Godkendelse af dagsordenen for den 7. februar 2018.
Godkendt uden bemærkninger.
Godkendelse af referatet fra den 10. januar 2018.
Godkendt uden bemærkninger.
Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
Desuden har Seniorrådet følgende input, som de ønsker en drøftelse af i forhold til en bedre ældreomsorg:
at | orienteringen samt drøftelsen tages til efterretning. |
Status på genindlæggelser
Antallet af genindlæggelser er nedbragt, hvilket er positivt. Reduktionen skyldes i høj grad brugen af TOBS og triagering, idet personalet hurtigere er opmærksomme på ændringer i borgerens tilstand. Nedbringelse af genindlæggelser er et kardinalpunkt, der også i høj grad skal arbejdes med fremadrettet. Det er også et område, der er meget fokus på fra Sundheds- og Ældreministeriets side. Det besluttes at sætte genindlæggelser på som tema på et senere seniorrådsmøde.
Status på klippekort på plejecentrene
Emnet sættes på som punkt på et møde, hvor områdeleder Dorthe Kjær Iversen har mulighed for at komme og giver en status på ordningen. Derudover vil Seniorrådet gerne have en orientering om praksis omkring ordningen samt en oversigt over fordelingen af pengene.
Status på forventelige puljer på ældreområdet
På nuværende tidspunkt er der en del puljer, der kan søges. I Social Omsorg kigges der på de forskellig puljer og det vurderes, hvilke det vil give mening at søge, da det også kræver en del arbejde at søge puljer.
Social Omsorg har tidligere søgt om midler til praksisnært kompetenceløft indenfor demensområdet, men fik afslag. Nu kan kommuner, regioner og almen praksis igen søge penge fra den nationale demenshandlingsplan til at give frontmedarbejdere et praksisnært kompetenceløft, og denne pulje er søgt. Der er ansøgningsfrist den 26. marts 2018.
Der kigges også på puljer inden for rehabilitering samt kostområdet.
Seniorrådet gør opmærksom på, at nogle kommuner benytter sig af en fundraiser, som udelukkende beskæftiger sig med at søge midler hjem til diverse projekter i den pågældende kommune. Udfordringerne ved denne metode kan være, at det kan være svært at sikre en effekt samt en varig finanisering, hvormed det risikeres, at velfungerende projekter tabes på gulvet.
Status på omorganiseringen i Social Omsorg
Omorganiseringen fra en distrikts- til funktionsinddelt organisation er på plads og kører godt. Der har været afholdt individuelle samtaler med alle lederne, hvor de selv har kunnet byde ind med, hvor de så sig selv i den nye organisation. Hver enkelt stilling har været drøftet individuelt for at få den besat bedst muligt. Selve processen har startet en dominoeffekt, for når en leder byder ind og flyttes, efterlader det en stilling, som skal besættes. På nuværende tidspunkt er der følgende vakante stillinger, som på sigt skal besættes:
Status på Cura
Overordnet kører det godt med det nye omsorgssystem. Ved implementering af nye systemer vil der altid være små bump på vejen, men disse håndteres af Cura –support, når de opstår. På nuværende tidspunkt er der udfordringer med Cura Plan – i forhold til samkøring med de tildelte pakker.
Seniorrådet spørger ind til, hvad og hvordan borgerne er blevet orienteret om overgangen samt ændringen fra enkeltydelser til pakker. Her har der været særlige opmærksomhedspunkter, og alle borgere er pr. brev blevet orienteret om overgangen til Cura, samt hvordan de skal forholde sig, såfremt de ikke modtager den hjælp de plejer. Desuden er der orienteret om, hvilken betydning overgangen fra enkeltydelser til pakker har. Herunder at borgeren nu selv kan være med til at bestemme, hvad vedkommende gerne vil have hjælp til i hjemmet.
Desuden er der sendt brev ud til de borgere, som modtager hjælp i forhold til indkøb. Borgerne er orienteret om, at medarbejderne ikke længere tager fysisk ud og køber inde for borgerne. Medarbejderne fortsætter med at hjælpe borgerne med at bestille online eller er behjælpelige med at ringe og bestille varer hos købmanden.
