På sidste seniorrådsmøde orienterede chefen for Social Omsorg om, at der er iværksat en analyse af ældreboligområdet, som Thomas Frank, leder af HR & Analyse, er tovholder på. Analysen har fokus på ældres forventninger, ønsker og behov i forhold til ældreboliger. Der kigges på om disse er forandret og hvordan de ser ud i fremtiden, samt om kommunens boligmasse lever op til forventningerne. Der er et ønske om at involvere Seniorrådet i processen, herunder en drøftelse af:
Thomas Frank, leder af HR og Analyse, deltager i drøftelsen.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Thomas Frank - leder af HR & Analyse orienterede om analysen af ældreboligområdet i Hedensted Kommune. Dispositionen for analyse af boliger til ældre i Hedensted Kommune er vedlagt som bilag.
I forlængelse af orienteringen gjorde Seniorrådet opmærksom på følgende:
Seniorrådet er meget positive overfor at blive inddraget i processen omkring analysen og ser frem til at agere sparringspartner. Det er vigtigt for Seniorrådet, at det i forbindelse med analysedelen huskes, at ældregruppen er mangfoldig og derfor gør Seniorrådet opmærksomt på, at det er vigtigt med en stor spredning af respondenter således, at de mindre ressourcestærke ældre også inddrages i analysen.
Orienteringen taget til efterretning.
Sygeplejefaglig udviklingskonsulent Gunnel Pedersen kommer og giver orientering omkring den nye instruks for livsforlængende behandling, genoplivning og dødsfald.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Godkendelse af dagsordenen for den 11. september 2017.
Godkendt uden bemærkninger.
Godkendelse af referatet fra den 16. august 2017.
Godkendt uden bemærkninger.
Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Status på akutfunktioner i Hedensted Kommune
Hedensted Kommune er godt med i forhold til de nye kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kriterierne er opfyldt med et enkelt opmærksomhedspunkt.
På nuværende tidspunkt arbejdes der meget med det nære sundhedsvæsen på det politiske niveau. Udfordringerne ligger blandt andet i hvilke krav, der stilles til kommuner i forhold til de hurtige udskrivelser fra sygehusene og dermed en øget kompleksitet i opgaveløsning i kommunerne. Kommunerne får ikke færdigbehandlede borgere tilbage fra sygehusene, men patienter. Derfor skal der også kigges på, om Hedensted Kommune har de rette tilbud, som kan modstå disse nye udfordringer. Derfor er der også flere kommuner, der indgår i tværkommunale samarbejder indenfor akutområderne, da kommunerne ikke kan have et akutberedskab indenfor alle områder.
Overdragelse af IPads i forbindelse med udtræden af Seniorrådet
De medlemmer som ikke fortsætter i Seniorrådet vil få mulighed for at købe deres IPads til markedsværdien. Det bliver IT-afdelingen, som vurderer købsprisen.
Opsamling på forebyggende hjemmebesøg fra mødet den 16. august
På sidste møde blev de forebyggende hjemmebesøg og praksislægernes manglende opmærksomhed på dette område drøftet. Der er nu udsendt nyt materiale til praksishusene samt til lægelauget.
Dosispakket medicin
KLU (Kommunal-lægeligt Udvalg) har presset på for at få aftaler hjem om dosispakket medicin således, at de privatpraktiserende læger skal bestille dosispakket medicin på apotekerne. Dosispakket medicin kan blandt andet medvirke til at mindske risikoen for fejlmedicinering og UTH (Utilsigtede Hændelser). I dag bliver de privatpraktiserende læger ikke aflønnet for at indberette i FMK, (Det Fælles Medicinkort), i forhold til dosispakker.
Seniorrådet tilskynder dosispakket medicin, da det er med til at skabe større tryghed hos den enkelte borger. Dog ser de også visse udfordringer, da det eksmpelvis kan være svært hurtigt at stabilisere medicinniveauet.
Hjælpemidler ved midlertidig nedsat funktionsniveau
Fra nytår bliver det muligt at visitere hjælpemidler til borgere med midlertidig nedsat funktionsniveau, hvilket ikke har været muligt tidligere. I Hedensted Kommune skal dette være en mulighed, da det vil få borgerne til hurtigere at genvinde deres oprindelige funktionsniveau.
Orienteringen taget til efterretning
Formanden for Seniorrådet giver orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2017
Det er ikke muligt af søge om tilskud via §18 midlerne og Ældre Sagen giver ikke økonomisk støtte til dagen. Arrangementet forventes at koste 5.000 kr. inklusiv annoncering. Annoncen kommer i lokaleaviserne i uge 38. Oplægsholderen og programmet er på plads. Programmet er vedhæftet som bilag. Oplægsholder, Erik Stagsteds tema er ændret således overskriften bliver "Hvordan kan vi drage nytte af ældres erfaringer, ressourcer og indsats i fremtides samfund?"
Seniorrådet mødes kl. 09.00 den 1. oktober 2017 og der kommer to fra Ældre Sagen og hjælper. Fra Seniorrådet kommer Lillian Andersen, Elin Kristensen, Solveig Petersen, Minna Olesen, Ole Lyse, og Kirsten Blume Schmidt og hjælper med det praktiske. Formanden tager sig af indkøbene til arrangementet.
