Gå til hovedindhold

Tillæg 58 til Hedensted Kommunes spildevandsplan, Ledningstracé til ny spildevandsledning fra Løsning til Hedensted Syd.

Offentlig bekendtgjort den 9. september 2025.

Indhold

    Den 27. august 2025 blev forslag til tillæg 58 til spildevandsplanen politisk behandlet og godkendt at sende i 8 ugers høring. Forslag til tillæg 58 til spildevandsplanen omhandler ledningstracé til ny spildevandsledning fra Løsning vest om Hedensted til Hedensted Syd.

    Se tillæg 58

    Offentlig fremlæggelse

    Forslag 58 til spildevandsplanen offentliggøres og fremlægges i henhold til spildevandsbekendtgørelsens§ 8 i 8 ugers høring i perioden fra den 9. september 2025 til den 4. november 2025. Herefter vil tillægget blive administrativt eller politisk vedtaget.

    Eventuelle bemærkninger eller ændringsforslag skal sendes via mail til plan@hedensted.dk. Ellers kan de sendes pr. brev til Hedensted Kommune, Stationsparken 1, 7660 Tørring, så vi har det senest den 4. november 2025.

    Screening for miljøvurdering

    Der er foretaget en screening af tillæg 58 til spildevandsplanen. I screeningen er der vurderet, hvorvidt tillægget har en væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen viser, at miljøpåvirkningen fra dette spildevandstillæg ikke er væsentligt. Der er således ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingsloven.

    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen slutter den 7. oktober 2025.

    Se miljøscreeningsskema