Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Teknik.
Udvalg: Udvalget for Teknik 2026-2029
Mødedato: 5. oktober 2026 12:00
Mødested: Mødelokale 5 , Administrationshuset Tørring
Sagsnr.: 00.01.00-P35-24-25
Beslutningstema
Mødets deltagere og fraværende noteres her.
Indstilling
At mødets deltagere og fraværende noteres.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-9-25
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal godkende dagsordenen
Indstilling
At udvalget godkender dagsordenen
Beslutning
Udvalget for Teknik godkendte dagsordenen.
Herluf Møller var fraværende under behandling af punktet.
Fraværende:
Sagsnr.: 05.04.06-P20-1-26
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal tage stilling til den fremtidige udformning af Østerbrogade og Bytorvet samt anlægsbevilling til gennemførelse af de valgte løsninger.
Økonomi
De valgte løsninger kan finansieres fra Puljen for mindre vej- og ombygningsprojekter.
Der er afsat 3.000.000 kr. i investeringsoversigten for budget 2026.
Puljen indstilles også til andet punkt på dagsordenen; Stitunnel mellem Østerbrogade og Vesterbrogade
Den samlede sum for de besluttede projekter i de to sager kan ikke overstige 3.000.000 kr. med mindre der anvises anden finansiering.
Der skal meddeles anlægsbevilling på beløbet svarende til de besluttede projekter.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Hedensted Midtbyplan blev præsenteret for Byrådet i juni 2021, og Byrådet godkendte planen den 25. august 2021 under punkt 137.
Udvalget for Vækst & Klima besluttede den 5. september 2022, under punkt 125, at igangsætte arbejdet med at realisere indsatsen 'Café-Kultur-Cykelgade' i Østerbrogade som åbningstrækket i Hedensted Midtbyplan.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 1. oktober 2025 under punkt 140 følgende overordnede principper for området:
- Ingen langsgående parkering på Østerbrogade
- Prioritering af ophold, udeservering og grønne elementer
- Særskilt cykelsti skal ikke prioriteres. Cyklister færdes på kørebanen - dog med den nødvendige og markerede plads.
- Gerne bredere fortov på den østlige side af Bytorvet nord.
- Skråparkering på den øvre vestlige side af Bytorvet nord.
- Længdeparkering og plads til lastbiler og varelevering på Bytorvet syd.
Sagsfremstilling
Projektet for omdannelse af Østerbrogade og dele af Bytorvet indgår som en del af realiseringen af Hedensted Midtbyplan. Formålet er at skabe en bedre balance mellem trafik, parkering og ophold samt styrke byrummets kvalitet og anvendelse.
Forvaltningen forelægger følgende forhold til politisk beslutning jævnfør bilag 1 - katalog:
Indsats 1 - Bytorvet skrå parkering (fra stitunnel til sognegården) - Overslagspris - 510.000 kr.
Indsats 2 - Bytorvet længdeparkering (fra stitunnel til sognegården) - Overslagspris - 30.000 kr.
Indsats 3 - Østerbrogade - Overslagspris - 98.000 kr.
Indsats 4 - Kørekurve tiltag - Overslagspris - 454.000 kr.
Indsats 5 - Skiltning af ensretning og afmærkningen - Overslagspris - 27.000 kr.
Indsats 6 - Street print - Overslagspris - 320.000 kr.
Se bilag 2 for en oversigtstegning over indsatser.
Byrumsinventar indgår ikke i nærværende projekt. Byrumsinventaret vil blive behandlet som et senere projekt under Udvalget for Vækst & Fællesskab, hvor Byforum vil blive inddraget i den endelige udformning.
Büsra Yücelbas deltager under punktet.
Lovgrundlag
Projektet omfatter ændringer af de trafikale forhold, herunder ensretning og hastighedsnedsættelse. De endelige trafikale reguleringer kræver politiets godkendelse i henhold til færdselslovens §§ 92 og 92 a.
Indstilling
at Udvalget beslutter, hvilke tiltag der skal arbejdes videre med samt meddeler anlægsbevilling som anført under økonomi.
Beslutning
Udvalget for Teknik besluttede at arbejde videre med Indsats nr. 1, 3, 4, 5 og 6.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv samt Kommunalbestyrelsen.
Sagsnr.: 05.04.06-P20-4-26
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal tage stilling til den fremtidige udformning af stitunnellen i Hedensted Midtby samt frigivelse af bevilling til gennemførelse af de valgte løsninger.
Økonomi
De valgte løsninger kan finansieres af Puljen for mindre vej- og ombygningsprojekter.
Der er 3.000.000 kr i budget 2026.
Puljen indstilles også til andet punkt på dagsordenen; Anlæg - Østerbrogade og Bytorvet .
Den samlede sum for de besluttede projekter i de to sager kan ikke overstige 3.000.000 kr med mindre, der anvises anden finansiering.
Der skal meddeles anlægsbevilling på beløbet svarende til de besluttede projekter.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Vækst & Klima blev den 3. marts 2025, under punkt 37, orienteret om status på borgerbudget i Hedensted by, hvor en lokal borgergruppe ønskede at fremme et projekt ved tunnelen i Hedensted midtby. Udvalget ønskede, at forvaltningen i dialog med borgergruppen skulle komme med et bud på, hvordan projektet ville kunne realiseres.
