritid er der analyseret på energibesparelser i de selvejende haller. Det er en del af projektet "Nyt liv i gamle haller". I den forbindelse findes en anlægssum på resterende 1.580.000 kr.
Efter at analysearbejdet i de selvejende haller er afsluttet, er der udarbejdet en rapport, der anbefaler energibesparelser i de selvejende haller. Nogle haller er allerede gået igang med energibesparelsesforanstaltninger, andre er afventende. Det konkluderes dog, at energibesparelserne i sektoren er både virksomheds- og samfundsmæssig positivt orienteret. Anlægssummen foreslås fordelt efter følgende fordelingsnøgle:
Type | Maks. beløb pr. enhed | I alt |
Centre med svømmehal (3 stk.) | 150.000 kr. | 450.000 kr. |
Centre med 2 haller (5 stk.) | 125.000 kr. | 625.000 kr. |
Centre (ordinære - 1 hal) (5 stk.) | 100.000 kr. | 500.000 kr. |
I alt |
| 1.575.000 kr. |
Betingelser:
Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 47:
at den samlede anlægsbevilling på 1.580.000 kr. søges frigjort til fordeling i henhold til sagsfremstillingens forslag til fordelingsnøgle og efter nævnte betingelser.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. juni 2015, pkt. 47:
Indstillingen tiltrådt
Torsten Sonne Petersen var fraværende.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 105:
Indstilles godkendt.
De selvejende haller får meddelelse om fordelingsmuligheden, hvis byrådet beslutter, at anlægssummen kan anvendes til formålet.
Godkendt.
Udvalget skal indstille kvalitetsrapport for dagtilbud år 2014.
Jævnfør dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med kvaliteten i de kommunale dagtilbud og forelægges en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af institutionernes arbejde med læreplanstemaerne og børnemiljøvurderinger.
Læring i dagtilbud fremsender kvalitetsrapport for år 2014 til politisk behandling og godkendelse.
Kvalitetsrapporten er udarbejdet ved at institutionslederne har udfyldt programmet Activity i forhold til institutionens arbejde med opfyldelse af de opstillede mål. En samlet opsamling for hver institution er vedhæftet selve rapporten som bilag.
Konsulent i og leder af Læring i dagtilbud har haft tilsynsmøder med alle institutioner om deres arbejde for målopfyldelse. Ved møderne deltager typisk lederen, en medarbejderrepræsentant og en repræsentant fra forældrebestyrelsen.
Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 49:
At Udvalget for Læring indstiller til Byrådet, at kvalitetsrapporten for år 2014 godkendes.
Udvalget for Læring, 1. juni 2015, pkt. 49:
Indstilling godkendt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 106:
Indstilles godkendt.
Godkendt.
Godkendelse af udkast til fremtidens seniorpolitik.
Ingen bemærkninger.
Startskuddet til politikken blev sat i gang på et visionsseminar i juni 2014, hvor alle fremmødte havde mulighed for at komme med input til fremtidens seniorpolitik.
Udvalget for Social Omsorg har selv været primus motor i at udarbejde udkast til "Det gode seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik".
Fremtidens seniorpolitik bygger på to grundpiller: Kerneopgavetænkningen og et fælles værdisæt.
Kerneopgaverne:
Målgruppen er borgere, der har brug for hjælp til at opleve større livskvalitet. Bevægelsen er, at den enkelte får rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller
hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Borgeren skal bevare eller forbedre livskvaliteten. Borgeren skal hjælpes til at tage ansvar
for eget liv og selv være aktiv. Familien, netværket og lokalsamfundet er vigtige elementer i processen. Omgivelser og tilbud indrettes, så borgeren så vidt muligt kan klare sig selv.
Værdierne er:
Det hele menneske.
Den aktive borger.
Fællesskab.
Værdighed.
Seniorpolitikken skitserer fokuspunkter på tre forskellige, mulige faser i livet: Fase 1 er seniorer, der stort set kan klare sig selv. Fase 2 handler om seniorer, der har brug for hjælp, mens fase 3 fokuserer på seniorer, der har brug for meget hjælp.
På tværs af fokuspunkterne / faserne i livet nævner politikken følgende indsatsområder med konkrete mål:
Frivillighed/aktivitet, pårørende, kost, faglighed, teknologi, pleje/omsorg/rehabilitering.
Udvalget for Social Omsorg fremsender fremtidens seniorpolitik til godkendelse.
Udkastet har været til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Område-MED Social Omsorg.
Se udkast til fremtidens seniorpolitik i bilaget.
Administrationen indstiller, 2. marts 2015, pkt. 40:
at 2. version vedtages med eventuelle justeringer.
Udvalget for Social Omsorg, 2. marts 2015, pkt. 40:
Sendes til høring i Seniorrådet og det overordnede MED-udvalg i Social Omsorg.
Sendes til orientering i Handicaprådet.
Administrationen indstiller, 4. maj 2015, pkt. 68:
at de indkomne høringssvar drøftes.
