Udvalget for Vækst & Fællesskab- Dagsordener og referater

Beslutningstema

Fraværende på mødet noteres

Indstilling

At fraværende noteres

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende dagsordenen

Indstilling

At udvalget godkender dagsordenen

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal orienteres om Dakas biogasprojekt.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Repræsentanter fra Dakas biogasprojekt besøger udvalget for at give en orientering om projektet. Deltagerne repræsenterer Daka, leverandørerne, Danish Agro og Hedensted Bioenergi.

Indstilling

At Udvalget for Vækst & Fællesskab tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget skal med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vision, og på baggrund af opsamling på individuelle interviews, drøfte og aftale fælles fokusområder for udvalgets arbejde i perioden 2026-2029.

Udvalget skal godkende, at forvaltningen, i overensstemmelse med den nye vision, opstarter proces for ny kernefortælling for Vækst, Teknik & Fællesskab.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Den 27. maj 2026 godkendte den samlede Kommunalbestyrelse visionen "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" for Hedensted Kommune 2026-2029.

På udvalgsmøde i juni 2026 godkendte udvalget proces og emner for omsættelse af visionen i forhold til udvalgets arbejde (se bilag 1)

I juni blev der gennemført individuelle interviews med udvalgets medlemmer (et enkelt udvalgsmedlem deltog ikke). Omdrejningspunktet var Kommunalbestyrelsens vision samt opfølgning på ønsker og prioriteringer fra udvalgsmødet i februar (se bilag 7)

I september skal hvert fagudvalg, med udgangspunkt i valgte fokusområder, aftale målsætninger for den kommende periode samt tage stilling til eksisterende og eventuelle nye politikker og strategier for eget område samt anbefalinger fra fagudvalg under seneste kommunalbestyrelsesperiode (se bilag 8)

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.

På udvalgsmøde i december vil udvalget få mulighed for at evaluere proces omkring introduktion og omsættelse af Kommunalbestyrelsens vision i de respektive fagudvalg.

Samlet oversigt over proces for politisk spor og organisatorisk spor fremgår af bilag 0.

Sagsfremstilling

På baggrund af de gennemførte interviews og samlet beskrivelse af disse (se bilag 2-6) skal udvalget træffe fælles beslutning om hvilke områder, der skal have et særligt fokus under udvalgets arbejde i perioden 2026-2029. Dette med Kommunalbestyrelsens vision som udgangspunkt og med blik for udvalgets kerneopgave, eksisterende indsatser, strategier og prioriteringer samt eksterne rammer og krav, så som eventuelle reformer og lovgivning.

På nærværende møde vil fokus være på overordnede fokusområder i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens vision, mens der på møde i september og oktober vil være fokus på konkrete målsætninger, herunder prioritering af eksisterende og eventuelle nye politikker og strategier.

Afledt af interview behandlet med hjælp fra AI er følgende fokusområder foreslået, som udgangspunkt for drøftelse og beslutning (se eventuelt forslag til drøftelse under hvert emne i bilag 2):

• 1. Styrkelse af fællesskaber og det gode hverdagsliv

  Fællesskaber i fritid, kultur og hverdagsliv
  Adgang til aktiviteter for alle borgere
  Fokus på trivsel og “det gode liv”

• 2. Udvikling af levende og differentierede lokalsamfund

  Understøtte lokale styrker og forskelligheder
  Fokus på attraktive steder at bo og leve
  Samspil mellem bolig, arbejde og fritid

• 3. Aktiv og reel borgerinddragelse

  Tidlig og reel inddragelse i beslutninger
  Styrket dialog med borgere og lokale aktører
  Transparente processer

• 4. Fra vision til praksis (implementering og konkretisering)

  Oversættelse af vision til konkrete handlinger
  Brug af visionen som aktivt styringsredskab
  Opfølgning og ansvar (politikere + forvaltning)

• 5. Balance mellem vækst, anlæg og livskvalitet

  Sammenhæng mellem fysisk udvikling og sociale/kulturelle værdier
  Fokus på “det mellem murstenene”
  Kobling mellem for eksempel natur, klima og rekreative formål

Forvaltningen vil sideløbende med udvalgets arbejde, og i samarbejde med medarbejderne i Vækst, Teknik & Fællesskab, udarbejde en ny kernefortælling i overensstemmelse med den nyligt vedtagne vision for Kommunalbestyrelsen 2026-2029.

Kommunalbestyrelsens vision | Hedensted Kommune

Anne-Mette Agermark deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

At udvalget, med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vision, drøfter og aftaler fælles fokusområder for udvalgets arbejde i perioden 2026-2029

at udvalget godkender, at forvaltningen, i overensstemmelse med den nye vision, opstarter proces for ny kernefortælling for Vækst, Teknik & Fællesskab.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab introduceres til Pensionisthøjskolen og tilbuddets aktiviteter.  

Økonomi

Der er årlig afsat 767.850 kr. i budgettet til Pensionisthøjskolen.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. april 2026, at godkendelse af vedtægter og rammer for Pensionisthøjskolen skal besluttes i Kommunalbestyrelsen. 

Sagsfremstilling

Pensionisthøjskolen er et kommunalt tilbud til alle efterlønnere og seniorer i Hedensted Kommune.

Pensionisthøjskolens formål er blandt andet:

• at tilbyde kommunale, forebyggende aktivitetstilbud til selvhjulpne seniorer og at fremme det sociale netværk og sammenhold for alle efterlønnere og pensionister i kommunen
• at skabe rammer for sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter
• at formulere og udvikle aktiviteter, rejser, ture, foredrag med mere
• at engagere brugerne i Pensionisthøjskolen og herved styrke den frivillige indsats

Brugere af Pensionisthøjskolens tilbud er efterlønnere, pensionister og andre borgere i Hedensted kommune, der tager del i aktiviteterne.
Der er brugerbetaling til aktiviteterne, men intet kontingent.

Pensionisthøjskolens tilbud udvikles i samarbejde med et brugerråd og pensionisthøjskolens program sammensættes ud fra brugergruppens ønsker.

Brugerrådet består af 7 personer, som vælges for 2 år ad gangen. Brugerrådets formål er at deltage i tilrettelæggelse og i udviklingen af Pensionisthøjskolens program. Lige som at Brugerrådet er med til at formulere og udvikle aktiviteter, der gennem ønsker og behov fremkommer fra brugergruppen.

Pensionisthøjskolens program præsenterer et bredt udbud af aktiviteter med højskolemøder, holdaktivitet, udflugter og rejser.

I 2025 blev der afholdt 10 højskolemøder med i alt 1095 deltagere og 17 udflugter og ture med et samlet deltagerantal på 837 personer.

I 2026 - 2027 har Pensionisthøjskolen fokus på at sikre en god og fremtidig tidssvarende drift.

Der er i 2026 pt. planlagt at udbyde 15 udflugter og ture, 10 virksomhedsbesøg, 10 hold og 10 højskolemøder.

Fokus og udvikling de næste år

Tilbuddet benyttes i dag af mange, men der er et potentiale for at flere kan få kendskab til og benytte tilbuddet.

Navnet Pensionisthøjskolen signalerer ikke længere det eksisterende tilbud og vanskeliggør kommunikationen om tilbuddet til nye seniorer. Brugerrådet foreslår at ændre navnet til Aktivt Seniorliv.

Derudover ønsker Pensionisthøjskolen at have et øget fokus på de borgere, der er ved at forlade arbejdsmarkedet og derved få præciseret målgruppen til at omfatte borgere fra 60+ og borgere i en tilbagetrækningsordning, herunder almindelig pension.

Ovenstående ændringer vil kræve en vedtægtsændring, somvil blive behandlet i Udvalget for Vækst & Fællesskab og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen i april måned 2027 efter vedtægterne har været behandlet på Pensionisthøjskolens årsmøde i marts 2027.

Præsentation samt Pensionisthøjskolens vedtægter er vedlagt som bilag.