Deltagelse i studieturen til demenslandsbyen i Svendborg den 9. oktober 2017
Følgende medlemmer af Seniorrådet deltager i studieturen:
Opsamling på diverse arrangementer
Følgende medlemmer af Seniorrådet deltager i:
Midtvejsstatus på BPSD projektet den 14.09.2017
Frivilligdagen i Daugaard den 18.09.2017
Møde med Ældre Sagen og lederne i Social Omsorg den 03.10.2017:
Formanden for Seniorrådet deltog den 4. september 2017 i Ældre Sagens pårørendekonference på Nyborg Strand, hvor der var fokus på at frivillige, medarbejdere med flere kunne få ny viden om og inspiration til deres arbejde med pårørende.
Det er ofte dilemmafyldt at være pårørende og derfor mener Seniorrådet, at det ville være hensigtsmæssigt med en pårørendevejleder, da der mangler en nøgleperson i forhold til de pårørende i Hedensted Kommune.
Seniorrådet påpeger vigtigheden af, at kommunerne har en pårørendepolitik og vil i den forbindelse gerne vide, hvordan det står til med det udkast, som de lavede til en pårørendepolitik for seniorområdet.
Orienteringen taget til efterretning.
Orientering omkring Seniorrådsvalget 2017, herunder:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Opsamling på de afholdte informationsmødet i Tørring og Juelsminde
Efter afholdelse af de to første informationsmøder i Tørring og Juelsminde er der fire mulige, som kunne være interesserede i at stille op til Seniorrådet - en fra Juelsminde, to fra Øster Snede og en fra Løsning området.
Stemmeurner på valgstederne
Det er blevet afvist, at Seniorrådet kan have deres egne valgurner på valgstederne.
Seniorrådet bliver nødt til at kigge på tidsfristerne for at sikre, at alle stemmesedlerne kommer rettidigt frem. Seniorrådet har selv har været udfordret i forhold til leveringen af valgpjecerne. Dette drøftes med valgudvalget tirsdag den 12. september. Desuden skal det også drøftes om datoen for optællingen skal flyttes for at sikre, at alle stemmesedlerne kan nå at komme retur. Dertil kommer, at Seniorrådet har flere spørgsmål, som de ønsker at få afklaret med valgudvalget.
Andet
Der er kommet svar fra Seniorrådets nuværende suppleanter og ingen af de to genopstiller. Seniorrådet er blevet bekendt med, at flere ældre ikke ved, at der er et Seniorråd i Hedensted Kommune.
Orienteringen taget til efterretning.
Der gives orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Fordeling af seminarer til DANSKE ÆLDRERÅDS ældrepolitiske konference den 24. oktober i Vingsted Centret ser ud som følgende:
Anker Andersen:
Seminar nr. 7. "Udvikling af det nære sundhedsvæsen"
Seminar nr. 8. "Sunde Seniorer - meningsfuld, motiverende aktivitet for hjerne og krop"
Solveig Petersen:
Seminar nr. 5. "Bevar sociale funktionsevner - og bevar livsglæde og et godt helbred"
Seminar nr. 8. "Sunde Seniorer - meningsfuld, motiverende aktivitet for hjerne og krop"
Elin Kristensen:
Seminar nr. 1. "Kend din krop - når den ældes"
Seminar nr. 2. "LÆR AT TACKLE - hverdagen, et liv med problemer eller sygdom m.m."
Minna Olesen:
Seminar nr. 2. "LÆR AT TACKLE - hverdagen, et liv med problemer eller sygdom m.m."
Seminar nr. 6. "Livshistorier - En vej til nærværende samtaler, mening og fællesskabsfølelse"
Jens Peter Rasmussen:
Seminar nr. 3. "Mand dig op - Det er vigtigt at nå de svære mænd!"
Seminar nr. 4. "Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse"
Kirsten Blume Schmidt:
Seminar nr. 4. "Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse"
Seminar nr. 5. "Bevar sociale funktionsevner - og bevar livsglæde og et godt helbred"
Der blev givet tilbagemelding fra formands-/næstformandsmødet i Viborg den 28. august, hvor der blandt andet var fokus på den ældre medicinske patient samt løsning af kompleks sygepleje i kommunerne.
Orienteringen taget til efterretning.
Elin Kristensen orienterede om, at hun deltager i et netværk for selvmordsramte, hvor fokus er på ældre efterladte efter selvmord. Det er et forskningsprojekt med støtte fra Velux Fonden. Der kommer en orientering ud senere.
Solveig Petersen ville høre om andre kunne være interesseret i at læse bogen som Seniorrådet fik i forbindelse med deres besøg på Kallerupvej. Bogen er skrevet af den tidligere leder af Kallerupvej - Ulla Thomsen. Derudover fortalte hun, at demenscaféerne fra Juelsminde og Løsning havde været på udflugt, hvor både demente, pårørende og frivillige havde haft en rigtig dejlig dag.
Ole Flemming Lyse orienterede om, at han ikke genopstiller til Seniorrådet.
Lillian Andersen orienterede om, at der har været afholdt sommerfest for beboere, pårørende og frivillige på Møllebo Plejecenter i Rask Mølle. Flere steder var op til fire generationer samlet og det var fantastisk at se, at hele sansehaven bag Møllebo var fyldt med glade mennesker.
Næste møde onsdag den 4. oktober 2017
Det besluttes at følgende emner skal drøftes på mødet den 4. oktober 2017:
Ingen bemærkninger.