Derudover er der borgere, som selv varetager indkøbene, men får betalt fragten af kommunen. Disse borgere adviseres pr. brev om, at kommunen pr. 1. marts 2018 stopper med at betale fragten.
I forbindelse med drøftelsen om overgangen fra enkelt ydelser til pakker er Seniorrådet interesseret i at vide, hvordan revisiteringen kommer til at foregå. Det revisiteres til pakker:
Pakke 1 = 20 minutter
Pakke 2 = 40 minutter
I forholdt til pakkerne vil der være mulighed for at gå uden for rammen ud fra en konkret individuel vurdering. Revisitering kommer til at ske i løbet af 2018.
Bemanding på plejecentrene i weekenderne
Seniorrådet spørger, om der kan bruges midler fra nogle af puljerne med henblik på at øge bemandingen på plejecentrene i weekenden. Her er det meget op til den enkelte områdeleder at disponere og vurdere, hvornår det synes mest hensigtsmæssigt, at medarbejderne er på arbejde. Seniorrådet påpeger, at der kan være behov for ekstra medarbejdere i weekenden, da der er mange, der udskrives fra sygehusene op til weekenden.
Der er en erkendelse af, at der kan være nogle udfordringer, hvis der udskrives til eget hjem, og der skal bruges hjælpemidler op til en weekend. Der forefindes hensigtserklæringer i forhold til udskrivelser fra sygehusene, hvori der står, at der skal varsles 2 dage før, såfremt der udskrives til eget hjem op til en weekend, men det kan ikke altid lade sig gøre i praksis.
Desuden oplyser Seniorrådet, at det på nogle af plejecentrene ofte er vikarer, der dækker weekenderne.
Er der brug for flere nattevagter?
På nogle plejecentre er der to nattevagter og andre steder er der en samt en i springerfunktion. Vedhæftes ses bilaget vedrørende nattevagtsfunktionen på kommunens plejecentre.
På den anden side af sommerferien overvejes det, om der skal foretages en stikprøveundersøgelse, hvor nattevagterne over en given periode noterer antallet af gange, hvor der er behov for to medarbejdere. Dette kan give en indikation om, hvornår og i hvilke situationer der kan være brug for to nattevagter.
Chefen for Social Omsorg forslår, at Seniorrådet overvejer, om de kunne være interesseret i, at der på deres møder arbejdes med en form for tema. Ved at tage udgangspunkt i et specifikt tema, vil medarbejdere fra driften kunne komme og fortælle mere dybdegående om et område, så der skabes en større forståelse af sammenhængene. Et tema kunne eksempelvis være, hvordan en plejehjem fungerer. Herunder hvordan fungerer samspillet mellem centrene, daghjemmene og de åbne aktiviteter. Hvordan er rekrutteringssituationen med videre. Det samme kunne gøre sig gældende for sundhedsområdet. Seniorrådet synes godt om forslaget og der arbejdes videre med idéen.
Der var udvalgsmøde for Social Omsorg mandag den 5. februar 2018, hvor udvalget blev præsenteret for de emner, som Seniorrådet gerne vil drøfte med dem på fællesmødet den 5. marts 2018. Udvalget vil gerne gøre noget særligt ud af pårørendepolitikken, og de vil gerne sammen med Seniorrådet lave en fælles pårørendepolitik for seniorområdet. Følgende emner drøftes på fællesmødet med udvalget for Social Omsorg:
Fællesmødet afholdes mandag den 5. marts fra kl. 16.00 -17.00 på Hedensted Rådhus i mødelokale 2. Der er afsat en time til fællesmødet.
Orientering taget til efterretning.
Formanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Mulige emner som ønskes drøftet med Udvalget for Social Omsorg i forbindelse med fællesmødet den 5. marts 2018.
Følgende emner besluttes drøftet med Udvalget for Social Omsorg:
Status på programmet for Seniorrådets temadag den 20. februar 2018. Mødet afholdes på Løsning Plejecenter fra kl. 09.00 til 16.00
Følgende emner blev foreslået tilføjet til den foreløbige dagsorden:
Seniorrådets vedtægter
Seniorrådets indstilling til vedtægtsændringer blev den 5. februar 2018 behandlet i Udvalget for Social Omsorg. Udvalget anbefaler, at de nye vedtægter for Seniorrådet godkendes af Byrådet og indstiller vedtægtsændringer til godkendelse i Byrådet.
