Udvalget for Teknik & Miljø - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Teknik & Miljø.
Udvalg: Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025
Mødedato: 15. januar 2025
Mødested: Tørring
Sagsnr.: 01.02.00-G01-21-22
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal beslutte, om Lokalplan 1189 for et boligområde ved Korningvej 42 i Korning skal vedtages endeligt. Udvalget skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
• Den 30. november 2022, under punkt 230, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte lokalplanen.
• Den 2. oktober 2024, under punkt 160, besluttede Udvalget for Teknik og Miljø at sende lokalplanen i 5 ugers høring. Udvalget besluttede desuden at den nye boligvej navngives Mettesmindevej.
Sagsfremstilling
Lokalplanen har til formål at udlægge lokalplanområdet til et boligområde med tæt-lavt boligbyggeri. Lokalplanen skal desuden sikre, at det nye boligområde fremstår som en samlet helhed med relation til de eksisterende boligområder og det tilstødende landskab. Derudover skal lokalplanen sikre areal til håndtering af regn- og overfladevand, fælles friareal og gennemgående stiforbindelser, der sikrer sammenhæng til det eksisterende stisystem i området. Desuden sikrer lokalplanen, at de eksisterende læhegn mod nord og øst bevares, for at sikre potentielle levesteder for flagermus.
Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.
Lokalplan 1189 for et boligområde ved Korningvej 42 i Korning har været i høring fra den 17. oktober 2024 til den 21. november 2024. Der er kommet 1 høringssvar. Bemærkningen kan ses på bilag 2.
Bemærkningerne og indsigelserne drejer sig om,
• at antallet af p-pladser ønskes øget fra 1,5 per bolig til 1,8 per bolig.
• at placering af vejchikanen ønskes rykket mod øst, lige før den nye bebyggelse.
• at der ønskes fortov etableret fra Oluf Lerches Vej mod øst langs den nye udstykning og afklaring af, om stien til Oluf Lerches Vej er gang- eller cykelsti. Der er i lokalplanen afsat plads til, at der kan etableres fortov. Stien kan benyttes af bløde trafikanter, altså gående, cyklister, knallerter, løbehjul med videre.
• bekymring for betydningen/fortolkningen af midlertidig/kortvarigt ophold af lastbiler og busser i området.
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tilrettes på følgende måde:
• At §9.9 tilføjes ordet ”gentagende” og ændres fra:
- På ubebyggede arealer må der ikke ske oplagring samt længerevarende henstilling og parkering af større både, campingvogne, større trailere, køretøjer over 3.500 kg (lastbiler, busser med mere) og uindregistrerede køretøjer.
Til:
- På ubebyggede arealer må der ikke ske oplagring samt gentagende og længerevarende henstilling og parkering af større både, campingvogne, større trailere, køretøjer over 3.500 kg (lastbiler, busser med mere) og uindregistrerede køretøjer.
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til lokalplan 1189 for boliger ved korningvej 42 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.
Beslutningsproces
Lokalplanen er en almindelig lokalplan. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.
Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Planforslagene var i høring fra den 17. oktober 2024 til den 21. november 2024 i henhold til planlovens § 24-26.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.
Lovgrundlag
Forslag til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24.
Indstilling
• at Lokalplan 1189 for et boligområde ved Korningvej 42 i Korning vedtages endeligt med følgende ændringer. - §9.9 tilføjes ordet ”gentagende” som beskrevet ovenfor.
Beslutning
Forvaltningens indstilling godkendes. Med følgende tilføjelser:
• § 9.9 Tilføjelse til note: Ved større både, campingvogne og større trailere forstås, at de er over 1,80 meter høje og/eller mere end 3 meter lange.
Midlertidig parkering, for eksempel i en weekend, af ovennævnte køretøjer med mere anses ikke for at være i strid med §9.9
• Udvalget for Teknik & Miljø bestiller en anlægssag vedrørende fortov langs Korningvej, så det passer med tidspunktet for udførsel af det øvrige projekt. Anlægssagen skal forslås finansieret fra pulje til afledt projektering og anlæg, som følge af private vækstaktiviteter i budget 2025-2028
Sagsnr.: 03.02.00-G01-1-23
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal beslutte, om Lokalplan 1190 for boliger ved Nordbakken i Glud skal vedtages endeligt. Udvalget skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Lokalplanen sikrer areal til vejudvidelse og dobbeltrettet cykelsti på Søborgvej langs lokalplan 1190. For at sikre fremkommelighed og skolevejen fra boligområderne omkring Søborgvej, kan Nordbakken sideudvides på en strækning af 200 meter fra krydset ved Nørbyvej til Parallelvej, og der kan anlægges cirka 50 meter dobbeltrettet cykelsti fra Søborgvej til Parallelvej.