Udvalget for Vækst & Klima blev den 11. august 2025, under punkt 96, orienteret om projektet "Sammen om en levende og bæredygtig Hedensted Midtby" og delindsatsen med forskønnelse og sammenbinding af området omkring tunnelen.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 3. december 2025, under punkt 181, at bevilge en økonomisk ramme på 50.000 kr til en teknisk forundersøgelse for et større anlægsprojekt ved tunnelen. Midlerne blev bevilget fra Få-det-gjort puljen.
Sagsfremstilling
På baggrund af dialogen med den lokale borgergruppe og den gennemførte tekniske forundersøgelse har forvaltningen udarbejdet et idékatalog med en række mulige forbedringstiltag for tunnelområdet, jævnfør bilag 1.
Forvaltningen forelægger følgende forhold til politisk beslutning jævnfør bilag 1 - katalog:
Indsats 1 - Ændring af beplantning til lysere overflade - Anlægsoverslag: 515.000 kr.
Indsats 2 - Udstyr - Anlægsoverslag: 160.000 kr.
Indsats 3 - Belysning - Anlægsoverslag: 200.000 kr.
Indsats 4 - Maler arbejde i stitunnel - Anlægsoverslag: 50.000 kr.
Indsats 5 - Trappe med støttemur ved Vesterbrogade - Anlægsoverslag: 710.000 kr.
Indsats 6 - Ændring af sti og støttemur ved Østerbrogade - Anlægsoverslag: 700.000 kr.
Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til, hvilke tiltag der ønskes arbejdet videre med. På baggrund af udvalgets beslutning vil forvaltningen igangsætte den videre projektering og udarbejde et oplæg til den videre proces, herunder afklaring af økonomi, tidsplan og eventuelle myndighedsforhold.
Büsra Yücelbas deltager i punktet.
Kommunikation
Forvaltningen har gennem hele forløbet været i løbende dialog med den lokale tunnelgruppe om projektets udvikling og de ønsker, der er fremsat til områdets fremtidige udformning. Dialogen har dannet grundlag for udarbejdelsen af idékataloget og den videre kvalificering af de mulige forbedringstiltag.
Når udvalget har truffet beslutning om den videre retning for projektet, vil tunnelgruppen blive orienteret om beslutningen og den videre proces.
Indstilling
at Udvalget for Teknik træffer beslutning om, hvilke forbedringstiltag fra kataloget bilag 1, der skal arbejdes videre med.
at der meddeles anlægsbevilling som beskrevet under økonomi.
Beslutning
Udvalget for Teknik besluttede at der skal arbejdes videre med indsats nr. 2, 3, 4, 5 og 6.
Såfremt de prioriterede indsatser overskrider det afsatte budget udsættes indsats nr. 5.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv samt Kommunalbestyrelsen.
Sagsnr.: 05.04.06-P20-7-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling af Kildeparken etape 5 samt ekspropriationsbeslutning.
Økonomi
Anlægsbevillingen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten i 2025 -2026 med i alt 33.000.000 kr til anlæg af Kildeparkens forlængelse.
Kommunalbestyrelsen meddelte den 30. april 2025 anlægsbevilling på 400.000 kr til projektering af Kildeparken etape 5. Derskal meddeles anlægsbevilling på det resterende beløb på 32.600.000 kr. Midlerne har været afsat i investeringsoversigten med 20 mio. kr. i 2025, 11 mio. kr i 2026 og 2 mio. kr i 2027.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. juni 2022 at igangsætte etape 4 af Kildeparken, som en nødvendig følge af etableringen af Normals nye logistikcenter, samt at afvente igangsættelsen af etape 5.
Vejdirektoratet fik i november 2025 øremærket 186.000.000 kr til en ny motorvejstilslutning ved Hedensted Syd (Bredalvej).
Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2025 at frigive 400.000 kr til projektering af Kildeparken etape 5.
Efter Kommunalbestyrelsens beslutning har Vejdirektoratet stillet krav om, at Kildeparken skal etableres mindst 100 meter fra det kommende tilslutningsanlæg. Kravet har medført, at vejtilslutningen til Bredalvej skal forskydes 100 meter i forhold til det oprindeligt projekterede vejforløb.
Forskydningen betyder, at en del af det nye vejareal placeres uden for det eksisterende vejareal, og at der derfor skal erhverves yderligere areal. Det medfører samtidig et behov for at projektere den nye vejstrækning, herunder blandt andet vejafvanding og øvrige nødvendige anlæg.
Jævnføre tegningsudkast bilag 1 - Kildeparkens forlængelse.
Sagsfremstilling
Kildeparken, som vejforsyner det udlagte erhvervsområde omfattet af Lokalplan 1165, Kildeparken etape 1-4, er etableret, og den resterende etape 5 udgør den sidste del af Kildeparken.
Vejdirektoratet forventer at påbegynde anlægsarbejdet af den nye tilslutningsanlæg i januar/februar 2028.
Det er derfor nødvendigt at igangsætte etableringen af Kildeparken etape 5, så vejforsyningen til det resterende erhvervsområde kan være etableret og tages i brug inden Vejdirektoratets anlægsarbejde påbegyndes. Vejdirektoratet forventer at fjerne vejforsyningen Årupvej, og det vil derfor ikke være muligt at kunne bruge Årupvej som adgang ned til industriområdet fra Bredalvej.