Publikationerne: "Afrapportering fra Sundheds- og Ældreministeriets og KL's arbejde om forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen" samt "Sundhed hvor du er - opfølgning på udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - Sundheds- og ældreministeriet dec. 2017"
Næstformanden redegjorde for publikationerne. Vedhæftet findes et kort sammendrag af publikationerne.
Orienteringen taget til efterretning.
Der orienteres om oplægget til pårørendepolitikken på seniorområdet. Siden Seniorrådet påbegyndte arbejdet med pårørendepolitikken, er der sket det, at pårørendepolitikken, skal indskrives i værdighedspolitikken, når den er godkendt. Dette skal ske i henhold til den nye lovgivning.
Seniorrådet skal drøfte det fremadrettede arbejde i forhold til pårørendepolitikken.
Arbejdsgruppe i det tidligere Seniorråd har udarbejdet et oplæg til en pårørendepolitik på seniorområdet. Gruppen har i deres arbejde skelet til andre kommuner med en pårørendepolitik samt charteret fra Ældresagen og Pårørende i Danmark. Hedensted Kommunes pårørendepolitik er både til pårørende, der har familiemedlemmer på plejecentre, daghjem samt pårørende til hjemmeboende. Med etablering af en pårørendepolitik er det vigtigt at være opmærksom på, at borgerne i langt de fleste tilfælde er selvbestemmende i forhold til deres egen situation, og at de pårørende skal fungere som pårørende, og ikke som værger.
I forhold til selve processen omkring udfærdigelsen af pårørendepolitikken er Seniorrådet enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at få etableret et dialogmøde, hvor Seniorrådet kan drøfte pårørendepolitikken, sammen med politikerne fra udvalget for Social Omsorg, inden den færdiggøres. Derudover ønsker Seniorrådet også at inddrage bruger-/pårørenderådene på kommunens plejecentre.
Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal formulere en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet.
Et flertal i Folketinget vedtog den 23. februar 2016 et lovforslag, fremsat af sundheds- og ældreministeren, som forpligter kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune til at vedtage en værdighedspolitik inden for det første år i den kommunale valgperiode. Loven trådte i kraft den 1. marts 2016.
Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en mere værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes til borgere over folkepensionsalderen. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum forholde sig til, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af ældre:
Den første værdighedspolitik skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016 og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen vedtager herefter en ny værdighedspolitik i det første år af hver kommunal valgperiode gældende for de efterfølgende fire år.
Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen
I medfør af § 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved lov nr. 171 af 27. februar 2016, fastsættes:
Værdighedspolitikker
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.
Stk. 2. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.
§ 2. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:
1) Livskvalitet.
2) Selvbestemmelse.
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
4) Mad og ernæring.
5) En værdig død.
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen.
Stk. 2. Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Ikrafttrædelse
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2016.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Det skal klarlægges, om Seniorrådet har fundet de respondenter, som skal indgå i de gruppeinterviews, der skal være med til at undersøge fremtidens boligbehov for ældre i Hedensted Kommune. Det er vigtigt, at respondentens navn, telefonnummer og e-mail tydeligt fremgår, da det er de oplysninger HR og Analyse skal bruge, når de skal i kontakt med respondenterne.
Da punktet var på dagsordenen den 13. december 2017 fordelte seniorrådets daværende medlemmer opgaven med at finde mulige respondenter i mellem sig. Fordelingen blev som følgende:
Den 11. september 2017 deltog Thomas Frank - leder af HR og Analyse" i Seniorrådsmødet, hvor han orienterede om, at der er iværksat en analyse af ældreboligområdet. Det blev aftalt, at medlemmerne af Seniorrådet skulle undersøge om de kunne identificere respondenter, som kunne deltage i gruppeinterviews.