Sideudvidelse af kørebane samt cykelstier forventes at koste 3-4 mio. kroner. Det er forvaltningens anbefaling, at der udarbejdes og fremsættes særskilt bevillingssag til behandling, når omfang og endelig tidsplan for realisering kendes.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
• Den 30. november 2022, under punkt 230, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte lokalplanen.
• Den 2. oktober 2024, under punkt 161, besluttede Udvalget for Teknik & Miljø at sende lokalplanen i 5 ugers høring. Udvalget besluttede desuden, at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig, og at den nye boligvej navngives ”Søborgparken”.
Sagsfremstilling
Planlægningen har til formål at udlægge lokalplanområdet til boligområde i form af tæt-lav boliger og etageboliger. Lokalplanen har også til formål at sikre, at vejadgang til området sker fra Søborgvej, samt sikre areal til udvidelse af Søborgvej i hele lokalplanområdets længde. Derudover skal lokalplanen sikre fælles opholdsareal med mulighed for indretning deraf med fællesskabende aktiviteter til understøttelse af området som attraktivt boligområde, og som tilskynder til nabosamvær og ansvar for lokalplanområdets beboere.
Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.
Lokalplan 1190 for boliger ved Nordbakken i Glud har været i høring fra den 17. oktober 2024 til den 21. november 2024. Der er kommet 4 høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om:
• Håndtering af overfladevand og udledning af vand til Glud Bæk
• Afslutning af byen, placering af bebyggelsen og kystnærhedszonen
• Terrænregulering
• 2-etagers boliger og indbliksgener
• Vej- og stiforhold
• Økonomi
• Materiale og yderligere bemærkninger
Forvaltningen foreslår, at § 9.4 ændres fra:
• Der udlægges udendørs fælles fri- og opholdsarealer som vist på kortbilag 2.
Det fælles opholdsareal kan indrettes med redskaber til leg- og ophold.
Fælles fri- og opholdsarealer samt andre nærrekreative arealer i området, som ikke bebygges eller befæstes, udlægges i græs og kan fremstå som plejede arealer eller ekstensivt plejede arealer.
Der skal etableres buske og træer som afskærmende elementer omkring lege- og opholds-areal og som supplement til hækbeplantningen langs med parkeringspladserne.
Der kan derudover etableres spredt beplantning i form af enkeltstående og smågrupper af buske og træer i områdets fællesarealer.
Til:
• Der udlægges udendørs fælles fri- og opholdsarealer som vist på kortbilag 2.
Det fælles opholdsareal kan indrettes med redskaber til leg- og ophold.
Fælles fri- og opholdsarealer samt andre nærrekreative arealer i området, som ikke bebygges eller befæstes, udlægges i græs og kan fremstå som plejede arealer eller ekstensivt plejede arealer.
Der skal etableres buske og træer som afskærmende elementer omkring lege- og opholds-areal og som supplement til hækbeplantningen langs med parkeringspladserne.
Der skal derudover etableres spredt beplantning i form af enkeltstående og smågrupper af buske og træer i områdets fællesarealer.
Som en note til §9.4 Tilføjes: Den spredte beplantning skal modvirke potentielle indbliksgener.
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger af planerne.
Forslag til Lokalplan 1190 for boliger ved Nordbakken i Glud kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.
Beslutningsproces
Lokalplanen er en almindelig lokalplan. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.
Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Planforslagene var i høring fra den 17. oktober 2024 til den 21. november 2024 i henhold til planlovens § 24-26.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.
Lovgrundlag
Lokalplanen er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.
Indstilling
• at Lokalplan 1190 vedtages endeligt med ændring af § 9.4 som beskrevet ovenfor
Beslutning
Forvaltningens indstilling godkendes, dog således at;
§ 9.4 Der udlægges udendørs fælles fri- og opholdsarealer som vist på kortbilag 2.
Det fælles opholdsareal kan indrettes med redskaber til leg- og ophold.
Fælles fri- og opholdsarealer samt andre nærrekreative arealer i området, som ikke bebygges eller befæstes, udlægges i græs og kan fremstå som plejede arealer eller ekstensivt plejede arealer.
