Udvalget for Vækst & Fællesskab- Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Vækst & Fællesskab.
Udvalg: Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025
Mødedato: 2. september 2024 14:30
Mødested: Tørring
Sagsnr.: 01.02.00-P00-10-21
Beslutningstema
Udvalget for Vækst & Klima skal ud fra en status over planer og projekter i Plan beslutte, om de vil anbefale Kommunalbestyrelsen, at der skal ske en omprioritering af Plans resurser til andre planer end de hidtil igangsatte.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Prioritering af planer og projekter skete senest den 29. maj 2024, under punkt 82, hvor Kommunalbestyrelsen behandlede sagen "Prioritering af planer og projekter i Plan". Kommunalbestyrelsen besluttede følgende:
- at det allerede prioriterede boligområde i Glud ved Gludvej byttes med Søborgvej i stedet
- at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:
- Ændrede miljøklasser på Skiltemagervej i Hedensted - mindre revision af gældende lokalplan.
- Erhvervsområde nord for Gesagervej ved Daka - lokalplanlægning for et nyt biogasanlæg.
- Udvidelse af Snaptun Fisk - ændring eller ny lokalplan (eventuelt kommuneplantillæg).
- Udvidelse af KSM Kragelund - kræver lokalplan og kommuneplantillæg.
- Eventpark Danmark, Løsning - kræver lokalplan og kommuneplantillæg i forbindelse med en miljøgodkendelse.
- Erhvervsområde mellem Øster Snede og E45 - blandt andet et konkret projekt om en logistikvirksomhed ved Gesagervej og Lastas og erhvervsområde. Kræver lokalplan og kommuneplantillæg. Et samlet projekt af to forskellige ansøgninger.
- at bygherren for Kristinelundsvej i Ølsted undersøger, om der kan laves et tæt/lav projekt, inden projektet sættes på til igangsætning.
- Udvalget for Vækst & Klima behandlede ventelisten den 3. juni 2024, punkter punkt 67, med henblik på eventuel omprioritering eller igangsætning. Udvalget besluttede ikke at anbefale nye sager til prioritering, men i stedet at få en ny gennemgang af status på udvalgsmødet i september.
Der bliver efter politisk beslutning prioriteret planer i Plan hvert halve år, hvor cirka fem planer igangsættes. Næste prioritering vil være i november måned 2024.
Gældende prioriteringskrierier er:
Planønsker, der har første prioritet for igangsætning:
1. Ønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre "uvæsentligt" tillæg, prioriteres i følgende rækkefølge:
- Erhverv
- Offentlige institutioner
- Tekniske anlæg jævnfør klimahandlingsplanen
- Boliger
- Tekniske anlæg i øvrigt
- Andet
2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning (ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overenstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre § 17, stk. 4-udvalg, prioriteres i følgende rækkefølge):
- Erhverv
- Offentlige institutioner
- Tekniske anlæg jævnfør klimahandleplanen
- Boliger
- Tekniske anlæg i øvrigt
- Andet
3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning:
- Ønsker om "fornyelse" af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne.
Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realisisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
Ønsker til boliglokalplaner prioriteres internt efter effektivitetskriteriet:
- Flest boliger for indsatsen set i forhold til størrelsen på byen, der planlægges for.
Sagsfremstilling
Ventelisten per 16. august 2024 lyder på 25 sager fordelt således:
- Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 3 (4 i juni 2024)
- Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 10 (8 i juni 2024)
- Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 2 (5 i juni 2024)
- Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 4 (7 i juni 2024)
- Tekniske anlæg: 6 (8 i juni 2024)
Ventelisten kan ses på bilag 1 - Forespørgsler på planer i Plan.
Der er, udover de cirka fem planer, som bliver prioriteret af Kommunalbestyrelsen hvert halvår, i Plan afsæt ressourcer til to planer til VE-anlæg og to planer til køb og salg.
Forvaltningen i Hedensted Kommune har kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. Det betyder, at forvaltningen kan forventes at kunne gennemføre 20 lokalplanprocesser per år, når ansøger selv leverer et forsalg til lokalplan og de medfølgende tekniske undersøgelser.
Per 16. august 2024 er der prioriteret 30 lokalplanprocesser (31 i april 2024), hvoraf to er VE-anlæg og to er køb & salg. Af de 30 lokalplanprocesser er 19 lokalplanprocesser (15 i april 2024) i forhandlingsfasen. Se bilag 2 - prioriterede planer i Plan. Disse kan gå i gang med udarbejdelse af lokalplanen når de sidste ananlyser/redegørelser er på plads. Se bilag 3 - Beskrivelse af faserne i en lokalplanproces.
Kommunalbestyrelsen satte den 29. November 2023, under punkt 182, en lokalplanproces igang for et boligprojekt i St. Dalby. I de indledende undersøgelser har det vist sig, at en planlægning for det konkrete projekt i St. Dalby ikke kan lade sig gøre. Boligprojektet er ændret, således der kan ansøges om en landzonetilladelse.
Forvaltningen vuderer, at der ikke er kapacitet til at sætte flere planer i gang nu her, da Plans kapacitet er opbrugt. Sættes flere planer igang, vurderer forvaltningen, at der ikke vil være resurser til at skabe fremdrift i de enkelte planer, hvorfor produktionen af planer vil gå i stå.
Det er ikke muligt at omprioritere resurser internt i plan, da arbejdet med Kommuneplan 2025 skal afsluttes i indeværende valgperiode (se anden sag på samme dagsorden).
Kommunalbestyrelsen kan vælge at omprioritere planer, så planer der allerede er igangsat sættes på pause og erstattes af nye planer fra ventelisten.
Kommunikation
Beslutningen om prioritering meddeles ansøgere.
Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024
Indstilling
at Udvalget for Vækst & Klima beslutter, om de ønsker at anbefale Kommunalbestyrelsen at ændre prioriteringen af planer og projekter i plan.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen:
- at godkende sagen som indstillet,
- at lokalplan for Rådyrvej tages i sammenhæng med planlægningen af Rindbækvej 2 og 2a og
- at lokalplan for Grønbjerggård prioriteres i forbindelse med den halvårlige prioritering af planer til november 2024.
Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på Planstrategi 2023’s tematillæg, og beslutte om der skal ske en omfordeling af ressourcer fra udarbejdelse af tematillæg for natur og turisme samt tematillæg for erhverv til udarbejdelse af en samlet plan for Øster Snede.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger til og godkendte Planstrategi 2023.
- Den 21. juni 2023, under punkt 88, igangsatte Kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg for landsbyer.
- Den 28. februar 2024, under punkt 26, vedtog Kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg nr. 10 for boligudlæg i Hedensted Kommune.
- Den 8. april 2024, under punkt 40, drøftede Udvalget for Vækst & Klima den forestående kommuneplanrevision 2025, hvor en ny hovedstruktur med fokus på lokalområdernes udviklingsretning bliver central. Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
Sagsfremstilling
I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, hvilke emner der skal revideres i Hedensted Kommuneplan i indeværende kommunalbestyrelsesperiode. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skulle udarbejdes fire tematillæg samt en opsamlende kommuneplanrevision med en række mindre emner. Planstrategien kan ses i bilag 1.
Nærværende sag giver Kommunalbestyrelsen en status på de fire tematillæg. På samme møde under punktet ”Igangsætning af kommuneplanrevision 2025” får Kommunalbestyrelsen en status på den opsamlende kommuneplanrevision.
Status på de fire tematillæg
Boliger:
Tematillægget ”Kommuneplantillæg nr. 10 for boligudlæg” blev vedtaget i februar 2024. I tillægget udlægger Kommunalbestyrelsen kommuneplanrammer til boliger i mange af kommunens byzonebyer for at sikre, at Hedensted Kommune rummer muligheder for vækst og bosætning mange steder i kommunen. For fortsat at sikre dette, vil Kommunalbestyrelsen i den næstkommende kommunalbestyrelsesperiode kunne igangsætte et tilsvarende tematillæg.
Landsbyer:
Tematillægget ”Kommuneplantillæg for landsbyer” er under udarbejdelse. Tillægget skal gennem ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer i landzone samt ændringer af kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration understøtte landsbyvækst og –udvikling. Kommunalbestyrelsen skal behandle forslag til tillægget primo 2025.
For at lykkes med den ønskede landsbyudvikling vil Hedensted Kommune foruden kommuneplanlægning arbejde med andre indsatser. Kommunalbestyrelsen godkendte i maj 2023 kommissorie for Program for Landsbyudvikling, der har til formål at koordinere og sammentænke Hedensted Kommunes forskellige indsatser for landsbyudvikling. Tematillægget er en af indsatserne.
Tematillæggene for boliger og landsbyer er begge led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens strategier og politikker, herunder Kommunalbestyrelsens strategi 2022-2025 samt Hedensted Kommunes Bosætningsstrategi, Bosætning i balance.
Natur og turisme:
Kommunalbestyrelsen besluttede i planstrategien, at der skal udarbejdes et tematillæg for natur og turisme med underemner som turisme, landsbyturisme, kultur, klima, skovrejsning, grønt danmarkskort med videre.
- Underemnet turisme arbejdes der med i erhvervsafdelingen i Hedensted Kommune, som samarbejder med Destination Kystlandet om kommunens turismeudvikling.
- Der kan arbejdes med underemnet landsbyturisme i de lokalområder i kommunen, hvor der er turismepotentiale, og hvor lokalsamfundet ønsker det. I kommuneplanens nye hovedstruktur skal der fastsættes en udviklingsretning for hvert lokalområde og efterfølgende arbejdes med realisering. Her kan underemnet landsbyturisme være en del af et givent lokalområdes udviklingsretning. Hovedstrukturen er en del af den opsamlende kommuneplanrevision.
- Kommunalbestyrelsen har den 19. juni 2024, under punkt 104, godkendt Hedensted Kommunes Kulturstrategi, som følges op af et handlingskatalog. Underemnet kultur håndteres i den sammenhæng og kan i øvrigt blive tænkt ind i lokalområdernes udviklingsretninger i kommuneplanens hovedstruktur, såfremt det kan skabe mening i et givent lokalområde.
- Tekniske tilretninger af kommuneplanens udpegninger inden for natur, eksempelvis grønt danmarkskort og skovrejsning, samt implementering af emnet VE anlæg i kommuneplanen, håndteres i den opsamlende revision.
Kommunalbestyrelsens forskellige ønsker til underemner for tematillægget håndteres alle i andre sammenhænge som beskrevet ovenfor, og forvaltningen anbefaler derfor, at tematillægget ikke udarbejdes. Kommunalbestyrelsen har mulighed for på et senere tidspunkt at igangsætte et tematillæg for natur og turisme.
Erhverv:
Kommunalbestyrelsen besluttede i planstrategien, at der skal udarbejdes et tematillæg, som skal udlægge nye kommuneplanrammer til erhverv. Dette for at sikre den fortsatte udvikling af erhverv i hele kommunen og skabe rammerne for de mange virksomheder, som henvender sig med ønsker om at etablere sig inden for kommunegrænsen.