Efter Kommunalbestyrelsens beslutning har Vejdirektoratet stillet krav om, at Kildeparken skal etableres mindst 100 meter fra det kommende tilslutningsanlæg. Kravet har medført, at vejtilslutningen til Bredalvej skal forskydes 100 meter i forhold til det oprindeligt projekterede vejforløb.
Forskydningen betyder, at en del af det nye vejareal placeres uden for det eksisterende vejareal, og at der derfor skal erhverves yderligere areal. Det medfører samtidig behov for at projektere den nye vejstrækning, herunder blandt andet vejafvanding og øvrige nødvendige anlæg.
Igangsætningen af etape 5, herunder færdiggørelse af detailprojekt, arkæologiske forundersøgelser, udbud og kontrahering skal således ses i sammenhæng med Vejdirektoratets tidsplan for den nye motorvejstilslutning og er nødvendig for at sikre en hensigtsmæssig koordinering mellem kommunens og Vejdirektoratets anlægsarbejder.
Jævnfør Bilag 2 - Udkast til hovedtidsplan.
Indstilling
At der meddeles anlægsbevilling som anført under økonomi til Kildeparken etape 5.
At der vedtages en ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser til anlæg af projektet.
At frivillig aftale om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
Beslutning
Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Sagsnr.: 05.01.00-P20-10-26
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal tage stilling til et påtænkt pålæg af vejbyggelinjer på begge sider af Gesagervej mellem E45 og Øster Snede.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune ønsker at sikre mulighed for en fremtidig udvidelse og ombygning af Gesagervej som følge af udviklingen i området. Vejbyggelinjerne skal sikre den nødvendige plads til kørebane, trafiksikkerheds- og stianlæg, rabatter, afvanding og terræntilpasning.
Det vejfaglige grundlag er et fremtidigt vejprofil dimensioneret til 80 km/t. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at vejbyggelinjer 12 meter fra den faktisk indmålte vejmidte på begge sider har en konkret sammenhæng med det fremtidige arealbehov. De 12 meter følger af det konkrete vejfaglige grundlag og er ikke en generel standard i vejloven.
Geopartner har opmålt vejmidten og bekræftet, at vejbyggelinjerne er afsat parallelt 12 meter fra den faktisk indmålte vejmidte på hele strækningen. Ridset dateret 17. september 2026 kan anvendes i myndighedsbehandlingen. Ved E45 er der efter det foreliggende grundlag ikke overlap med Vejdirektoratets byggelinjer.
Efter vejlovens § 40 kan vejmyndigheden pålægge vejbyggelinjer, når det er nødvendigt af hensyn til en fremtidig udvidelse af et bestående vejanlæg eller af hensyn til færdslen i øvrigt.
Inden der træffes endelig afgørelse, skal de berørte have mulighed for at komme med bemærkninger. Vejdirektoratets vejledning til vejlovens § 43 angiver, at offentliggørelse og direkte meddelelse skal ske både for det påtænkte og det endelige pålæg. Vejledningen angiver samtidig, at beskyttelsesvirkningen indtræder allerede ved offentliggørelse eller meddelelse af det påtænkte pålæg. Det betyder, at dispositioner omfattet af vejlovens § 40, stk. 2, kræver vejmyndighedens tilladelse på det berørte areal, mens sagen behandles.
Beslutningen indebærer ikke i sig selv en bevilling. En ejer kan dog efter vejlovens § 44 under nærmere betingelser kræve hele eller dele af en ejendom overtaget af vejmyndigheden mod erstatning. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, om der vil blive fremsat sådanne krav eller de eventuelle økonomiske konsekvenser heraf.
Efter høringen behandles de indkomne bemærkninger, og sagen forelægges Udvalget for Teknik igen, inden der træffes endelig afgørelse.
Den matrikulære status ved afkørsel 58 genkontrolleres umiddelbart før en eventuel tinglysning.
Kommunikation
Hvis Udvalget godkender det påtænkte pålæg, offentliggør forvaltningen det på kommunens hjemmeside og sender samtidig direkte meddelelse og partshøring til de berørte ejere og brugere.
Efter høringen forelægges sagen Udvalget for Teknik til endelig afgørelse. En endelig afgørelse offentliggøres og meddeles de direkte berørte. Vejbyggelinjen tinglyses efter klagefristens udløb og afgørelse af eventuelle klager.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. §§ 40, 43, 44 og 132 samt forvaltningslovens §§ 19 og 21.
Indstilling
- at Udvalget for Teknik godkender, at Hedensted Kommune påtænker at pålægge vejbyggelinjer 12 meter fra vejmidten på begge sider af Gesagervej som vist på Geopartners rids dateret 17. september 2026,
- at forvaltningen offentliggør og meddeler det påtænkte pålæg efter vejlovens § 43 og samtidig gennemfører partshøring af de berørte, og
- at sagen efter høringen forelægges Udvalget for Teknik til endelig afgørelse.
Beslutning
Udvalget for Teknik godkendte forvaltningens indstilling.
Sagsnr.: 01.03.03-P19-916643-25
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal beslutte, om der skal dispenseres eller meddeles afslag til det ansøgte batterianlæg (BESS) i landzone.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede på udvalgsmøde den 1. oktober 2025:
At batterianlæg i landzone kan tillades på en landzonetilladelse, når det etableres som en del af et vedvarende energianlæg, og det samlede projekt (inkl. VE-anlæg) har en maksimal størrelse på 1 hektar
At stand-alone anlæggene skal placeres i planlagte erhvervsområder/byzone.