Leder af Pensionisthøjskolen, Annabel Hillestrøm og Leder af Kultur og Fritid, Kia Skov Rosenbrock, deltager ved punktet.

Indstilling

at Udvalget for Vækst og Fællesskab tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Økonomi

Historik

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Udvalget for Vækst & Fællesskabs beslutning om samarbejdsaftaler skal afløse den tidligere Museumspolitik, har forvaltningen udarbejdet forslag til samarbejdsaftaler med Glud Museum, Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum.

Museerne er selvejende institutioner med selvstændigt ansvar for drift, bestyrelse, faglighed og udvikling. Samarbejdsaftalerne har til formål at tydeliggøre rammerne for samarbejdet mellem kommunen og de enkelte museer, herunder sammenhængen mellem kommunens strategier og visioner samt museernes lokale forankring og udviklingsmål.

Forskelle i samarbejdsaftalerne

Samarbejdsaftalerne har en ensartet overordnet opbygning, men afspejler samtidig museernes forskellige rammevilkår og funktioner.

Glud Museum er et statsanerkendt museum og er dermed omfattet af Museumsreformen fra 2024 samt de krav og forpligtelser, der følger af statsanerkendelsen. Samarbejdsaftalen med Glud Museum indeholder derfor flere og mere omfattende forpligtelser end aftalerne med Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum, herunder i relation til dokumentation, kvalitetssikring, samarbejder og opfyldelse af nationale krav. 

Særligt under punkt 3 i samarbejdsaftalerne beskrives de enkelte museers særlige indsatsområder, lokale prioriteringer og udviklingsfokus, herunder blandt andet arbejdet med frivillige, besøgende og lokal forankring.

Alle tre museer har haft samarbejdsaftalerne til gennemsyn med mulighed for at komme med deres tilbagemeldinger. Det har medført få faktuelle rettelser.

Samarbejdsaftalerne for henholdsvis Glud Museum, Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum er vedlagt som bilag.

Kommunikation

Museerne orienteres om udvalgets beslutning og eventuelle ændringer.

Indstilling

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende Glud Museums årsrapport 2025. 

Økonomi

Glud Museum er ejet og drevet af museumsforeningen Glud Museum.

Museets hovedtilskudsyder er Hedensted Kommune. Herfra modtog museet i 2025 et ordinært tilskud på 3.898.052 kr. og et tilskud til flexjob med videre på 535.339 kr.

Fra Slots- og Kulturstyrelsen modtog museet et ordinært statstilskud på 1.847.399 kr. Fra staten er også modtaget et tilskud til flexjob med videre på 640.453 kr. samt et projekttilskud på 1.570.000 kr.

Museets egenindtægter udgjorde 767.751 kr. Herudover modtog museet 1.783.500 kr. fra private donationer og fonde. Årsregnskabet for 2025 viser en omsætning på 9.034.419 kr.

Regnskabet for 2025 viser et overskud på 635.120 kr. Årets henlæggelser til museumsudvikling udgør 600.000 kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

2025 har været et markant udviklingsår for Glud Museum, som har været det første hele år under den nye museumslov. De nye rammer har medført organisatoriske tilpasninger og en øget professionalisering, samtidig med at museet fastholder sin kerne som et lokalt forankret frilandsmuseum.

Museet har i 2025 vedtaget en ny strategi og handlingsplan for 2025–2030 med fokus på at styrke museet som regional attraktion i Østjylland og øge relevansen gennem formidling af genkendelige historier fra især 1900-tallet. Første større formidlingssatsning bliver en ny udstilling om landsbyliv i 1980, der igangsættes i 2026.

Besøgstallet steg markant til 17.509 gæster i 2025, svarende til en stigning på 58 % i forhold til 2024. Det er det højeste besøgstal i museets historie. Gæstetilfredsheden er samtidig meget høj med en score på 9,1 ud af 10. Fremgangen skyldes blandt andet øget fokus på publikumsrettede aktiviteter, nye arrangementstyper samt styrkede partnerskaber.

Der er gennemført en administrativ professionalisering med implementering af nye systemer til billettering, personaleadministration og journalisering. Dette har blandt andet givet bedre datagrundlag for publikumsudvikling.

På bevaringsområdet er et større projekt igangsat med flytning af genstande fra en utidssvarende udstillingshal med utilstrækkelige klimaforhold til mere egnede magasiner.

Ud over de traditionelle årligt genkommende arrangementer som Høst, Dyrenes Dag og Planternes Dag, så blev flere nye skud tilføjet til museets vidtforgrenede arrangementstræ i 2025. Takket være støtte fra Spar Nord Fonden kunne to nye landsbyhistoriske festivaler se dagens lys med gratis adgang for alle på to udvalgte dage i henholdsvis juni og september måned. Også i december måned blev nyt tilføjet, da museet åbnede dørene til hele to ekstra weekender med Jul i Landsbyen. Alle nye arrangementer blev succesfulde med gode historier, hyggelige oplevelser og masser af frivillige, der på bedste vis bidrog til levendegørelsen og den helt særlige stemning på Glud Museum.

Museet har i 2025 styrket indsatsen over for børn og unge væsentligt. Over 3.000 skoleelever har deltaget i undervisningsforløb, og der er etableret flere nye initiativer, herunder “Haver til Maver”, gratis undervisningstilbud i samarbejde med Hedensted Kommune samt projektet “Børnenes Landsby”, støttet med 2,4 mio. kr. fra Nordea-fonden. Derudover er der igangsat sociale indsatser for unge i udsatte positioner gennem projektet Vækstlaboratoriet.

I 2026 vil museet arbejde videre med strategiimplementering, publikumsudvikling, partnerskaber og branding. Der planlægges nye formidlingstilbud, herunder en børneby og nye udstillinger, samt mindre forskningsprojekter i samarbejde med eksterne partnere.

Samlet set viser årsrapporten et museum i positiv udvikling med stigende besøgstal, høj brugeroplevelse og en styrket strategisk retning.

Kommunikation

Glud Museum og Slots- og Kulturstyrelsen orienteres om udvalgets behandling.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr. 1017 af 7. juli 2025 kap 11. 

Indstilling

at Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender årsrapporten for 2025.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal prioritere hvilke temaer, der skal indgå i Planstrategi 2026.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Den 25. marts 2026, under punkt 45, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte arbejdet med Planstrategi 2026

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune skal, i henhold til planloven, udarbejde en ny planstrategi i den første halvdel af indeværende valgperiode. Planstrategien fastlægger Kommunalbestyrelsens strategi og prioritering for kommunens fysiske udvikling og skaber grundlaget for den næste kommuneplansrevision. 

Planstrategien er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens vision. Den formulerer ikke ny politik men beskriver, hvordan Kommuneplanen skal realisere eksisterende politikker og strategier. Planstrategien er med til at understrege Kommunalbestyrelsens retning for den fysiske udvikling. Planstrategien skal fastsætte hvilke temaer, der skal udpeges som tematillæg og hvilke, der indarbejdes som en del af kommuneplanrevision. Et tematillæg til Kommuneplanen uddyber og behandler et afgrænset tema af større omfang uden at revidere hele Kommuneplanen.  Alle øvrige justeringer af mindre omfang, for eksempel tekniske tilretninger og strukturelle opdateringer, indarbejdes som del af revision af Kommuneplanen.    

For at kvalificere det videre arbejde med planstrategien er ønsket, at Udvalg for Vækst & Fællesskab prioriterer de understående temaer. Formålet er at udpege de temaer, som der politisk ønskes særligt fokus på i den kommende Planstrategi, samt udfolde retning og prioriteringer indenfor de enkelte temaer.

Der er udpeget følgende temaer, der vurderes relevante for den kommende Planstrategi:

1. Boligudvikling (afslutning af valgperiode)
2. Erhvervsudvikling
3. Detailhandel
4. Arkitekturstrategi
5. Lokalområder - Udviklingsretninger i hovedstrukturen
6. Klimahensyn
7. Natur, landskab og vand

Temaer er beskrevet nærmere i bilag 1. 

Forvaltningens vurdering er, at temaer fra 1 til 5 er af en karakter og omfang, hvor det vil være relevant at udarbejde et tematillæg. Mens temaerne 6 og 7 foreslås håndteret som del af kommuneplanrevisionen.

Forvaltningen vurderer, at der er ressourcer til at gennemføre to til tre tematillæg i indeværende valgperiode ud over det igangsatte tematillæg for boliger.

Det nuværende overblik over tekniske tilretninger er vedlagt i bilag 2.   

Forslag til Planstrategi forelægges til politisk godkendelse forud for endelig vedtagelse.

På punktet vil Cecilie Hørlyck deltage fra Forvaltningen.

Kommunikation

Planstrategien vil blive offentliggjort i henhold til planlovens §§ 23–26 både som forslag og efter endelig vedtagelse.

Lovgrundlag

Planstrategi udarbejdes efter planloven (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) § 23a.

Indstilling

at Udvalget for Vækst & Fællesskab:

• prioriterer hvilke af de syv temaer, der skal indgå i Planstrategien som tematillæg.
• godkender, at de øvrige temaer håndteres som led i kommuneplanrevisionen.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvilke af de seks landsbyer Glud, Rårup, Bjerre, Stenderup, Kragelund og Aale der arbejdes videre med at overføre fra landzone til byzone, og hvilke der fastholdes i landzone.

Økonomi

Overførsel af Glud, Stenderup og Aale fra landzone til byzone vil jf. bilag 3 medføre en udgift til tilslutningsbidrag til forsyningen på de berørte ejendommes anlægs- og driftsbudgetter på mellem 9,7 mio. kr. og 18,8 mio. kr. afhængig af den endelige afklaring vedrørende udmatrikulering i de enkelte byer. 

Finansiering bør anvises i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen. 

De øvrige økonomiske konsekvenser, herunder eventuelle udgifter til overtagelse af ejendomme, skal belyses i lokalplanprocessen. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

• Den 5. februar 2024, under punkt 17, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at de ønsker at få forelagt en sag om mulighederne for overførsel af hele landsbyer til byzone og konsekvenserne herfor.
• Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur), herunder muligheden for at overføre hele landsbyer i landzone til byzone.
• Den 2. december 2024, under punkt 159, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at udsætter punktet indtil konsekvenserne fra sagsfremstillingen er
  undersøgt nærmere.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommunes bymønster

Hedensted kommune består af en række byer og landsbyer, som alle er dele af et sammenhængende netværk. Byerne er i Kommuneplan 2025-2037 opdelt i tre bytyper: Tre centerbyer, 15 landsbyer i byzone eller fremtidig byzone og 38 landsbyer i landzone. Ud af de 15 landsbyer i byzone er seks af byerne udpeget til fremtidig byzone. Det drejer sig om Glud, Rårup, Bjerre, Stenderup, Kragelund og Aale. Fremtidig byzone betyder, at byerne er placeret i landzone, men at de i fremtiden skal overføres til byzone. I kommuneplanen er det fastsat, at de 15 byer i byzone eller fremtidig byzone sammen med centerbyerne skal bidrage til kommunens byvækst.  

Byvækst forudsætter byzone. Planlovsmæssigt findes ingen mellemstatus: En landsby ligger enten i byzone eller i landzone. Betegnelsen Fremtidig byzone er dermed en hensigtserklæring. Indtil et område formelt overføres til byzone via en lokalplan, fastholder det sin status som landzone, hvor byudvikling ikke er muligt. 

Udpegningen til fremtidig byzone skulle understøtte udvikling og byvækst i lokalbyerne, men har i praksis haft den modsatte virkning. Byvækst kan først realiseres ved overførsel til byzone, og nye byzonearealer skal placeres i tilknytning til eksisterende byzone (planlovens § 11a, stk. 8). Flere af landsbyerne mangler denne tilknytning og kan derfor ikke uden videre realiseres, også selv om der i flere byer allerede er udlagt mindre bolig- og byområder i byzone via lokalplan. Det betyder, at det ikke er muligt at lave byvækst i de 6 landsbyer, før de er overført til byzone.

Samtidig fastlægger udpegningen lugt- og afstandskrav (§§ 15a–15b), der allerede i dag begrænser de omkringliggende husdyrbrugs muligheder for miljøgodkendelse og tilpasning, også uden at der aktuelt sker byudvikling.

Resultatet er, at udpegningerne har fastlåst udviklingen i begge retninger: byerne kan ikke udvikle sig som forudsat, og landbrugene begrænses af en byudvikling, der ikke er sat i gang. Forholdet er strukturelt og kan ikke håndteres ved enkeltsagsbehandling. Der er derfor behov for en stillingtagen til hver enkelt landsby om overførsel til byzone eller fastholdelse i landzone.

Efter dialog med Plan og Landdistriktsstyrelsen er det klarlagt, at en overførsel til både byzone eller landzone skal omfatte hele landsbyen.

Det betyder at der er følgende muligheder for de seks landsbyer:   

1. Landsby overføres til byzone

Skal der ske byvækst, kræver det, at landsbyen overføres fra landzone til byzone. Et ønske om at overføre en landsby til byzone skal udmøntes gennem en lokalplan.

2. Byzone arealer i landsby overføres til landzone eller landsbyen fastholdes i landzone

Landsbyen fastholdes i landzone uden anden planlægning, eventuel eksisterende byzone i landsbyer overføres til landzone. Et ønske om at overføre eksisterende byzone arealer i en landsby til landzone skal udmøntes gennem en lokalplan og gennem et kommuneplantillæg, da landsbyen vil ændre status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone. En fastholdelse af landsbyen i landzone vil kun kræve et kommuneplantillæg. Dette betyder, at der ikke kan ske større byudvikling i byen.

Eksisterende støj, luft- eller lugtgener fra omkringliggende husdyrbrug eller erhverv kan i nogle tilfælde betyde, at det ikke er muligt at overføre en landsby til byzone, jævnfør kravet om overholdelse af bestemmelserne i Planlovens §§ 15a-15b.

Byudvikling, inden for de udregnede lugt-konsekvenszoner, er aktuelt ikke muligt. Hvis det planfaglige grundlag eller den administrative praksis ændres, eksempelvis ved mulighed for etablering af afskærmende foranstaltninger eller ved ophør af den lugtbelastende landbrugsdrift, vil forvaltningen kunne forelægge de planlægningsmæssige forudsætninger for Kommunalbestyrelsen med henblik på en fornyet politisk stillingtagen til landsbyernes udviklingsmuligheder.

Overførsel til byzone kan kun ske gennem lokalplan. For de landsbyer, der vælges overført, skal der udarbejdes en samlet lokalplan for hele landsbyen. 

Konsekvenser ved zone ændringer

Hver af de seks landsbyer er forskellige, og derfor varierer de konkrete konsekvenser ved en ændring til byzone fra landsby til landsby. Forvaltningen har anmodet Codex Advokater om at belyse de generelle konsekvenser ved at overføre en hel landsby til byzone, de er beskrevet herunder. Efterfølgende er de konkretiseret for de enkelte landsbyer, som er uddybet i bilag 1.  

Generelle konsekvenser ved at overføre landsbyer i landzone til byzone:

• Krav om kommunal overtagelse af ejendom

Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres fra landzone til byzone (Planlovens § 47 A), kan ejeren kræve, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning. Da den præcise fysiske afgrænsning af zoneudlægget først fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning, foreligger der ikke beregningsforudsætninger på nuværende strategiske niveau. Den mulige økonomiske konsekvens afklares i lokalplanprocessen.

• Ejendomsvurderinger og ejendomsbeskatning

Ændrer en landsby zone, kan det potentielt få betydning for ejendomsvurdering og dermed også ejendomsbeskatningen. Omfanget af ændringen er ikke muligt at vurdere, da det beror på Skats vurdering af den enkelte ejendom, der ændrer zone.   

• Husdyrbrug

En overførsel af en landsby til byzone vil ikke have nogen indflydelse på den eksisterende drift af husdyrbrug og andre relevante virksomheder. Det må dog bemærkes, at en overførsel til byzone vil kunne påvirke adgangen til efterfølgende at udvide eller på anden måde ændre sådanne virksomheder.

• Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Der vil skulle meddeles dispensation for, at svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold lovligt kan opretholdes eller etableres, hvis et område ved lokalplan overføres til byzone.

• Ny udstykning og bebyggelse

En overførsel til byzone vil kunne indebære øgede bygge- og udstykningsmuligheder for de respektive ejendomme, som kommunen ikke kan nægte på baggrund af reglerne om byggeretten i BR 18 (Bygningsreglementet).

• Tilslutningsbidrag

En overførsel af en landzonelandsby til byzone vil få betydning for beregning af tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme, herunder offentlige institutioner, og der kan være grundlag for at opkræve supplerende bidrag som følge af overførslen.

Forvaltningen har udarbejdet foreløbige skøn over den kommunale omkostning forbundet med dette, men da den præcise fysiske afgrænsning af zoneudlægget først fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning, foreligger der ikke overblik over, hvordan det vil få betydning for private erhvervsejendomme. En overførsel vil ikke påvirke mulighederne for at opkræve tilslutningsbidrag for nye boliger, eller supplerende tilslutningsbidrag for etablering af flere boliger, herunder ved udstykning med videre.

Forvaltningens vurderingskriterier

Forvaltningen lægger op til en differentieret beslutning baseret på en konkret vurdering af hver enkelt by. En beslutning om overførsel af en landsby er en planretslig ramme, og kræver godkendelse af lokalplan og kommuneplan, før det får indvirkning på borgerne.

Hver landsby er vurderet ud fra fire kriterier:

1. Planlægningsmæssig gennemførlighed
   Kan en lokalplan med reelt udviklingsindhold overholde §§ 15a–15b, jf. de genberegnede lugtkonsekvenszoner (bilag 2)?
2. Udviklingsmæssig effekt
   Hvor stor er forskellen mellem byzonestatus og status quo, herunder omfanget af eksisterende byzone?
3. Kommunal økonomisk eksponering
   Tilslutningsbidrag for kommunale ejendomme og § 47 A-risiko (se bilag 3).
4. Konsekvenser for borgere og erhverv
   Herunder ejendomsvurdering, privat dyrehold, vilkår for erhverv.

Gennemgang af de seks landsbyer:

Glud (Anbefales overført til byzone)
Glud anbefales overført til byzone på baggrund af udviklingsinteressen. På nuværende tidspunkt er udviklingsmulighederne låst af et potentielt statsligt veto vedrørende kystnærhedszonen og "indefra og ud"-princippet. Overførsel forudsætter, at afgrænsningen justeres uden om lugtzoner i sydvest (se bilag 2), eller at forholdene afbødes ved kilden. Overførslen medfører en maksimal kommunal udgift på ca. 15,3 mio. kr. (se bilag 3). Beløbet kan reduceres via aktiv udmatrikulering og frasplitning af de 127.000 m² kommunale arealer inden den endelige vedtagelse for at imødegå utilsigtede tilslutningsbidrag. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Rårup (Anbefales overført til landzone)
Rårup anbefales overført til landzone, da forvaltningens nye beregninger (se bilag 2) viser, at lugtzoner fra de omkringliggende husdyrbrug dækker hovedparten af byen og potentielle udvidelsesarealer. Byens fremtidige udvikling kan derfor kun ske gennem omdannelse og landzonetilladelser. Det mindre areal i byzone ved plejehjemmet afklares særskilt.

Overførslen til landzone kan udmøntes på to måder: gennem lokalplan eller ved, at kommunen beslutter, at ophæve lokalplanen for arealerne i byzone. Derudover kræver ændringen et kommuneplantillæg, da Rårup ændrer status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone.

Bjerre (Anbefales fastholdes i landzone)
Bjerre indeholder ingen byzonearealer, derfor anbefales Bjerre fastholdt i landzone, idet de omfattende lugtzoner kombineret med manglen på eksisterende byzonearealer udelukker byvækst. Byens udvikling kan derfor kun ske inden for landzonens eksisterende rammer via omdannelse af den eksisterende bygningsmasse og landzonetilladelser. Ændringen kræver et kommuneplantillæg, da Bjerre ændrer status fra landsby i fremtidig byzone til landsby i landzone.

Stenderup (Anbefales overført til byzone)
Stenderup anbefales overført til byzone, da byen i forvejen rummer eksisterende byzone, da der er beregnet en mindre lugtpåvirkning (se bilag 2) samt en minimal kommunal arealeksponering på ca. 29.000 m², der betyder en forventning på et supplerende tilslutningsbidrag på op til 3,2 mio. kr. Det forudsættes i den videre planlægning, at den fremtidige byudvikling rettes mod nord og øst, og at lokalplanen disponeres i fuld overensstemmelse med planlovens §§ 15a og 15b. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Aale (Anbefales overført til byzone)
Aale anbefales overført til byzone baseret på et solidt udviklingsgrundlag med flere eksisterende, lokalplanlagte boligområder i byzone, som ikke hindres af de genberegnede lugtforhold. Det er en forudsætning for overførslen, at de 34.000 m² kommunale arealer håndteres via udmatrikulering inden lokalplanvedtagelsen. Det er forventningen, at det betyder et øget tilslutningsbidrag på ca. 3,8 mio. kr. Overførslen til byzone kræver lokalplan.

Kragelund (Anbefales fastholdes i landzone)
Med den samlede udviklingsplan for Øster Snede og omegn er Kragelund anbefalet til udvikling og overførsel til byzone. Men i forbindelse med nye beregninger af lugtpåvirkningen (se bilag 2) er det ikke muligt at overføre byen til byzone. Det anbefales derfor, at muligheden for at overføre Kragelund til byzone genoptages ved ændrede forhold og revurderes ved kommende kommuneplanrevisioner.

Detaljeret gennemgang af de enkelte landsbyer fremgår af bilag 4.

Videre proces

For de landsbyer, hvor det besluttes at arbejde videre med overførsel til byzone (Glud, Stenderup og Aale), skal der udarbejdes en samlet lokalplan for hver af byerne. Lokalplanerne indgår i forvaltningens kommende prioritering af lokalplanopgaver, som forelægges udvalget for Vækst & Fællesskab på møde 3. november.

For de landsbyer, der fastholdes i landzone (Bjerre, Rårup og Kragelund), udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer den fremtidige zonestatus fra fremtidig byzone til landzone.

Kommuneplanen giver mulighed for, at der i hver valgperiode kan overføres op til to landsbyer fra landzone til byzone, hvis forudsætningerne ændrer sig. Det vurderes, at denne mulighed på sigt kan være særligt relevant for Kragelund, hvor en overførsel til byzone kan blive aktuel, når de omkringliggende husdyrbrug ophører eller gennemført eventuelle afbødende foranstaltninger.

Beslutningsproces

Den kommende planlægning er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64 om delegation.

Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

Kommunikation

Ved beslutning om at arbejde videre med overførsel orienteres borgere og erhverv i de berørte byer, inden lokalplanprocessen igangsættes, med særskilt og tidlig dialog med erhvervsejendomme om tilslutningsbidrag, med ejendomme med dyrehold om dispensationspraksis og grundejere med udstykningspotentiale. Borgerne i Bjerre, Rårup og Kragelund orienteres om begrundelsen for fastholdelse i landzone. For Kragelund informeres samtidig om, at vurderingen genoptages ved ændrede forhold.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 11a, stk. 8, § 11b, stk. 6, §§ 15a–15b, § 47 A.

Bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 (miljøaktivitetsbekendtgørelsen).

Spildevandsbetalingsloven.

Indstilling

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen: 

• at igangsætte kommuneplan- og lokalplanlægning med henblik på overførsel af Glud, Stenderup og Aale fra landzone til byzone og
• at inviterere til dialogmøder hurtigst muligt med lokalområderne i Kragelund, Bjerre og Rårup forud en endelig beslutning vedr. fastholdelse i landzone. 

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte retningen for detailhandel i Hedensted Syd på baggrund af detailhandelsredegørelse og tillæg til detailhandelsredegørelse samt beslutte, om der skal igangsættes planlægning for Biltema.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Sagsfremstilling

Kommunikation

Hvis planlægningen bliver sat i gang, vil planforslaget blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.

Lovgrundlag

Indstilling

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 1216 Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, samlet miljøredegørelse med miljørapport af planerne og miljøkonsekvensrapporter for solcelleanlægget samt § 25-tilladelse skal vedtages endeligt.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger samt ændringsforslag.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 4. september 2023, under punkt 107, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at forvaltningen skulle arbejde videre med to projekter med henblik på lokalplanlægning. 
• Den 4. december 2023, under punkt 156, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at der indledningsvis skulle indkaldes idéer og forslag til planlægningen i 4 uger, og at der skulle indkaldes til et borgermøde den 17. januar 2024 i Uldum Forsamlingshus.
• Den 3. juni 2024, under punkt 68, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at udsætte behandlingen af sagen. Udvalget ønskede at se et forslag, hvor linjeføringen for tilslutning til elnettet gennem Ølholm by ikke fremmes, og kvaliteterne fra forslaget, der blev udsendt i debatfase for indkaldelse af ideer og forslag, genindføres i projektet. Herunder eksempelvis bevaring af eksisterende læhegn, større afstande til naturelementer, friareal omkring Hesselballevej, udsparinger i kanten af parken. Udvalget for Vækst & Klima er indstillet på at anbefale planlægningen af et solcelleprojekt med et nettoareal på 60 hektar igangsat, såfremt et revideret projektoplæg lever op til de oprindelige tanker i projektet.
• Den 28. august 2024, under punkt 128, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægning for et solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe.
• Den 11. august 2025, under punkt 98, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at planlægningen for et solcelleanlæg kunne omfatte et batterienergilagringssystem, BESS-anlæg. 
• Den 25. februar 2026, under punkt 21, besluttede Kommunalbestyrelsen at udsende planforslag, samlet miljøredegørelse med miljørapport for planerne og miljøkonsekvensrapport for solcelleanlægget samt udkast til § 25-tilladelse i høring.

Sagsfremstilling

Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Copenhagen Infrastructure Partners (CiP) om at udvikle et solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe. Det er intentionen at udvikle et solcelleanlæg på cirka 78 hektar, hvoraf området, der kan anvendes til opstilling af solceller og batterianlæg, udgør et areal på cirka 60 hektar. De resterende arealer anvendes til friarealer, faunapassage, afskærmende beplantning, stier og natur. Solenergianlægget forventes at kunne producere cirka 60.000 Megawatt-timer (MWh), svarende til elforbruget for cirka 13.000 husstande (Normtal cirka 30 MW).

Se kort på bilag 1.

Forslag til Lokalplan 1216 Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, samlet miljøredegørelse med miljørapport for planerne og miljøkonsekvensrapport for projektet samt udkast til § 25-tilladelse har været i høring fra 16. marts til 11. maj 2026. Der kom 33 bemærkninger til planlægningen. Bemærkningerne kan ses på bilag 2 Samlede høringssvar.

Der er udarbejdet notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3 - Behandling af høringssvar. Jævnfør notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om;

• Energipolitik og prioritering af arealanvendelsen i det åbne land
• Menneskers sundhed (støj, trafiksikkerhed og refleksioner)
• Rekreative værdier
• Processen og borgerinddragelse
• Placering og alternative forslag
• Visuelle og landskabelige påvirkninger
• Påvirkning af flora, fauna og biologisk mangfoldighed
• Forurening af grundvand og overfladevand
• Værditab og kompensationsmuligheder
• Fremtidigt bosætningspotentiale og lokalområdets attraktivitet, samt manglende lokal gevinst/forankring
• Reetablering /nedtagningsfase
• Miljøredegørelsens afgrænsning
• Batterianlæggets udformning og omfang
• Eksisterende ledninger og kabler

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med planlægningen, der samlet beskriver, hvordan miljøhensyn er indarbejdet i planerne, og på hvilken måde udtalelserne fra den offentlige høring er taget i betragtning. Den bliver indsat i planerne efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og er et krav i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 4.

Forvaltningen vurderer, at enkelte bemærkninger giver anledning til ændringer af planlægningen. 

Sydøstjyllands Brandvæsen har fremsendt bemærkninger, som har medført forslag til ændring af lokalplanens § 3.4, 3.7 og 7.11: 

• § 3.4 - Ændres til: "Inden for delområde I udlægges der, som vist på kortbilag 2, et byggefelt til opstilling af batterianlæg (BESS) og step-up transformer. Der kan etableres trådhegn omkring de tekniske installationer.

  Såfremt en del af byggefeltet ikke anvendes til batterianlæg (BESS) eller step-up transformer, er lokalplanen ikke til hinder for, at der opstilles solcellepaneler inden for byggefeltet.".

• § 3.7 - Ændres til: "Delområde IV udlægges til bygningsfri zoner og skal friholdes for alle former for bebyggelse. Der kan etableres mindre tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning.

  Der ikke må ske andre former for tilstandsændringer, da der er beskyttet natur eller beskyttet dige på arealerne.".

  Der tilføjes en note til bestemmelsen: "Mindre tekniske anlæg kan eksempelvis være etablering af tilslutningspunkter til slukningsvand i tilknytning til batterianlæg (BESS), såfremt dette kræves i den efterfølgende brandtekniske myndighedsbehandling.".

• § 7.11 - Følgende tilføjes som note til bestemmelsen: ”Indhegningen skal udformes, så redningsberedskabet kan skaffe sig adgang ved behov.”.

Visualiseringerne fra fotopunkt 3 og 8 i afsnittet om lokalplanens konsekvenser for nærområdet opdateres med lynafledere, transformer og overvågningsmaster, samt de dele af anlægget, der er skjult bag terræn, beplantning med videre.

I Kommuneplantillægget udpeges rammeområdet som et positiv område for større solcelleanlæg, så planlægningen er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinje for Større solcelleanlæg i det åbne land. 

Forslag til lokalplan 1216 - Solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 6.

Miljøvurdering

Planforslagene er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da lokalplanen sammen med kommuneplantillægget fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til et projekt, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a. Der er således blevet udarbejdet en miljørapport, der vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.

Eftersom projektet er omfattet af bilag 2, punkt 3a og bygherre har ønsket, at det skal undergå miljøvurdering jævnfør § 19, stykke 4, er der ligeledes blevet udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten er sammenskrevet i en Samlet miljøredegørelse, se bilag 7, som belyser de miljømæssige konsekvenser af både planforslagene og projektet.

I miljøredegørelsen vurderes, at realiseringen af plangrundlaget og projektet i driftsfasen potentielt kan medføre en væsentlig negativ visuel påvirkning i forhold til miljøemnet landskab. Dette er gældende inden for nærzonen, som en midlertidig påvirkning i etableringsfasen, hvor den afskærmende beplantning endnu ikke har opnået fuld effekt. I de første år vil solcelleanlægget således opleves som et markant teknisk element i det åbne landbrugslandskab, særligt set fra naboejendommene og Hesselballevej. For at sikre at den afskærmende beplantning opnår den tilsigtede effekt gennem hele anlæggets levetid, stilles der i § 25-tilladelsen vilkår om overvågning af beplantningens etablering og væksttilstand i de første fem år. 