Siden planstrategiens vedtagelse er der kommet flere større ønsker ind, som Kommunalbestyrelsen har prioriteret at igangsætte som lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg. Forvaltningen har ikke kendskab til ønsker ud over de, der allerede arbejdes med.
Da ønsker til erhvervsudlæg i kommuneplanen for tiden håndteres i forbindelse med igangsatte lokalplaner, anbefaler forvaltningen, at tematillægget ikke udarbejdes.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for på et senere tidspunkt at igangsætte et tematillæg for erhverv.
Ressourcer til en samlet plan for Øster Snede
Kommuneplantillæg nr. 10 for boliger samt lokalplan 1188 for tæt-lav boligbyggeri ved Gesagervej i Øster Snede har vist, at det blandt andet på grund af støj- og lugtgener er vanskeligt at udlægge kommuneplanrammer til nye boligområder i Øster Snede-området.
Kommunalbestyrelsen har den 29. maj 2024, under punkt 82, drøftet behovet for udarbejdelsen af en samlet plan for Øster Snede, der forholder sig til trafikforhold, behovet for lejeboliger og mulighederne for udvikling af nye boligområder i Øster Snede-området.
Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en samlet plan for Øster Snede i stedet for udarbejdelse af tematillæg for natur og turisme samt tematillæg for erhverv
Lovgrundlag
Kommuneplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.
Indstilling
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. |
Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de vil igangsætte kommuneplanrevision 2025, herunder indhold og tidsplanfor kommuneplanrevisionen.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger til og godkendte Planstrategien.
- Den 8. april 2024, under punkt 40, drøftede Udvalget for Vækst & Klima den forestående kommuneplanrevision 2025. Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
- Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur). Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
Sagsfremstilling
Kommuneplanen er den øverste plan for kommunens fysiske udvikling de næste 12 år. Jævnfør Lov om planlægning skal kommuneplanen revideres hvert 4. år.
Hedensted Kommune arbejder med rullende kommuneplanlægning, som betyder, at der frem for en stor revision hvert fjerde år foretages en løbende revision. Den løbende revision består af tematillæg samt en opsamlende revision med mindre emner i sidste del af kommunalbestyrelsesperioden.
I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, hvilke emner der skal revideres i kommuneplanen i indeværende kommunalbestyrelsesperiode. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skulle udarbejdes fire tematillæg samt en opsamlende kommuneplanrevision med en række mindre emner. Planstrategi 2023 ses i bilag 1.
Nærværende sag giver Kommunalbestyrelsen en status på den opsamlende kommuneplanrevision 2025. På samme møde under punktet ”Status på Planstrategi 2023’s tematillæg” får Kommunalbestyrelsen en status på de fire tematillæg.
Kommuneplanen er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens strategier og politikker, herunder Kommunalbestyrelsens strategi 2022-2025, Bosætningsstrategien, Strategisk Energiplan 2023-2030 med videre.
Status på planstrategiens emner til den opsamlende revision
I Planstrategien har Kommunalbestyrelsen besluttet, at følgende emner skal revideres i den opsamlende kommuneplanrevision 2025:
- Fra byhierarki til bynetværk
- Kommuneplanrammer
- Klimatilpasning
- Kulturhistorisk bevaringsværdi
- Udpegning af risikovirksomhed
- Infrastruktur
- Detailhandel
- VE-anlæg
Forvaltningen anbefaler, at følgende af de ovenstående emner udgår som revisionsemner i kommuneplanrevision 2025:
- Klimatilpasning: Emnet afventer udarbejdelse af ny spildevandsplan. Når den ny spildevandsplan er vedtaget, kan emnet revideres. Emnet kan derfor tages op i forbindelse med næstkommende planstrategi, Planstrategi 2027.
- Infrastruktur: Emnet afventer sektorplanlægning på området, og kan blive revideret i fremtidig kommuneplanlægning, når sektorplanlægningen er på plads.
- Detailhandel: Emnet forventes at kunne blive behandlet i næstkommende kommuneplanrevision, Kommuneplan 2029.
Forvaltningen anbefaler, at de restende emner revideres på følgende måde i kommuneplanrevision 2025:
- Fra byhierarki til bynetværk: Kommuneplanens hovedstruktur skal have en ny opsætning, hvor fokus rettes mod kommunens forskellige lokalområder som del af et samlet netværk af byer og landsbyer. Her skal der beskrives en udviklingsretning for hvert lokalsamfund, der tager afsæt i områdernes særlige karakterer og kvaliteter. I udviklingsretningerne skal samarbejde mellem lokalsamfundene og omkringliggende byområder vægtes som et vigtigt parameter i den fremtidige udvikling.
- Kommuneplanrammer: Der vil ske tekniske rettelser i konkrete kommuneplanrammer, hvor der har vist sig at være et behov. Større ændringer af eksisterende kommuneplanrammer vil blive revideret i fremtidig kommuneplanlægning.
- Kulturhistorisk bevaringsværdi: Der har igennem årenes løb været nedrivninger af ejendomme og opførelse af nye. Revision af dette emne i kommuneplanrevision 2025 vil forholde sig til, om der er udpeget bevaringsværdige bygninger, som er revet ned. Derudover vil der også blive kigget på de lokalplaner, der er lavet i Hedensted Kommune og om nogle af dem indeholder udpegning af bevaringsværdige bygninger, som ikke er blevet registreret i kommuneplanen.
- VE-anlæg:Hedensted Kommune har vedtaget en ny strategisk energiplan, der skal implementeres i kommuneplanen. Den primære ændring vil ske i kommuneplanens retningslinjer, men kan også påvirke hovedstrukturen samt kommuneplanrammerne. VE-anlæg kan være solcelleanlæg, vindmøller, biogas, Power-to-X (PtX) med mere og en blanding af anlæg. Herudover udarbejdes der en landskabskarakteranalyse, der kan tages afsæt i i forhold til placering og indpasning af VE-anlæg i det åbne land.
- Udpegning af risikovirksomhed: Hedensted Kommune er ved at afklare om virksomheden på Aldumvej 1 i Hedensted er omfattet af risikobekendtgørelsen. Såfremt virksomheden er omfattet, skal den udpeges som risikovirksomhed i kommuneplanen.
- Overførsel af hele byer fra landzone til byzone: Kommunalbestyrelsen skal i oktober beslutte, om de vil overføre byerne Glud, Rårup, Bjerre, Stenderup og Aale fra landzone til byzone. De fem byer er i kommuneplanens bymønster udpeget som byer, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker reel byvækst. Reel byvækst er muligt i byzone. Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at byerne skal overføres til byzone, skal beslutningen indarbejdes i kommuneplanens hovedstruktur i forbindelse med revisionen.
Herudover vil forvaltningen revidere eventuelle andre emner på baggrund af lovændringer, som kan have betydning for kommuneplanen.
De dele af gældende kommuneplan, der ikke revideres i ovennævnte emner eller i tematillæggene, forventes genvedtaget.
Overordnet tidsplan for kommuneplanrevision 2025:
September 2024: Igangsætning af kommuneplanrevision 2025
Juni 2025: Vedtagelse af forslag til Kommuneplan 2025
Juli-august 2025: Otte ugers offentlig høring
September-oktober 2025: Behandling af høringssvar
December 2025: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025
Udvalget for Vækst & Klima vil løbende blive involveret i arbejdet med de forskellige revisionsemner, ligesom den samlede Kommunalbestyrelse vil blive involveret, såfremt der opstår behov for det.
Kommunikation
Kommuneplanrevision 2025 skal i otte ugers offentlig høring.
Lovgrundlag
Kommuneplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.
Indstilling
at Kommunalbestyrelsen igangsætter kommuneplanrevision 2025, og herunder godkender indhold og tidsplanfor kommuneplanrevisionen.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. |
Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes en planlægning for et konference- og aktivitetsområde ved Frederikslystvej i Løsning.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Den 3. juni 2024, under punkt 69, besluttede Udvalget for Vækst og Klima at indkalde idéer og forslag til planlægningen.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning fra Event Park Danmark om at udarbejde en planlægning for et konference- og aktivitetsområde ved Frederikslystvej i Løsning. Se udviklers ansøgning på bilag 1.
Ejeren har gennem mere end 20 år udviklet området med etablering af beplantning og outdoor-aktiviteter i privat regi, frem til 2019, hvor området blev åbnet for offentligheden ved etablering af oplevelsesvirksomheden Event Park Danmark. Virksomheden er i dag et aktivitets- og konferencecenter, hvor parkens aktiviteter er bygget op om forskellige outdoor-aktiviteter. Eventparken anvendes til møder, konferencer, firmafester, fejring af mærkedage og begivenheder, teambuilding med videre. Aktiviteterne er kun åbne for grupper og efter aftale. Store dele af området er åbent for offentligheden, og naboer bruger i dag området som park.
I de seneste år har eventparken haft et besøgstal på cirka 5.000 gæster årligt, og ønsket er i fremtiden at komme op på omkring 10.000 årlige gæster i parken.
Forvaltningen har vurderet, at virksomheden nu er af en karakter og omfang, der kræver udarbejdelse af et plangrundlag. Der skal desuden udarbejdes en miljøgodkendelse af virksomheden, der vil regulere virksomhedens drift.
Indledende debatfase
Før udarbejdelsen af planforslagene blev det besluttet at indkalde ideer og forslag i 14 dage. Der blev indledningsvis indkaldt idéer og forslag til planlægningen fra den 19. juni 2024 til den 3. juli 2024. Der kom ingen idéer, forslag eller bemærkninger til planlægningen.
Kommuneplantillæg
Planområdet er ikke omfattet af rammerne i Hedensted Kommuneplan 2021-2033. Der skal derfor sideløbende med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg.
Rammeområdet vil blive udlagt til konference- og aktivitetsområde, der vil blive fastholdt i landzone, med undtagelse af bygningerne til virksomheden. Området planlægges med en maksimal bebyggelsesprocent på 5%, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2.
Lokalplan
Det er nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for området, hvis det ønskede projekt skal realiseres.
Forvaltningen foreslår at udarbejde lokalplanen efter følgende overordnede retningslinjer:
- Der vil i planlægningen blive arbejdet med indretningen af området på baggrund af konkrete redegørelser som eksempelvis støj. Områdets karakter er beskrevet på bilag 1 i bygherres ansøgning.
- Området må anvendes til konference- og aktivitetsområde.
- Inddeling af området i delområder for forskellige aktivitetstyper for at sikre en fleksibel planlægning for virksomheden, der samtidigt tager hensyn til de mulige miljøpåvirkninger for omgivelserne som eksempelvis støj.
- Aktiviteterne indpasses i området mellem beplantning og søer, således det bevarer områdets karakter.
- Der vil blive arbejdet med byggefelter for den primære bebyggelse.
- Bygningshøjden må maksimalt være 8,5 meter.
- Området skal vejforsynes fra Frederikslystvej.