Udvalget for Teknik besluttede på udvalgsmøde den 1. marts 2026:
- At efterspørge en støjrapport omhandlende batterianlæg ved Honum.
- Støjrapporten foreligger nu og viser, at den beregnede støj fra anlægget overskrider de tilladte grænseværdier. Overskridelserne gælder både i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser og de forudsætninger, som ansøger har anvendt i beregningerne.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en dispensationsansøgning fra den politisk vedtagne administrationspraksis, hvorefter fritstående batterianlæg i landzone som udgangspunkt skal placeres i planlagte erhvervsområder eller i byzone. Ansøgningen omfatter etablering af en batteripark på ca. 0,5 ha (Bilag 1 - kortbilag).
Imødekommelse af ansøgninger, der ikke opføres i henhold til kommunens administrationspraksis, vil få betydning for fremtidige ansøgninger om BESS anlæg, hvor præcedens vurderes at føre til øget interesse for at opføre disse mindre anlæg via en landzoneansøgning fremfor via en lokalplan.
I forbindelse med ansøgningen er der udarbejdet en støjrapport. Rapporten anvender de støjgrænser, der gælder for byer og landsbyer. Forvaltningen vurderer imidlertid, at disse grænser ikke er relevante for det ansøgte anlæg, da det ønskes placeret i det åbne land. Naboer i det åbne land kan ikke forventes at acceptere den samme grad af støjpåvirkning som i tættere bebyggede områder, særligt når der er tale om et anlæg, der potentielt kan afgive støj hele døgnet.
Ansøger har fået udarbejdet ni støjberegninger for ejendommene Honumvej 26, 27, 32, 34 og 35. For ejendommene på Honumvej 26, 27, 32 og 35 er der desuden udført beregninger for 1. sal. Beregningerne viser støjniveauer mellem 33,6 og 39,5 dB(A), hvilket opfylder de kriterier, som ansøger har lagt til grund.
Forvaltningen vurderer dog, at de anvendte kriterier ikke kan lægges til grund for vurderingen af det aktuelle projekt, da de tager udgangspunkt i støjgrænser for byer og landsbyer.
Efter forvaltningens vurdering skal projektet i stedet vurderes ud fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 35 dB(A) for det åbne land. Dette medfører samtidig behov for en fornyet vurdering af den foreslåede støjafskærmning. Den planlagte støjvæg har en højde på minimum 3,5 meter, mens batterianlæggets komponenter varierer i højde fra ca. 3,5 til 5,5 meter.
Da arealet helt eller delvist er omfattet af en række kommuneplanudpegninger, vurderer forvaltningen samlet set, at ansøgningen ikke kan imødekommes. Vurderingen begrundes særligt med anlæggets væsentlige landskabelige påvirkning, dets dominerende fremtræden i nærområdet samt den betydelige ændring af oplevelsen af det åbne land, både lokalt og set fra større afstande.
Arealet er helt eller delvist omfattet af følgende kommuneplanudpegninger og bindinger:
- Specifik geologisk bevaringsværdi
- Særlig værdifuldt landbrugsområde
- Boringer til landbrug og vandværksvand
- Områder med særlige drikkevandsinteresser
- Fredet fortidsmindearealer
- Særlig værdifuldt landbrugsområde
- Vandværksboring pålagt 300 m zone ved Honum Vandværk
Forvaltningen anbefaler, at der meddeles afslag til det ansøgte BESS anlæg i landzone på baggrund af den landskabelige vurdering samt kommunens administrationspraksis for fritstående batterianlæg (BESS) i landzone
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøger
Lovgrundlag
Planlovens § 35, styk 1 - Bekendtgørelse af lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nummer 572 af 29. maj 2024)
Indstilling
At udvalget giver dispensation eller meddeler afslag til det ansøgte batterianlæg (BESS) i landzone.
Beslutning
Et flertal i Udvalget for Teknik besluttede, at en behandling af sagen forudsætter, at udvikler kan vise,
- at der forsyningsteknisk er brug for anlægget,
- at de kan få en tilslutningstilladelse,
- at de kan fremvise et projekt, hvor gældende støjkrav kan overholdes ved en støjmur/vold på maksimalt 3,5 meter, samt
- at øvrige myndighedstilladelser skal kunne gives.
Udvalget for Teknik stiller sig fortsat frit i forhold til at tage en hvilken som helst afgørelse på sagen.
Ove Kjærskov Nielsen stemte imod, da han ønsker, at gældende beslutning om, at udvalgets overordnede beslutning om at placere denne type anlæg i erhvervsområder, fastholdes.
Herluf Møller stemte imod, da han ikke ønsker at belaste lokalplanrådet.
Bilag
-
Bilag 1: Skitse over BESS anlægget med areal oplysninger
-
Bilag 2: Gadefoto med visualisering af batterianlæggets udstrækning og højde
-
Bilag 3: Oversigt over afstand til skel mod nærmeste boligbebyggelse
-
Bilag 4 Copenhagen Energy - Støjredegørelse BESS Honum
-
Bilag 5: Vejledende støjgrænser for de forskellige områdetyper
-
Bilag 6: Tilsynsbilleder Hornumvej 28, 8763
-
Bilag 7: Konfliktsøgnings rapport - Honumvej 28, Løsning
Sagsnr.: 01.30.00-P20-5-26
Beslutningstema
Udvalget for Teknik orienteres om sammenhængen mellem vandløbsregulativer og den øvrige natur- og miljølovgivning.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte den 4. marts 2026, under punkt 33, at anvende 600.000 kr til en regulativrevision af Skjold Å-systemet.