Der er igangsat en analyse, der undersøger behovet for boliger til ældre i Hedensted Kommune i fremtiden. På den baggrund og med afsæt i det eksisterende boligudbud til ældre i Hedensted Kommune, skal analysen vurdere behovet for nye boliger til ældre i Hedensted Kommune for at afdække det forventede fremtidige behov. Analysen udarbejdes for at kunne være grundlaget for en politisk drøftelse af, hvorvidt Hedensted Kommune har de forskellige typer af boliger, som nutidens og fremtidens ældre efterspørger. I behovsafdækningen skal analysen ligeledes arbejde ud fra et ønske om at understøtte de ældre borgeres mulighed og evne for at klare sig selv så lang tid så muligt.
I forlængelse af udvalgets behandling af emnet på mødet den 11. september 2017, ønskes det via interviews at afdække en række ældre borgeres boligbehov og perspektiver/holdninger til boliger til ældre.
For at dække kommunen geografisk, ønskes der tre grupper til interview med fem personer i hver gruppe fordelt som følger med en person fra hver by:
Vest:
Tørring
Rask Mølle
Uldum
Lindved
Korning
Midt:
Hedensted
Løsning
Daugaard
Stenderup
Øster Snede
Øst:
Stouby
Juelsminde
Rårup
Glud
Barrit
Vi søger personer, der er omkring 65 år og bor i privat bolig (altså ikke i plejebolig eller ældrebolig).
Der anmodes om Seniorrådets hjælp til at identificere de i alt 15 personer, som skal indgå i de tre interviews.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Seniorrådets medlemmer meldte tilbage med navne, telefonnumre og e-mails på respondenter, som gerne vil deltage i analysen. Der mangler forsat respondenter fra flere byer. Oplysningerne på disse fremsendes til Seniorrådets sekretær senest den 9. februar 2018. Sekretæren samler oplysningerne og videresender til Thomas Frank - leder af HR & Analyse.
Orienteringen taget til efterretning.
Der ønskes en generel drøftelse af Seniorrådets referater, herunder:
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Det besluttes at drøfte Seniorrådets referater på temadagen den 20. februar 2018.
Drøftelsen taget til efterretning.
Der gives orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Kandidater til Ældrerådenes Hæderspris 2018
På nuværende tidspunkt har Seniorrådet ikke nogen specifik kandidat, men det kan eventuel drøftes på temadagen den 20. marts 2018. Sidste frist for at indstille en kandidat til ældrerådenes ældrepris er den 9. marts 2018.
Danske Ældreråd har udsendt invitation til repræsentantskabsmøde mandag den 7. maj på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Ved repræsentantskabsmødet er der to fra Seniorrådet, der har mulighed for at deltage, og det er de to, der er stemmeberettiget. Sidste år var det formand samt næstformand, der deltog. Dagen efter repræsentantskabsmødet afholder Danske Ældreråd samme sted en ældrepolitisk, landsdækkende konference, hvor temaet er "Har vi et værdigt samfund at blive ældre i? - en konference om etik, prioriteringer og økonomi i ældrepolitikken – nationalt og lokalt". Sidste tilmeldingsfrist er den 26.03.2018.
Orienteringen taget til efterretning.
Udsat til næste møde.
Næste møde afholdes onsdag den 7. marts 2018.
Formanden for Seniorrådet orienterede om, at Regionsældrerådet ønsker, at der kommer en ensretning af valg til ældrerådene, og det er fremmødevalg.
Medlemmerne i det nye Seniorråd blev på deres første møde enige om, at de gerne vil rundt og besøge de forskellige plejecentre og de forskellige afdelinger, som servicerer de borgere, der er i kontakt med Social Omsorg. I forbindelse med dagens seniorrådsmøde får Seniorrådet en rundvisning og introduktion til Sundhedshuset i Hedensted Kommune. Rundvisningen forløber som følgende:
Kl. 11.15: Staben i Social Omsorg - rundvisning og information ved leder af Staben Hanne Runge Graversen
Kl. 11.30: Træningsafdelingen - rundvisning og information ved fysioterapeut Anne Hjort Sørensen
Kl. 11.45: Sundhed og rehabilitering - rundvisning og information ved sundhedskonsulent Karin Iversen
Der afsættes ca. 15 min. til hver afdeling.
Orienteringerne taget til efterretning.