- Områdets karakter og størrelse gør, at området bør fastholdes i landzone, hvilket betyder, at nye byggerier eller aktiviteter vil skulle have en landzonetilladelse i hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen vil dermed give de overordnede rammer for virksomheden.
- Forholdene omkring forsyning skal undersøges nærmere i planlægningen.
På baggrund af flere forespørgsler om planlægning i det østlige Løsning ser forvaltningen flere problematikker, der bør ses på, blandt andet håndtering af vand og fremtidig infrastruktur. Problematikker uden for områderne, som der er forespørgsel på, kan ikke håndteres igennem disse. I forhold til vandhåndtering har Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2024, under punkt 83, igangsat undersøgelser af mulige løsninger til vandhåndtering og spildevandshåntering for et større område øst for jernbanen i Løsning.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikelnummer 4aa, 17a, 24a, 34a, 11d, 7e, 17e, 8f, 4h, 34h, 39h, 4i og 8l alle Stubberup By, Løsning, og udgør et areal på cirka 52 hektar. Planområdet ligger i landzone, nord for det østlige Løsning og er afgrænset af jernbanen mod vest, marker med spredte ejendomme mod nord og øst samt Frederikslystvej og Løsning mod syd.
Området fremstår i dag varieret med skovarealer, parkanlæg og grønne områder med både klippede græsarealer og vild natur samt flere vandhuller og en sø. Inden for området er også private haver i forbindelse med ejeren af områdets ejendomme.
Forsyning
Spildevand: Planområdet er i dag ikke omfattet af Hedensted Kommunes Spildevandsplan. Den fremtidige forsyning skal undersøges nærmere sammen med Hedensted Spildevandsselskab A/S og ansøger.
Regnvand: Overfladevand skal som udgangspunkt håndteres inden for lokalplanområdet og forholdende skal derfor undersøges nærmere i planlægningen.
Drikkevand: Området ligger i Løsning Vandværks forsyningsområde og forsynes med drikkevand herfra.
Varme: Planområdet grænser op til Løsning Fjernvarmes forsyningsområde.
Miljøvurdering
Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.
Beslutningsproces
Den kommende planlægning vil være af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 19. juni 2024 til den 3. juli 2024 ifølge planlovens § 23c.
Virksomheden har afholdt to møder for naboerne, hvor de har fortalt om deres udviklingstanker.
Planforslagene vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lovgrundlag
Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr 572 af 29. maj 2024, §23c.
Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1
Indstilling
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. |
Sagsnr.: 06.00.05-P16-4-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om tillæg 54 til spildevandsplanen, om tilpasning af spildevandsplanen til kommuneplanens rammer, skal endelig godkendes med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen.
Kommunalbestyrelsen skal godkende forvaltningens svar på de indkomne høringssvar, som fremgår af bilag 1.
Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevand A/S’ budget.
Historik
Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. juni 2024, under punkt 109, at sende forslag til tillæg 54 i offentlig høring. Forslaget har, i overensstemmelse hermed, været fremlagt i 8 ugers offentlig høring, som udløb den 15. august 2024.
Sagsfremstilling
Høringsperioden for tillæg 54 til spildevandsplanen er nu slut, og Hedensted kommune har modtaget 4 høringssvar i perioden.
Forvaltningens uddybende bemærkninger til høringssvarene kan ses i bilag 1, mens høringssvarene i deres originale form kan ses i bilag 2.
I nedenstående gengives hovedtrækkene i de enkelte høringssvar og det bemærkes, hvorvidt forvaltningen anbefaler, at høringssvaret medfører en ændring i tillæg 54 eller ej.
- Et høringssvar omhandler en præcisering af afgrænsningen mellem planlagt separatkloakeret opland og planlagt spildevandskloakeret opland i Stenderup. Her er der fra udviklers side ønske om at etablere privat fælles håndtering til regnvand, og det var afgrænsningen af, hvilket område dette skulle være gældende, som ønskes justeret.
Forvaltningen anbefaler at afgrænsningen tilrettes i det endelige tillæg.
- To høringssvar omhandler en bekymring for, at Torup bæk vil blive alt for belastet, når der planlægges med nye boliger, som får udledning til vandløbet. Der er både en bekymring for vandmængderne og for påvirkning fra miljøfremmede stoffer samt hvilken indflydelse, det vil have på dyr og planter i relation til vandløbet.
Forvaltningen anbefaler, at høringssvaret ikke medfører ændringer til tillæg 54, da en eventuel udledning til Torup Bæk vil blive styret af krav og vilkår i en udledningstilladelse.
- Et høringssvar omhandler placering af et regnvandsbassin nord for Lindved. Ejer ønsker på sigt arealet brugt til boliger og vil sikre sig, at placeringen er den korrekte i forhold til brugen af bassinet.
Forvaltningen anbefaler, at høringssvaret ikke medfører ændringer til tillæg 54, da placeringen er udpeget som den mest optimale i forhold til en eventuel fremtidig separatkloakering af Lindved by.
Forvaltningen er i høringsperioden blevet bekendt med flere områder, hvor udviklere, ligesom i Stenderup, ønsker at etablere fælles private anlæg til regnvandshåndtering. Forvaltningen anbefaler at indarbejde de nye fælles private anlæg i det endelige tillæg inden offentliggørelse.
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til tillæg 54 kan læses ved at klikke på dette link Forslag til tillæg 54, og er vedhæftet som bilag 3.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med miljøvurderingen. Den er indsat i planen, og er et krav i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses i bilag 4. Miljøvurderingen kan ses i bilag 5.
Kommunikation
Det endeligt vedtagne tillæg til spildevandsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ejere af berørte ejendomme vil få direkte besked. Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.
Lovgrundlag
- Lov om Miljøbeskyttelse (LBK nr. 48 af 12. januar 2024, §32)
- Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024, § 6)
- Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023, §8, stk. 1)
Indstilling
Oplandsgrænsen i mellem de forskellige kloakoplande tilrettes, så det stemmer overens med det område, der skal indgå i et fælles privat regnvandslaug.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende:
- at tillæg 54 til spildevandsplanen vedtages med følgende rettelser: Oplandsgrænsen i mellem de forskellige kloakoplande tilrettes, så det stemmer overens med det område, der skal indgå i et fælles privat regnvandslaug,
- at øvrige fælles private regnvandslaug, der har indsendt udkast til vedtægter, vil blive indarbejdet i tillæg 54 inden offentliggørelse og
- at forvaltningens bemærkninger, som fremgår af bilag 1, til indkomne høringssvar, godkendes
Sagsnr.: 01.11.00-Ø34-1-24
Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-22
Sagsnr.: 03.02.14-G01-2-24
Beslutningstema
Lejerbo anmoder om godkendelse af skema C - byggeregnskab – vedrørende opførsel af 30 stk. almene familieboliger på Remmerslundsvej 26 A-E og Remmerslund Kær 1 – 21, 23, 25, 27, 29 i Remmerslund.
Økonomi
Den endelige anskaffelsessum i Skema C for de 30 boliger er 64,7 mio. kr, hvilket er samme beløb, som byrådet godkendte i skema B. Dette giver et kommunalt grundkapitalindskud til Landsbyggefonden på 6,5 mio kr, som er indbetalt til Landsbyggefonden.
Yderligere skal Hedensted Kommune yde garanti på den del af realkreditlånet, som er udover 60 % af ejendommens værdi. Dette vil maksimalt kunne beløbe sig til 56,9 mio. kr. Lånegarantien vil ikke påvirke kommunes låneramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har den 28. september 2017, punkt 134, besluttet, at kommunen overtager et større areal og at en del af dette videresælges til Lejerbo med henblik på opførelse af boliger.
Byrådet har den 25. oktober 2017, punkt 140, godkendt skema A til opførsel af 30 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 63.500.000 kr.
Byrådet har den 28. november 2018, punkt 178, godkendt skema B med en samlet anskaffelsessum på 64.675.000 kr.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter 30 almene familieboliger opført som rækkehuse i 2 etager.
Der opføres således et samlet, støtteberettiget areal på 3.278 m². Det gennemsnitlige areal er 109,3 m² per bolig fordelt på:
- 9 stk. familieboliger med 4 rum på 104,65 m2
- 9 stk. familieboliger med 4 rum på 108,50 m2
- 3 stk. familieboliger med 4 rum på 111,60 m2
- 3 stk. familieboliger med 4 rum på 112,63 m2
- 3 stk. familieboliger med 4 rum på 114,17 m2
- 3 stk. familieboliger med 4 rum på 114,93 m2
Huslejeniveau
Udlejningsbudgettet er vedlagt som bilag og den endelige gennemsnitlige husleje er beregnet til 927,30 kr pr. m² pr. år på indflytningstidspunktet i juni 2020.
Huslejen er i dag 911,40 kr pr. m².
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at skema C godkendes uden yderligere bemærkninger, da skema C er i overensstemmelse med det, som byrådet godkendte i forbindelse med skema B.
Kommunikation
Beslutningen meddeles boligselskabet
Lovgrundlag
Lov om almene boliger med videre.
Lov om kommunernes styrelse §§ 40 og 41.
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger med videre.
Indstilling
at skema C, byggeregnskab, godkendes.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende skema C.
Sagsnr.: 03.02.00-P20-1-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen anmodes om, at godkende prioriteringskriterier for tildeling af kommunale tilskud til grundkapitalindskud til Landsbyggefonden i forbindelse med nye almene boligprojekter.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af indkomne forslag til nye almene boliger, på deres møde den 30. august 2023, punkt nr. 124, besluttet, at der skal udarbejdes prioriteringskriterier for tildeling af kommunale midler til grundkapitalindskud til Landsbyggefonden.
Prioriteringskriterierne blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens temamøde med de almene boligselskaber den 24. april 2024.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har mulighed for at støtte en række projekter med nye, almene boliger. Projekterne udarbejdes af boligselskaberne. Forvaltningen foreslår, at der vedtages nogle kriterier for prioriteringen af projekterne, som kan meldes ud til boligselskaberne. Derved kan det understøttes, at projekterne lever op til de ønsker, Kommunalbestyrelsen har til nyt alment byggeri, og boligselskaberne kan kvalificere deres projekter og dermed undgå unødige udgifter.
Forslaget til prioriteringskriterierne blev præsenteret til Kommunalbestyrelsens temamøde med de almene boligselskaber i april 2024.
Kommunens hjemmel og adgang til at stille vilkår
Almene boligselskaber har en lovmæssig forpligtelse til at sikre, at nye boligprojekter har en god arkitektonisk kvalitet og holder sig inden for de gældende økonomiske rammer.
I forbindelse med tilsagn til almene byggerier udøver kommunen skøn og stiller vilkår til de almene byggesager med hjemmel i almenboligloven og tilhørende bekendtgørelser.
Forslag til kriterier som ramme for den kommunale støttesagsbehandling af almene nybyggerier
På baggrund af formålet med Almenboligloven og med udgangspunkt i de kommunale målsætninger, jf. kommunens planer og politikker, har forvaltningen formuleret et forslag til fire temaer:
- Økonomisk bæredygtighed
- Miljømæssig bæredygtighed
- Socialt bæredygtighed
- Kvalitet og arkitektur
De kan bruges som rettesnor for støttesagsbehandlingen til, ud fra en helhedsvurdering, at vurdere nye almene boligprojekter.