Sagsfremstilling
Regulativrevision
Med afslutningen af flere restaureringsprojekter i Skjold Å-systemet og med afsæt i den økonomi, som Udvalget for Klima, Natur & Miljø afsatte den 4. marts 2026, er forvaltningen blevet bedt om at redegøre for sammenhængen mellem vandløbsregulativer, vandløbsloven og øvrig relevant natur- og miljølovgivning, herunder vandrammedirektivet og habitatdirektivet.
Dette ligger forud for den politiske drøftelse af den generelle retning for arbejdet med vandløbsregulativer i Hedensted Kommune, som fremover kan fører til flere regulativrevisioner i takt med, at vandplansprojekterne gennemføres.
Redegørelsen herunder tager udgangspunkt i aktuelle eksempler for at gøre forståelsen konkret.
Herunder gennemgås bl.a. sagen om Gudenåen, hvor Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommuner har gennemført en regulativproces, som efterfølgende er blevet påklaget, samt Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2026, som stadfæstede Frederikssund Kommunes afslag på oprensning af grøfter i et § 3-beskyttet moseområde. Sagerne anvendes som eksempler på tydeliggørelse af lovhierarkiet i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse i relation til regulativer.
Baggrund
Et vandløbsregulativ udgør det retlige grundlag for kommunens administration og vedligeholdelse af et offentligt vandløb. Regulativet fastlægger blandt andet krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne samt bestemmelser om vedligeholdelsen. Kommunen er som vandløbsmyndighed som udgangspunkt forpligtet til at vedligeholde offentlige vandløb i overensstemmelse med det gældende regulativ. Mangelfuld vedligeholdelse kan efter omstændigheder medføre erstatningsansvar.
Et vandløbsregulativ står imidlertid ikke alene. Ved administration og vedligeholdelse af vandløb skal kommunen samtidig overholde den øvrige natur- og miljølovgivning. Det gælder blandt andet reglerne om vandrammedirektivets miljømål for målsatte vandområder, beskyttelsen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt naturbeskyttelseslovens regler.
Notat om vurdering imellem lovgivning om regulativer generelt (Bilag 1)
Rebild Kommune har fået udarbejdet et notat af Haugaard Braad (Bilag 1), som konkluderer, at regulativmæssig vedligeholdelse alene kan gennemføres fuldt ud, i det omfang vedligeholdelsen ikke er i strid med den øvrige lovgivning.
Hvis vedligeholdelsen er i strid med anden lovgivning, er vurderingen, at denne del af vedligeholdelsen skal undlades. Hvis dele af vedligeholdelsen kan gennemføres lovligt, bør disse dele gennemføres, så regulativet efterleves i videst muligt omfang.
Vedligeholdelsen af vandløb skal således sikre en tilstrækkelig afvanding, men samtidig tilrettelægges, så den understøtter målopfyldelsen i vandområdeplanerne. Det kan blandt andet indebære mere skånsom eller målrettet vedligeholdelse samt større hensyn til vandløbenes fysiske forhold og biodiversitet.
Opsummeret:
Der kan opstå en situation, hvor et gældende regulativ på den ene side stiller krav til kommunens vedligeholdelse og vandløbets vandføringsevne, mens den øvrige natur- og miljølovgivning på den anden side begrænser, hvordan vedligeholdelsen konkret kan udføres.
Aktuel sag om Gudenåen som eksempel ved et nyt regulativ
Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommuner vedtog i 2025 et nyt regulativ for Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers. Det nye regulativ ændrer blandt andet rammerne for den ordinære grødeskæring og er udarbejdet under hensyntagen til gældende natur- og miljøkrav.
Det nye regulativ er efterfølgende blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Efter vandløbsloven så har klager over vedtagelsen af et vandløbsregulativ, som udgangspunkt opsættende virkning. Det betyder, at et nyt regulativ som udgangspunkt ikke kan anvendes, før klagesagen er afgjort.
Kommunerne anmodede derfor Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve den opsættende virkning, så det nye regulativ kunne anvendes, mens klagesagen blev behandlet. Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte den 26. maj 2026 afslag på denne anmodning. Gudenåen er derfor fortsat omfattet af det gældende (gamle) regulativ, som indeholder krav til vandføringsevnen.
Kommunerne har derfor fortsat et retligt grundlag for administrationen af vandløbet, mens klagesagen behandles.
Det betyder konkret, at vandløbet fortsat skal administreres efter det gældende (gamle) regulativ og de forpligtelser, der følger heraf, men inden for rammerne af den øvrige gældende lovgivning som begrænser, hvordan vedligeholdelsen konkret kan udføres.
Betydningen af nævnets afgørelser
Afgørelserne kan derfor ikke forstås sådan, at klagerne på nuværende tidspunkt har fået medhold i hovedsagerne, eller at Miljø- og Fødevareklagenævnet endeligt har fastslået, at der nødvendigvis skal foretages mere grødeskæring i Gudenåen.
