I følge Fritidsudvalgets forretningsorden skal udvalget på det første møde vælge en næstformand.
I følge Fritidsudvalgets forretningsorden skal udvalget på det første møde vælge en næstformand.
Valg af næstformand ledes af formanden for Fritidsudvalget og valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1 i Styrelsesloven.
Til orientering vedhæftes Fritidsudvalgets vedtægter og forretningsorden.
Folkeoplysningsloven
at | der vælges en næstformand. |
Kim Lunddorf er valgt som næstformand for Fritidsudvalget.
Fritidsudvalget skal drøfte foreningernes deltagelse i velkomsttilbud til nytilflyttere.
Tidligere har Hedensted Kommune sendt en velkomstpakke til alle nye tilflyttere, som indeholder forskellige tilbud til lokale virksomheder. Velkomstpakken er sendt via E-boks. Evalueringer viser, at pakken ikke har særlig stor værdi hos modtageren.
Som kommune vil vi gerne fortælle dem om det fællesskab, som man kan være en del af i lokalområderne og her spiller foreningslivet en særlig rolle, både i forhold til det daglige liv, men også som en god måde, hvorpå nye borgere kan blive integreret.
En ide kunne være at tilbyde nye tilflyttere et særligt medlemskab i foreningerne det første halve til hele år og som vi som kommune kan sende ud til nye tilflyttere. Dermed får både foreningerne synlighed og mulighed for nye medlemmer og frivillige, men vi sikrer også sammen, at nye borgere i Hedensted Kommune hurtigere bliver en del af fællesskabet.
Brandingkonsulent Kasper Arlund deltager i punktet.
at | Fritidsudvalget drøfter foreningernes deltagelse i velkomsttilbud til nytilflyttere. |
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder videre med et oplæg til næste møde i Fritidsudvalget. Arbejdsgruppen består af Kim Lunddorf, Thomas Dalgaard og Kasper Arlund.
Mødekalender er vedhæftet.
Udviklingspuljens kriterier er vedhæftet.
Oversigt over Fritidsudvalgets medlemmer er vedhæftet.
Fritidsudvalget udpeger suppleanter, hvor der ved valget ikke er fundet en suppleant i en kategori.
Fra og med april mødet opfordres udvalgets medlemmer til at bidrage med eventuelt nyt fra de områder, som de er valgt til at repræsenterer.
Ligeledes bedes udvalgets medlemmer tænke over, hvilke ønsker de har til udvalgets arbejde.
Award-arrangementet den 22.3.2018
Uldum Fællesråd har fået forlænget fristen for anvendelse af tilskud til projekt "Bevægelse, leg og kultur i Uldum" til den 31.12.2018.
Afslag til privat dagplejer, der har søgt om tilskud fra udviklingspuljen.
Der vil muligvis være en fotograf til stede med henblik på fotografering af udvalgets medlemmer.
Lokation og tidspunkt for mødet den 10.4.2018 aftales.
Fritidsudvalget skal drøfte nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til retningslinjer for tilskudsgivende spejderaktiviteter
På dialogmødet med spejderforeningerne i november 2017 drøftede vi, at det både for foreningerne og administrationen kan være svært at vide, hvilke spejderaktiviteter, der er tilskudsberetttigede. Med spejderforeningernes fokus på fællesskab er det f.eks. sådan, at de sekundære aktiviteter som en idrætsforening afholder for at skabe sammenhold og fællesskab blandt deltagerne, betragtes som de primære aktiviteter i spejderforeningerne. Derfor ønsker begge parter, at der udarbejdes nogle retningslinjer, som kan hjælpe spejderforeningerne i deres udvikling af nye aktiviteter og samtidig sikrer mulighed for tilskud.
Derfor ønsker vi at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fritidsudvalget, spejderforeninger og administrationen. Det skal tilstræbes at forskellige typer af spejderforeninger bidrager til retningslinjerne, således de tilgodeser de forskellige vilkår, som foreningerne har. Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde et forslag til retningslinjer for tilskudsgivende spejderaktiviteter, som præsenteres for og godkendes af Fritidsudvalget. Forslaget skal bygge på gældende lovgivning og sikre, at vilkårene er ens for alle spejderforeninger og at alle er bekendte med retningslinjerne.
Retningslinjerne skal som udgangspunkt indeholde:
Arbejdsgruppen nedsættes efter udvalgsmødet og forventes at præsentere forslaget til retningslinjer på Fritidsudvalgets møde d. 14. august 2018.
Deltagere til arbejdsgruppen rekrutteres gennem en e-mail til alle spejderforeningerne, opslag på Facebook og som en del af FritidsINFO.
at | Fritidsudvalget tager stilling til nedsættelse af arbejdsgruppen samt arbejdsgrundlaget for arbejdsgruppen. |
Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Kim Lunddorf, Jørgen Mikkelsen, Liselotte Hillestrøm, Teresa Egballe, Thomas Dalgaard, Inger Slumstrup samt deltagere fra spejderforeningerne.
Der skal tages stilling til ansøgning fra Juelsminde Kirkekor v/Tom Laursen, der søger om tilskud til en planlagt koncertturne i foråret 2018 til Sydslesvig.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via fritidsudvalgets udviklingspulje.
Juelsminde Kirkekor har ca. 65 medlemmer. Koret ledes af organist Annelise Frederiksen, og de medvirker hvert år i 10 - 12 koncerter både i kirkelige sammenhænge og ved forskellige offentlige eller social arrangementer.
Koret er organiseret i et forenings lignende fællesskab uden egentlige vedtægter. Et forpligtende fællesskab, hvor alle byder ind med hver deres kompetencer. Indtægterne er sparsomme, og der betales ikke kontingent for at være medlem af koret. I forbindelse med koncerter uden for det nære lokalområde opkræver koret et honorar på 1.000 kr.
Koret har planlagt en koncertturne i foråret 2018 til Sydslesvig, hvor en række kirker og danske institutioner skal besøges. Det samlede budget for denne turne er på ca. 110.000 kr. og egenbetalingen er på ca. 35.000 kr. Udover udgifter til gennemførelse af turneen har koret også behov for en opgradering af det tekniske udstyr. Dertil skal der bruges ca. 15.000 kr. Når det endelige program foreligger, vil ansøgeren kunne fremlægge et mere specificeret budget.
Juelsminde Kirkekor søger om et tilskud fra udviklingspuljen i forbindelse med koncertturneen til Sydslesvig.
Beslutningen meddeles til Juelsminde Kirkekor v/Tom Laursen
Folkeoplysningsloven
at | ansøgningen drøftes. |
Fritidsudvalget drøftede ansøgningen og besluttede at indhente yderligere oplysninger om det tekniske udstyr, herunder om udstyret er flytbart, således at det eventuelt kan indgå i Hedensted Kommunes grejbank. Herudover ønsker Fritidsudvalget en ansøgning på den officielle blanket.
Der skal tages stilling til ansøgning fra Ølsted Lokalråd, der søger om dækning af udgifter i forbindelse med udfærdigelse af skitseprojekt til Foreningernes hus i Ølsted.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Ølsted Lokalråd søger om dækning af udgifter til det udarbejdede skitseprojekt til Foreningernes hus i Ølsted.
Idéen om opførelse af et fælles foreningshus i Ølsted udspringer af KFUM spejdernes ønsker om et nyt spejderhus, idet det eksisterende er nedslidt. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som var i dialog med foreninger og institutioner, og konklusionen blev derefter at et nyt fælles foreningshus vil gavne lokalsamfundet og give byen et betydeligt løft. Foreningshuset skal indeholde lokaler til de allerede etablerede foreninger, men samtidig indeholde en række centerfunktioner til glæde og gavn for skole, SFO, børnehave og det øvrige foreningsliv. Huset skal opføres som en sammenbygning til den eksisterende hal, hvor skolen, Ølsted U&GF og bordtennisklubben i dag har lokaler.
Der er indsendt skitseforslag fra arkitektfirmaet Kloden samt kopi af faktura. Der søges om 28.750 kr. fra udviklingspuljen, hvilket svarer til den medsendte faktura.