Der skal etableres buske og træer som afskærmende elementer omkring lege- og opholdsareal og som supplement til hækbeplantningen langs med parkeringspladserne.
Der skal derudover etableres spredt beplantning i form af enkeltstående og smågrupper af buske og træer i områdets fællesarealer og ud mod Søborgvej.
Som en note til §9.4 tilføjes: den spredte beplantning skal modvirke potentielle indbliksgener.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-15-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Lokalplan 1205 for friplejehjem og boligparceller ved Skovloddet i Aale med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 16 skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
• Den 29. november 2023, under punkt 182, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere sagen til igangsætning.
• Den 15. januar 2024, under punkt 2, besluttede Udvalget for Vækst og Klima at indkalde idéer og forslag til planlægningen i 14 dage.
• Den 25. september 2024, under punkt 157 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende planlægningen i 8 ugers høring.
Sagsfremstilling
Planlægningen har til formål at muliggøre opførelse af et mindre boligområde til åben-lav bebyggelse samt opførelse af en døgninstitution i form af et friplejehjem med tilhørende service- og fællesfaciliteter. Formålet er desuden at sikre vejadgang fra Raskvej til friplejehjemmet og fra Østerkærvej til parcellerne. Slutteligt skal lokalplanen overføre lokalplanområdet fra landzone til byzone.
Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.
Forslag til Lokalplan1205 for friplejehjem og boligparceller ved Skovloddet i Aale med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 har været i høring fra den 3. oktober 2024 til den 28. november 2024. Der er ikke kommet bemærkninger til forslagene.
Dialog i høringsperioden
Der har i høringsperioden været dialog med udvikler, der ønsker at inddrage en mindre del af matrikelnummer 6u, Åle by Åle i planområdet. Dette vil muliggøre, at det eksisterende regnvandsbassin kan udvides mod syd, frem for mod nord.
En illustration der viser det område der ønskes inddraget i planområdet kan ses på bilag 4.
Forvaltningen vurderer, at tilpasningen kan ske uden, at planerne skal sendes i fornyet høring. På baggrund af dialogen skal udvalget tage stilling til, om områdeafgrænsningen skal ændres, som udvikler ønsker.
Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.
Forslag til Lokalplan 1205 for friplejehjem og boligparceller ved Skovloddet i Aale kan ses her,og er vedhæftet som bilag 2.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.
Beslutningsproces
Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Der blev indkaldt af idéer og forslag fra den 25. januar 2024 til den 8. februar 2024 ifølge planlovens § 23c.
Planforslagene var i høring fra den 3. oktober 2024 til den 28. november 2024 i henhold til planlovens § 24-26.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.
Lovgrundlag
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23c og § 24
Indstilling
• at Lokalplan 1205 vedtages endeligt med følgende ændringer - En mindre del af matrikel nummer 6u Åle By, Åle inddrages i planområdet • at Kommuneplantillæg nr. 16 vedtages endeligt med følgende ændringer - En mindre del af matrikel nummer 6u Åle By, Åle inddrages i planområdet
Beslutning
Forvaltningens indstilling anbefales godkendt med den nedenstående justering.
• § 9.8 Tilføjelse til note: Ved større både, campingvogne og større trailere forstås, at de er over 1,80 meter høje og/eller mere end 3 meter lange.
Midlertidig parkering, for eksempel i en weekend, af ovennævnte køretøjer med mere anses ikke for at være i strid med §9.8.
Sagsnr.: 05.01.01-P19-93-24
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal beslutte, hvilket vejnavn et boligområde ved Agersbølvej i Lindved skal have.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
I forbindelse med et nyt boligområde ved Agersbølvej i Lindved, skal der oprettes et nyt vejnavn.
Bygherre ønsker et nyt vejnavn til et boligområde med seks boliger og foreslår enten vejnavnet Agersbøl Allé eller Agersbølhaven.
Den kommunale vej Agersbølvej vil være vejadgang for det nye boligområde.
Det vedhæftede bilag viser bebyggelsesplanen fra byggeansøgningen.
Kommunikation
Ovennævnte vejnavne er godkendt af SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur).
Lovgrundlag
Adresseloven: Lov nr. 136 af 1. februar 2017 med senere ændringer, §3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018 med senere ændringer, §3 og §6.