Det vurderes, at realiseringen af plangrundlaget og projektet i driftsfasen vil medføre en væsentlig positiv påvirkning i forhold til miljøemnet klima (energiproduktion), eftersom solcelleanlægget forventes at producere cirka 60.000 megawatttimer elektricitet årligt, hvilket svarer til en årlig CO₂-reduktion i størrelsesordenen 1.600-2.200 tons CO₂-ækvivalenter ved fortrængning af fossilbaseret elproduktion. 

For de resterende emner i miljøredegørelsen vurderes der at være en ubetydelig til moderat negativ påvirkning eller en lille positiv påvirkning. 

§ 25-tilladelser

Udkast til § 25-tilladelse har været offentliggjort sammen med VVM-ansøgning og Samlet miljøredegørelse med miljørapport af planerne og miljøkonsekvensrapport for projektet. Udkast til § 25- tilladelse er vedlagt som bilag 8.

Beslutningsproces

Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.

Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 4. januar 2024 til den 1. februar 2024 ifølge planlovens § 23c.

I forbindelse med debatfasen har der været afholdt et borgermøde onsdag den 17. januar 2024 i Uldum Forsamlingshus. På mødet har Hedensted Kommune præsenteret planlægningsprocessen, og bygherre har præsenteret det konkrete solcelleprojekt.

Planforslagene var i høring fra den 16. marts til 11. maj 2026 i henhold til planlovens §§ 24- 26.

Opstillerne har jævnfør nationale regler om værditabsordningen med videre afholdt et offentligt møde under høringsperioden. På mødet redegjorde solcelleopstilleren for VE-projekternes betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrelsen orienterede på mødet blandt andet om værditabsordningen og køberetsordningen. Hedensted Kommune orienterede på mødet om planproces og høringsmuligheder. Mødet blev afholdt den 8. april 2026 i Uldum forsamlingshus.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31. Den sammenfattende redegørelse og miljørapporten offentliggøres samtidigt i henhold til miljøvurderingsloven § 34.

Lovgrundlag

Lokalplan: Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24

Kommuneplantillæg: Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23c og § 24

Samlet miljøredegørelse: Miljørapporten er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 1, §§ 19 og 20.

§ 25-tilladelse: Udkast til § 25-tilladelse er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 25.

Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023, § 13, stk. 2.

Indstilling

at Forslag til Lokalplan 1216 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer; 

• § 3.4 ændres til "Inden for delområde I udlægges der, som vist på kortbilag 2, et byggefelt til opstilling af batterianlæg (BESS) og step-up transformer. Der kan etableres trådhegn omkring de tekniske installationer. Såfremt en del af byggefeltet ikke anvendes til batterianlæg (BESS) eller step-up transformer, er lokalplanen ikke til hinder for, at der opstilles solcellepaneler inden for byggefeltet.",
• § 3.7 ændres til "Delområde IV udlægges til bygningsfri zoner og skal friholdes for alle former for bebyggelse. Der kan etableres mindre tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning. Der ikke må ske andre former for tilstandsændringer, da der er beskyttet natur eller beskyttet dige på arealerne.", og at der tilføjes en note til bestemmelsen: "Mindre tekniske anlæg kan eksempelvis være etablering af tilslutningspunkter til slukningsvand i tilknytning til batterianlæg (BESS), såfremt dette kræves i den efterfølgende brandtekniske myndighedsbehandling.",
• § 7.11 tilføjes en note "Indhegningen skal udformes, så redningsberedskabet kan skaffe sig adgang ved behov",
• Visualiseringerne opdateres med lynafledere, transformer og overvågningsmaster, samt de dele af anlægget, der er skjult bag terræn, beplantning med videre.

at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer; 

• Planområdet udpeges som positiv område i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinje for Større solcelleanlæg i det åbne land. 

at den samlede miljøredegørelse med miljørapport for plangrundlaget og miljøkonsekvensrapport for projektet godkendes endeligt,

at den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planerne bliver offentliggjort samtidig,

at § 25-tilladelsen godkendes endeligt.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal tage stilling til, om Lokalplan 1219 for boliger ved Aalevej i Tørring, med mindre ændring af Lokalplan 1163, skal vedtages endeligt. Udvalget skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

Historik

• Den 27. november 2024, under punkt 194, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte en lokalplan for boliger ved Honumvej i Rask Mølle. Udvikler havde efterfølgende et ønske om bytte lokalplanen for Honumvej ud med lokalplanen for boliger ved Aalevej i Tørring, da de var klar til at gå i gang med planen herfor. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om ombytningen den 6. december 2024. Derudover blev Kommunalbestyrelsen orienteret om, at forvaltningen er i dialog med udvikler og investor omkring en ændring af vejadgangen fra Kirkevej til Aalevej.
• Den 7. april 2026, under punkt 63, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at sende lokalplanen i 4 ugers høring.

Sagsfremstilling

Planlægningen har til formål at sikre udviklingen af etape 2 af boligområdet ved Gudenåparken ved Aalevej i Tørring. Boligerne opføres som rækkehuse, dobbelthuse eller lignende med tilhørende friarealer. Derudover skal planen sikre, at Lokalplan 1219 og 1163 får vejadgang fra Aalevej, og at stier i området forbindes til den eksisterende by.

I tilknytning til friarealerne indarbejdes anlæg til håndtering af regn- og overfladevand i form af et regnvandsbassin og andre LAR-anlæg. Friarealerne er vigtige både på grund af boligområdets indpasning i byen, områdets kvalitet og af hensyn til håndteringen af regn- og overfladevandet. Lokalplanen overfører ligeledes området fra landzone til byzone.

Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.

Forslaget til Lokalplan 1219 for boliger ved Aalevej i Tørring med en mindre ændring af Lokalplan 1163 har været i høring fra den 20. april 2026 til den 18. maj 2026. Der er kommet tre høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.

Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om,

• Adgangsvej
• Hastighedsgrænse
• Etageantal
• Fyrværkeri
• Anlæg af boligvej
• Køb- og lejekontrakter
• Beplantningsbælte
• Vandhåndtering

Forvaltningen foreslår i notatet over bemærkninger, at planlægningen tilrettes på følgende måde:

Det foreslås, at der tilføjes følgende nye bestemmelser:

• § 5.13 Klimavand fra boligvejen i Lokalplan 1163 må ikke ledes via boligvejen i Lokalplan 1219
• § 9.7 Der skal tilbageholdes 70 m3 vand inden for lokalplanområdet, som vist på kortbilag 2.

Det foreslås, at § 9.6 om terrænregulering ændres som følgende:

Eksisterende § 9.6

• Terrænreguleringer skal holdes inden for +/- 1 meter, efter princippet på bilag 4. Afgravning eller påfyldning af terræn må ikke finde sted nærmere naboskel end 0,5 meter og herfra med et anlæg på maksimalt 1:1,5. Der må ikke opføres støttemure. Ved terrænregulering har den grundejer, der foretager reguleringen, ansvaret for, at den naturlige afstrømning af overfladevand ikke hindres. Regnvandsbassin er undtaget fra bestemmelsen om terrænregulering. Ved tilslutningen til Aalevej kan der terrænreguleres yderligere, i det omfang vejmyndigheden kræver det.

Forslag til ny § 9.6

• Terrænreguleringer skal holdes inden for +/- 1 meter. Afgravning eller påfyldning af terræn må ikke finde sted nærmere naboskel end 0,5 meter og herfra med et anlæg på maksimalt 1:1,5. Der må ikke opføres støttemure. Terrænregulering må ikke ændre på de eksisterende strømningsveje, som vist på kortbilag 2. Ved terrænregulering har den grundejer, der foretager reguleringen, ansvaret for, at den naturlige afstrømning af overfladevand ikke hindres. Regnvandsbassin er undtaget fra bestemmelsen om terrænregulering. Ved tilslutningen til Aalevej kan der terrænreguleres yderligere, i det omfang vejmyndigheden kræver. 

Køber af planområdet har haft en landinspektør til at opmåle området. Det har ført til en mindre teknisk rettelse af delområdeafgrænsningerne, da opmålingen viste en forskydning på cirka 60 centimeter mod syd.

Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.

Forslag til Lokalplan 1219 for boliger ved Aalevej i Tørring med en mindre ændring af Lokalplan 1163 for kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.

Beslutningsproces

Lokalplanen er en almindelig lokalplan. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Vækst & Fællesskab eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64.

Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Planforslagene var i høring fra den 20. april 26 til den 18. maj 26 i henhold til planlovens § 24-26.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.

Lovgrundlag

Lokalplan: Lokalplanen er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31

Indstilling

• at Lokalplan 1219 for boliger ved Aalevej i Tørring med en mindre ændring af Lokalplan 1163 vedtages endeligt med følgende ændringer
  • § 5.13 Klimavand fra boligvejen i Lokalplan 1163 må ikke ledes via boligvejen i lokalplan 1219
  • § 9.7 Der skal tilbageholdes 70 m3 vand inden for lokalplanområdet, som vist på kortbilag 2.
  • § 9.6 Terrænreguleringer skal holdes inden for +/- 1 meter. Afgravning eller påfyldning af terræn må ikke finde sted nærmere naboskel end 0,5 meter og herfra med et anlæg på maksimalt 1:1,5. Der må ikke opføres støttemure. Terrænregulering må ikke ændre på de eksisterende strømningsveje, som vist på kortbilag 2. Ved terrænregulering har den grundejer, der foretager reguleringen ansvaret for, at den naturlige afstrømning af overfladevand ikke hindres. Regnvandsbassin er undtaget fra bestemmelsen om terrænregulering. Ved tilslutningen til Aalevej kan der terrænreguleres yderligere, i det omfang vejmyndigheden kræver. 

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal beslutte, om Forslag til Lokalplan 1220 for et boligområde ved Valenciavej i Hedensted med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og miljøvurdering skal sendes i høring. Derudover skal udvalget tage stilling til navngivningen af den nye boligvej.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

• Den 27. november 2024, under punkt 194, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægningen.

Sagsfremstilling

Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et kommunalt udbud, hvor HEJCO Gruppen ønsker at udvikle et boligområde om cirka 34 tæt-lav boliger i 1 etage ved Valenciavej i Hedensted.

Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.

For at projektet kan realiseres, består planlægningen af et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg.

Lokalplan

Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af et boligområde med mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i form af række-, kæde-, klynge- eller dobbelthuse og lignende. Lokalplanen skal sikre, at det nye boligområde har gode tilkørsels- og parkeringsforhold for de nye boliger i området.

Lokalplanen skal desuden sikre, at der udlægges areal til håndtering af regn- og overfladevand.

Lokalplanen indeholder:

• Området disponeres efter principperne vist på lokalplanens bilag 2,
• Anvendes til tæt-lav boliger,
• Bebyggelsen skal opføres i mursten eller pudses op, mindre dele kan være andre materialer,
• Området skal vejforsynes fra Lunavej,
• Eksisterende skolesti fastholdes,
• Krav om minimum 1,5 parkeringsplads per bolig,
• Grønne områder til leg og ophold samt nedsivningsbassiner,
• En begrønnet støjskærm langs planområdets østlige skel,
• En byggelinje langs Valenciavej på 2 meter,
• Støjhegn ved terrasser ud for de boligfacader, hvor støjniveauet overstiger 45 dB,
• En bebyggelsesprocent på maksimalt 40,
• Et maksimalt etageantal på 1 etage,
• En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter,
• Byzone

Forslag til Lokalplan et boligområde ved Valenciavej i Hedensted kan ses her, og er vedhæftet som bilag 2.

Kommuneplantillæg

Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, idet planområdet ikke er i overensstemmelse med rammerne i Hedensted Kommuneplan 2025-2037. Kommuneplantillægget ændrer anvendelsen fra offentlige formål til boliger, samt formindsker bygningshøjden og antallet af etager.

Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2025-2037 omfattet af rammeområde 5.O.06, og udlagt til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 40, en maksimal bygningshøjde på 15 meter og et maksimalt antal etager på 4.

Rammeområdet vil fremtidigt være udlagt til boligformål med en specifik anvendelse til tæt-lav boliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 40, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.

Eksisterende forhold

Planområdet omfatter matrikelnummer 16n, 15g, 16h, 7000i Remmerslund By, Hedensted og udgør et areal på cirka 1,3 hektar. Planområdet ligger i Hedensted, hvor det er afgrænset af Stjernevejsskolen mod nord, eksisterende boliger mod vest og syd, et bofællesskab og erhverv mod øst og mod sydvest ligger der boldbaner.

Forsyning

Spildevand: Spildevand fra området ledes til Hedensted Renseanlæg. 

Regnvand: Området er separatkloakeret med mulighed for ophævelse af tilslutningsretten for regn. Ved ophævelse af tilslutningsretten for regnvandet, vil området blive spildevandskloakeret, hvor regnvandet håndteres privat ved nedsivning. Hvis muligheden for ophævelse af tilslutningsretten ikke udnyttes, vil regnvandet skulle renses og forsinkes, inden det tilsluttes til spildevandsselskabets regnvandssystem. I det tilfælde vil der skulle afgives plads til et regnvandsbassin indenfor lokalplanområdet.

Lokalplanen lægger op til, at tilslutningsretten for regnvand ophæves, og at regnvandet skal håndteres privat ved nedsivning.

Drikkevand: Lokalplanområdet vandforsynes fra Hedensted Vandværk.

Varme: Området er forsynet med fjernvarme fra Hedensted Fjernvarme.

Miljøvurdering

Det er vurderet, at planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Planlægningen er derfor blevet miljøvurderet.

På baggrund af udkast til afgrænsningsnotat har andre berørte myndigheder i perioden fra den 17. marts 2026 til den 31. marts 2026 har haft mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene, og afgrænsningen af emnerne til miljørapporten. Der er indkommet følgende høringssvar:

• VejleMuseerne ønsker at flytte en tekst fra rubrikken ”beskyttede fortidsminder” til rubrikken ”ikke-beskyttede fortidsminder”.
• Hedensted Spildevand ønsker en tilføjelse om, at spildevandsplanen ændres fra separatkloakeret til spildevandskloakeret.
• Naturafdelingen ønsker, at flagermusundersøgelsen er tilstrækkelig til præcist at foretage eventuelle afværgetiltag. Disse 3 høringssvar er tilføjet i skemaet for afgrænsningsnotatet.

Afgrænsningsnotatet kan ses på bilag 5

Miljørapporten viser, at planforslagene vil have en begrænset påvirkning inden for emnerne biologiske mangfoldighed - Bilag IV arter og mennesker sundhed - Støj.

Miljørapporten kan ses i planforslagene og på bilag 4.

Nyt vejnavn

I forbindelse med Lokalplan 1220 for et boligområde ved Valenciavej i Hedensted er der behov for et nyt vejnavn.

Forvaltningen foreslår vejnavnet ”Wilhelms Alle” efter bygherres ønske.

Vejnavnet ”Wilhelms Alle” er forhåndsgodkendt af SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur).

Beslutningsproces

Lokalplanen er en almindelig lokalplan med et mindre kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Vækst & Fællesskab eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64.

Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Miljøvurderingen offentliggøres samtidigt.

Lovgrundlag

Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23b og § 24

Miljøvurderingen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 2

Vejnavn: Adresseloven Lov nr. 136 af 1. februar 2017 med senere ændringer, §3

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018 med senere ændringer, §3 og §6

Indstilling

• at Forslag til Lokalplan 1220 sendes i 8 ugers offentlig høring,
• at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers offentlig høring,
• at miljøvurderingen sendes i høring samtidigt med planforslagene.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema A for byggeriet af 16 private boliger og 35 almene boliger. 

Kommunalbestyrelsen skal godkende tillæg til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale. 