Konsekvensen er derimod, at kommunerne, mens klagesagerne behandles, ikke kan administrere efter det nye regulativ, men skal bruge det gamle inden for gældende lovgivning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere praksis, som er gennemgået i Bilag 1, peger på, at en regulativmæssig forpligtelse til eksempelvis årlig grødeskæring ikke fritager kommunen fra samtidig at sikre overholdelse af kravene om at undgå forringelse af vandløbets tilstand og hindring af opfyldelsen af miljømål efter vandrammedirektivet samt reglerne i naturbeskyttelses- og habitatlovgivningen.
Miljømål og mulighed for dispensation
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har i februar 2026 oplyst Rebild Kommune (jf bilag 1), at det efter styrelsens vurdering ikke generelt er muligt at opnå dispensation til at fortsætte en vandløbsvedligeholdelse, der hindrer målopfyldelse.
Fødevareklagenævnet har ved afgørelse af 28. maj 2026 ligeledes stadfæstet Frederikssund Kommunes afslag på oprensning af grøfter i et § 3-beskyttet moseområde. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at oprensningen krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, og at en sådan dispensation var blevet afslået. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at kommunen som følge af afslaget ikke retligt kunne foretage den ønskede oprensning.
Afgørelsen illustrerer, at kommunens forpligtelser som vandløbsmyndighed ikke kan administreres isoleret fra den øvrige natur- og miljølovgivning.
En vedligeholdelsesforpligtelse efter vandløbsloven indebærer således ikke i sig selv, at kommunen kan gennemføre et fysisk indgreb, hvis indgrebet kræver en tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, som ikke kan meddeles.
Det videre forløb i Gudenå-sagen
Den endelige betydning af Gudenå-sagen afhænger af Miljø- og Fødevareklagenævnets senere afgørelser i hovedsagerne.
Hvis nævnet stadfæster det nye regulativ, vil kommunerne som udgangspunkt kunne administrere efter dette nye regulativ, når klagesagen er afsluttet. Det forudsætter fortsat, at eventuelle nødvendige tilladelser og øvrige miljøretlige krav er opfyldt.
Hvis det nye regulativ derimod ophæves, vil betydningen blandt andet afhænge af begrundelsen for ophævelsen. En ophævelse kan eksempelvis skyldes mangler ved sagens oplysning, begrundelse eller sagsbehandling eller materielle problemer med regulativets indhold. Det vil derfor først efter en endelig afgørelse være muligt at vurdere, hvilke ændringer der er nødvendige, før kommunerne eventuelt kan vedtage et nyt regulativ.
Perspektivering
Sagen om Gudenåen er relevant for Hedensted Kommune, fordi kommunen ligeledes administrerer vandløb efter ældre regulativer.
Den principielle problemstilling er, at et gældende regulativ fortsat udgør kommunens retlige grundlag for vedligeholdelsen, men at kommunen samtidig skal sikre, at den konkrete administration er i overensstemmelse med blandt andet miljømål, Natura 2000-regler, beskyttelsen af bilag IV-arter og naturbeskyttelseslovgivningen og vandrammedirektivet.
For ældre regulativer som i Hedensted Kommune, kan der opstå behov for konkret at dokumentere, om den regulativmæssige vedligeholdelse fortsat kan gennemføres fuldt ud og lovligt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen undersøge, hvilke dele af vedligeholdelsen der kan udføres, dokumentere grundlaget for eventuelle fravigelser og arbejde hen imod en revision af regulativet, som tilfældet ved Skjold Å-systemet.
Hvis det viser sig, at et regulativ over længere tid ikke kan efterleves fuldt ud uden konflikt med den øvrige (EU)lovgivning, er det ikke en holdbar permanent løsning alene at fravige regulativets bestemmelser. Situationen vil som udgangspunkt pege på et behov for at få regulativet revideret, så regulativets krav til vandføringsevne og vedligeholdelse bringes i overensstemmelse med de aktuelle miljøretlige rammer. Revisionen af Skjold Å-systemets regulativer kan på den baggrund samtidig anvendes til at opbygge en metode for kommunens fremtidige regulativrevisioner.
Konklusion
Et gældende vandløbsregulativ udgør kommunens retlige grundlag for vedligeholdelsen, men skal administreres inden for rammerne af den øvrige natur- og miljølovgivning.
Hvis regulativets krav ikke fuldt ud kan gennemføres lovligt, skal kommunen efterleve regulativet i det omfang, det er muligt, og dokumentere eventuelle fravigelser.
Ved længerevarende konflikter mellem ældre regulativer og gældende miljøkrav vil der, som udgangspunkt, være behov for en regulativrevision.
* En mere dybdegående gennemgang af sagsfremstillingen findes under Bilag 2.
Marc Reseke deltager på udvalgsmødet med en gennemgang af sagen
Lovgrundlag
Vandløbsloven, vandrammedirektivet, habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven.
Indstilling
At udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 01.30.00-P20-5-26
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte de overordnede principper for Hedensted Kommunes arbejde med nye og reviderede vandløbsregulativer.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte den 4. marts 2026, under punkt 33, at anvende 600.000 kr til en regulativændring af Skjold Å-systemet.
Med afslutningen af flere restaureringsprojekter i systemet er der behov for at få regulativgrundlaget tilpasset de aktuelle fysiske forhold. Skjold Å-systemet bliver dermed den første større regulativrevision, hvor de nye principper kan anvendes samlet.