Indstilling
at Udvalget for Teknik & Miljø godkender et af de to vejnavne
Beslutning
At nuværende vejnavn fastholdes
Sagsnr.: 05.04.06-Ø00-2-24
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling til uforudsete anlægsprojekter i "Få det gjort-pulje" fra Budgetaftale 2025
Økonomi
Der blev i forbindelse med budgetlægningen for 2025 afsat 1 mio. kr på investeringsoversigten til denne pulje.
Der søges anlægsbevilling på 1 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Udvalget afsatte 1,0 mio. kr til "Få det gjort-pulje" i Budget 2025.
Beløbet søges til rådighed.
Indstilling
at der meddeles anlægsbevilling til puljen, som kan anvendes til uforudsete udgifter og dermed sikre smidige processer. at udvalget for Teknik & Miljø prioriterer og godkender anvendelse af midlerne i puljen.
Beslutning
Forvaltningens indstilling anbefales godkendt.
Sagsnr.: 05.00.00-P20-7-24
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om gennemførelse af trafikanalyser i relation til Samlet plan for Øster Snede.
Økonomi
Der skal anvendes 0,2 mio. kr til gennemførelse af trafikanalyse for Øster Snede og omegn.
Ansøgningen foreslås finansieret af beløb afsat på investeringsoversigten i Budget 2025 "Få det gjort"-puljen på 1,0 mio. kr.
Denne pulje søges der anlægsbevilling til i anden sag på mødet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Teknik & Miljø behandlede på mødet den 2. oktober 2024, punkt 163, en sag angående gennemkørselforbud for lastbiler på Lindvedvej i Øster Snede.
Udvalget besluttede at se på mulighederne for en trafikanalyse med fokus på lastbiltrafikken imellem det overordnede vejnet generelt. Trafikanalysen skal ses i sammenhæng med en samlet plan for Øster Snede.
Sagsfremstilling
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede på sit møde i oktober 2024 at se på mulighederne for en trafikanalyse i Øster Snede.
Til udarbejdelse af trafikanalysen planlægger forvaltningen at anvende Trafikmodellen for Hedensted Kommune, der blandt andet kan beskrive den tunge trafik.
Den opdaterede Trafikmodel for Hedensted Kommune omhandler et analyseværktøj, der kan anvendes til at forudsige de trafikale konsekvenser af ændringer, som har betydning for vejnettet.
Trafikanalysen forventes opbygget med indhold af følgende elementer:
- Kortlægning af den eksisterende tunge trafik (antal og ruter)
- Trafikale konsekvenser ved udvikling af nye områder (Udbygning af eksisterende- og nye erhvervsområder med videre)
- Trafiktællinger i Øster Snede og omegn
- Beskrivelse af eventuelle foranstaltninger til aflastning af den tunge trafik
Indstilling
at ansøgningen godkendes, som anført under økonomi
Beslutning
Forvaltningens indstilling anbefales godkendt.
Sagsnr.: 02.34.00-P21-191-23
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal drøfte og beslutte, hvordan forvaltningen fremadrettet skal håndhæve bestemmelser om udendørs oplag på GM Plast´s ejendomme i forhold til gældende lokalplaner på ejendommene.
Udvalget bedes tage stilling til, om der i denne princippielle sag skal gives tilladelse til udendørs oplag. De udendørs oplag der skal tages stilling til er godkendt af beredskabet jfr. deres lovgivning
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Sagsfremstilling
GM Plast producerer blandt andet fiberrør til telekommunikation og har så store udendørs oplag af blandt andet kabeltromler liggende på deres ejendomme, at dette er omfattet af Tekniske Forskrifter for brandbare faste stoffer.
Der er tidligere kun givet lov til enkelte udendørs oplag, der er ansøgt om. Ved accept af oplag på Mosetoften er der stillet krav om afskærmning. Øvrige oplag er der ikke taget stilling til.
Virksomheden er beliggende på følgende adresser:
- Mosetoften 20-24
- Mosegade 60-62
- Plutovej 2 og 4
- Plutovej 3-11
- Blæsbjergvej 40A, 52 og 54
Ejendommene/adresserne er underlagt følgende lokalplaner:
- Mosetoften 20-24 er omfattet af daværende Byplanvedtægt nr. 4
- Plutovej 2, 4 og 3-11, samt Mosegade 60-62 er omfattet af Lokalplan nr. 39.
- Den del af ovennævnte ejendomme, der ligger på den nedlagte del af Blæsbjergvej, er dog formelt ikke underlagt nogen af lokalplanerne.
- Blæsbjergvej 52 og 54 er omfattet af Lokalplan nr. 87.