Økonomi

Den samlede anskaffelsessum for projektet er 77.040.000 kr. Den kommunale grundkapitalindskud udgør 8%, som svarer til 6.163.200 kr 
Grundkapitalindskuddet finansieres af salget af Stenkærgård, enklave 4, del af matr. nr. 31cr Boring By, Hvirring, med et areal på ca. 55.000 m2

Salgsindtægten udgør 11.200.000 kr inklusiv moms og 8.960.000 kr eksklusiv moms.

Kommunalbestyrelsen godkendte salget den 25. februar 2026 og gav her indtægtsbevilling på 8.960.000 kr og udgiftsbevilling på 5.900.000 kr til grundkapitaltilskud. 

Ved indsendelsen af skema A foreligger nu en mere præcis boligstørrelse samt at anskaffelsessummen bygger på satser for maksimumbeløb for andet kvartal 2026, hvilket medfører en forøgelse af grundkapitaltilskuddet. 

Det indsendte skema A viser en stegning i grundkapitaltilskud med 263.200 kr

Efter aftale med ALFABO vil Hedensted kommune opkræve et tillæg til købsaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale. 
Det gives således udgifts- og indtægtsbevilling på 263.200 kr.   

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Projekt
Projektet omfatter etablering af tæt-lav bebyggelse på matrikel nr. 31cr, Boring By, Hvirring, inden for kommuneplanramme 6.B.08 og lokalplan 1006. Formålet er at skabe et grønt og bæredygtigt boligområde med fokus på biodiversitet, fællesskab og varieret beplantning.

Der opføres i alt 51 boliger fordelt på 2 delområder. Heraf 16 private boliger og 35 almene boliger

Delområde 1 indeholder 16 stk. private boliger
Delområde 2 indeholder 35 stk. almene boliger

Der etableres 2 boligtyper i delområde 2, almene boliger:
Type A, 18 stk. 3 rums, er på 82 m2 i alt 1.476 m2
Type B, 17 stk. 4 rums, er på 95 m2 i alt 1.615 m2
                                                        Total 3.091 m2

Lejlighedsgennemsnit 88 m2

Planløsningerne er disponeret med fokus på funktionalitet, dagslys og direkte kontakt til udearealer. Bebyggelsen er organiseret i mindre klynger, som understøtter naboliv og sociale møder, samtidig med, at hver bolig har sin egen private zone.

Byggetid
Byggestart uge 45, 2026 og indflytning uge 10, 2028.

Udbud
Projektet gennemføres i en delegeret bygherremodel.
Der er indgået aftale med Certo Byg ApS, cvr. 4589799, som udover den almene del af projektet forestår opførelsen af den private andel af projektet. Dokumentpakken tager udgangspunkt i standardparadigme fra Byggeskadefonden.

Økonomi 
Den samlede projektøkonomi udgør 77.040.000 kr og fordeler sig således:
Grundudgifter samt tilslutningsafgifter 15.137.000 kr.
Entrepriseudgifter 50.697.000 kr.
Omkostninger, gebyrer med mere 10.038.000 kr.
Samlet anskaffelsessum 77.040.000 kr.

Regaranti
Hedensted Kommune skal stille med en regaranti.
Denne er under udarbejdelse. Alfabo forventer en garantistillelse på ca. 70%.

Projektet finansieres med 90% realkreditlån, 8% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud.

Huslejeeksempler:
Husleje familieboliger 18 stk. (82 m2) kr. 1.075/m2 Pr. måned kr. 7.346
Husleje familieboliger 17 stk. (95 m2) kr. 1.075/m2 Pr. måned kr. 8.510

Almindelige betingelser
Vedrørende ABR og AB18 kan der oplyses, at Alfabo forventer, at begge kan ligge til grund for projektet uden afvigelser.

Regulering af maksimumbeløb
Nærværende indberetning tager udgangspunkt i 2026 maksimumbeløbene, Q2, som reguleres i forhold til det gældende maksimumbeløb på skema B tidspunktet.

Ved sagens afslutning, ved skema C, sker der indeksregulering, hvor indeksreguleringsbeløbet forhøjer sagens samlede anskaffelsessum med det faktiske indeks udover maksimumsbeløbet. 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. kap. 4 stk. og iht. ABT18.

Indstilling

at Skema A godkendes med tilhørende grundkapitaltilskud

at tillægget til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale, godkendes

at der gives udgifts- og indtægtsbevilling på 263.200 kr jævnfør økonomiafsnittet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til mødekalender for de politiske møder i 2027.

Økonomi

Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet for kommunalbestyrelsen.

Historik

Mødekalenderen behandles af Direktionen 6. August og af de stående udvalg 10-12. august, Udvalget for Økonomi & Erhverv 17. august og Kommunalbestyrelsen 26. august 2027.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet udkast til politisk mødekalender 2027.

Udkastet til politisk mødekalender 2027 er udarbejdet efter samme principper som mødekalenderen for 2026

• Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
• Der afholdes mandagsmøder for Udvalget for Økonomi & Erhverv medio hver måned.
• Som udgangspunkt afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Teknik, Læring og Social Omsorg.
• Som udgangspunkt holdes tirsdagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Vækst & Fællesskab samt Beskæftigelse.
• Der afholdes onsdagsmøder i begyndelsen af måneden for Udvalget for Klima, Natur & Miljø
• Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
• 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
• Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.

Det betyder at møderne for 2027 afvikles på følgende datoer;

Datoer for mandagsmøderne i udvalgene for Teknik, Læring og Social Omsorg er følgende;

• 11. januar
• 1. februar
• 1. marts
• 5. april
• 3. maj
• 31. maj (juni mødet)
• 9. august
• 30. august (september mødet)
• 4. oktober
• 1. november
• 29 november (december mødet)

Datoer for tirsdagsmøderne i udvalget for Vækst & Fælleskab samt Beskæftigelse er følgende;

• 12. januar
• 2. februar
• 2. marts
• 6. april
• 4. maj
• 1. juni
• 10. august
• 31. August (september mødet)
• 5. oktober
• 2. november
• 30. November (december mødet)

Datoer for onsdagsmøderne i Udvalget for Klima, Natur & Miljø er følgende;

• 13. januar
• 3. februar
• 3. marts
• 7. april
• 5. maj
• 2. juni
• 11. august
• 1. september
• 6. oktober
• 3. november
• 1. december

Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv holder mandagsmøder kl. 9:00 på dagene;

• 18. januar
• 8. februar
• 15. marts
• 19. april
• 18. maj (tirsdagsmøde)
• 14. juni
• 16. august
• 13. september
• 11. oktober
• 15. november
• 6 december

Kommunalbestyrelsens mødedag er onsdagsmøder på dagene;

• 27. januar
• 24. februar
• 31. marts
• 28. april
• 26. maj
• 23. juni
• 25. august
• 29 september
• 27. oktober
• 24. november
• 15. december

1. behandling af budgettet afholdes onsdag den 22. september.
2. behandling af budgettet onsdag den 13. oktober.

Kommunikation

Mødekalenderen lægges på hjemmesiden og Politikerne og Direktionens kalender opdateres med de godkendte datoer.

Indstilling

at mødekalenderen for 2027 godkendes.

Beslutningstema

Punkter til orientering

Sagsfremstilling

• Orientering om mødet med svømmehallerne den 2. juni 2026 ved Kultur og Fritid
• Orientering om bevilling fra Lokale og Anlægsfonden til Bjerre Arrest ved Kultur, Vækst og Klima
• Orientering om Friluftsfestival ved Kultur og Fritid

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Invitation til Netværksarrangement for politikere på Kulturmødet på Mors, 20. august 2026

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Socialdemokratiet har ønsket vedlagte sag på dagsordenen.

Udvalget kan beslutte, om sagen skal optages på dagsordenen til et kommende møde og rammesætte sagen.

Sagsfremstilling

Se vedhæftede bilag.

Indstilling

At sagen rammesættes.

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

Lovgrundlag

Referatet godkendes digitalt

Indstilling

Godkendt