Udvalget for Social Omsorg, 4. maj 2015, pkt. 68:
Udsættes til næste møde, hvor høringssvar fra Område MED Social Omsorg foreligger.
Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 80:
at udvalget drøfter de indkomne høringssvar og vedtager Seniorpolitikken.
Udvalget for Social Omsorg, 1. juni 2015, pkt. 80:
Fremsendes med rettelser til Byrådet.
Administrationen indstiller, 15. juni 2015, pkt. 107:
at fremtidens seniorområde ( bilag) godkendes.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 107:
Indstilles godkendt.
Fremsendes til Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Byrådet.
Godkendt.
Torsten Sonne Petersen har anmodet om at denne sag kommer på dagsorden til Byrådets møde 24. juni 2015.
Byrådet skal tage stilling til rammerne for den fremtidige indsamling af husholdningsaffald ud fra de 3 opstillede modeller.
Affaldsområdet er takstfinansieret, og ordningerne skal hvile i sig selv. De valgte ordninger medtages som budgetønsker og takstfastsættelse sker på baggrund heraf.
Ved indkøb af ny 2-delt beholder i de foreslåede modeller forudsættes det at opsparingen i affaldsordningen der er ca. 8,5 mio. kr ved udgangen af 2015, i 2016 anvendes til delvis finansiering af indkøbet på anslået 10 mio.kr. Formuen ved udgangen af 2016 forventes at være ca. 1,5 mio. kr.
Takstfastsættelsen beregnes ud fra princippet om, at der ikke i det enkelte år oparbejdes negativ beholdning i ordningen.
Der vil i en 5 års periode være en opsparing og afdrag til indkøb/afbetaling af nye renovationsspande i 2016 og 2020. Ca. 200 kr./år af taksten vil være afsat til dette.
Omkostningerne til den nye indsamlingsordning medtages som budgetønske til budgettet for 2016 samt overslagsårene.
Anvendelsen af opsparingen i affaldsordningen på 8,5 mio. kr. vil belaste rammmen for henholdsvis drift eller anlæg i budgetforslaget for 2016. Indkøb af affaldsbeholdere kan eventuelt optages i budgettet som en anlægsudgift.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Teknik den 3. februar 2015 - vedtagelse af tidsplan og beslutningsproces for den fremtidige indsamling af husholdningsaffald og for udbud af indsamlingsordningen for dagrenovation.
Udvalget for Teknik den 14. april 2015 – drøftelse af resultat af borgerundersøgelsen.
Udvalget for Teknik var den 21. april 2015 på en studietur, hvor man hørte om og så forskellige affaldsløsninger i funktion.
Udvalget for Teknik den 5. maj 2015 – drøftelse af hvilke løsninger, der skal belyses nærmere.
Hedensted Kommunes affaldshåndteringsplan – blev vedtaget den 17. december 2014.
Mål: for husholdningsaffaldet, at 50 % af typerne; organisk affald, papir-, pap-, glas-,
plast-, metal- og træaffald skal indsamles til genanvendelse i 2022.
Status; 2013 – 26 %.
På baggrund af tidligere drøftelser i udvalget og på inspirationsturen er der opstillet 3 forskellige modeller for indsamling af husholdningsaffald i kommunen.
Ved alle modeller er følgende forudsætninger brugt;
· Antallet af beholdere på hver ejendom, må makimalt blive 2 stk.
· Den eksisterende affaldsbeholder anvendes forsat levetiden ud – dvs. indtil ca. 2020.
· Afregning af dagrenovation efter vægt afskaffes.
· De eksisterende affaldskuber genbruges i det omfang, det er muligt – ingen køb af nye affaldskuber.
· Der indføres en miljøboks til alle husstande.
· De ordinære tømninger af dagrenovation ved sommerhuse øges fra 15 til 18 stk. pr. år.
· Der indføres en indsamling af genanvendeligt affald hos husstandene.
· Reglen om ½ miljøafgift for ejendomme med mere end 3 lejligheder afskaffes.
· Affaldsbeholdere med lås udfases løbende.
· Afhentning af affald i henteordninger sker ved ejendommens skel.
Model 1
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Indsamling i eksisterende beholdere, som en samlet fraktion. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Ny 2-delt genbrugsbeholder ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle andre affaldsøer samt ”spejderordningen” nedlægges.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
Model 2a
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Ny 2-delt affaldsbeholder til bioaffald og restaffald ved alle husstande incl. sommerhuse. Alle får et ”køkkenstativ” – samt 200 papirposer om året til bioaffaldet. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Eksisterende beholder genbruges til indsamling af papir/karton ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger til papir/karton ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle glaskuber på eksisterende affaldsøer bibeholdes.
Alle papirkuber på eksisterende affaldsøer nedlægges.
”Spejderordningen” nedlægges.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
Model 2b
Dagrenovation | Genanvendeligt affald (plast, papir, pap/karton, metal og glas) | Problemaffald |
Ny 2-delt affaldsbeholder til bioaffald og restaffald ved alle husstande incl. sommerhuse. Alle får et ”køkkenstativ” – samt 200 papirposer om året til bioaffaldet. 14 dags tømning.
