Udvalget for Vækst & Fællesskab- Dagsordener og referater

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Indstilling

At mødets deltagere og fraværende noteres

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende dagsordenen

Indstilling

At udvalget godkender dagsordenen

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende det næste udviklingstræk i byudvikling af Tørring Vest og orienteres om den videre plan for udvikling af Tørring Vest.  

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Udvikling af Tørring Vest har sit afsæt i Tørring Masterplan og Tørring Bydelsplan.

• Tørring Masterplan var en del af Kommuneplan 2017-2029, under afsnittene "Centerbyer og detailhandel" og "Bosætning", og blev vedtaget af Byrådet den 27. juni 2018 under punkt 106. 
• Tørring Bydelsplan blev drøftet på et temamøde for Byrådet den 27. februar 2019, på udvalgsmødet for Politisk, Koordination og Økonomi den 13. maj 2019 og blev godkendt i Byrådet  den 23. juni 2021. 

Tørring Bydelsplan fra 2021 er vedhæftet som bilag 1. 

Økonomiudvalget behandlede den 8. december 2025 sagen vedrørende udbud af areal til et bæredygtig jordhåndteringsprojekt i Tørring Vest og besluttede at sende sagen tilbage til fagudvalget for at få afklaret, om der kan være et aflastningsområde/dagligvarebutik i området omkring Brædstrupvej og Viborgvej. Forvaltningen foretog efterfølgende en indledende vurdering af mulige placeringer i området omkring Brædstrupvej og Viborgvej og anbefaling om at arbejde videre med 2 arealreservationer, henholdsvis i Tørring Vest og på Follerupgård-udstykningen blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2026 under punkt 15.  Se oversigtskort med arealreservationer og areal for bæredygtig jordhåndtering på bilag 2.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. januar 2026 under punkt 15 at godkende udbud af forpagtningsaftale for udleje af areal i Tørring Vest til bæredygtig jordhåndtering og dermed igangsætning af første etape i udviklingsprojektet Tørring Vest. 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2026, under punkt 57, at udpege M.J. Eriksson A/S som vinder af udbud af forpagtningsaftale for udleje af areal i Tørring Vest til bæredygtig jordhåndtering og at planlægningen for bakkelandskabet i Tørring Vest byttes med planlægningen af jordvolde i Ølholm i Prioritering for planer og projekter i Plan. 

Sagsfremstilling

Tørring Bydelsplan

Udgangspunktet for udviklingen af Tørring Vest er Tørring Bydelsplan, som er udarbejdet med afsæt i Tørring Masterplan og Kommuneplan 2017-2029.

Visionen er at skabe en ny grøn og sammenhængende bydel, hvor mindre boligenklaver placeres i landskabet, og hvor natur, vand og rekreative kvaliteter er med til at skabe områdets identitet. Grønne og rekreative forbindelser skal samtidig binde den nye bydel sammen med det eksisterende Tørring. Bydelen skal på sigt indeholde forskellige boligenklaver, et bakkelandskab med støjreducerende effekt mellem de omkringliggende veje og boligområderne samt sammenhængende natur- og rekreative områder.

Strategisk udvikling af Tørring Vest

Tørring Vest skal over en årrække udvikles til en ny bydel i Tørring. Hedensted Kommune ejer hovedparten af arealerne og har dermed mulighed for som projektudvikler at arbejde strategisk og langsigtet med udviklingen, så den understøtter kommunens mål for blandt andet bosætning, økonomi, bæredygtighed og stærke lokalsamfund. Området rummer betydelige potentialer, men også en række forhold omkring blandt andet natur, vand, infrastruktur og markedsmæssig realiserbarhed, som skal afklares nærmere.

I foråret 2026 har forvaltningen igangsat et tværfagligt udviklingsarbejde med henblik på at identificere de centrale udviklingstræk og afhængigheder samt skabe grundlag for en realiserbar udvikling af området. 

På baggrund at dette arbejde anbefaler forvaltningen udvikling i faser, hvor området løbende modnes, og hvor nye investeringer og tiltag så vidt muligt skaber værdi både for den eksisterende by, de kommende boligområder og områdets attraktivitet over for private investorer. Udviklingen vil bestå af flere delprojekter og processer, som delvist vil forløbe parallelt, og projekter skal dels udvikle på dele arealerne og dels hjælpe til at kvalificere den kommende udbudsstrategi for boligudvikling i området. 

Rekreativt bakkelandskab – første realiseringstræk

Det første konkrete realiseringstræk er allerede igangsat med etablering af et rekreativt bakkelandskab med støjreducerende effekt mellem de kommende boligområder og de omkringliggende stærkt trafikerede veje, Viborg Hovedvej og Brædstrupvej. Bakkelandskabet skal både reducere støjpåvirkningen af de kommende boligområder og skabe rekreativ værdi for den nye bydel og det eksisterende Tørring. Projektet gennemføres som et bæredygtigt jordhåndteringsprojekt. Lokalplanprocessen blev igangsat i juni 2026, og bakkelandskabet forventes etableret inden for tre år efter godkendelse af lokalplanen.

Udover lokalplan skal projektudvikler også lave et landskabsprojekt med fokus på natur, stier og rekreative arealer på og ved bakkelandsskabet. Til arbejdet med landskabsprojektet tages afsæt i det idékatalog, som blev udviklet i forbindelse med bydelsplanen i 2021, og en arbejdsgruppe under Tørring Borgerforening inviteres med ind i processen for at videreudvikle det færdige bakkelandskab. Herudover skal det undersøges, om der kan søges ekstern finansiering til rekreative funktioner i området. 

Bakkelandskabet bliver dermed den første synlige realisering af bydelsplanens vision og kan samtidig være med til at skabe kvalitet, identitet og brug af området, inden boligudviklingen påbegyndes.

Klima-lavbundsprojekt – næste strategiske udviklingstræk

Natur, vand samt blå og grønne strukturer udgør en væsentlig del af visionen for Tørring Vest. Vand skal så vidt muligt håndteres som en ressource, mens naturen skal bidrage med både biodiversitet, rekreativ værdi og identitet.

På baggrund af det tværfaglige udviklingsarbejde i forvaltningen er der identificeret synergier imellem byudvikling og kommunens arbejde med Den Grønne Trepart. 