- Blæsbjergvej 40A er ikke omfattet af nogen lokalplan.
Byplanvedtægt nr. 4 har følgende bestemmelser om udendørs oplag:
§ 2, stk. 4. Udendørs oplag må ikke uden Byrådets tilladelse etableres udenfor dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer.
§ 2, stk. 5. Arealerne mellem byggelinierne og vejene må ikke benyttes til oplag, parkering og lignende, men skal efter overenstemmelse med grundejerne anlægges og vedligeholdes som have med træer og buske.
Lokalplan nr. 39 har ingen bestemmelser om udendørs oplag.
Lokalplan nr. 87 har følgende bestemmelser om udendørs oplag:
3.9. Udendørs oplagring, deponering med mere må kun finde sted efter aftale med Hedensted Kommune.
Lovgrundlag
Der kan formelt ikke dispenseres fra bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 4, § 2, stk. 4 og 5, hhv. Lokalplan nr. 87, afsnit 3.9, da der ikke må dispenseres fra en lokalplans anvendelses bestemmelser jf. Planlovens §19.
Indstilling
Beslutning
Forvaltningens indstilling godkendes dog således at oplag mod Mosegade maksimalt må være 2,5 meter højt. Tilladelsen gives som tidsbegrænset i 5 år.
Sagsnr.: 01.03.03-K02-2-19
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal beslutte, om de vil lovliggøre en solitært placeret privat hytte på 8 m² med 25 m² terrasse opført i 2018 (årstal konstateret ud fra luftfoto) samt terrænregulering på matrikel nummer 2M Remmerslund By.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Hedensted Kommune fik i 2019 en henvendelse fra Naturstyrelsen (Miljø- og Fødevareministeriet) vedrørende den aktuelle hytte øst for Remmerslund Genbrugsstation. På det tidspunkt formodede man fejlagtigt, at byggeriet (hytten) var opført på Naturstyrelsen ejendom/matrikel.
Sagsfremstilling
Hytten er placeret ca. 910 meter fra ejendommen på Remmerslundvej 32 og ca. 300 meter fra anden bebyggelse og dermed ikke i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse, som foreskrevet i Planlovens bestemmelser.
Der ikke er ansøgt om etableringen af hytten, terrassen, med videre på ejendommen.
Terrassen er etableret ud i en sø og der udledes vand fra en vask til søen. Udledning af spildevand fra en vask kræver en udledningstilladelse efter Spildevandsbekendtgørelsen BEK nr. 532 af 27. maj 2024. Søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttede naturtyper, hvor tilstanden ikke må ændres.
Der er ikke særlige omstændigheder, der tilgodeser en landzonetilladelse i henhold til planloven, dispensation fra naturbeskyttelsesloven eller dispensation fra spildevandsloven. Forholdene strider udover planlovens landzonebestemmelser, Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven desuden også mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnets praksis.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) §35 stk. 1 samt
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 927 af 28. juni 2024)
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser med videre efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr. 532 af 27. maj 2024)
Indstilling
at der meddeles afslag på lovliggørelse af hytten og at hytten med terrasse og terrænændring påbydes fjernet.
Beslutning
At der meddeles tilladelse med vilkår om offentlig adgang
Bilag
-
Bilag 10 - svarmail fra ansøger vedr. opførelses år 4.10.2024
-
Bilag 9 - Konfliktsøgning i og omkring søen og området
-
Bilag 8 - svarmail fra ejer vedr. partshøring 02.06.2024
-
Bilag 7 - mail til ejer vedr. partshøring 15.05.2024
-
Bilag 6 - Landzone Partshøring 25.05.2023
-
Bilag 5 - Internt og indledende notat, Hytte mm, Remmerslundvej 42 på NST's arealer 8. - 20. 2.2019
-
Bilag 4 - Bidrag vedr. Naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven af 28.03.2019
-
Bilag 3 - Besigtigelsesnotat af 7.03.2019
-
Bilag 2 - Indstillingsnotat
-
Bilag 1 - Kortbilag
Sagsnr.: 09.13.01-G01-2-24
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal ydes et tilskud på op til 25.000 kr til regulering af mårhunde i Hedensted kommune fra "Få det nu gjort" puljen.
Udvalget for Teknik & Miljø skal træffe beslutning om, hvorvidt regulering af vildkatte i Hedensted kommune skal finansieres med 45.000 kr via "få det nu gjort" puljen.