Tømning ved sommerhuse øges til 18 pr. år (mod nu 15) for at tilgodese det øgede antal borgere, som bor hele året i sommerhuset. | Eksisterende beholder genbruges til indsamling af metal, glas og plast ved alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes hver 4. uge.
I etageboliger etableres fællesløsninger til metal, glas og plast ved genbrug af de eksisterende kuber.
Alle papirkuber på eksisterende affaldsøer bibeholdes.
Alle glaskuber på eksisterende affaldsøer nedlægges.
”Spejderordningen” bibeholdes.
Genbrugsstationer uændret.
Storskraldsordningen uændret. | Ny miljøboks til alle husstande incl. sommerhuse. Tømmes i forbindelse med tømning af dagrenovation, når borgerne ønsker det (sæt på låget af din spand).
Apotekerordning uændret.
|
For hver af de 3 modeller er der nedenfor opgjort, hvilken takst der skal opkræves i 2016. Taksten er baseret på budgettet for 2016, samt budgetoverslag for 2017-2020. Udregningen er baseret på det bedste bud, ud fra erfaringer fra andre kommuners udbud. Økonomien kan ændre sig, når de forskellige udbud er overstået, ligesom affaldsmængderne kan ændre sig.
Takst i 2016 |
| Model 1 | Model 2a | Model 2b | Takst 2015 |
|
| Kr/år | Kr/år | Kr/år | Kr/år |
Dagrenovation | Helårs boliger | 1100* | 1325* | 1325* | 719 + 1,19 kr/kg udover 130 kg |
| sommerhuse | 770 | 928 | 928 | 425 +1,19 kr/kg udover 75 kg |
Miljøgebyr |
| 1405 | 1455 | 1485 | 910 |
| Genbrugsstation | 950 | 950 | 950 | 800 |
| Administration | 35 | 35 | 35 | 35 |
| Farligt affald | 45 | 45 | 45 | 5 |
| Storskrald | 5 | 5 | 5 | 5 |
| Genbrugsfraktioner | 370* | 370* | 400* | 65 |
|
|
|
|
|
|
Ialt | Helårs | 2505 | 2780 | 2810 | Min. 1629 |
| Sommerhuse | 2175 | 2383 | 2413 | Min. 1335 |
Grøn markering ny affaldsbeholder i ordningen - * betyder at der i taksten er indeholdt en afbetaling på ny beholder indkøbt i 2016 på ca. 100 kr. pr. år.
Rød markering benyttelse af den eksisterende dagrenovationsbeholder - * betyder at der i taksten er en opsparing på ca. 100 kr. pr. år til indkøb af nye beholdere om 4 år.
Blå markering ny miljøboks – i taksten er der indeholdt en afbetaling på boksen på ca. 10-12 kr. pr. år.
I de ordninger, hvor der er indkøb af nye beholdere eller opsparing til en ny beholder vil der de første ca. 5 år være en ”forhøjet” pris.
Tidsplan:
August 2015 Indsamling af dagrenovation i udbud
Indsamling (tømning) af genbrugsfraktioner i udbud
Indkøb af beholdere i udbud
Efterår 2015 Kommunikationsplan/strategi
Maj 2016 Nye ordninger i drift.
Det er administrationens anbefaling, at model 1 vælges nu med henblik på særskilt indsamling af bioaffald ved næste udbud.
For at opnå den største genanvendelse, skal dagrenovationen på sigt opdeles i 2 – nemlig restaffald til forbrænding samt organisk affald til biogasproduktion med efterfølgende næringsstofudnyttelse af slammet. Det fordrer, at der er en mulighed for at afsætte affaldet til et biogasanlæg – gerne lokalt. I dag indsamler nogle kommuner denne fraktion, andre er på vej, og der er gang i flere udredningsprojekter – herunder om emballering af affaldet i f.eks. papirpose, biopose eller andet har betydning for renheden af affaldet. I løbet af de næste års tid vil viden på dette felt være langt større, og der vil nok også være en større mulighed for afsætning af affaldet.
I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan for kommunens forpligtigelser i forhold til Borgmesterpagten er et delprojekt heri, at undersøge muligheden for etablering af biogasanlæg i kommunen.
I forbindelse med Byrådets drøftelse vil bilag vil blive eftersendt i en mail til Byrådets medlemmer.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 85:
At model nr. 1 iværksættes nu, med henblik på særskilt indsamling af bioaffald ved næste udbud.
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 85:
Udvalget indstiller til Byrådet at model 2b vælges, med en maks pris på 2800 kr. for dagrenovation for helårsbeboelse.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 109:
Udvalget for Teknik anmodes om at vurdere:
- muligheder for adfærdsregulerende initiativer i forbindelse med den eksisterende ordning, så der opnås større grad af sortering.
- status på nuværende og kommende teknologier der understøtter sortering.
- et samlet miljøregnskab, når effekt og investeringer vurderes.
- om der kan ske større sorteringsindsats/mulighed på genbrugspladserne.
Udvalget foreslår samtidig, at der afholdes et fælles møde med Udvalget for Teknik. Drøftes med Udvalget for Teknik.
Bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012, kapitel 7.
Godkendt.
Torsten Sonne Petersen og Lars Poulsen bemærker, at man ønsker at man i forbindelse med genvurderingen ser bredt på muligheder for ordninger.
Udvalget for Teknik, PKØ og Byrådet skal tage stilling til de i høringsperioden indkomne bemærkninger, og til den endelige vedtagelse af lokalplan 1090 for et erhvervsområde ved Barrit Langgade og Barrit Hulevej i Barrit, kommuneplantillæg nr. 3, spildevands-plantillæg nr. 24.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Fritid og Fællesskab godkendte den 11. august 2014 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Forslagene blev vedtaget af byrådet den 25. marts 2015.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 27.03.2015 til den 22.05.2015.
Der er i høringsperioden indkommet tre bemærkninger til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger – bilag 3. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne sig primært om en supplerende grundvandsredegørelse, mindre tekniske rettelser, og lokalrådet der skriver, at de ikke har bemærkninger til planforslagene.
I forhold til de af Byrådets vedtagne planforslag foreslås, at der vedlægges en supplerende grundvandsredegørelse til kommuneplantillæg nr. 3. Derudover er der mindre tekniske tilretninger i planforslagene.
Administrationen indstiller, 24. juni 2015, pkt. 110:
at lokalplan 1090 for et erhvervsområde ved Barrit Langgade og Barrit Hulevej i Barrit vedtages endeligt med følgende ændringer:
- ”at størstedelen af overfladevandet fra eksisterende og ny bebyggelse ledes i et forsinkelsesbassin” tilrettes gennem planforslaget.
- mindre tekniske rettelser.
at kommuneplantillæg nr. 3 vedtages endeligt med følgende ændringer
- der vedlægges en samlet grundvandsredegørelse for hele kommunen.
- samt mindre tekniske rettelser.
at spildevandsplantillæg nr. 24 vedtages endeligt med følgende ændringer
- tilladt udløbsmængde indskrives i spildevandstillægget.
- samt mindre tekniske rettelser
Udvalget for Teknik, 24. juni 2015, pkt. 110:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 24. juni 2015, pkt. 122:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Administrationen vurderede, at borgerdeltagelse skulle foregå på det lovpligtige niveau med 8 ugers offentlig høring, idet det drejer erhvervsvirksomhed der udvider væk fra by-en og omkringboende. I de 8 ugers høring er der ikke kommet bemærkninger til planfor-slagene fra omkringboende.
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31 og spildevandsbekendtgørelsens § 7.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, §§ 23 c, og 30.
Grundvandsredegørelse: Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikke-vandsressourcer (BEK nr. 1265 af 16/10/2013)
Forslag til spildevandstillæg: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06 2010 § 32 om spildevandsplaner.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12 2007 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, § 7
Godkendt.
Udvalget for Teknik, Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi og Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af lokalplan 1021 for et erhvervsområde ved Barritskovvej 34 i Barrit med tilhørende tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 og om borgmesteren skal bemyndiges til at tage de nødvendige skridt for at indgå i dialog med Miljøministeren/Naturstyrelsen og endelig vedtage planerne.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Fritid og Fællesskab godkendte på mødet den 1. september 2014 hovedprincipper for udarbejdelsen af planforslagene. Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 17. december 2014.
Planforslagene har været i offentlig høring og der er indkommet bemærkninger fra bygherren og en indsigelse til planforslagene (veto) fra Naturstyrelsen. Korrespondance med Naturstyrelsen, indstillingsnotat og planforslagene er vedhæftet som bilag. Administrationen har efterfølgende afholdt et møde med Naturstyrelsen med henblik på at afklare, på hvilket grundlag indsigelsen vil kunne trækkes tilbage. Under forhandlingerne har Naturstyrelsen præciseret, at hovedgrunden til indsigelsen er Naturstyrelsens vurdering, at planlægningen er i modstrid med de statslige interesser for så vidt det angår udlæg af erhverv i det åbne land. Naturstyrelsen vurderede, at de øvrige indsigelsespunkter omhandlende lokalisering i kystnærhedszonen og en grundvandsredegørelse for hele kommunen kunne løses. Da Naturstyrelsen fastholder indsigelsen mod endelig vedtagelse af planforslagene, kan planforslagene ikke vedtages endeligt. Man kan dog antage, at en politisk henvendelse til Miljøministeren/Naturstyrelsen kan være med til at påvirke sagens udfald. Hvis det lykkes at opnå frafald af Naturstyrelsens indsigelse, er det administrationens indstilling, at de i indstillingsnotatet beskrevne ændringer indarbejdes i planerne.
Administrationen indstiller, 24. juni 2015, pkt. 111:
Udvalget for Teknik, 24. juni 2015, pkt. 111:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 24. juni 2015, pkt. 123:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Efter vedtagelsen offentliggøres planerne i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Godkendt.
Udvalget skal drøfte, hvilke udbudsformer det vil anbefale byrådet at beslutte der skal anvendes til vedligeholdelse af vejnettet.
Ingen bemærkninger.
I budgetaftalen for 2015 er aftalt at byrådet skal undersøge, om der er grundlag for at lave funktionsudbud på asfalt.
Udvalget for Teknik besluttede den 4. marts 2014, at konklusioner fra Vejdirektoratets rapport ”Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018” indarbejdes i den fremtidige strategi for vejvedligeholdelsen.
Byrådet diskuterede på temamøde den 25. marts 2015 forskellige udbudsformer efter oplæg fra administrationen, Asfaltbranchen og Skanderborg Kommune. Oplægget fra asfaltbranchen på temamødet er vedlagt som bilag.
Vejdirektoratet konkluderer i deres rapport, ”Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018”, at vejnettet i Hedensted Kommune generelt er i en god stand, dog bør tilstanden på lokalvejene i byerne forbedres. Beregninger viser, at vejnettet kan vedligeholdes i den nuværende stand for 25 mio. kr. om året. Hvis tilstanden skal forbedres på lokalvejene i byerne vil det kræve et budget på 28 mio. kr. om året.
Udbudsformer der benyttes på vejområdet
Funktionsudbud: På temamødet var der et ret entydigt billede af, at funktionsudbud med fordel kan anvendes i de tilfælde, hvor der ønskes et ”hurtigt kvalitetsløft” af et nedslidt vejnet. Da vejnettet på landet i kommunen generelt er i god stand taler dette ikke for at bruge denne udbudsform. Funktionsudbud er ikke velegnet til veje i byer, da der her er behov for stor koordinering af vejarbejder med ledningsejere. Udbuddet bruges også hvor det er vanskeligt at fastholde et budget til asfaltvedligeholdelsen da det omfattede beløb er låst i de 10-15 år kontrakten løber. Det er entreprenøren der beslutter driftsmetode og prioritering i kontraktperioden.
Etårige udbud kan anvendes på alle typer af veje, og giver stor fleksibilitet med hensyn til den løbende anvendelse af budgettet og valg af metoder, og udføres til den aktuelle markedspris. Udbudsformen giver stor fleksibilitet til at prioritere særlige områder i de enkelte år, ex. opfølgning på større kloakeringsprojekter i byerne eller særligt fokus på boligveje.
4-årige rammeudbud, her udbydes en fastsat mængde asfalt i perioden og, det giver den samme fleksibilitet i valg af områder hvor der invetseres de enkelte år som etårige udbud. Den store forskel er, at budgettet kendes i flere år hvilket giver mulighed for en bedre langsigtet planlægning af vedligeholdelsesarbejderne, især af følgeudgifterne til fortove og regnvandsbrønde mm. Der kan f. eks. laves en fælles planlægning i forbindelse med Hedensted Spildevands flerårige renoveringsprojekter. Byrådet kan sammen med et rammeudbud opsætte et 4 årigt resultatmål for indsatsen.
4-årig partneringkontrakt kan med fordel anvendes på veje i byer, hvor der ønskes et formaliseret samarbejde mellem entreprenør og kommune. Det giver mulighed for sparring og eventuelt udvikling af nye metoder og en gensidig interesse mellem kommune og entreprenør i at anvende de mest rentable vedligeholdelsesmetoder.
Vælges at arbejde videre med funktionskontrakt eller partneringkontrakt må det forventes, at kontrakt tidligst kan indgås med virkning fra 2017. Der foreligger et stort forarbejde med bl.a. afgrænsning af udbuddets omfang, fastlæggelse af krav og dataindsamling. Det forventes, at der vil være en udgift på ca. 0,5 mio. kr. til denne proces.
Udarbejdelse af en infrastrukturplan bliver ét af de emner, der skal vælges mellem til Planstrategi 2015 for den kommende kommuneplanlægning. Den fremtidige strategi for vejvedligeholdelse hænger i høj grad sammen med infrastrukturplan og kommuneplan. Det forventes, at emnerne til Planstrategi 2015 vælges i september 2015,
Den 16. september 2015 afholder vejsektoren en temakonference om funktionskontrakter, hvor et af emnerne bliver evaluering af de første afsluttede funktionskontrakter og anbefalinger til opbygning af aftalerne.
Det anbefales, at der i forbindelse med en beslutning om udbudsform, samtidig tages en principiel drøftelse i byrådet af, hvad der er vigtigt at prioritere på vejområdet de kommende år, da de enkelte valg alle giver nogle fordele og begrænsninger.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 84:
at udvalget drøfter og beslutter en anbefaling til byrådet om fremtidig udbudsform på vejområdet.
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 84:
Udvalget drøftede udbudsformerne, og indstiller til Byrådet at der vælges den eksisterende model med et-årige udbud. Udvalget foreslår at anlægsbudgettet til vejvedligehold lægges fast for en
længere periode.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 108:
Indstilles godkendt., dog således at anlægsbudgettet ikke særskilt ligges fast.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1094 tekniske anlæg ved Søndre Fælledvej i Tørring, kommuneplantillæg nr. 10 og varmeprojektforslag skal endelig vedtages.
Ingen bemærkninger.
Lokalplan 1094 og kommuneplantillæg nr. 10 giver mulighed for, at Tørring Kraftvarmeværk kan udvide deres eksisterende solfangeranlæg med ca. 10.000 m2 solfangerpaneler. Solfangerpanelerne må maksimum have en højde på 2,5 m. Herudover giver lokalplanen og kommuneplantillægget mulighed for, at Tørring Kraftvarmeværk kan opføre en akkumuleringstank med en maksimum højde på 18 m, samt andre bygninger nødvendige for driften af solfangeranlægget med henholdsvis en højde på 8,5 m og 5 m. Lokalplanen sikrer placering og udformning af bebyggelse og solfangerpaneler samt bevarelse af eksisterende beplantning.
Forslag til lokalplan 1094 og forslag til kommuneplantillæg nr. 10 giver herudover mulighed for, at Tørring Renseanlæg kan udvide deres kapicitet inden for deres eksisterende areal.
Lokalplanens formål er at sikre:
· at der kan etableres anlæg til udnyttelse af solvarme og solenergi
· at der åbnes mulighed for udvidelse af rensningsanlæg
· at hindre miljømæssige gener herunder udsivning fra anlægget til grundvandet
· at sikre hensigtsmæssig disponering af området.
Administrationen anbefaler at projektet godkendes, da projektet støtter op om kommunens energipolitiske mål med at varmeværkerne skal omlægge til CO2 frit brændsels. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selvskabs- og forbrugerøkonomi.
Høring
Forslag til lokalplan 1094 og kommuneplantillæg nr. 10 har været udsendt i 8 ugers offentlig høring. I den forbindelse er der indkommet én bemærkning til lokalplanen.
Bemærkningen omhandler et ønske om en dækkende, pæn og høj beplantning langs skellet mod Søndre Fælledvej og mod naboer til området for at sikre, at naboer ikke bliver generet af genskin fra solfangerpanelerne.
Administrationens kommentar:
Lokalplanen indeholder i § 9 stk. 1 en bestemmelse om, at beplantning mod Søndre fælledvej og naboerne, skal bevares og vedligeholdes som et tætsluttende hegn af træer og buske.
Herved sikre, lokalplanen at den pågældende beplantning bliver dækkende og derved vil solfangerne ikke skabe gener for naboerne.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 98:
at lokalplan 1094 tekniske anlæg ved Søndre Fælledvej i Tørring endelig vedtages
at kommuneplantillæg nr. 10 endelig vedtages
at varmeprojektforslaget godkendes.
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 98:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 113:
Indstilles godkendt, samtidig skal der ses på muligheder langs Søndre Fælledvej.
Lokalplan 1094 og kommuneplantillæg 10 endelig vedtagelse offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Beslutningen i forhold til projektforslaget meddeles berørte parter.
Der er vurderet, at der ikke har været tid, plads og rum til borgedeltagelse i denne lokalplanproces. Tørring Kraftvarmeværk har i forbindelse med planlægningen afholdt møde med de omkringliggende grundejerforeninger.
Godkendt.
Der skal tages stilling til ansøgning om kommunegaranteret lån til energibesparende projekter i Rårup Hallen
Jf. lånebekendtgørelsen kan en kommune meddele garanti for lån optaget til finansiering af udgifter til energibesparende foranstaltninger i selvejende institutioner m.v., uden at det påvirker kommunens låneramme. Lånebeløbet må ikke overstige de faktiske udgifter til de energibesparende foranstaltninger
Rårup Hallen ønsker at optage et lån på 350.000 kr. i Kommunekredit. Energibesparelsen er beregnet til en besparelse for hallen på driftsudgifterne. Tilbagebetalingstiden anslås til at være 7½ år.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der er foretaget en gennemgang af de selvejende hallers nærliggende muligheder for energibesparende foranstaltninger samt en beregning af foranstaltningernes tilbagebetalingstid. Arbejdet er afsluttet og sammenfattet i et samarbejde mellem Intern Byg og Kultur og Fritid.
I forbindelse med en analyse af potentielle energibesparelser i Rårup Hallen peges på besparelser ved at udskifte eksisterende lysstotrør i hallen til LED lysstofrør samt løsning af på kulde og fugt under halgulvet ved at etablere klimaskærm og efterisolering af ydervægge.
Ansøgning og tilbud på foranstaltningerne er vedhæftet som bilag.
Administrationen indstiller, 1. juni 2015, pkt. 46:
at Rårup Hallen opnår den ansøgte kommunegaranti.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. juni 2015, pkt. 46:
Indstillingen tiltrådt.
Torsten Sonne Petersen var fraværende.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 104:
Indstilles godkendt.
Bestyrelsen for Rårup Hallen meddeles byrådets beslutning.
Bekendtgørelse om kommunernes lånoptagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 nr. 6
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til forslag til lokalplan 1080 for en omfartsvej ved Ørum med tilhørende kommuneplantillæg nr. 13 og den ledsagende miljøvurdering af forslagene.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Byråd vedtog den 25. september 2013 at fremlægge forslag til lokalplan 1080 for en omfartsvej vest om Ørum samt tillæg nr. 23 til Hedensted Kommuneplan 2009 - 2021 i offentlig høring i 8 uger fra den 9. oktober til den 4. december 2013.
Efter anmodning fra Haderslev Stift gjorde Naturstyrelsen den 4. december 2013 indsigelse mod byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplan 1080.
Naturstyrelsen tilbød efterfølgende at mægle mellem kommunen og stiftet, og på seneste mæglingsmøde den 13. marts 2015 fremlagde kommunen et justeret vejprojekt, som blev accepteret. Efter landskabskaraktermetodern er udvalgt et projekt for omfartsvejen med forbedret landskabelig tilpasning. Lokalplanen udlægger areal til en 1.100 m lang vejstrækning fra Højkildevej nord for Ørum til Ørumvej sydvest for Ørum inklusive skråningsanlæg, ændringer af eksisterende veje og anlæg til lokal afledning af regnvand. Da skråninger anlægges med lave hældninger og fortsat kan være i landbrugsdrift, skal kun vejbaner og areal til regnvandsafledning udstykkes som offentligt vejareal. Lokalplanen ledsages af kommuneplantillæg nr. 13, som udlægger et nyt rammeområde 3.T.07 til omfartsvejen og miljøvurdering af begge planforslag.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 96:
at forslag til lokalplan 1080 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 13 fremlægges i 8 ugers offentlig høring, og
at den miljøvurderingen af planforslagene fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 96:
Indstillingen tilrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 111:
Indstilles godkendt.
Da vejprojektet er aftalt med Naturstyrelsen og Haderslev Stift, vurderes borgerdeltagelse ikke at være relevant og kan desuden medføre skuffelse over, at der ikke er mulighed for ændringer. Planforslag og miljøvurdering fremlægges i den lovpligtige offentlige høring i 8 uger. De uploades til Plasystem.dk, hvorved alle myndigheder og relevante interesseorganisationer modtager underretning om høringen. Høringen annonceres på kommunens hjemmeside og direkte underretning om høringen sendes til beboere i Ørum og til Ørum lokalråd med digital post.
Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2 og § 24
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, §§ 23c og 24
Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, § 3.
Godkendt.
Der skal tages stilling til den endelig vedtagelse af lokalplan 1091 Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde.
Ingen bemærkninger.
Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte den 1. december 2014 principperne for udarbejdelse af lokalplanforslaget.
Forslaget blev vedtaget af byrådet den 25. februar 2015. Planforslaget blev efterfølgende sendt i høring i perioden den 27. februar 2015 til den 24. april 2015.
For at muliggøre fremtidige udvidelse af Hellebjerg Idrætsefterskole vest for Juelsminde by, beliggende Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde, er der udarbejdet en lokalplan for det pågældende område.
Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til planforslaget.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 97:
at lokalplan 1091 vedtages endeligt uden ændringer
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 97:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 112:
Indstilles godkendt.
Der er vurderet, at der ikke har været tid, plads og rum til borgedeltagelse i denne lokalplanproces. Lokalplanen omhandler en privat ejet efterskole i udkanten af Juelsminde. Der udlægges ikke yderligere areal i forbindelse med planlægningen. Lokalplanen berører meget få beboer i nærområdet, idet lokalplanområdet er delvist omgivet af skov og golfbane. Det ses i høringsperioden for forslaget, at der ikke er kommet bemærkninger hertil.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.
Godkendt.
Byrådet skal tage stilling til udsendelse af varmeprojektforslag i høring for udskiftning af en 2,4 MW fliskedel og etablering af en 600 m3 akkumuleringstank hos Uldum Varmeværk.
Ingen bemærkninger.
Sagen har ikke tidligere været drøftet politisk.
Uldum Varmeværk har ansøgt om lov til at udskifte den ene af deres fliskedler med en tilsvarende ny og samtidig etablere en akkkumuleringstank. Godkendelse af projektforslaget kræver forudgående høring hos berørte parter.
Forud for projektets gennemførelse kræves en dispensation for lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde. Administrationen vurdere efter at have holdt møde med ansøger, at de nødvendige dispensationer kan meddeles. Dispensationerne vil på et senere tidspunkt blive behandlet selvstændigt, i forbindelse med at der skal udstedes en byggetilladelse.
Byrådet skal derfor beslutte, om projektforslaget skal sendes i høring. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da den er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 91:
At udvalget anbefaler byrådet at sende projektforslaget i høring
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 91:
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 110:
Indstilles godkendt.
Projektforslaget sendes i høring hos DONG Energy og Rask Mølle Varmeværk.
Bekendtgørelse nr. 566 af 02. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 3.
Godkendt.
Der skal tages stilling til administrationens forslag til handlingsplan for at reducere CO2 udledningen efter Borgmesterpagten
Ingen bemærkninger.
Byrådet besluttede den 30. oktober 2013 at tilslutte sig EU´s Borgmesterpagt. Udvalget for Teknik besluttede den 12. august 2014 at reducere udledningen af CO2 med 20% i 2020 i forhold til 1990. Udvalget besluttede endvidere, at der tages udgangspunkt i kommuneplanens indsatskatalog, den Strategiske Energiplan og i Borgmesterpagtens 4 nøglesektorer herunder industrien. Udvalget for Teknik besluttede den 3. marts 2015, at forpligtelsen til at reducere CO2-udledningen i handleplanen for Borgmesterpagten opgøres som CO2-udledning pr. borger. Udvalget for Teknik besluttede den 14. april 2015, at Klima- og Energirådets scenarie vælges som grundlag for en handlingsplan. Udvalget for Teknik blev den 5. maj 2015 orienteret om statsu for arbejdet med et udkast til handlingsplanen.
Byrådet besluttede den 30. oktober 2013 at tilslutte sig EU´s Borgmesterpagt. Hensigten i Borgmesterpagten er at reducere CO2 udledningen lokalt ved en lokal indsats. Udvalget for Teknik besluttede efterfølgende at reducere udledningen af CO2 med 20% i 2020 i forhold til 1990. Administrationen har udarbejdet en "baseline" for udledningen af CO2 for 1995 samt status for 2007, 2009 og 2011. Året 1995 er valgt som udtryk situationen i 1990, idet det er det tidligste tidpunkt for data gennem Danmarks energistatestik. Reduktionsbehovet fra 2011 til 2020 er efterfølgende opgjort til 34.000 tons CO2.
I starten af 2015 oprettede kommunen Klima- og Energirådet bl. a. med henblik på at rådgive om hvordan vi begrænser CO2 udledningen. Rådet har drøftet en handlingsplan for Borgmesterpagten på 2 møder i foråret 2015. Rådets anbefalinger er indarbejdet i administrationens administrationens forslag til handlingsplan.
I forslaget foreslås et reduktionsmål på ialt 46.000 tons, hvilket burde sikre, at den nødvendige reduktion på 34.000 tons i 2020 kan realiseres. Der er allerede igangsat eller realiseret en reduktion på ca. 15.000 tons CO2. For perioden 2015 - 2020 er indsatsen fordelt på 8 konkrete felter. Reduktionskravet udgør i perioden 19.000 tons, og målet er sat til 31.000 tons, hvilket burde sikre den nødvendige reduktion.
Klima- og Energirådet anbefaler, at den konkrete reduktionsindsats understøttes og suppleres med en langsigtet indsats, hvor udfordring og viden kommunikeres til børn, borgere og virksomheder, så de bedre i stand til at træffe beslutninger på området. Indsatsen indgår i forslaget uden reduktionsforventninger. Klima- og Energirådet anbefaler endelig, at handleplanen kun indeholder de indsatser kommunen agter aktivt at understøtte og forfølge. På den baggrund er en række mulige indsatser fravalgt. Det fremgår af forslaget hvilke indsatsmuligheder der er fravalgt, og hvorfor.
En aktiv kommunal indsats for at understøtte og forfølge handlingsplanen forudsætter, at arbejdet organiseres på tværs af sektorer og fagområder, og at der allokeres ressourcer til indsatsen. Administrationen har ikke fornuværende overblik over arten og omfanget heraf.
Administrationen indstiller, 2. juni 2015, pkt. 88:
at handleplanen for Borgmesterpagten vedtages, og
at handleplanen indberettes til EU´s sekretariat for Borgmesterpagten.
Udvalget for Teknik, 2. juni 2015, pkt. 88:
Indstillingen tiltrådt
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. juni 2015, pkt. 114:
Indstilles godkendt.
Handleplanen indberettes til EU´s sekretariat for Borgmesterpagten.
Godkendt.
Til efterretning.
Godkendt.
Stillingtagen til ansøgning fra Daniel Toft Jakobsen om orlov fra byrådet.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Der foreligger en ansøgning fra Daniel Toft Jakobsen om orlov fra Hedensted Byråd fra 15. juli 2015. Ansøgningen er begrundet i at han er blevet valgt til Folketinget. På listen over stedfortrædere for liste A er Jesper Lund nr. 1 og skal derfor indkaldes som suppleant i orlovsperioden.
Beslutning meddeles ansøger og stedfortræder og hjemmesiden opdateres med oplysningerne.
Den Kommunale styrelseslov § 15 stk. 2 og 3.
"Når Kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen........."
"Når medlemmet påny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen".
Den kommunale styrelseslov § 28 stk. 2
"Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe der har indvalgt ham, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer".
at | ansøgningen om orlov imødekommes |
at | 1. suppleant Jesper Lund indkaldes som stedfortræder |
Godkendt.