Som bidrag til implementeringen af Den Grønne Trepart har Hedensted Kommune ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilskud til et klima-lavbundsprojekt med arbejdstitlen “Gudenåen gennem Tørring og opstrøms”. Kommunen modtog tilsagn til projektet den 8. september 2026. De kommunale arealer i Tørring Vest indgår i projektområdet. Der er ansøgt om 45.788.820 kr. til projektets samlede udgifter til tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser, engangskompensation til berørte lodsejere samt anlægsudgifter ved en eventuel senere realisering. Udvalget for Teknik tager den 5. oktober 2026 på dagsordenpunkt 137 stilling til anlægsbevilling gennemførelse af forundersøgelserne for dette projekt. 

Et klima-lavbundsprojekt kan potentielt understøtte visionen for Tørring Vest. Bydelsplanen friholder en bred grøn kile omkring Melhede Bæk, hvilket giver mulighed for at arbejde med en mere naturlig hydrologi og blandt andet genslyngning af vandløbet. Et eventuelt klima-lavbundsprojekt kan dermed bidrage til at skabe et sammenhængende naturlandskab med øget biodiversitet og rekreative kvaliteter samtidig med, at områdets vandforhold håndteres som en integreret del af den kommende byudvikling.

Forvaltningen vurderer samtidig, at forundersøgelserne kan bidrage med væsentlig viden om områdets hydrologiske og naturmæssige forhold. Denne viden vil kunne anvendes i den videre planlægning af boligområderne, uanset om klima-lavbundsprojektet efterfølgende realiseres fuldt ud. Det er samtidigt forvaltningens forventning, at de kommunale arealer vil være mere attraktive for private udviklere, når flere af de væsentlige usikkerheder er undersøgt. 

Forundersøgelserne forventes udbudt ultimo 2026 og vil have en varighed på ca. ét år. Først når forundersøgelserne foreligger, skal der tages politisk stilling til, om og i hvilket omfang klima-lavbundsprojektet skal realiseres.

Forvaltningen anbefaler derfor, at forundersøgelserne indgår som næste strategiske udviklingstræk i Tørring Vest. Gennem tværgående koordinering mellem projekterne og de involverede fagområder skal det sikres, at viden og investeringer så vidt muligt understøtter den efterfølgende boligudvikling.

Boligudvikling – modning og markedsdialog

Parallelt med realisering af de fysiske og naturmæssige udviklingstræk skal de kommende boligområder modnes.

Forvaltningen har påbegyndt en tidlig markedsdialog med private projektudviklere, ejendomsselskaber og lokale ejendomsmæglere med henblik på at kvalificere mulighederne for boligudvikling i Tørring Vest.

Den igangværende og kommende markedsdialog skal blandt andet afdække:

• efterspørgslen efter forskellige boligtyper og målgrupper,
• områdets markedsmæssige potentiale,
• hensigtsmæssige størrelser og rækkefølge på kommende boligetaper,
• hvilke kvaliteter i området der vurderes at have særlig betydning for kommende beboere og investorer,
• hvilke kommunale investeringer og afklaringer der har størst betydning for områdets realiserbarhed, og
• markedets interesse for forskellige udviklings-, samarbejds- og udbudsmodeller.

De foreløbige dialoger peger på, at Tørring Vest rummer mulighed for at skabe et attraktivt og anderledes boligområde, hvis områdets natur- og vandforhold tænkes ind som kvaliteter og samtidig håndteres på en måde, som understøtter en økonomisk realiserbar boligudvikling.

Der er flere mulige modeller for den videre udvikling, også hvis kommunen ikke selv skal byggemodne. Udbud af arealer kan ske på forskellig vis og tidspunkter afhængig af udbudsstrategi, og dette skal sammen med muligheder for samarbejde mellem kommune og private projektudviklere undersøges nærmere. Ved indledende møder er forvaltningen blandt andet præsenteret for vedhæftede konkrete mulighed for udvikling. Se bilag 3. 

Resultaterne af markedsdialogen skal danne grundlag for en senere politisk stillingtagen til den overordnede strategi for boligudvikling, samarbejdsmodel og udbud af kommunens arealer i Tørring Vest.

Sideløbende med markedsdialogen har forvaltningen i forbindelse med nye udlæg i kommuneplanen også fokus på eventuelt behov for udvidelse af kapacitet til institutioner, ligesom der kører verserende sager omkring dagligvarebutikker/aflastningsområder, som kan kvalificere arealreservationerne i Tørring Vest.

Lokal forankring og borgerinddragelse

Tørring Bydelsplan bygger på en omfattende borgerinddragelsesproces. I 2019 blev der blandt andet gennemført borgermøder, projektforløb med Tørring Skole og gymnasiet, ture i området, borgermesse samt dialog via mail og hjemmeside. De mange idéer fra processen er samlet i et idékatalog og er løbende blevet indarbejdet i bydelsplanen. De skal fortsat indgå som inspiration i den videre udvikling og realisering af området.

Tørring Borgerforening har desuden nedsat en dynamisk arbejdsgruppe, som kan fungere som lokal sparringspartner for forvaltningen og bidrage til lokal forankring af de dele af udviklingen, hvor lokale perspektiver og medskabelse kan tilføre værdi.

Det kan blandt andet omfatte:

• udformning af stier og rekreative funktioner i bakkelandskabet,
• muligheder for tidlig ibrugtagning af arealerne,
• rekreative funktioner og forbindelser i det øvrige område,
• fundraising til rekreative tiltag og
• navngivning og identitet for den nye bydel.

Målet er, at udviklingen af Tørring Vest både på kort og langt sigt skal skabe værdi for kommende beboere i den nye bydel og for borgerne i resten af Tørring.

Videre proces

Udviklingen af Tørring Vest gennemføres som en langsigtet proces, hvor flere spor vil forløbe parallelt.

Det første fysiske udviklingstræk er etablering af bakkelandskabet samtidigt med et sideløbende strategisk udviklingstræk i form af forundersøgelser til klima-lavbundsprojektet. Undervejs vil der være konkret markedsdialog og fortsat borgerinddragelse. 

På baggrund af resultaterne fra markedsdialogen og de videre tekniske undersøgelser vil forvaltningen efterfølgende forelægge en sag med forslag til strategi for boligudvikling, samarbejdsmodel og udbud af kommunens arealer.

Charlotte Ørnsvig deltager under dette punkt. 

Indstilling

at, Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender at forundersøgelserne til klima-lavbundsprojektet anvendes som næste strategiske udviklingstræk i udviklingen af Tørring Vest, 

og tager orienteringen om den videre plan for udvikling af Tørring Vest til efterretning.   

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal beslutte, om Forslag til lokalplan 1222 for et kulturhus ved Østerbrogade i Hedensted med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 skal vedtages endeligt. Udvalget skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 24. juni 2026, under punkt 108, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at sende forslag til Lokalplan 1222 og Kommuneplantillæg nr. 15 i 8 ugers offentlig høring, samt at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
• Den 1. december 2025, under punkt 170, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at godkende en parkeringsstrategi for centerbyernes bymidter, og at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fjerner de parkeringskrav til for eksempel udvalgsvarebutikker, caféer og restauranter samt kulturinstitutioner i kommuneplanens centerrammer, og at forvaltningen undersøger, hvordan der løbende kan ske en monitorering af parkeringskapaciteten. Derudover ønskede udvalget, at det præciseres, at der ikke skal indføres betalingsparkering i Hedensted Kommune.
• Den 26. november 2025, under punkt 205, blev Kommunalbestyrelsen orienteret som status på lokalplanlægningen for kulturhus i Hedensted, derudover besluttede de at afsætte midler til ekstern rådgivning og de nødvendige miljøundersøgelser i forbindelse med planlægningen.
• Den 26. november 2025, under punkt 205, blev Kommunalbestyrelsen orienteret som status på lokalplanlægningen for kulturhus i Hedensted, derudover besluttede de at afsætte midler til ekstern rådgivning og de nødvendige miljøundersøgelser i forbindelse med planlægningen.
• Den 26. februar 2025, under punkt 21, blev Kommunalbestyrelsen orienteret om aktøranalysen for et kulturhus, og besluttede, at der arbejdes videre med realiseringen af et kulturhus i Hedensted midtby, og at biblioteket i Hedensted by skal indgå.
• Den 24. november 2024, under punkt 194, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere igangsætning af planlægning for Østerbrogade i Hedensted midtby
• Den 5. november 2024, under punkt 104, blev Udvalget for Fællesskab, orienteret om igangsætning af forprojekt med grundlag og potentialer for en realisering af et kulturhus i Hedensted midtby.
• Den 4. november 2024, under punkt 137, blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om igangsætning af forprojekt med grundlag og potentialer for en realisering af et kulturhus i Hedensted midtby.
• Den 5. september 2022, under punkt 125, besluttede Udvalget for Vækst & Klima at åbningstrækket i Midtbyplanen er en omdannelse af Østerbrogade til en "Café-Kultur-Cykelgade".

Sagsfremstilling

Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et politisk ønske om at omdanne det tidligere andelsmejeri i Østerbrogade til et centralt beliggende kulturhus i Hedensted, med tilhørende grønne offentlige friarealer samt arealer til vandhåndtering.

Lokalplanen muliggør etablering af et kulturhus samt om- og tilbygning af det tidligere andelsmejeri i Østerbrogade, som i dag rummer en farvehandel. Kulturhuset understøtter Hedensted Kommunes ønske om at sikre en levende og aktiv bymidte, samt den positive udvikling i og omkring Hedensted, som er én af kommunens centerbyer.

Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.

Lokalplan 1222 for et kulturhus ved Østerbrogade i Hedensted med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 15 har været i offentlig høring fra den 30. juni 2026 til den 25. august 2026. Der er kommet ni høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.

Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om,

• Banedanmark skal give tilladelse til bebyggelse i nærheden af banen.
• Bevaring og tilpasning af ny bebyggelse.
• Muligheden for arrangementer i det grønne område.
• Petanquebaner og placering af regnvandsbed.
• Villaen på Østerbrogade 1.
• Vurdering fra Brandmyndighederne.
• Parkering
• Borger- og brugerinddragelse
• Café i kulturhuset

Forvaltningen foreslår i notatet over bemærkninger, at planlægningen tilrettes på følgende måde (formuleringerne kan læses i notatet – bilag 3):

• At der indtegnes en stiforbindelse nord om byggefeltet på kortbilag 2, for at sikre to mulige løsninger. Se bilag 6 – forslag til nyt kortbilag 2.
• At der under lokalplanens indhold – Rekreative arealer slettes følgende:

”Arealet må ikke anvendes til publikumsorienteret aktiviteter, som events og koncerter af hensyn til omkringliggende boliger.” 

• At der under § 3.1 slettes følgende:

”Delområdet må ikke anvendes til publikumsorienterede aktiviteter, så som events og koncerter.”

• At der under Redegørelse - Konsekvenser for nærområdet – støjpåvirkninger og under Miljøforhold – Ekstern støj ændres følgende:

Eksisterende:

”Det udendørs friareal tilknyttet kulturhuset må ikke anvendes til arrangementer, optrædener eller andre aktiviteter, som kan medføre støj. Al publikumsrettet aktivitet skal afholdes indendørs, for at begrænse risikoen for støjpåvirkning af omgivelserne.”

Forslag til ny:

”Eventuelle arrangementer i det udendørs friareal skal overholdes gældende lovgivning og regulativer.”

• At der udarbejdes retningslinjer for større udendørs eller offentlige arrangementer med afsæt i gældende lovgivning. En retningslinje kan for eksempel regulere tidspunkter for afholdelse af udendørs musik arrangementer.

Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.

Forslag til Lokalplan Lokalplan 1222 for et kulturhus ved Østerbrogade i Hedensted kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.

Beslutningsproces

Lokalplanen er en almindelig lokalplan med et mindre kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Vækst & Fællesskab eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64.

Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Planforslagene var i høring fra den 30. juni 2026 til den 25. august 2026 i henhold til planlovens § 24-26.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.

Lovgrundlag

Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31

Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29 maj 2024, § 23b og § 30

Indstilling

• at Lokalplan 1222 vedtages endeligt med følgende ændringer

• • at kortbilag 2 ændres, som vist på bilag 6.
  • at der under lokalplanens indhold – Rekreative arealer slettes følgende: ”Arealet må ikke anvendes til publikumsorienteret aktiviteter, som events og koncerter af hensyn til omkringliggende boliger.” 
  • at der under § 3.1 slettes følgende: ”Delområdet må ikke anvendes til publikumsorienterede aktiviteter, så som events og koncerter.”
  • at teksten under Redegørelse - Konsekvenser for nærområdet – støjpåvirkninger og under Miljøforhold – Ekstern støj ændres til ”Eventuelle arrangementer i det udendørs friareal skal overholdes gældende lovgivning og regulativer.”
• at Kommuneplantillæg nr. 15 vedtages endeligt uden ændringer.
• at der udarbejdes retningslinjer for større udendørs eller offentlige arrangementer med afsæt i gældende lovgivning.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende de overordnede principper for den videre udvikling af Kulturhus Hedensted samt give input til Kommunalbestyrelsens temamøde vedrørende Kulturhus den 28. oktober 2026. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2026 under punkt 134 processen for det videre arbejde med Kulturhus Hedensted. 

Sagsfremstilling

Arbejdet med udviklingen af Kulturhus Hedensted er nået et punkt, hvor der er behov for politisk stillingtagen til de overordnede principper for den videre udvikling af Kulturhus Hedensted. Principperne skal fungere som en fælles retning for det videre arbejde med byggeprogram, skitsering, økonomi og fondsmodning. Der er ikke tale om en stillingtagen til en endelig fysisk løsning, men til et stærkt arkitektonisk koncept med de overordnede værdier og prioriteringer, der skal guide projektets videre udvikling.   

Udviklingsarbejdet tager afsæt i de tidligere politiske beslutninger om kulturhuset, visionerne for Hedensted midtby samt den bruger- og aktørinddragelse, der er gennemført omkring projektet, senest to workshops i august-september 2026. I den aktuelle forberedelsesfase kvalificeres projektet i et samarbejde mellem projektledelsen, rådgiverteamet og den tværfaglige projektgruppe med deltagelse af både kommunale og lokale repræsentanter.

På baggrund af arbejdet foreslås følgende overordnede principper lagt til grund for den videre udvikling: 

Et kulturhus med biblioteket som vært

Kulturhus Hedensted udvikles som et kulturhus med integrerede biblioteksfunktioner og ikke som et bibliotek med kulturaktiviteter. Biblioteket fungerer som husets daglige vært og bidrager med aktivitet, nærvær og tilstedeværelse gennem hele dagen. Sammen med kulturhusets øvrige funktioner skabes et levende hus, hvor kultur, læring, kreativitet og hverdagsliv understøtter hinanden.

Målet er at skabe ét samlet kulturhus, hvor det er let at deltage, let at bidrage og let at føle sig velkommen.

Fællesskab som omdrejningspunkt

Kulturhuset skal være et samlingspunkt for hele Hedensted og understøtte både planlagte aktiviteter og spontane møder. Husets fællesrum, opholdszoner og mødesteder skal derfor betragtes som aktive dele af kulturhuset og ikke alene som forbindelsesarealer – hele byens dagligstue.

Kulturhuset skal styrke eksisterende fællesskaber og samtidig skabe grobund for nye relationer, samarbejder og initiativer på tværs af alder, interesser og baggrund.

Fleksibilitet og høj udnyttelse

Kulturhuset skal skabe mest muligt liv i de samme kvadratmeter. Rum og faciliteter udvikles derfor med fokus på fleksibilitet, sambrug og flerfunktionalitet frem for faste og specialiserede funktioner.

Målet er at skabe et hus, der kan understøtte mange forskellige aktiviteter gennem dagen, ugen og året og samtidig kunne tilpasses nye behov i fremtiden. Vi skal ikke skabe et kulturhus med mødelokaler, men med kreative værksteder hvori der er mulighed for at holde møder.

Salen som supplement til byens eksisterende tilbud

Salen i kulturhuset skal ikke konkurrere med Hedensteds eksisterende møde- og kulturfaciliteter, men supplere dem.

Ambitionen er ikke at skabe byens største sal, men byens mest anvendelige sal. En fleksibel kultur- og fællesskabssal, der kan danne ramme om foredrag, fællesspisning, kulturskoleaktiviteter, workshops, musik, scenekunst og andre kulturaktiviteter.

Salen tænkes som en del af et større netværk af mødesteder og kulturtilbud i byen, hvor de enkelte faciliteter understøtter og styrker hinanden – en del af en levende by.

Sammenhæng mellem funktioner

Placering og disponering af funktionerne skal understøtte synergier mellem husets aktiviteter og gøre det enkelt for brugerne at orientere sig.

Kulturhuset organiseres omkring stærke fællesrum og tydelige forbindelser mellem funktionerne. Samtidig skal der være plads til både aktivitet og fordybelse, så funktioner med forskellige behov for eksempelvis lys, støj og ophold kan fungere side om side.

Et åbent og inviterende kulturhus

Kulturhuset skal opleves åbent, synligt og imødekommende.

Det arkitektoniske hovedgreb skal styrke forbindelsen mellem huset, byen og de omkringliggende byrum og samtidig gøre aktiviteterne synlige både indefra og udefra. Kulturhuset skal være en naturlig del af Hedensteds hverdagsliv og fungere som et aktivt mødested i byens daglige bevægelser.

Transformation med afsæt i mejeriets identitet

Projektet tager udgangspunkt i transformationen af det tidligere andelsmejeri.

De eksisterende bygninger, materialer og rumligheder betragtes som en ressource og som fundamentet for kulturhusets identitet. Særligt Skummesalen videreføres som kulturhusets centrale ankomstrum og samlingspunkt.

Transformationen skal sikre, at mejeriets historie fortsat kan aflæses i huset og den skal styrkes, samtidig med at nye funktioner og arkitektoniske greb giver bygningen nyt liv og ny relevans.

Et kulturelt fyrtårn for midtbyen

Kulturhuset skal være en aktiv drivkraft i udviklingen af Hedensted Midtby.

Med sin placering mellem stationen, Kulturgaden (Østerbrogade), Trykkeriparken og den kommende kulturhushave (det grønne areal bag Minet) bliver huset et naturligt knudepunkt i byens bevægelsesmønstre. Kulturhuset skal styrke sammenhængen mellem eksisterende tilbud, understøtte nye partnerskaber og bidrage til mere liv i midtbyen gennem hele dagen og året.

Robusthed og realiserbarhed

Projektet udvikles med fokus på langsigtet robusthed, drift og økonomisk realiserbarhed.

Løsningerne skal kunne tilpasses fremtidige behov og samtidig understøtte en effektiv drift. Ambitionsniveau, økonomi og mulighederne for ekstern finansiering skal løbende afstemmes, så projektet kan realiseres inden for de givne rammer uden at miste sine bærende kvaliteter.

Ovenstående principper er bevidst formuleret på et overordnet niveau, da den konkrete placering, størrelse og udformning af de enkelte rumfunktioner samt det endelige arkitektoniske udtryk først fastlægges i den videre projektmodning. 

Den politiske godkendelse skal dermed sikre en fælles retning for det videre arbejde uden på nuværende tidspunkt at låse projektet til én bestemt fysisk løsning. 

På baggrund af de godkendte principper arbejder projektgruppen og rådgiverteamet videre med et omsætte principperne til et samlet skitseforslag og arkitektonisk hovedgreb. Det videre materiale vil samtidigt danne grundlag for kvalificering af projektøkonomi og kommende fondsdialoger og ansøgninger. 

Temamøde for Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2026

Forvaltningen foreslår, at dagsordenspunktet vedrørende Kulturhus Hedensted på Kommunalbestyrelsens temamøde den 28. oktober 2026 bliver en orientering om de godkendte principper samt et oplæg med konkrete skitseforslag, som danner grundlag for den videre projektmodning af Kulturhus Hedensted. 

Charlotte Ørnsvig deltager under dette punkt. 

Indstilling

at Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender de beskrevne overordnede principper for den videre udvikling af Kulturhus Hedensted,

samt giver input til Kommunalbestyrelsens temamøde vedrørende Kulturhus Hedensted den 28. oktober 2026. 

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte principperne for planlægning for et nyt sommerhusområde ved Skovkrogen i As Vig.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 27. maj 2026, under punkt 90, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere lokalplanen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for det nye sommerhusområde ved As Vig skal der tages stilling til den maksimalt tilladte størrelse på sommerhusene inden for området.

I det aktuelle projekt ønskes der mulighed for at opføre 11-12 sommerhuse på op til 375 m² per hus. Baggrunden er et ønske fra udvikler om at muliggøre etablering af større ferieboliger målrettet udlejning til større familier og grupper. Udvikler har været i en positiv dialog med nabosommerhusområderne omkring projektet, herunder størrelsen på sommerhusene.

For de øvrige sommerhuse i området ønskes en varierende størrelse, fra helt små sommerhuse til sommerhuse af almindelig størrelse. Der må opføres op til 60 sommerhuse inden for området.

Se projektudviklers skitse på bilag 1.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke sommerhuse af den foreslåede størrelse og type i Hedensted Kommune. Der skal derfor tages stilling til, om lokalplanen skal give mulighed for at opføre 11-12 sommerhuse, der væsentligt overstiger den størrelse, som normalt kendetegner typiske sommerhusområder.

Forvaltningen vurderer, at større sommerhuse kan understøtte udviklingen af feriehuse rettet mod større familier og grupper, og dermed potentielt styrke områdets attraktivitet for investeringer og turisme.

Omvendt kan meget store sommerhuse opleves som mindre forenelige med den traditionelle sommerhuskarakter. De større bygningsvolumener kan få en mere markant visuel påvirkning af landskabet. Derudover forventes de at medføre mere aktivitet end klassiske sommerhuse til en enkel eller to familier. Erfaring fra andre kommuner viser, at meget store sommerhuse kan medføre betydeligt mere støj og trafik. Den trafikale påvirkning vurderes dog at kunne begrænses gennem udviklers ønske om, at området skal være overvejende bilfrit, hvor der tænkes i at kombinere fællesparkering og parkering på egen grund. Mulighederne herfor skal undersøges nærmere.

Eventuelle trafikale konsekvenser vil indgå i den samlede trafikanalyse for projektet.

Se planområdets placering på bilag 2.

Forvaltningen foreslår at udarbejde lokalplanen efter følgende overordnede retningslinjer:

• Området må anvendes til sommerhusområde, herunder sommerhus- og fritidsboligbebyggelse
• Der må inden for området opføres 11-12 sommerhuse med et areal op til 375 m² per hus
• For de resterende sommerhuse fastlægges en varierende størrelse på 50-180 m², fra helt små sommerhuse til sommerhuse med en almindelige størrelse
• Bebyggelsesprocent må maksimalt være 15 for det enkelte jordstykke
• Bygningshøjden må maksimalt være 6 meter
• De 11-12 sommerhuse på op til 375 m² skal indpasses i omgivelserne, så deres visuelle fremtræden opleves mindre markant. Samt placeres under særligt hensyn til eksisterende sommerhusområder
• Der skal udarbejdes et trafiknotat
• Krav om antal parkeringspladser fastsættes efter sommerhusstørrelse

Eksisterende forhold

Planområdet omfatter en del af matrikelnummer 10ee, 10e, 20c, 6g og 15d Sønderby By, Glud, og har et areal på cirka 14 hektar. Planområdet ligger ved As Vig og afgrænset af Skov mod nord og øst, eksisterende sommerhuse mod øst og syd samt marker mod vest.

Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2025-2037 omfattet af rammeområde 1.S.07 og udlagt til sommerhusområde. Der må maksimalt opføres 60 sommerhuse inden for rammen, og mindst 10% af området skal anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter fælles for området.

Der er følgende rammebestemmelser for området:

• en maksimal bebyggelsesprocent på 15 for det enkelte jordstykke
• en maksimal bygningshøjde på 6 meter
• et maksimalt antal etager på 1.

Opholds- og friarealer

Arealerne skal fungere som alternativer til stranden, med andre typer af sommerhusområde-aktiviteter og –ophold, så de kan aflaste og understøtte stranden.

Infrastruktur

I forbindelse med lokalplanlægning af området skal det afklares om Skovkrogen eller Frede Juels Vej bør blive adgangsvej og opgraderes. Afhængig af den konkrete disponering og vejbetjening skal det afklares, om der er behov for en svingbane på Gludvej. Disponering af veje og stier skal understøtte vandhåndteringen i området.

Lokalplanlægning

Ved lokalplanlægning skal følgende hensyn sikres:

• Skovbrynet som landskabselement og levested for dyre og plantearter, tilstødende grundejerforeninger i forhold til drift og vedligehold med henblik på forventet fælles brug,
• Varieret udtryk med respekt for naboområder,
• Åben karakter for udsigt og lange kig,
• Trafikfordeling, idet området allerede oplever stærkt øget belastning på stier og veje, som følge af naturstien Snaptun-Juelsminde, og hertil mange mountainbikes, samt at eksisterende veje vurderes uegnede til mængden af biler.
• Det skal vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når der lokalplanlægges for sommerhusområde, særlig tekniske anlæg eller ændret anvendelse med videre inden for rammen.

Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.

Forsyning

Spildevand: Planområdet er i dag omfattet af Hedensted Kommunes Spildevandsplan og er planlagt spildevandskloakeret.

Regnvand: Overfladevand skal, som udgangspunkt, håndteres inden for lokalplanområdet, og nedsivningsforholdene skal derfor undersøges.

Drikkevand: Området ligger i Sønderby Vandværks forsyningsområde og forventes forsynet med drikkevand herfra.

Varme: Planområdet ligger ikke i et område, hvor der på nuværende tidspunkt er mulighed for fjernvarmeforsyning. Området vil skulle forsynes med individuel varmeforsyning.

Miljøvurdering

Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.

Beslutningsproces

Lokalplanen er en almindelig lokalplan. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Vækst & Fællesskab eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2026, punkt 64.

Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.

Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren vil blive meddelt ansøger umiddelbart efter behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Hvis planlægningen bliver sat i gang, vil planforslaget blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.

Lovgrundlag

Lokalplanen bliver udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2

Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 2

Indstilling

• at der bliver udarbejdet et forslag til lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Skovkrogen i As Vig i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal beslutte, om ansøgningen om planlægning for en butik ved Skovvej og Viborg Hovedvej eller Sønderbrogade i Tørring skal sættes på forslagslisten til ændringer af kommuneplanen jævnfør den normale procedure, eller om behandlingen skal afvige fra den normale procedure.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 11. august 2026, under punkt 121, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at behandle detailhandel som en del af Planstrategien.
• Den 3. marts 2026, under punkt 44, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at sætte sagen på ventelisten til ændringer af kommuneplanen. Samtidig besluttede udvalget at detailhandel skal behandles i den kommende Planstrategi.
• Den 3. februar 2026, under punkt 37, bestilte Udvalget for Vækst og Fællesskab en sag til kommende udvalgsmøde, hvor seneste ansøgning fra Rema1000 om en dagligvarebutik i Tørring lægges frem sammen med den proces for behandling, Kommunalbestyrelsen besluttede i februar 2025. 
• Den 26. februar 2025, under punkt 20, besluttede Kommunalbestyrelsen, at de nuværende muligheder for placering af dagligvarebutikker i Tørring, Juelsminde og Hedensted fastholdes, sådan at nye dagligvarebutikker skal placeres i bymidterne. Kommunalbestyrelsen præciserede, at det bliver en opgave for den kommende Kommunalbestyrelse at tage stilling til den kommende Kommuneplan, og at placeringen af dagligvarer og detailbutikker er en naturlig del af dette arbejde. 

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning fra Rema Etablering A/S om at udarbejde en planlægning for en Rema 1000 på hjørnet af Skovvej og Viborg Hovedvej eller på Sønderbrogade 96A og 98 i Tørring. Se placeringerne på kort bilag 1 og projektudviklers ansøgning bilag 2 samt skitser på bilag 3 og 4. 

Det er intentionen at etablere en dagligvarebutik på 1.200 m2, hvilket ud over en lokalplanlægning vil kræve en ændring af kommuneplanens rammer og retningslinjen for detailhandel, da butikken ønskes placeret uden for bymidteafgrænsningen. 

Planproces

Udvalget for Vækst & Fællesskab behandlede senest ansøgningen den 3. marts 2026, hvor det blev besluttet at sætte sagen på ventelisen til ændringer af kommuneplanen. Udvalget besluttede den 11. august 2026 at behandle detailhandel som en del af Planstrategien.

Forvaltningen foreslår, at ønsket jævnfør den normale fremgangsmåde kommer på forslagslisten til ændringer af kommuneplanen og indgår i de halvårlige prioriteringssager sammen med de resterende ønsker til ny planlægning. Da denne placering ligger uden for bymidteafgrænsningen vil det kræve kommuneplantillæg og derfor vil det falde under prioriteringskriterie nummer 2.1, se prioriteringskriterierne på bilag 5. Næste prioritering vil være til november 2026.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.

Lovgrundlag

Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024 med senere ændringer, § 13 stk. 2.

Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024 med senere ændringer, §23c.

Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, §8.

Indstilling

• at ansøgningen om planlægning for en butik ved Skovvej og Viborg Hovedvej eller Sønderbrogade i Tørring skal sættes på forslagslisten til ændringer af kommuneplanen.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal beslutte rammesætningen for en undersøgelse af mulighederne for etablering af en dagligvarebutik i Tørring-området.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 26. august 2026, under punkt 124, besluttede Kommunalbestyrelsen at sende forslag fra Socialdemokratiet om tilkendegivelse om der kan igangsættes en planlægning i forhold til et kommende kommuneplantillæg for at muliggøre et nyt supermarked ved rundkørslen i Tørring til behandling i Udvalget for Vækst & Fællesskab.
• Den 11. august 2026, under punkt 121, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at behandle detailhandel som en del af Planstrategien.
• Den 3. marts 2026, under punkt 44, besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab at sætte sagen på ventelisten til ændringer af kommuneplanen. Samtidig besluttede udvalget at detailhandel skal behandles i den kommende Planstrategi.
• Den 3. februar 2026, under punkt 37, bestilte Udvalget for Vækst & Fællesskab en sag til kommende udvalgsmøde, hvor seneste ansøgning fra Rema1000 om en dagligvarebutik i Tørring lægges frem sammen med den proces for behandling, Kommunalbestyrelsen besluttede i februar 2025.
• Den 26. februar 2025, under punkt 20, besluttede Kommunalbestyrelsen, at de nuværende muligheder for placering af dagligvarebutikker i Tørring, Juelsminde og Hedensted fastholdes, sådan at nye dagligvarebutikker skal placeres i bymidterne. Kommunalbestyrelsen præciserede, at det bliver en opgave for den kommende Kommunalbestyrelse at tage stilling til den kommende Kommuneplan, og at placeringen af dagligvarer og detailbutikker er en naturlig del af dette arbejde. 

Sagsfremstilling

Socialdemokratiet brugte sin initiativret til at fremsendte en sag for Kommunalbestyrelsen den 26. august 2026. Sagen gik på at få udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, så ansøgningen for en dagligvarebutik ved rundkørslen kunne imødekommes. Det blev besluttet at sende sagen til behandling i Udvalget for Vækst & Fællesskab.

For at kunne planlægge for en dagligvarebutik uden for bymidten kræver det, at der i detailhandelsstrukturen er mulighed for det. Det gør sig ikke gældende på nuværende tidspunkt, og derfor vil det kræve et tillæg til detailhandelsanalysen eller en helt ny. Hvis en analyse siger, der kan planlægges for en butik uden for bymidten, kan Kommunalbestyrelsen igangsætte et kommuneplantillæg, der giver mulighed for det.

Den ansøgning, der er kommer ind, peger på et areal ved rundkørslen eller Sønderbrogade i Tørring. Udvalget skal beslutte, om det kun er en af de placeringer der ønskes undersøgt eller om reservationerne i Tørring Vest og eventuelt andre placeringer i Tørringområdet i bymidten eller i Ølholm skal undersøges samtidig.

Viser detailhandelsanalysen at en placering uden for bymidten kan lade sig gøre, vil arealerne også blive screenet for andre udfordringer, så der dannes et helhedsbillede af, om placeringen kan imødekommes. Det kan for eksempel være vejadgang, natur, drikkevand med videre.

Forvaltningen vil her undersøge afledte udgifter, så Kommunalbestyrelsen kan danne sig et billede af, hvilken udgift kommunen eventuelt vil have, hvis arealet udlægges i kommuneplanen.

Afledte udgifter:

Når et område besluttes udlagt i kommuneplanen, bliver det samtidig beslutter, at afledte udgifter til området skal betales af kommunen. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke har råd til de afledte udgifter, bør ønsket afvises. Herefter kan en grundejer/udvikler komme og sige, at de godt vil betale, hvis Kommunalbestyrelsen planlægger for området. Det er det, som i Planloven kaldes en udbygningsaftale.

Udbygningsaftale:

En udbygningsaftale er en frivillig aftale mellem en kommune og en privat grundejer/udvikler. Den sikrer, at bygherren finansierer eller udfører nødvendig infrastruktur (veje, stier, kloakker med mere), som muliggør et nyt byggeprojekt. Det skal komme fra en grundejer/udvikler og ikke kommunen.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planloven

Indstilling

at udvalget beslutter rammesætningen for en undersøgelse af mulighederne for etablering af en dagligvarebutik i Tørring-området.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema B vedrørende Søhaven på adressen Lindvedvej 8, Øster Snede

Økonomi

Skema A blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 49.820.000 kr for projektet.

Skema A blev derfor godkendt med en grundkapitalindskud på 4.982.000 kr svarende til 10% af anskaffelsessummen. 

Den samlede anskaffelsessum for skema B indberetningen udgør 51.571.000 kr. Med denne stigning i anskaffelsessummen stiger den kommunale grundkapitalindskud, som svarer til 10% af anskaffelsessummen.

Den kommunale grundkapitalindskud for skema B udgør 5.157.100 kr. Grundkapitalindskuddet stiger fra 4.982.000 kr til 5.157.100 kr, som svarer til en stigning på 175.100 kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

• Skema A blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 29. oktober 2025
  

Sagsfremstilling

Østjysk boligselskab af 1976 anmoder om godkendelse af skema A vedrørende nybyggeri af 13 ældreboliger samt 7 familieboliger på ejendommen matrikel nr. 11 a Ø. Snede By, Ø. Snede, beliggende Lindvedvej 8, 8723 Løsning.

Skema A for projektet blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 49.820.000 kr. På den baggrund blev det kommunale grundkapitalindskud fastsat til 4.982.000 kr svarende til 10 % af den godkendte anskaffelsessum.

I forbindelse med indberetningen af Skema B er den samlede anskaffelsessum opgjort til 51.571.000 kr. 

Den forhøjede anskaffelsessum medfører, at det kommunale grundkapitalindskud ligeledes skal reguleres, idet dette fortsat udgør 10 % af den samlede anskaffelsessum.

Det kommunale grundkapitalindskud for Skema B udgør derfor 5.157.100 kr.

Sammenlignet med den tidligere godkendelse under Skema A indebærer dette en stigning i grundkapitalindskuddet fra 4.982.000 kr til 5.157.100 kr, svarende til en merudgift på 175.100 kr for kommunen.

Indstilling

at Skema B godkender med tilhørende grundkapitaltilskud.

at der gives udgiftsbevillinger jævnfør økonomiafsnittet. 

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af Skema C til opførsel af 28 almene familieboliger i Rådhusparken i Uldum

Økonomi

Anskaffelsessummen i Skema C er uændret i forhold til det tidligere godkendte Skema B.

Den samlede anskaffelsessum i Skema C udgør 60.342.000 kr. Heraf skal Hedensted Kommune indskyde 10 % i kommunal grundkapital til Landsbyggefonden, svarende til 6.034.200 kr.

Da anskaffelsessummen og de økonomiske forudsætninger er uændrede i forhold til Skema B, er der ingen yderligere bemærkninger til projektets økonomi.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

I 2019 vandt Østjysk Boligselskab retten til at opføre 28 nye almene boliger på den gamle rådhusgrund på Tjørnevej i Uldum.
Siden er der udarbejdet lokalplan for grunden, og projektet er nu realiseret.
Der er opført i alt 28 almene familieboliger, fordelt på dobbelthuse og kædehuse i henholdsvis 1 og 2 etager.

Den samlede anskaffelsessum i Skema C udgør 60.342.000 kr. Heraf skal Hedensted Kommune indskyde 10 % i kommunal grundkapital til Landsbyggefonden, svarende til 6.034.200 kr.
Da anskaffelsessummen og de økonomiske forudsætninger er uændrede i forhold til Skema B, er der ingen yderligere bemærkninger til projektets økonomi.

For en nærmere beskrivelse af byggeriet henvises til det vedlagte bilag fra den tidligere godkendte Skema A-indberetning.

Indstilling

at Skema C indberetningen for Rådhusparken i Uldum godkendes. 

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal orienteres om miljøvurdering af planer og programmer. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Før Kommunalbestyrelsen kan endelig vedtage en lokalplan, et kommuneplantillæg eller en kommuneplan, skal det afgøres, om det kræver en miljøvurdering.

Hvis vedtagelsen af en lokalplan, et kommuneplantillæg eller en kommuneplan kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, skal Hedensted Kommune gennemføre en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), omtalt Miljøvurderingsloven.

Loven har til formål at sikre en høj beskyttelse af miljøet og at bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Dette med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. 
Miljøvurderingen belyser de sandsynlige væsentlige påvirkninger af miljøet, herunder konsekvenser for blandt andet natur, landskab, kulturarv, klima og menneskers sundhed. Samtidig vurderes mulige alternativer og tiltag, der kan forebygge eller mindske negative miljøpåvirkninger.

Miljøvurderingen er en del af beslutningsgrundlaget, men den erstatter ikke den politiske afvejning. Kommunalbestyrelsen kan vælge at vedtage en plan, selv om miljøvurderingen peger på negative miljøkonsekvenser, forudsat at disse konsekvenser er tilstrækkeligt belyst, og at planen i øvrigt overholder gældende lovgivning.

Lovgrundlag

Miljøvurdering af planer og programmer udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8.

Indstilling

• at Udvalget for Vækst & Fællesskab tager orienteringen om miljøvurdering af planer og programmer til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal godkende forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

• Den 27. maj 2026 godkendte den samlede Kommunalbestyrelse visionen "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" for Hedensted Kommune 2026-2029.
• På udvalgsmøde i juni 2026 godkendte udvalget proces og emner for omsættelse af visionen i forhold til udvalgets arbejde (se bilag 1)
• I juni blev der gennemført individuelle interviews med udvalgets medlemmer. Omdrejningspunktet var Kommunalbestyrelsens vision samt opfølgning på ønsker og prioriteringer fra udvalgsmødet i februar.
• På udvalgsmøde i august vedtog udvalget, med udgangspunkt i individuelle interviews og prioriteringer fra udvalgsmøde i februar (bilag 3), en række fokusområder for udvalgsperioden 2026-2029
• På udvalgsmøde i september drøftede udvalget hvilke eksisterende planer, politikker og strategier, der forsat er relevante samt hvilke, der skal igangsættes og hvilke, der skal udgå samt konkrete målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029.

Sagsfremstilling

Udvalget har i forlængelse af den vedtagne vision; "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" valgt en række fokusområder og målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029. Udvalget har ligeledes gennemgået politikker og strategier på området og drøftet, hvad der skal ske på området fremadrettet (bilag 5).

Følgende fokusområder og målsætninger er blevet fastlagt:

1. Styrkelse af fællesskaber og det gode hverdagsliv med aktiv og reel borgerinddragelse 

Mål

• Styrkelse af fællesskaber og det gode hverdagsliv med aktiv og reel borgerinddragelse.

• Sikre, at lokalområderne inddrages i processer, hvor der kan ske handling. 

Midler

• Vi tager dialogen lokalt og arbejder proaktivt med foreninger og i lokalsamfundene.

• Vi skal være bedre til at tage dialogen lokalt på forkant.

• Der skal fortsat allokeres kommunale ressourcer til dette arbejde.

2. Udvikling af levende og differentierede lokalsamfund

Mål

• Udvikling af levende og differentierede lokalsamfund.

Midler 

• Der foretages individuelle dialoger med lokalsamfundene, jf. punkt 1.

• Der gennemføres en generel drøftelse af, hvad vi kan gøre for vækst og udvikling i lokalsamfundene generelt.

3. Balance mellem vækst, anlæg og livskvalitet

Mål

• Balance i hård og blød vækst.

• Fokus på andre værdier end alene økonomiske aspekter.

• Alle politikker, strategier, indsatser og handlinger behandles i denne optik.

Midler

• Arbejde med de strategier og handlingsplaner, vi har og skal udvikle.

• Anvende en mere helhedsorienteret tilgang.

• Arbejde med balancerne mellem hård og blød vækst

Videre proces

Kommunikation

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.

Indstilling

At Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.

Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 30. september.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.

De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.

Bevillingskorrektioner:

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).

Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.

Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.

Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.

Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret

Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.

Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.

Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab

Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.

Øvrige områder forventes samlet set at stemme.

Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.

Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.                                                   

Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.

På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.

Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.

Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.

Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.     

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.

Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.

Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.

Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.

Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr. 

Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.

På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret 

Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.

Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret 

Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.

Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.

Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.

Budgettet forventes at balancere for 2026

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

Likviditet:

Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor eget udvalgsområde drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om og drøftelse af Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.

Økonomi

I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

Historik

Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

Kommunalbestyrelsen blev orienteret om borgerrådgiverens beretning for 2025 på sit møde den 30. september 2026.

Sagsfremstilling

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.

Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)

Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

• Social Omsorg: 29 (37)
• Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
• Hedensted Kommune generelt 6 (5)
• Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
• Kommunaldirektørens område 1 (1)

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.

På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

• Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
  relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.
  
  
• Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

1. Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.
   
   
2. Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.
   
   Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.
   
   Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).

Indstilling

at udvalget drøfter borgerrådgiverens beretning og tager den til efterretning.

Beslutningstema

Punkter til orientering

Sagsfremstilling

• Udvalgsformanden orienterer om status på arbejdet med udviklingen af Juelsminde strand camping
• Direktøren orienterer om henvendelse vedrørende Hundeskov
• Direktøren orienterer om beslutning vedrørende finansieringsplan for kulturklasserne

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Invitation til indvielse af KraftVÆRKET, 6. november, klokken 15.00-17.00, Møllersmindevej 10, 8763 Rask Mølle (se bilag)

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

Indstilling

At referatet godkendes digitalt