Arbejdet kan samtidig anvendes til at udvikle en metode for kommende regulativrevisioner i Hedensted Kommune. Erfaringerne fra Skjold Å-systemet kan således bruges ved den efterfølgende prioritering og revision af kommunens øvrige ældre regulativer.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har ikke tidligere gennemført en samlet revision af vandløbsregulativerne. Flere af kommunens regulativer er derfor ældre og udarbejdet under andre forudsætninger end dem, der gælder i dag.
Samtidig er der gennemført eller planlagt en række vandplans- og restaureringsprojekter, som ændrer de fysiske forhold i vandløbene. Det gælder blandt andet Skjold Å-systemet, hvor flere restaureringsprojekter er afsluttet. Det skaber behov for at få regulativerne tilpasset de faktiske forhold og de gældende krav til administrationen af vandløbene.
Et vandløbsregulativ fastlægger blandt andet krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og rammerne for den fremtidige vedligeholdelse. Regulativet har dermed betydning for både afvandingsinteresser, vandmiljø, natur og kommunens løbende administration af vandløbet.
Som beskrevet i bilag 2 skal kommunen administrere et gældende regulativ, men samtidig sikre overholdelse af den øvrige natur- og miljølovgivning. Det er derfor væsentligt, at nye regulativer udformes, så kravene til vandføringsevne og vedligeholdelse så vidt muligt er forenelige med de aktuelle fysiske forhold og gældende miljøretlige krav.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at følgende principper lægges til grund for arbejdet med nye og reviderede vandløbsregulativer i Hedensted Kommune:
1. Regulativet skal tage udgangspunkt i det enkelte vandløb
Der arbejdes ikke efter én regulativtype eller én vedligeholdelsesmetode for alle kommunens vandløb. Regulativtype og bestemmelser fastlægges ud fra det enkelte vandløbs fysiske forhold, afvandingsmæssige betydning, miljømål og naturmæssige forhold.
2. Afvandingshensynet skal være tydeligt og dokumenterbart
Regulativerne skal fortsat sikre et klart og kontrollerbart grundlag for kommunens administration af vandløbenes vandføringsevne og de afvandingsinteresser, der knytter sig til vandløbene. Kravene skal så vidt muligt baseres på aktuelle opmålinger, hydrauliske vurderinger og de faktiske forhold i vandløbet.
3. Vedligeholdelsen skal være differentieret og fagligt begrundet
Vedligeholdelsen skal kunne tilpasses forholdene på den enkelte strækning frem for nødvendigvis at være ens i hele vandløbet. Regulativerne skal give mulighed for at målrette eksempelvis grødeskæring og anden vedligeholdelse til de steder og tidspunkter, hvor der er et dokumenteret behov, inden for de rammer som anden lovgivningen giver.
4. Der skal være plads til fysisk variation og naturindhold
Regulativerne skal inden for de gældende miljøretlige rammer balancere krav til vandføringsevne og afvanding med hensynet til vandløbenes naturlige fysiske variation, miljømål og naturindhold. Vedligeholdelsen skal tilrettelægges, så unødvendige indgreb undgås
5. Regulativer skal være robuste over for et klima i forandring
Ved revision af vandløbsregulativer skal forventede ændringer i nedbør og afstrømning indgå i vurderingen af vandløbets fremtidige forhold. Formålet er at sikre, at regulativet bygger på et aktuelt og fremadrettet grundlag. Regulativet skal samtidig så vidt muligt udformes, så der er mulighed for at håndtere ændrede forhold og nye udfordringer, som ikke kunne forudses ved regulativets udarbejdelse, inden for gældende lovgivning.
6. Nye regulativer skal kunne administreres inden for den øvrige lovgivning
Regulativerne skal udarbejdes med henblik på, at bestemmelser om vandføringsevne og vedligeholdelse kan gennemføres inden for gældende National og EU-retlig natur- og miljølovgivning, herunder miljømål, vandrammedirektiver, Natura 2000-regler, beskyttelsen af bilag IV-arter og naturbeskyttelseslovgivningen. Formålet er så vidt muligt at undgå regulativer, hvor kommunen efterfølgende kommer i en situation, hvor regulativets krav ikke kan efterleves fuldt ud uden konflikt med anden lovgivning.
7. Lodsejere og øvrige interessenter inddrages tidligt
Ved regulativrevisioner skal relevante lodsejere, organisationer og øvrige interessenter inddrages tidligt i processen. Inddragelsen skal blandt andet bidrage med lokal viden om afvandingsforhold, vandløbets udvikling og konkrete problemstillinger, inden forslag til nyt regulativ færdiggøres. Omfanget og formen for inddragelsen tilpasses den enkelte regulativrevision og dens omfang og kompleksitet, ud fra erfaringer fra Grøn Trepart.
Politisk forankring
Udvalget for Teknik har blandt andet ansvaret for opgaver efter vandløbsloven, herunder vandplaner, vandløbsvedligeholdelse og pleje af kommunens vandløb. Udvalget for Klima, Natur & Miljø har blandt andet ansvar for naturbeskyttelse, biodiversitet, klima og øvrige natur- og miljømæssige interesser.
De fælles principper skal derfor skabe en overordnet retning for regulativarbejdet på tværs af de hensyn, som de to udvalg varetager.