Økonomi
Udgifterne til regulering af mårhunde og vildkatte blev ikke prioriteret til budget 2025.
Forvaltningen foreslår finanisering via "Få det nu gjort" puljen.
Denne pulje søges der anlægsbevilling til i anden sag på mødet.
Der gøres opmærksom på, at puljen er afsat til mindre anlægsprojekter for at smidiggøre sagsbehandlingen - og ikke til driftsudgifter.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Teknik & Miljø behandlede den 10 april 2024 under punkt 69: Regulering af vildkatte og under punkt 70: Regulering af mårhunde
Sagsfremstilling
Hedensted kommune har indtil udgangen af 2024 haft et samarbejde om regulering af vildkatte med Kattens Værn. Denne udgift har tidligere været finansieret over rottetaksten.
Der har over rottetaksten også været ydet tilskud til Mårhundegruppen Hedensteds arbejde med at regulere mårhunde i Hedensted kommune.
Miljøstyrelsen har præciseret overfor Hedensted kommune, at rottetaksten kun må anvendes til udgifter relateret direkte til rottebekæmpelse.
Der blev i budgetaftalen for 2025 ikke afsat midler til regulering af mårhunde og vildkatte i 2025.
Forvaltningen foreslår, at der i 2025 findes finansiering fra "få det nu gjort" puljen til regulering af mårhunde og vildkatte.
Forvaltningen foreslår, at der på baggrund af de seneste 3 års udgifter til vildkatte regulering i 2025 afsættes ca 45.000 kr til regulering af vildkatte.
Forvaltningen foreslår et årligt tilskud til mårhundegruppen Hedensted på optil 25.000 kr i 2025.
Udgifter til vildkatte regulering de seneste 3 år:
2023: 47.815 kr.
2022: 35.270 kr.
2021: 30.465 kr.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr 1336 af 22. november 2023
Indstilling
at udvalget for Teknik & Miljø beslutter at "Få det nu gjort" puljen finansierer regulering af mårhunde og vildkatte i 2025.
Beslutning
Forvaltningens indstilling anbefales godkendt
Sagsnr.: 07.00.00-K08-1-24
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal
- beslutte taksten for et nyt styrket affaldstilsyn hos erhvervsvirksomheder i 2025.
Økonomi
Prisen er beregnet til 805 kr. pr. time fra 1. januar 2025. Forud for prisfastsættelsen til budget 2026 vil der blive evalueret på faktisk tidsforbrug mm., hvilket kan medføre ændringer i den beregnede takst.
Taksten bliver desuden hvert år automatisk fremskrevet med nettoprisindekset.
Historik
Der er ikke tidligere opkrævet særskilt gebyr for affaldstilsyn hos erhvervsvirksomheder.
Sagsfremstilling
Per 1. januar 2025 indføres et nyt styrket affaldstilsyn med virksomhederne i form af et administrativt og et fysisk affaldstilsyn.
Miljøstyrelsen vil stå for det administrative affaldstilsyn med virksomhederne, mens det fysiske affaldstilsyn kan blive ført af enten kommunen eller Miljøstyrelsen. Som noget nyt vil kontorer, detailbutikker, hoteller og restaurationer også kunne få et affaldstilsyn. På de virksomheder/landbrug, hvor der i forvejen køres miljøtilsyn, vil det styrkede affaldstilsyn skulle udføres i fast frekvens sammen med basistilsynene.
Det styrkede tilsyn skal gebyrfinansieres 100 procent i henhold til det EU-retlige forureneren betaler-princip. Gebyr for de administrative tilsyn opkræves af Miljøstyrelsen, mens gebyret for de fysiske affaldstilsyn skal opkræves af kommunen. Taksten for gebyret skal fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det styrkede affaldstilsyn. Det kan være et fast gebyr eller et gebyr beregnet som en timepris.
Forvaltningen foreslår, at Miljøgruppen foretager affaldstilsyn hos de virksomheder, der allerede modtager et regelmæssigt miljøtilsyn, mens Affaldsteamet foretager affaldstilsyn hos de virksomheder, som ikke tidligere har fået tilsyn. Ialt forventes det, at Miljøgruppen skal gennemføre 130 styrkede affaldstilsyn, mens Affaldsteamet skal gennemføre mellem 40-50 affaldstilsyn. Der tilføres ikke ekstra ressourcer til områderne som følge af tilsynet, dog vil det nye tilsyn tage tid fra andre opgaver, som dermed nedprioriteres.