Beslutningen meddeles til Ølsted Lokalråd v/Piet Sørensen.
Folkeoplysningsloven.
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges et tilskud på 15.000 kr.
Der skal tages stilling til ansøgning fra Tørring Idrætsforening, der søger om tilskud til afviklingen af et Esports event.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Tørring IF vil i samarbejde med Hedensted Bibliotekerne arrangere et stort E-sports event i Gudenåhallen i weekenden den 6. - 8. april 2018. Formålet er, at give forældrene indsigt i og kendskab til e-sporten, samt at understøtte en aktivitet, der medvirker til at fremme nye fællesskaber, trivsel og tidssvarend muligheder for børn og unge. Arrangementet kan også danne grundlag for etablering af et e-sports tilbud i Hedensted Kommune, idet foreningen ønsker at starte en e-sports afdeling efter skolernes sommerferie.
Det planlagte E-sports event har et budget med indtægter på 29.000 kr. fra deltagerbetaling, og udgifter på 48.500 kr. til support fra Ikast/Brande E-sport, leje af playstations, netværksudstyr, annoncering og præmier m.v. Der søges om et tilskud fra udviklingspuljen på 19.500 kr. til arrangementet.
Beslutningen meddeles til Tørring IF, v/Chris Larsen
Folkeoplysningsloven
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges et tilskud på 10.000 kr.
Der skal tages stilling til ansøgning fra KFUM og KFUK i Hedensted-Løsning, der søger om tilskud til opstart af en Kreativ pigeklub.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
KFUM og KFUK i Hedensted-Løsning starter en Kreativ pigeklub den 5.3.2018. Klubben er for piger i alderen 11 - 15 år, og aktiviteterne vil forgå på Kastaniehøj i Hedensted. Der vil være frivillige, som deltager i aktiviteterne og hjælper med inspiration og undervisning i syning, strikning, hækling, maling, filtning, tegning og meget mere.
Formålet er også at have nogle gode og hyggelige timer sammen, hvor det sociale netværk styrkes og kompetencer opbygges. Deltagerne vil også synge sammen og høre om kristendommen, på en måde som er relevant for dem og deres liv. Pigerne vil betale 10 kr. pr. gang til materialer. Målgruppen er piger i Hedensted og omegn, som ikke tiltrækkes af sport. Piger som måske har et spinkelt netværk og gavn af at snakke med en voksen frivillig. Der er søgt om tilskud fra Y'mens klubben, hvorfra der endnu ikke er svar.
Der søges om 19.900 kr. til indkøb af symaskiner, overlocker, inventar, møbler og materialer.
Beslutningen meddeles til KFUM og KFUK Hedensted-Løsning v/Susanne Dideriksen
Folkeoplysningsloven
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges et tilskud på 10.000 kr.
Torben Lindskjold deltog ikke i behandling af dette punkt.
Der skal tages stilling til ansøgning fra Kunstnernetværket i Hedensted Kommune, der søger om tilskud til udstilling 2018.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Kunstnernetværket i Hedensted Kommune har i 2018 5 års jubilæum, og det ønsker man at markere på udstillingen den 17. og 18. marts 2018 i Stouby Multihus. Det gøres bl.a. ved at udvide den musikalske underholdning samt ved at invitere til fernisering om lørdagen. Gæsterne vil blive budt på et glas og lidt sødt samt en intim koncert med Louise Juul.
Senere vil Louise Juul give koncert for alle besøgende og søndag kommer Ølsted Gospelkor og Juelsminde Kirkes Voksenkor og underholder.
Besøgstallet til kunstudstillingerne er stigende og det viser, at der er stor opbakning til den årlige tilbagevendende begivenhed. Der er forespurgt på Det Fælles Landdistrikts pulje til lokale kulturelle arrangementer, hvorfra man mener, at henvendelsen hører til under udviklingspuljens kriterier.
Der søges om et tilskud på 15.500 kr. til kunstudstilling 2018.
Beslutningen meddeles til Kunstnernetværket v/Karen Eskildsen
Folkeoplysningsloven
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges et tilskud på 15.500 kr.