Temaerne er oplistet i vilkårlig rækkefølge.
Økonomisk bæredygtighed
Når der bygges nye almene boliger sker det på baggrund af et tilsagn fra kommunen om at give et grundkapitalindskud til Landsbyggefonden. Derfor bør kommune også stille nogle krav til det almene nybyggeri, herunder bandt andet krav til materialekvalitet, da billige materialer betyder øgede vedligeholdsudgifter på sigt og dermed huslejestigninger til følge.
De almene boligselskaber kan have svært ved at erhverve de ønskede byggeretter til markedspris. Det forslås derfor at stille krav om, at det i projektet er sandsynliggjort, at projektet kan etableres og drives økonomisk bæredygtigt. Dette gør sig også gældende, hvis der er interesse for kommunalt ejede arealer, hvor forvaltningen kan sikre, at der kan indgås en aftale om salg af arealerne til markedspris.
Derudover er det vigtigt, at efterspørgsel tages i betragtning, når der prioriteres midler til alment byggeri.
Miljømæssig bæredygtighed
Projekter, der laver fortætning eller huludfyldninger i eksisterende bymiljøer, sparer på vores arealressourcer og bidrager til et levende bymiljø. Hedensted Kommune kan understøtte, at der anvendes energirigtige materialer, og at alment byggeri bruger mindst muligt energi.
Projekter, der håndterer regnvand på overfladen, kan bidrage til et grønt og attraktivt udemiljø, samtidig med at det mindsker risikoen for oversvømmelser og overbebyrdede kloaksystemer. Derfor kan det undersøges, om der skal stilles krav om, at kommende almene projekter opføres bæredygtigt i form af en DGNB-certificering eller tilsvarende.
Socialt bæredygtighed
Alment byggeri er et strategisk værktøj, der kan være med til at sikre byer og kommuner i social balance. En række tiltag i byggeriet kan give en større grad af naboskab og tilhørsforhold til nærområdet.
Boliger i alle størrelser og typer gør, at et byggeri henvender sig til forskellige målgrupper. Mindre lejligheder blandet med større familieboliger giver mulighed for, at befolkningssammensætningen i området bliver blandet i forhold til forskellige faser i livet og forskellige indkomstgrupper.
Alment byggeri kan være et redskab til at skubbe en byudvikling i gang i et område eller en landsby. Boligselskaberne kan sammen med Hedensted Kommune være med til at sætte en standard for byggeri i et område og gå forrest med det gode eksempel både i forhold til arkitektur og udearealer.
Placering af almene boliger kan også være et redskab til at sikre blandede boligområder, når almene lejeboliger af varierende størrelse placeres i områder med mange ejerboliger eller private investeringer.
Kvalitet og arkitektur
Når der bygges nye boliger, er det vigtigt, at have øje for det sted, der bygges. Der skal tages udgangspunkt i omgivelsernes karakter og potentiale. Der kan samtidig ligge historier indlejret i byer og landskaber, som er vigtige fortællinger at få med i den fremtidige udvikling.
En variation i det arkitektoniske udtryk og materialer af god kvalitet og med god holdbarhed er vigtigt, når man bygger. Det kan være med til at øge levetiden på byggeriet og mindske udgifterne til vedligehold, samtidig med at beboerne oplever en større glæde ved at bo i det almene byggeri.
Fælles opholdsarealer skal indrettes til ophold og bevægelse på en måde, så der tages hensyn til solorientering, vindforhold og forskellige gruppers behov. Der skal være kvalitet i de fælles friarealer, så disse er præget af gode, smukke materialer med lang holdbarhed.
Prioritering af nye almene boligprojekter 2024
Der er ikke indkommet nye almene boligprojekter til behandling i forbindelse med budgetforhandlingerne. Derfor anbefales det, at de penge, som afsættes til almene boligprojekter, anvendes til at sikre, at de igangsatte projekter kan gennemføres. Det har vist sig at renter og prisstigninger igennem de sidste år, har medført, at det har været svært at nå i mål inden for de rammer, som er blevet afsat. Forvaltningen vil derfor - til et af de næstkommende møder i Kommunalbestyrelsen - foreligge en oversigt over igangværende projekter og deres økonomiam samt en vurdering af, hvordan de afsatte mindre bedst kan sikre, at projekterne kommer i mål.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender prioriteringskriterierne, og at de sammen med Det Almene Årshjul (se bilag 1) indgår som et fremtidige arbejdsredskab i arbejdet med udviklingen af nye almene boligprojekter i Hedensted Kommune.
Kommunikation
Beslutningen meddeles de almene boligselskaber
Lovgrundlag
Almenboligloven og tilhørende bekendtgørelser
Indstilling
at forslag til prioriteringskriterierne godkendes
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forslag til prioriteringskriterier.
Sagsnr.: 01.24.00-A00-2-24
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering og detailprojektering af højvandssikingen i Juelsminde.
Økonomi
Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 3,5 mio kr til projektering og miljøvurdering af projektet Højvandssikring i Juelsminde.
Den 29. juni 2022 blev der meddelt anlægsbevilling på 4 mio. kr.
Ansøgningen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i budget 2024 på 3,5 mio. kr til formålet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Juelsminde Digelag og Hedensted Kommune har igennem de seneste år haft et godt og konstruktivt samarbejde omkring realiseringen af højvandssikringen.
I december 2023 modtog Hedensted Kommune tilsagn om støtte fra States kystpulje på 37,836 mio. kr til realisering af projektet, som svarer til 40% af det samlede budget for entreprenørudgifter.
Projektets samlede udgifter er for nuværende budgetteret til 104 mio. kr.
I januar 2024 blev der afholdt et ekstraordinært møde for digelagets medlemmer. På mødet blev projektet præsenteret og ligeledes blev principperne for forslaget til den kommende bidragsfordenlingsmodel præsenteret. På mødet deltog op mod 450 medlemmer, og der var generelt positive og konstuktive tilkendegivelser og opbakning til projektet. Juelsminde Digelag har ca. 1400 medlemmer.
Kommunalbestyrelsen har i 2022 meddelt anlægsbevilling til projektet på 4,0 mio. kr.
Sagsfremstilling
Næste fase i realiseringen af højvandsikringen er, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af projektet, og der skal samtidig foregå en detailprojektering af det samlede projekt.
Opgaven med udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen og detailprojektering har været i EU-udbud med prækvalifikation.
I forbindelse med prækvalifikationen modtog kommunen 5 ansøgninger, og der blev prækvalificeret 4 til at afgive tilbud.
Det blev modtaget 3 tilbud på opgaven. Tilbuddet, som blev bedømt til at være det bedste i forhold mellem pris og kvalitet, og som dermed vandt kontrakten, var ingeniørfirmaet Niras A/S.
Udgiften til detailprojektering og miljøvurdering af projektet forventes at kunne udføres indenfor en samlet ramme på 6,5 mio. kr.
Udgifterne til detailprojektering og miljøvurdering forventes afholdt i 2024 til 2026.
Arbejdet med Miljøvurdering og detailprojektering af højvandsikringen går nu i gang, og dermed er projektet et skridt nærmere realisering.
Den overordnede tidsplan for projektet er:
2024:
- Udarbejdelse af afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensvurderingen
- Bearbejdning af projektforslaget, tilrettelser og præciseringer
- Gennemførelse af søopmålinger i området omkring Juelsminde
- Naturundersøgelser
- Tekniske undersøgelser, som for eksempel geoteknik og dykkerinspektion af eksisterende anlæg
- Opstart på miljøkonsekvensvurderingen
Udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen forventes at pågå i det meste af 2025, herefter kommer den offentlige høringsperiode og efterfølgende afgørelse af miljøkonsekvensvurderingen.
Det er forventet, at der kan træffes afgørelse af miljøkonsekvensvurderingen primo 2026.
Projekteringen af projektet pågår sideløbende med miljøkonsekvensvurderingen. Der kan derfor drages nytte af den viden, som opstår i henholdsvis processen for miljøkonsekvenseringen og detailprojekteringen.
I 2026, efter den forventede afgørelse af miljøkonsekvensvurderingen, udarbejdes der entreprenørudbud til EU-licitation. Entreprenørudbuddet forventes at kunne være afsluttet inden udgangen af 2026 og derefter er der fysisk opstart af projektet.
Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven Kapitel 1a - Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse.
Indstilling
at anlægsbevillingen godkendes, som beskrevet under punktet økonomi.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Sagsnr.: 01.11.00-P20-11-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til projektet "Bæredygtig Udvikling af Levebyen og Turismebyen Juelsminde".
Økonomi
Der søges om anlægsbevilling kr. 2,0 mio. kr til igangsætning af udbud af arkitektkonkurrence udført i totalentreprise.
Beløbet foreslås finansieret af kassebeholdningen.
Forslag til investeringsoversigt for 2025 -2028 for dette projekt er i 2025 nedjusteret med 2 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Projektet har fået tilsagn på ca. 30 mio. kr fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud af et samlet budget på 48 mio. kr. Midlerne kommer fra Den Europæiske Regionalfond samt statslige erhvervsfremmemidler og udbetales bagudrettet halvårligt på baggrund af faktisk forbrug.
Historik
På temamødet den 29. marts 2023 blev Kommunalbestyrelsen præsenteret for et udkast til en udviklingsplan for havneområdet i Juelsminde. Den 1. maj 2023 godkendte Udvalget for Vækst & Klima udviklingsplanen for havneområdet i Juelsminde.
Den 24. maj 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen Hedensted Kommunes finansiering af ialt 18 mio. kr til udviklingstiltag i forlængelse af udviklingsplanen for havneområdet i Juelsminde i form af sammenbinding af by og havn, nyt havnetorv og strandpark under forudsætning af, at der kunne opnås støtte på 30 mio. kr fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Hedensted Kommunes finansiering skulle dermed indgå som egenfinansiering i en ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om støtte på 30 mio. kr til projektet Bæredygtig Udvikling af Levebyen og Turismebyen Juelsminde med et samlet budget på 48 mio. kr.
Den 9. november 2023 besluttede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at imødekomme Hedensted Kommunes ansøgning om 30 mio. kr, hvorefter projektet kunne igangsættes.
Sagsfremstilling
Med projektet "Bæredygtig Udvikling af Levebyen og Turismebyen Juelsminde" realiseres væsentlige offentlige investeringer i havneområdet. Formålet er at gøre Juelsminde mere attraktiv for nuværende borgere og for turister, så det lokale erhvervsliv styrkes og der kan tiltrækkes nye private investeringer til havneområdet. Sideløbende med projektet udarbejdes en ny lokalplan for havneområdet med nye byggefelter og udviklingsarealer, som muliggør nye private investeringer, der kan skabe nye kommercielle tilbud til lokale og turister samt nye arbejdspladser. Projektet vedrører offentlige arealer på havneområdet og realiserer væsentlige dele af udviklingsplanen for havneområdet i Juelsminde ved at sammenbinde by og havn, etablere et nyt havnetorv og strandpark med nye rekreative faciliteter på Storstranden. Første skridt er at gennemføre en arkitektkonkurrence, som skal komme med konkrete tilbud på, hvordan anlægsprojektet konkret kan gennemføres.
Der er nedsat en styregruppe for projektet med repræsentanter fra Udvalget for Vækst & Klima, Juelsminde Havn & Marina og Juelsminde Visionsråd. Styregruppen er i gang med at udarbejde udbudsmaterialet med bistand fra forvaltningen og en bygherrerådgiver. Opgaven udbydes i totalentreprise med indbygget arkitektkonkurrence og forventes sendt i udbud primo 2025, efter at udbudsmaterialet er godkendt i Kommunalbestyrelsen.
Tidsplan
Projektet forventes at kunne gennemføres i henhold til nedenstående tidsplan. I tidsplanen tages der højde for, at der ikke udføres større anlægsarbejder i højsæsonen for turisme i Juelsminde fra juni til august.
Primo 2025: Gennemførelse af udbud i totalentreprise med arkitektkonkurrence
Ultimo 2025 - medio 2027: Fysiske udførelse af projektet i etaper udenfor højsæsonen.
Indstilling
at ansøgning om anlægsbevilling anbefales godkendt, som anført under økonomi.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.
Sagsnr.: 01.05.08-P19-37-24
Beslutningstema
Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om der skal arbejdes videre med oprensning af tre udvalgte strækninger på Gudenåen.
Økonomi
Forvaltningen indhenter overslag på opgaven ved entreprenør inden mødet. Der orienteres herom på mødet.
Historik
Udvalget for Vækst & Klima besluttede på udvalgsmøde den 15. februar 2024, under punkt 29, at der hurtigst muligt skulle oprenses sand i Gudenåen jvf. regulativet.
Der blev på denne baggrund bestilt en QH kontrol i Gudenåen, for at lokalisere hvor der var behov for oprensning jvf. regulativet.
Sagsfremstilling
På baggrund af en rapport udarbejdet i maj 2024 af WSP Danmark A/S, Gudenå - vandføringsevne 2024, er der blevet arbejdet med myndighedsbehandling af oprensning af sand i Gudenåen på tre specifikke strækninger; én strækning vest for Viborg Hovedvej, indenfor Natura 2000 området N76 "Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del", samt to strækninger øst for Tørring By, indenfor Natura 2000 området N77 "Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær".
Der kræves en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til tilstandsændring af vandløbet Gudenåen, som ligger indenfor to Natura 2000-områder i Hedensted kommune.
For at kunne dispensere fra naturbeskyttelseslovens §3 til tilstandsændringer af vandløbet inden for Natura 2000 områderne, skal der udarbejdes en Natura 2000 væsentlighedsvurdering, der skal vise, hvorvidt en væsentlig påvirkning af områdets udpegningsgrundlag kan afvises. Udpegningsgrundlaget er de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan afvises, skal der udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering jf. habitatbekendtgørelsen.
Forvaltningen har udarbejdet væsentlighedsvurdering for opgravning af sand på de udvalgte strækninger jf. kontrolopmåling af vandføringsevne. Forvaltningen vurderer her, at det ikke kan udelukkes at oprensningen vil medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt bilag IV arter. Derfor skal der ifølge habitatbekendtgørelsen laves en konsekvensvurdering, inden der gives en dispensation efter naturbeskyttelsesloven til en eventuel oprensning.
Med denne sag kan udvalget beslutte, om de ønsker at følge forvaltningens vurdering i væsentlighedsvurderingen, eller vurdere anderledes og give dispensation fra naturbeskyttelsesloven til oprensning af sand på de ønskede strækninger.
Udkast til dispensationer, opdelt efter to Natura 2000-områder:
N76 "Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del" hvor Gudenåen gennemløber området i både Vejle Kommune og Hedensted Kommune
N77 "Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær", som Gudenåen gennemløber i Hedensted Kommune
Udkast til dispensationer er vedlagt som bilag 2 og 3. Væsentlighedsvurderingerne indgår i udkast til dispensationer.
Den del af Gudenåen der ønskes oprenset i N76 "Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del" ligger dels på kommunegrænsen og dels i Vejle Kommune, derfor skal Vejle Kommune høres eller ansøges om dispensation.
Kommunikation
Dispensation til vandløbsvedligehold med oprensning af sand i Gudenåen jf. §3 i Naturbeskyttelsesloven, offentliggøres efter gældende regler.
Lovgrundlag
EU Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Bek. nr. 1098 af 21. august 2023.
EU Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer).
Naturbeskyttelsesloven. Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 jf. Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Vandområdedirektivet. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr. 449 af 11. april 2019.
Indstilling
at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal udesendes en dispensation til oprensning af de Gudenåen på de tre udvalgte strækninger.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at der skal udsendes en dispensation til oprensning af Gudenåen på de udvalgte strækninger i Uldum Kær på grundlag af en forudgående konsekvensvurdering jf. habitatsbekendtgørelsen.
Sagsnr.: 06.02.11-G01-1-24
Beslutningstema
Udvalget for Vækst & Klima skal have en orientering om status for vandløbsvedligehold samt tage stilling til proces frem mod udbud af vandløbsvedligehold og forvaltningens forslag til akutte indsatsområder.
Økonomi
Der forventes med nuværende aktivitet et merforug i 2024 på ca. 0,5 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
På udvalgsmødet den 4. marts 2024 blev udvalget for Vækst & Klima mundtligt orienteret om, at der ved gennemgang er blevet konstateret uoverensstemmelser mellem vandløbsregulativernes bestemmelser om vedligehold og den nuværende vandløbsvedligehold på nogle vandløbsdelstrækninger i Hedensted Kommune. Udvalget blev også orienteret om status på vedligehold af sandfang.
Udvalget for Vækst & Klima behandlede den 12. april 2024, under punkt 87, et forslag til placering af nye sandfang i Hedensted Kommune.
Sagsfremstilling
Status på vandløbsvedligehold
På udvalgsmødet den 4. marts 2024 blev udvalget orienteret om, at der på nogle delstrækninger af de vandløb, som Hedensted Kommune har pligt til at vedligeholde jf. gældende vandløbsregulativer, er fundet uoverensstemmelser med de gældende vandløbsregulativers krav til vedligehold og den vedlighold, der aktuelt udføres. Der blev vist en kortlægning af den nuværende vandløbsvedligehold samt orienteret om, at nogle delstrækninger ikke bliver vedligeholdt eller bliver vedligeholdt med en anden vedligeholdelsesmetode end den regulativerne foreskriver.
Udvalget blev samtidig orienteret om, at vandløbsvedligehold i Hedensted Kommune ikke har været udbudt længe, og at der derfor ikke er kontraktlig styring på, hvordan vandløbene faktisk vedligeholdes.
Forvaltningen har siden arbejdet på at gennemgå alle de gældende regulativer for at få et fuldt overblik over vandløbsvedligehold i Hedensted Kommune, sådan at områdets drift kan sikres både i forhold til kvalitet og kontraktforhold.
Årlig vedligehold dækker over grødeskæring enten med mejekurv eller manuel vedligehold med le. Derudover bliver nogle strækninger gennemgået, hvor eventuelle indberetninger fra åmændene, om for eksempel væltede træer, bliver håndteret efterfølgende. Se bilag 2 med fakta om de forskellige grødeskæringsmetoder.
Opgravning af bundmateriale er ikke en del af den årlige vedligehold og kræver altid en vurdering og eventuel dispensation. På nogle strækninger ophobes sand, som hæver vandløbsbunden, og en opgravning af sand kan være nødvendig. For de fleste regulativer kræver det en hævning på mindst 10 cm over en længere vandløbsstrækning, før en opgravning vil kunne tillades. Dette kræver en opmåling af bundkoten i vandløbet, som derefter sammenholdes med bundkoterne, der er fastlagt i vandløbsregulativet. Generel information om vandløbsvedligehold kan se i bilag 3.
På bilag 1 ses et kort over status på vandløbsvedligeholdelsen i Hedensted Kommune i forhold til grødeskæring. På grønne strækninger overholdes regulativerne i forhold til vedligehold, på gule og blå strækninger er der uoverensstemmelse mellem praksis og regulativernes bestemmelser om grødeskæring.
Historik på vandløbsvedligehold
På strækninger, hvor der over en længere årrække er sket en ændring i vedligeholdelsespraksis, som ikke er i overensstemmelse med regulativerne, for eksempel hvor der ikke bliver udført årlig grødeskæring eller at grødeskæringen udføres med anden metode end den regulativerne foreskriver, er det for nogle strækningerne en konsekvens af, at det faktiske behov for vedligehold har været unødvendig. På nogle af de strækninger, hvor der ikke er udført vedligehold, er der måske skov/træbevoksning, som gør, at der ingen grøde er at skære, eller faldet på vandløbet er så stort, at vandløbet i praksis vedligeholder sig selv. Flere af vandløbsstrækningerne er også udpeget til naturvandløb, hvor regulativet foreskriver, at der normalt skal udføres én årlig grødeskæring, men den kan undlades efter behov.
Nogle vandløb vedligeholdes via maskinel grødeskæring, selvom regulativet foreskriver manuel grødeskæring. Dette skyldes tilbagemeldinger fra åmændene, da grødeskæringen ikke kan ske i overensstemmelse med deres gældende arbejdsmiljøregler, for eksempel grundet mængden af grøde eller at grøden skal løftes meget højt i dybtliggende vandløb.
Ændringerne i vedligehold på visse strækninger kan også skyldes, at regulativerne for nogle vandløb ikke er blevet rettidigt revideret som følge af ændringer i landskab, naturtilstand og afvandingsforhold, samt at praksis og virkelighed ikke længere er i synergi med regulativerne efter mere end 30 år uden revidering. For nogle vandløbsstrækninger vil der, for at kunne leve op til vedligeholdelseskravene i regulativerne, skulle udføres grødeskæring, selvom der ikke fysisk er grøde i vandløbet eller problemer med afvandingsforhold forårsaget af grødevækst. I de fleste regulativer fremgår det, at de skal revideres hvert 10. år. Selvom regulativerne ikke er blevet revideret, er de stadig gældende indtil et nyt vandløbsregulativ foreligger.
Uoverensstemmelserne mellem praksis og krav i vandløbsregulativerne er ikke blevet fundet som følge af klager fra lodsejere, men som led i en generel gennemgang af Hedensted Kommunes vandløbsvedligehold.
Forvaltningen anbefaler
Forvaltningen kan ikke anbefale at udbyde vandløbsvedligehold her og nu, da der ikke er overensstemmelse mellem praksis og regulativer. Forvaltningen anbefaler, at udbuddet behandles i mindre grupper alt efter udfordring (til eksempel undervedligeholdt, overvedligeholdt, vedligeholdt med anden metode) og gennemgåes politisk.
For at sikre handling her og nu, foreslår forvaltningen at straks vedligehold følgende vandløb:
* Slårup Å, tilløb til Gudenåen
* Delstrækning af Korning Å, delstrækning på Gesager Å systemet hvor der har været udfordringer i vinteren 2023/forår 2024
* Delstrækning af Skjold Å, fra ca. 200 meter opstrøms Skævlundvej til ca. 400 meter opstrøms samløbet af Skjold Å og Kællingegrøften.
Politisk behandling af de forskellige grupper af vandløb kan starte på udvalgsmødet for Vækst & Klima i oktober 2024. Her vil udvalget også kunne beslutte en plan for de temaer, som udvalget vil skulle behandle forud for et udbud af vandløbsvedligeholdelsen.
Kommunikation
Dispensationer til ændret vandløbsvedligehold, for eksempel §3 jf. Naturbeskyttelsesloven, offentliggøres efter gældende regler.
Lovgrundlag
Gældende vandløbsreglulativer i Hedensted Kommune. Disse kan findes på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Indstilling
at udvalget træffer beslutning om undersøgelse og igangsættelse af vedligehold på 3 delstrækninger, Slårup Å, delstrækning af Skjold Å og delstrækning af Korning Å. at udvalget træffer beslutning om at et udbud af vandløbsvedligehold afventer, indtil vandløbsvedligehold i praksis er i overensstemmelse med krav i regulativerne.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
- at igangsætte vedligehold på 3 delstrækninger: Slårup Å, delstrækning af Skjold Å og delstrækning af Korning Å og
- at afvente et udbud af vandløbsvedligehold indtil vandløbsvedligehold i praksis er i overensstemmelse med krav i regulativerne.
Sagsnr.: 00.01.00-A00-7-23
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til dagsorden for årsmødet med varmeselskaberne den 7. oktober samt deltagelse fra politisk side.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Der er tradition for, at der afholdes et årligt møde til gensidig orientering mellem det politiske udvalg og varmeværkernes formænd.
Det afholdes fra klokken 18.00-20.00.
Forvaltningen foreslår følgende temaer/dagsorden, der kan drøftes på mødet:
- Præsentation - bordet rundt med en kort status fra varmeværkerne.
- Digitalisering: Varmeværkerne fortæller om, hvordan de forholder sig til og arbejder med digitalisering til gavn for alle interessenter.
- Den grønne omstilling af varmeværkerne: Hvordan arbejder varmeværkerne med nye bæredygtige brændselstyper og bæredygtighed generelt.
- Samarbejde mellem varmeværkerne: Varmeværkerne fortæller om, hvordan de samarbejder på tværs og det drøftes, hvordan kommunen kan understøtte dette.
- Mulig fremrettet brug af den kommunale plads i varmeværkernes bestyrelse: En uformel drøftelse af fordele og ulemper ved en eventuel kommunal plads i bestyrelserne. Der er ikke tradition for dette, men det kunne være et emne, der er relevant at genbesøge. Kommunen har to interesser 1) som medlem af varmeværket og 2) som overordnet varmemyndighed.
- Garantiprovision: en drøftelse af konsekvenser og implikationer af de kommende kreditvurderingerne udarbejdet af BDO. Dette er et punkt, som forvaltningen ved, at varmeværkerne er interesseret i. Her kan økonomiafdelingen med fordel inviteres for at redegøre for de nye retningslinjer.
Udvalget skal forvente, at varmeværkerne vil have punkter, som de ligeledes gerne vil drøfte på mødet.
Det forventes, at drøftelserne skal danne grundlag for det videre samarbejde mellem kommunen og varmeværkerne.
Udvalget vil på udvalgsmødet i oktober få en grundig orientering omkring situationen og status på varmeområdet, som kan danne grundlag for dialogen med varmeværkerne. Herunder med specifik fokus på de temaer, som udvalget prioriterer til dagsordenen med varmeværkerne.
Kommunikation
Der udsendes invitation til varmeværkerne med den aftalte dagsorden.
Indstilling
at udvalget vælger et passende antal punkter, som mødet skal omhandle, samt tager stilling til, hvem der skal deltage fra politisk side.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima godkendte dagsorden.
Lars Poulsen, Hans Vacker og Jacob Ejs deltager på mødet.
Sagsnr.: 13.03.18-P15-1-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Hedensted Kommunes "Varmeplan 2022" skal ændres fra fjernvarmeforsyning til individuel forsyning for byerne Juelsminde og Ølsted.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
I den politiske aftale "Danmark kan mere II - Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022", udlagt af regeringen den 25. juni 2022, blev landets kommuner forpligtet til - inden udgangen af 2022 - at give besked til alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i gasforsynede områder om deres fremtidige varmemuligheder. Herunder også muligheden for at blive tilsluttet fjernvarme. Dette skulle blandt andet ske via en screening, der fastlagde, hvilke af kommunens byområder, der med samfundsøkonomisk fordel, kunne udlægges til fjernvarmeområder jf. Sagsnr.: 13.03.18-P00-1-22.
På basis af ovennævnte screening blev der udpeget fire oplagte kommende fjernvarmebyer i Hedensted Kommune: Juelsminde, Ølsted, Lindved og Stouby. Udvalget har den 5. december 2022 besluttet, at de fire byer (Juelsminde, Ølsted Lindved og Stouby) skulle udlægges til fjernvarmeområder i kommunens varmeplan jf. Sagsnr.: 13.03.18-P00-4-22.
På dagsordenspunktet "Status og beslutning i forhold til udrulning af fjernvarme" den 2. oktober 2023 blev udvalget bedt om at tage stilling til, om varmeplanen skulle justeres i henhold til, at der ikke var opnået tilstrækkeligt med tilslutninger til det daværende fjernvarmeprojekt i Ølsted, eller om Ølsted skulle bibeholdes i varmeplanen, således at området kunne genbesøges, hvis forholdene ændrede sig. Udvalget valgte her at følge forvaltningens indstilling om at bibeholde Ølsted i kommunens varmeplan og gøre endnu et forsøg på at få etableret fjernvarme i byen jf. Sagsnr.: 13.03.18-P15-1-23.
Udvalget for Vækst & Klima fik en kort orientering med status på fjernvarmeprojektet i Juelsminde den 12. august 2024.
Sagsfremstilling
Juelsminde:
Løsning Fjernvarme har i samarbejde med en lokal initiativgruppe og kommunens varmeteam arbejdet på en fjernvarmeløsning til Juelsminde og Klakring siden juni 2022. På trods af en stor arbejdsindsats har de tre parter, efter den endelige deadline for tilmelding til projektet, som var sat til den 1. august 2024, måtte konstatere, at der ikke har været tilstrækkeligt med tilmeldinger fra borgerne til, at der har kunne laves et samfundsøkonomisk forsvarligt projekt.
Der var opnået 69% af de nødvendige tilmeldinger for, at projektet kunne igangsættes. Resultatet har medført, at Initiativgruppen har trukket sig, og de tre parter har valgt at lukke projektet. Under projektforløbet har Løsning Fjernvarme, Initiativgruppen og kommunens varmeteam erfaret, at de lave gaspriser samt borgernes generelt manglende tro på, at den politiske aftale om udfasning af naturgas til opvarmning af private boliger vil blive ført ud i livet, været afgørende for tilslutningsprocenten. Så længe denne situation gør sig gældende, mener de tre parter ikke, at en yderligere indsats vil kunne ændre resultatet.
Fjernvarmeprojektet bestod i et selvstændigt varmeværk i form af en ny luft-til-vand-varmepumpe samt et ledningsnet, og projektet var vurderet til godt 220 mio kr.
Der var opnået støtte fra Fjernvarmepuljen på godt 17 mio kr. Denne støtte følger projektet, og er dermed bortfaldet.
Ølsted:
Kommunens varmeteam blev på udvalgsmøde den 2. oktober 2023 bedt om at gøre et nyt forsøg på at realisere et fjernvarmeprojekt i Ølsted grundet, at der ikke var opnået tilstrækkeligt med tilslutninger i det første fjernvarmeprojekt i byen. Denne indsats er endnu ikke påbegyndt, men var påtænkt igangsat efter afslutningen af projektet i Juelsminde. Lukningen af fjernvarmeprojektet i Juelsminde har imidlertidig medført, at borgerne fra Ølsted har kontaktet forvaltningen med et ønske om at blive taget ud af kommunens varmeplan.
I modsætning til projektet i Juelsminde, som krævede etablering af et nyt varmeværk, ville Ølsted kunne tilkobles Løsning Fjernvarme via en transmissionsledning.
På baggrund af, at der ikke kunne opnås tilstrækkelig med opbakning til et fjernvarmeprojekt i Juelsminde og henvendelsen om at blive udeladt af kommunens varmeplan fra borgerne i Ølsted, opfordrer forvaltningen til, at varmeplanen justeres således, at de to byer tages ud.
Konsekvenser af valg om justering af varmeplanen så Juelsminde og Ølsted tages ud heraf:
- Tages Juelsminde og Ølsted ud af varmeplanen, vil der ikke komme fjernvarme i de to byer, med mindre der opstår nye omstændigheder.
- Tages Juelsminde og Ølsted ud af varmeplanen, vil det gøre det lettere for borgerne i de pågældende byer at søge om støtte til individuelle varmepumper.
Konsekvenser af valg om at bibeholde Juelsminde og Ølsted i varmeplanen:
1. Bibeholdes Juelsminde og Ølsted i kommunens varmeplan, vil det være muligt at gøre endnu et forsøg på at konvertere de to gasbyer til fjernvarme, hvis borgerne ønsker det.
2. Bibeholdes Juelsminde og Ølsted i kommunens varmeplan, besværliggør det borgernes mulighed for at søge om støtte til individuelle varmepumper.
I forhold til klimamålene om grøn omstilling og "Danmark kan mere II" betragtes individuelle varmepumper også som en grøn varmekilde.
En ændring af varmeplanen afstedkommer påbegyndelsen af den administrative proces (Varmeforsyningsloven, høring og Strategisk miljøvurdering).
Dersom, at der ikke er nogle væsentlige høringssvar, bemyndiges forvaltningen at gennemføre ændringen.
Kommunikation
Dersom udvalget beslutter at ændre varmeplanen, informeres borgerne i de pågældende byer via e-boks, når den administrative proces er gennemført.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven, LBK nr 124 af 2. februar 2024
Miljøvurderingsloven, LBK nr 4 af 1. marts 2023
Indstilling
at der træffes beslutning om følgende:
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
- at Juelsminde skal tages ud af Hedensted Kommunes varmeplan,
- at Ølsted skal tages ud af Hedensted Kommunes varmeplan og
- at forvaltningen bemyndiges til at gennemføre beslutningen.