Det indstilles, at der opkræves en timepris for medgået tid, som også dækker overhead og omkostninger i forbindelse med tilsynet. Økonomi har beregnet en timeprisen på 805 kr. i 2025.
Kommunikation
Gebyret offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Der sikres kommunikation til erhvervsvirksomhederne via kommunens sædvanlige kommunikationskanaler.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr 1093 af 11/10/2024
Affaldstilsynsbekendtgørelse, ”Bekendtgørelse om affaldstilsyn”, af 22. november 2024,
Regeringsdokumentet ’Strategi for Cirkulær Økonomi’ fra 2018
Klimaplanerne for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra hhv. 2020 og 2022
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at gebyret for styrket affaldstilsyn: - opkræves som en fast timepris for medgået tid - i 2025 fastsættes til en timepris på 805 kr.
Beslutning
Et flertal i udvalget stemmer nej til indførelse af gebyret.
Steen Christensen og Claus Thaisen anbefaler forvaltningens indstilling godkendt under protest. Et samlet udvalget ønsker at fremsende et svar til Miljøstyrelsen omhandlende det bureaukratiske i tilsynet.
Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24
Beslutningstema
- Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvorvidt Hedensted Kommune skal deltage aktivt eller passivt i treparten for Ringkjøbing Fjord, og beslutte om der skal udpeges repræsentanter herfor.
- Kommunalbestyrelsen skal udpege mindst én politisk repræsentant, der skal repræsentere kommunen i de lokale treparter for Randers Fjord, Horsens Fjord, LilleBælt/Jylland og Ringkjøbing Fjord.
- Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om medlemmer som udpeges som repræsentanter for treparter, også skal sidde i styregruppen for klimapartnerskabet med landbruget.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Med "Aftale om et Grønt Danmark" og "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" får kommunerne ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Kommunernes opgave forankres i lokale treparter, der tager udgangspunkt i de eksisterende vandoplandsstyregrupper (VOS’er). Kommunerne får herigennem en central rolle, med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner senest i 2025, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, der skal bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.
Siden 2010 har kommunerne koordineret deres udtagningsindsats af landbrugsarealer i 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er), som fra 2024 har organiseret sig i 10 grupperinger, med henblik på tværgående samarbejde, kapacitetsopbygning og stordriftsfordele. Hedensted Kommune er medlem af fire treparter (tidligere VOSSER): Randers Fjord, Horsens Fjord, Lillebælt/Jylland og Ringkjøbing Fjord.
Viborg Kommune har formandskabet for Randers Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 132 km2 som afvander mod Randers Fjord. Horsens Kommune har formandskabet for Horsens Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 242 km2 som afvander mod Horsens Fjord. Vejle Kommune har formandskabet for Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord) og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 171 km2 som afvander mod Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord). Ringkjøbing-Skjern Kommune har formandskabet for Ringkjøbing Fjord og står for sekretariatsbetjeningen. Hedensted Kommune har 6 km2 som afvander mod Ringkjøbing Fjord.
Hver lokal trepart består af følgende medlemmer:
- 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
- 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
- 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
- 1 repræsentant fra Naturstyrelsen
Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt, af henholdsvis Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.
Med Hedensted Kommunes Klimapartnerskabet med landbruget, bygger Hedensted videre på et eksisterende samarbejde om realisering.
Kommunalbestyrelsen skal udpege 1-2 politiske repræsentanter for de lokale treparter, som kommunen er en del af. Fristen for udpegelse til lokale treparter bliver forventeligt 1. februar 2025, men er ikke endelig udmeldt.
Som oplandskommune kan man undlade at lade sig repræsentere i en lokal trepart, hvis der er enighed med de øvrige kommunalbestyrelser i oplandet om, at andelen af kommunens areal i oplandet er ubetydeligt eller ikke relevant. Da Hedensted kommune har et meget begrænset opland til Ringkjøbing Fjord, foreslår forvaltningen af prioriteringshensyn, at der tages politisk stilling til, om Hedensted Kommune vil sidestille sig med Silkeborg Kommune og Holstebro Kommune, ved ikke at deltage som aktive medlemmer i Den Lokale Trepart for Ringkjøbing Fjord, og deltage som passivt medlem. Ved at deltage som passivt medlem, holdes kommunen orienteret om aktiviteter for treparten for det pågældende opland.
Lovgrundlag
Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.
- Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunerne. Landsforening den 24. juni 2024
- Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
- Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede Vandområdeplaner 2021-2027, som blev sendt til høring den 20. december 2024.
Indstilling
Beslutning
• At Kommunalbestyrelsen anbefales, at deltage passivt i treparten for Ringkjøbing Fjord.
• At Kommunalbestyrelsen anbefales, at der udpeges 1 politisk repræsentant, der skal repræsentere kommunen i de lokale treparter for Randers fjord, Horsens Fjord, Lillebælt/Jylland. Udvalget peger på Jeppe Mouritsen til Randers fjord samt Steen Christensen til Horsens eller Vejle fjord
• At Kommunalbestyrelsen anbefales at sætte klimapartnerskabet med landbruget på pause, mens arbejdet med treparten forløber.
Sagsnr.: 00.00.00-A30-3-24
Beslutningstema
Udvalget for Teknik & Miljø skal udpege en repræsentant til kapacitetsudvalget.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 9. december 2024 en sag om udpegning af medlemmer til det kommende kapacitetsudvalg. Beslutningen herfra blev "Økonomiudvalget anbefaler Henrik Alleslev til Kapacitetsudvalget. Fagudvalgene udpeger i
januar måned hver især et medlem til udvalget, hvorefter arbejdet kan påbegyndes." ( se bilag).
Sagsfremstilling
Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning fra mødet den 9. december 2024 anmodes Udvalget for Teknik & Miljø om at udpege en repræsentant til det kommende kapacitetsudvalg.
Indstilling
at Udvalget for Teknik & Miljø udpeger en repræsentant til kapacitetsudvalget.
Beslutning
At Ove Kjærskov Nielsen udpeges til kapacitetsudvalget
Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-23
Beslutningstema
- Invitation til reception i anledning af Friluftrådets tildeling af status som pilotnaturpark til Naturpark Svanegrund.
Restaurant KØST, Færgebyen i Hou, fredag den 24. januar 2025 klokken 15.30-17.30 (se eventuelt invitation i bilag)
Tilmelding til: ole.soerensen.hou@gmail.com
- Stillingtagen til deltagelse på KL Klima og Miljø Topmøde i Aalborg den 24.-25. april 2025
Beslutning
Deltagelse godkendt
Bilag
Sagsnr.: 00.01.00-P35-18-22
Beslutningstema
- Orientering om opfølgning på projektet ”Reduktion af Resten Småt” på Remmerslund Genbrugsstation, hvor en fokuseret indsats i efteråret reducerede fejlsorteringen i Resten Småt-containeren midlertidigt fra ca 45% til cirka 30%. Affaldsteamet arbejder sammen med pladspersonalet på, hvordan det gode resultat kan fastholdes. Se bilag.
- Orientering om, at der er meddelt revideret miljøgodkendelse samt miljøgodkendelse til udvidelse af Polyprint A/S beliggende Reprovej 5, 8722 Hedensted. Sags ID 09.02.00-P19-5-22.
- Orientering om, at der er meddelt miljøgodkendelse til Kalhave Genbrugsstation til udvidelse af aktiviteter. Sags ID 09.02.00-P19-8-23
- Orientering om, at der er meddelt miljøgodkendelse til RGS Nordic A/S til etablering af et rekreativt bakkelandskab med ren jord mellem Årupvej, Gesagervej og Vestre Ringvej i Hedensted.
- Orientering om organisering af Klimasekretariatets opgaver i 2025, herunder Den Grønne Trepart
- Orientering om, at Borgmestre i Gudenåkomitéens medlemskommuner har modtaget en status på Gudenåkomitéens arbejde i 2024. Se bilag.
- Orientering om samarbejde mellem virksomheden Enorm Biofactory A/S og Hedensted Kommune om naturprojekt. Se bilag.
Orientering om, at der er meddelt tillæg til miljøgodkendelserne til ændring af udnyttelsesfrist til Recharge City ApS – Heliport, Kai Lindbergs Vej 10, 8700 Horsens. Sags ID 09.02.00-P19-10-24.
- Overblik over "Få det gjort-puljen" (se bilag)
- Orientering om status for planlægningen af KSM Steel
- Orientering om den interne organisering og implementering af Treparten (se bilag)
Beslutning
Orienteringerne er taget til efterretning
Sagsnr.: 00.01.00-P35-20-23
Beslutning
Inet at bemærke
Sagsnr.: 00.00.00-A00-25-23
Beslutning
Godkendt
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 55
Mobil: 23 42 65 65
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk