Gå til hovedindhold

Hjælpemidler til stemmeafgivning

Se hvilke hjælpemidler der er til rådighed ved stemmeafgivning i Hedensted Kommune

Indhold

    Hjælpemidler til brevstemmeafgivning

    Lup, hæve/sænkebord og sorte filtpenne findes, de steder i kommunen, hvor du kan brevstemme.

    Hjælpemidler på alle afstemningssteder i Hedensted Kommune

    Lup og sorte filtpenne er til rådighed i handicapvenlige stemmebokse på alle valgsteder i Hedensted Kommune.
    Transportable stemmeurner er ligeledes til rådighed, i det tilfælde en borger på grund af manglende førlighed ikke kan gå ind på afstemningsstedet, nærmere information herom fås på afstemningsstedet.

    Ekstra hjælpemidler på tre afstemningssteder i kommunen

    Udover ovennævnte er der hæve-/sænkeborde på afstemningsstederne i Juelsminde, Tørring og i Hedensted. Er det ikke dit afstemningssted, kan du søge om at stemme på et af de tre afstemningssteder.

    Vælg et mere handicapvenligt afstemningssted, når du skal stemme

    Har du svært ved at komme ind på dit valgsted på grund af et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme ved et andet mere handicaptilgængeligt afstemningssted.