Sagsnr.: 01.30.10-P00-4-23
Beslutningstema
Udvalget for Vækst & Klima skal gennemgå de indkomne forslag fra VE-ansøgningsrunden 2024. Udvalget skal beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres til eventuel igangsættelse, hvorvidt processen efter prioriteringen kan gøres mere fleksibel, samt tage stilling til, om ansøgningsrunden for 2025 skal udskydes til 2026.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2022 "Strategisk Energiplan 2023-2030", som sætter ambitioner for etablering af VE-anlæg, herunder nye vindmøller i Hedensted Kommune. Den 27. marts 2023 drøftede Udvalget for Vækst & Klima processen for vindenergi i kommunen, og den 30. maj 2023 godkendte udvalget udsendelsen af et Open Call på vindenergi. Dette resulterede i 26 forslag fra 21 forslagsgivere i perioden 1. juni til 31. august 2023.
Den 4. december 2023 besluttede udvalget for Vækst & Klima følgende:
- At forvaltningen skulle udarbejde en sag med synergieffekter for projekterne Solmarkerne (Obton) og Bjerre Herred Landbrugsselskab til hurtig opstart.
- At projekterne Nord for Vejle (Klimapartnerskab Vejle Nord) og Better Energy skulle lægges sammen i ét projekt og ansøge i VE-runden 2024.
- At projekterne Energipark Nord for Lindved (Unison) og Tørring Kraftvarmeværk/Anesco kunne søge i ansøgningsrunden for 2024.
På baggrund af disse beslutninger har forvaltningen, i forbindelse med VE-ansøgningsrunde 2024, modtaget VE-ansøgninger for de projekter, som fik lov at ansøge, samt et tillæg fra projektet Aldumgaard fra tidligere ansøgningsrunde.
Der skal derfor tages stilling til fire energiprojekter: Better Energy - Energikorridor, Energipark Nord for Lindved, Tørring Kraftvarmeværk/Anesco og projektet Aldumgaard.
Sagsfremstilling
Der er i alt modtaget tre ansøgninger til prioritering samt et tillæg til den eksisterende ansøgning fra Aldumgaard fra tidligere prioritering af solceller den 6. marts 2023.
Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, hvilke af de fire projekter, der skal prioriteres som de næste til igangsættelse. Forvaltningen har gennemgået og vurderet de indkomne forslag ud fra deres potentiale for at levere grøn energi, principperne i den strategiske energiplan, samt deres leverancer af merværdi. Se bilag "Gennemgang af VE-ansøgningsrunde 2024" for detaljeret gennemgang.
Udvalget for Vækst & Klima bedes vurdere og prioritere alle fire projekter, således at der etableres en ønsket politisk rækkefølge for projekterne.
På baggrund af forvaltningens erfaringer i det seneste år, med de to VE-projekter der sidst blev prioriteret, foreslår forvaltningen, at processen fremadrettet ændres. Konkret, at udvalget prioriterer alle projekterne til fremtidig igangsættelse og laver en rækkefølge, men at den faktiske igangsættelse til planlægning skal afhænge af, om projekterne rent faktisk er parate. Ændringen betyder, at den faktiske rækkefølge for igangsættelse kan være anderledes end den prioriterede rækkefølge, og at projekter kan blive sprunget over.
Forvaltningen vil hermed gerne opnå tilstrækkelig fleksibilitet i planafdelingen, så der kan sikres fremdrift i udbygningen af VE-anlæg. Ændringen skal konkret afhjælpe problematikken med, at forsinkede projekter kan skabe en flaskehals for de næste projekter.
Vedlagt i bilag til sagen findes afstandsbeskrivelse og kortbilag over afstande til projekterne i den vestlige del af kommunen.
Næste ansøgningsrunde for vedvarende energi:
Da det er besluttet at arbejde med et sluseprincip, hvor der hele tiden står to projekter i kø, foreslår forvaltningen, at ansøgningsrunden for 2025 skydes til 2026 for at undgå en for stor ophobning af projekter i kø.
Kommunikation
Udvalgets beslutning kommunikeres direkte til alle forslagsgivere og offentliggøres på Hedensted Kommuens hjemmeside for referater, samt Klimasekretariatets hjemmeside.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Planlovens §11a, stk. 1, nr. 5.
Klimaloven.
Indstilling
at Udvalget for Vækst & Klima skal:
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima besluttede:
- at udvælge følgende projekter i prioriteret rækkefølge:
- Aldumgaard Soleenegi
- Energipark nord for Lindved
- Better Energy Soleskov
- Tørring Kraft Varmeværk
- at godkende den reviderede proces for det videre arbejde med de fire projekter og
- at udskyde VE-ansøgningsrunde 2025, så næste VE-ansøgningsrunde kommer til at være i 2026.
Bilag
-
Ansøgning - Aldumgaard Solenergipark, Hedensted kommune_4 4
-
Tillæg til Aldumgaard ansøgning af 30 juni 2023_0 3
-
Energipark nord for Lindved_Projektbeskrivelse_juni 2024_0 3
-
Energipark Nord for Lindved Visualiseringers bilag
-
Energipark Nord for Lindved Dispositionsplan
-
Better Energy Soleskov_projektbeskrivelse_inkl_bilag
-
Better Energy - Soleskov_projektområde_1 2
-
Better Energy - Soleskov tidslinje juni 2024_0 1
-
Tørring Kraft Varme og Anesco Projektbeskrivelse med bilag
-
Bilag - Gennemgang af VE-ansøgningsrunde 2024
-
Kort projektgennemgang
Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-24
Beslutningstema
Udvalget for Vækst & Klima orienteres om lovændringer vedrørende grøn pulje.
Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til en ændring af administrationsgrundlaget.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Den 27. september 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen adminstrationsgrundlaget for grøn pulje i Hedensted Kommune.
I "Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land i 2023" af 12. december 2023, er beløbene i grøn pulje forhøjet, og der er foretaget ændringer i de administrative rammer. Lov om fremme af vedvarende energi samt bekendtgørelse om grøn pulje er heraf revideret i 2024.
Sagsfremstilling
"Lov om fremme af vedvarende energi" har til formål at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Dette sker gennem en række puljer og tilskud, herunder grøn pulje.
I "Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023" af 12. december 2023, fremlægges der en række ændringer til loven, som skal bane vejen for en hurtigere omstilling til grøn energi. De foreslåede ændringer trådte i kraft den 1. juli 2024. Ændringerne omfatter blandt andet, at der skal sikres et væsentligt større økonomisk udbytte for de borgere, der bor tæt på energiparkerne, med det sigte at øge motivationen for accept af anlæggene.
Uddrag af ændringer til grøn pulje
Aftalens hovedpunkter er ændring af grøn pulje, samt justering og tilpasning af bemyndigelse og praksis i forhold til frivillige aftaler om værditab og salgsoption.
Med aftalen indskrives det i forhold til grøn pulje, at:
- beløbene for satserne, opstillere af VE-anlæg skal indbetale til grøn pulje, forhøjes.
- grøn pulje ændres, således at opstillere af VE-anlæg får mulighed for at vælge at indbetale beløbet til grøn pulje i årlige rater
- den kommune, der modtager midler fra grøn pulje, kan vælge at dele midlerne med nabokommuner.
- mulighederne for tidlig dialog om midler fra grøn pulje forbedres
- fristen for allokeringen af grøn puljemidler ændres fra 3 år efter indbetaling, til 5 år efter indbetaling.
- der etableres en indberetningspligt for kommuner og opstillere
Grøn pulje - satser
En af de mest væsentlige ændringer i grøn pulje, er justeringen af tilskuddet pr. opstillet MW strøm. Konkret øges satserne med 150 pct. for grøn puilje.
Tidligere lov gav følgende tilskud:
1) 125.000 kr pr. MW ved landvindmøller.
2) 165.000 kr pr. MW ved havvindmøller.
3) 40.000 kr pr. MW ved solcelleanlæg.
4) 92.000 kr pr. MW ved vandkraftværker.
Ændringer pr. 1. juli 2024:
1) 313.000 kr pr. MW for landvindmøller.
2) 418.000 kr pr. MW for havvindmøller.
3) 125.000 kr pr. MW for solcelleanlæg.
4) 226.000 kr pr. MW for vandkraftværker.
Det betyder, at der for eksempel er en forventet puljestørrelse på ca. 21 millioner for Nord for Lindved projektet, som ansøgt. Det er således potentielt nogle ret anseelige puljestørrelser, set i forhold til tidligere satser.
Fristen, for at kommunen har allokeret de indbetalte midler i grøn pulje, er ændret fra 3 til 5 år. Er midlerne fra grøn pulje ikke allokeret til projekter 5 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre de ikke allokerede midler til statskassen.
Ændringerne gælder for de anlæg, som opnår byggetilladelse af kommunen efter den 1. juli 2024.
Deling med nabokommuner
En anden væsentlig ændring i lovgrundlaget betyder, at det fremadrettet er muligt at dele tilskuddet med nabokommuner. Det kan potentielt smiddiggøre gennemførsel af et projekt tæt på en kommunegrænse, at det er muligt, at uddele midler fra grøn pulje til borgere, der er bosiddende i en nabokommune. Muligheden for at benytte deling er frivilligt, og der skal udarbejdes en aftale mellem de respektive kommunalbestyrelser.
Tidlig dialog
Aftalen understreger muligheden for tidlig dialog. Selvom grøn pulje først indbetales til kommunen efter et anlæg tages i brug, kan der være gevinster at hente, ved at fremme en tidlig dialog i det/de pågældende lokalsamfund. Det er muligt, at en tidlig proces vil kunne engagere lokalsamfundene til at tænke i større og fælles tiltag.
Da puljesatserne for grøn pulje med den nye lovgivning er steget med 150 pct., ser forvaltningen, at en tidlig dialog med borgerne, kan være med til at sikre en god værdiudnyttelse af puljen i lokalsamfundene.
Da der er flere større ændringer i rammerne for grøn pulje, finder klimasekretariatet det hensigstmæssigt, at der på baggrund af udvalgets drøftelse på nærværende møde, udarbejdes et ændringsforslag til administrationsgrundlaget til næste udvalgsmøde. Yderligere foreslår klimasekretariatet, at udvalget overvejer yderligere ønsker til den måde Hedensted Kommune forvalter grøn pulje, som kan drøftes ved næste udvalgsmøde.
Lovgrundlag
VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi) - LBK nr 132 af 6. februar 2024
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi - LOV nr 670 af 11. juni 2024
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 af 12. december 2023
Indstilling
at udvalget tager orienteringen til efterretning, at udvalget godkender, at klimasekretariatet udarbejder et konkret forslag til ændringer i administrationsgrundlaget udfra udvalgets behandling af sagen.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning og godkendte, at klimasekretariatet udarbejder et konkret forslag til ændringer i administrationsgrundlaget.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-24-24
Beslutningstema
Orientering om etablering af virksomhedsnetværket AnsvarligHedensted og Diplom for Social Ansvarlighed.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Der blev orienteret om etableringen af nyt forum for virksomhedssamarbejde knyttet til Beskæftigelse og social ansvarilighed på møde i Udvalget for Vækst & Klima den 6. maj punkt 53, samt på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 7. maj, punkt 51.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har et tæt samarbejde med virksomheder i kommunen om at skabe vækst og udvikling. Afsættet er blandt andet den fælles vision for Beskæftigelse, den erhvervspolitiske vision samt den overordnede strategi for kommunen.
Fælles vision for Beskæftigelse
Job, vækst og velfærd til alle
Fællesskabet er for os alle. Det er farankret i en rodfæstet tro på, at alle i fællesskabet kan bidrage, at forskellighed er en styrke, og at udvikling sker i meningsfyldte tværgående fællesskaber.
Vores væsentligste fælles mission er at bidrage til, at flest borgere i kommunen er i job, samt at virksomhederne har den kvalificerede arbejdskraft de har behov for.
Visionen i erhvervspolitikken: Sammen skaber vi det mest attraktive sted at drive virksomhed.
Visionen i erhvervspoltikken har 4 tilhørende fokuspunkter:
Det gode erhvervsliv
Det gode arbejdsliv
Det bæredygtige
De gode rammer
Overordnet strategi for kommunen
Der er desuden en klar sammenhæng mellem ovennævnte to visioner og den overordnede strategi for kommunen:
Vækst i balance
Smidige og effektive processer
Forpligtigende fællesskaber
Udvalget for Beskæftigelse samt Udvalget for Vækst & Klima tilkendegav på udvalgsmøder i maj 2024 opbakning til, at der blev dannet et nyt virksomhedsnetværk. Virksomhedsnetværket har fået navnet AnsvarligHedensted, og blev introduceret ved arrangement for virksomheder den 12. juni 2024. Netværket har nedsat en inspirationsgruppe bestående af otte virksomhedsledere, som blandt andet vil være med til at arrangere fire årlige netværksmøder for virksomheder samt en række andre aktiviteter, herunder job- og uddannelsesmesser.
Som et led i den nye virksomhedsrettede satsning har de politiske udvalg besluttet, at der etableres et diplom for social ansvarlighed. Med diplomet anerkendes de enkelte virksomheder for de aktive indsatser de yder i relation til sociale ansvarlighed, og for deres bidrag til sikring af fremtidens arbejdskraft.
Diplomet vil kunne indgå som dokumentation i den enkelte virksomheds bæredygtighedsrapporter og ESG regnskaber.
Proces for indstilling til diplom:
Diplom for Social Ansvarlighed gælder for to år af gangen, men indstilling og diplomtildeling finder sted hvert efterår. Fra den 1. oktober til den 15. november vil virksomheder, ansatte i virksomheder, kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere kunne indstille til Diplom for Social Ansvarlighed via kommunens hjemmeside.
Kriterier
For at modtage diplom skal virksomheden opfylde mindst to af nedenstående seks kriterier:
- Ambassadør for det sociale ansvar
- Job til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet
- Opkvalificering og kompetenceløft
- Flere unge i erhvervsuddannelser
- Sygefravær - fastholdelse og forebyggelse
- Job til flygtninge og indvandrere
Kriterierne er uddybet i vedhæftet notat, ligesom der også er vedhæftet et udkast til diplom.
Tildeling
Kommunen har et bredt sammensat tildelingsudvalg, som gennemgår de indstillinger til diplom, der modtages. De virksomheder, der tildeles diplom, får svar på mail primo december. Virksomheder vil få tilbudt et besøg fra kommunens ledelse, hvor diplomet vil blive overrakt. Desuden vil virksomhederne blive fejret ved Hedensted Erhvervs årlige nytårsevent.
Som en del af tildelingen af diplomet vil virksomheden få adgang til AnsvarligHedensted logoet.
Kommunikation
Punktet behandles også på mødet i Udvalget for Beskæftigelse den 3. september.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima tog oienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-24
Beslutningstema
Orientering om arbejdet med at udvikle Krydsservice.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Med krydssalg kan virksomheder typisk øge omsætningen, vinde markedsandele og skabe loyalitet gennem kunder, der bruger flere produkter og ikke mindst skabe en afhængighed af disse.
Hedensted Kommune ”sælger” naturligvis ikke produkter, men vi har fokus på at sikre en meget høj service, direkte dialog og hurtig afklaring, for på den måde at medvirke til lokal vækst. Det kalder vi Krydsservice. Det er vores måde at vinde ”markedsandele”, sikre ”loyalitet” og ”omsætning”. Derfor har vi i Hedensted Kommune vi organiseret os i en række kerneområder, hvor vi samler forskellige kompetencer, som sikrer smidige og effektive processer overfor virksomhederne. Den samlede service overfor erhvervslivet kommer altså fra områderne:
• Erhverv
• Læring
• Beskæftigelse
• Natur, vand, vej
• Miljø, bygge- og erhvervsservice
• Plan og udvikling.
Hedensted Kommunes mål er at servicere de eksisterende virksomheder og tiltrække nye med baggrund i vores fordele på markedet. Dette skal medvirke til, at Hedensted Kommune forbliver i top-5 på Dansk Industris årlige måling af erhvervsklima i danske kommuner. På hjemmesiden for Hedensted Erhverv har vi konkretiseret dette ved at fremhæve de syv bedste grunde til at have virksomhed i Hedensted Kommune:
”Er du på udkig efter det perfekte sted at etablere eller flytte din virksomhed? Hedensted Kommune tilbyder en række unikke fordele, der gør det til et ideelt valg for virksomheder i alle størrelser og brancher.
• Ingen Dækningsafgift
• Landets Tredjelaveste Grundskyld
• Billige Erhvervsgrunde
• Attraktivt Miljø for Iværksættere
• Krydsservice Giver Hurtig Sagsbehandling
• Central Placering
• Et af de Bedste Steder at Bo uden for Hovedstadsområdet
Beliggende midt i Danmark og tæt på de store motorveje, tilbyder Hedensted Kommune nem adgang til resten af landet. Dette gør logistik og transport nemmere og mere effektivt for din virksomhed. Hedensted Kommune er ikke kun et godt sted at drive virksomhed, men også et fantastisk sted at bo. Kåret som et af de bedste steder at bo uden for hovedstadsområdet, tilbyder vi høj livskvalitet, gode skoler, og smukke omgivelser”.
Internt i Hedensted Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Beskæftigelse samt Vækst, Teknik & Fællesskab, hvor vi sammen udarbejder en strategi og initiativer for at nå målene for Krydsservice. Strategien omfatter blandt andet:
• Udvalgte ”nøglepersoner” bærer Krydsservice-tankegangen med ind i de forskellige afdelinger
• Opfordring til, at der jævnligt på personalemøder bliver fortalt ”en god historie om Krydsservice”
• Krydsservice kommer i fokus på næste store ledermøde i Hedensted Kommune (7. november 2024)
• Arbejdsgruppen sørger for at invitere medarbejdere ”på kryds” i organistationen på personalemøder, så der kommer en kollega fra en anden afdeling og fortæller om Krydsservice – f.eks. en god historie
• Krydsservicefolderen er ved at blive opdateret med ny information, nye fotos og ny designmanual
• Kommunikationsafdelingen hjælper med små videoer, der på en enkel og fængende måde holder ”gryden i kog” for ansatte i Hedensted Kommune, så vi fortsætter med at holde fokus på Krydsservice
• Hvert år i uge 46 er der fremover Krydsservice-stormøde for de ca. 70 mest relevante krydsservice-medarbejdere, hvor vi får drøftet og udviklet Krydsservice-arbejdet i Hedensted Kommune.
Kommunikation
Orientering om arbejdet med at udvikle Krydsservice.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima tog oienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-20-24
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal drøfte og tage stilling til mødekalenderen for de politiske møder i 2025.
Økonomi
Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet.
Historik
Udkastet til mødeplan har forud for den politiske behandling været præsenteret for Direktionen 15. august 2024.
Sagsfremstilling
Udkastet til mødeplan 2025 er vedhæftet som bilag og er udarbejdet efter de samme principper og opmærksomhedsområder som den eksisterende mødeplan for 2024.
- Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
- Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.
- Der afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for Udvalget for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg.
- Der afholdes tirsdagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Fællesskab samt Beskæftigelse.
- Der afhodes mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
- Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
- 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
Derudover er Kommunalvalget 18. november indsat sammen med dato for det konstituerende møde for den nye Kommunalbestyrelse som planlægges afholdt onsdag den 10. december 2025.
Det betyder at møderne for 2025 afvikles på følgende datoer;
Udvalgene for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg holder mandagsmøder på dagene;
- 13. januar
- 3. februar
- 3. marts
- 31. marts (april mødet)
- 5. maj
- 2. jun
- 11. august
- 1. september
- 6. oktober
- 3. november
- 1. december
Udvalgene for Beskæftigelse og Fællesskab holder tirsdagsmøder på dagene;
- 14. januar
- 4. februar
- 4. marts
- 1. april
- 6. maj
- 3. juni
- 12. august
- 2. september
- 7. oktober
- 4. november
- 2. december
Udvalget for Teknik & Miljø holder onsdagsmøder på dagene;
- 15. januar
- 5. februar
- 5. marts
- 2. april
- 7. maj
- 4. juni
- 13. august
- 3. september
- 1. oktober
- 5. november
- 3. december
Økonomiudvalget holder mandagsmøder på dagene;
- 20. januar
- 17. februar
- 17. marts
- 7. april
- 19. maj
- 16. juni
- 18. august
- 8. september (ekstra budgetmøde)
- 15. september
- 20. oktober
- 10. november
- 8. december
Kommunalbestyrelsen holder onsdagsmøder på dagene;
- 29. januar
- 26. februar
- 26. marts
- 30. april
- 28. maj
- 25. juni
- 27. august
- 24 september
- 29. oktober
- 26. november
- 17. december
1. behandling af budgettet onsdag den 17. september
2. behandling af budgettet onsdag den 8. oktober
Kommunikation
Mødeplanen behandles politisk i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i september måned. Efterfølgende vil møderne blive lagt i Kommunalbestyrelsens og Direktionens kalender.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20.
Indstilling
at mødeplanen for 2025 godkendes.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima godkendte sagen som indstillet.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-23
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima godkendte deltagelse i "Markvandring i Uldum Kær" den 4. september.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-14-23
Beslutningstema
- Status på køb og salg
- Status på udviklingsprojekter i Juelsminde
- Status på Hedensted Midtbyplan og åbningen af drivhuset
- Orientering genopretning af om Åle Bæk
- Orientering om høringssvar til udkast til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (se bilag)
- Orientering om ændret høringperiode på 4 uger for indkaldelse af idéer og forslag for et erhvervsområde ved Gesagervej. Der vil blive fastlagt en ny dato for borgermøde i Øster Snede.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-21-23
Beslutning
Intet at bemærke
Sagsnr.: 00.00.00-A00-25-23
Beslutning
Godkendt
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 74
Mobil: 23 42 65 41
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk
Om Udvalget for Vækst & Fællesskab
Læs om Udvalget for Vækst & Fællesskab og se, hvem der er medlem af udvalget.