Videre proces
Hvis principperne godkendes, anvender forvaltningen dem som grundlag for den kommende revision af regulativerne for Skjold Å-systemet.
På den baggrund udarbejdes forslag til nye regulativer, som forelægges Udvalget for Teknik til godkendelse, inden de sendes i høring. Efter høringen kan forvaltningen færdigbehandle og godkende regulativerne, medmindre høringen giver anledning til væsentlige ændringer. I så fald forelægges sagen på ny for Udvalget for Teknik.
Erfaringerne fra Skjold Å-systemet anvendes efterfølgende som grundlag for forvaltningens arbejde med og prioritering af kommende regulativrevisioner i Hedensted Kommune.
Indstilling
at Kommunalbestyrelsen godkender de beskrevne principper, som grundlag for arbejdet med nye og reviderede vandløbsregulativer i Hedensted Kommune
Beslutning
Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Udvalget for Teknik udtrykker bekymring for, hvor midler til fremtidige regulativændringer ud over Skjold Å skal finansieres fra. Dette bør indgå i en større samlet gennemgang af økonomien på det vandløbsområdet i bred forstand.
Udvalget ønsker ændring i formuleringen under princip nr. 2, så faktuelle forhold fremgår;
2. Afvandingshensynet skal være tydeligt og dokumenterbart
Regulativerne skal fortsat sikre et klart og kontrollerbart grundlag for kommunens administration af vandløbenes vandføringsevne og de afvandingsinteresser, der knytter sig til vandløbene. Kravene skal så vidt muligt baseres på aktuelle og faktuelle opmålinger, hydrauliske vurderinger og de faktiske forhold i vandløbet.
Sagsnr.: 06.02.11-G01-1-26
Beslutningstema
Udvalget for Teknik orienteres om status på årets vandløbsvedligehold i Gudenåsystemet.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Teknik har på udvalgsmødet den 10. august 2026 ønsket en status og orientering om vandløbsvedligehold i Gudenåsystemet.
Sagsfremstilling
Årets vandløbsvedligehold i Gudenåsystemet er overordnet forløbet efter planen, begunstiget af en tør sommer og gode forhold for vedligehold.
Nedenfor er orientering om de forskellige vedligeholdelsesarbejder, der er foretaget samt de henvendelser, der har været omkring vedligeholdelsesarbejdet.
Lodsejerhenvendelser
Der har i sommerperioden 2026 været meget få lodsejerhenvendelser vedrørende vandløbsvedligehold i Gudenåsystemet. Henvendelserne er håndteret direkte af den tilsynsførende ved Materielgården, for eksempel i tilfælde af blokerede rør, væltede træer og andre mindre spærringer.
Der har været to lodsejerhenvendelser vedrørende bekymringer om vandstanden i Gudenåen i ugerne op til, at der blev grødeskåret med båd i hovedløbet af Gudenåen.
Vandstanden i Gudenåen
I bilag 1 ses vandstanden ved Nordkærbroen ude i kærområdet. Grafen viser at vandstanden over sommeren stiger. Dette følger samme udvikling som tidligere år. Grafen viser også, at der ved nogle grødeskæringen ses et markant fald i vandstanden, men at vandstanden er meget vejrafhængig, således at der efter en grødeskæring også kan ses en stigning i vandstanden. Effekten af en grødeskæring aftager efter ca. 14 dage i vandløb der grødeskæres ofte, da de hurtigt voksende planter favoriseres og derved hurtigt kan reetablere deres plantemasse.
Sæsonen 2026 har været meget tør. Den tilsynsførende har løbende over sommeren fulgt grøde- og vandstandssituationen i Gudenåen. I start Juli var vandstanden meget lav og havde der været foretaget grødeskæring uge 26 havde Gudenåen haft en kritisk lavvandstand for dyr og planter men også kanoer ville have haft svært ved at sejle.
På grafen ses også at vandstanden steg i slutningen af juli og starten af august, men at der relativt hurtigt efter vandstandsstigning igen sker et fald i vandstanden. Den tilsynsførende forsøgte, efter lodsejerhenvendelserne om bekymring om vandstanden ved Gudenåen, at få fremrykket grødeskæringen for at imødekomme lodsejerne. Dette var ikke muligt grundet entreprenørernes sommerferie.
Grødebåd
Gudenåen er på strækningen Tørring til Mattrup Å blevet grødeskåret én gang i 2026. Det blev udført med grødebåd i uge 33.
I de seneste år har der været udført 2 årlige grødeskæringer i uge 26 og 32. Regulativet for Gudenåen foreskriver der skal udføres 1-2 grødeskæringer om året på strækningen. Grødeskæringstidspunktet i 2026 var en uge senere end tidligere år grundet ferieplanlægning ved udfører.
Opgaven med grødeskæring med båd er en specialopgave og de to grødebåde der udfører opgaven kræver rutinerede bådførere. Derudover er der flere folk på land til blandt andet optagning af grøde samt bortkørsel. Forvaltningen er i gang med at undersøge om der kan indgås en mere fleksibel aftale således at grødeskæringstidspunktet kan tilpasses grødemængde og vejrsituationen og ikke en fastsat uge. Dette kræver dog at der står specialmandskab til rådighed i nogle af de store ferieuger.
Pincet
Anvendelsen af pincet på hovedløbet af Gudenåen har været udfordret af en våd periode mens udførelsen skulle finde sted.
Pincetten har været anvendt i Gudenåen i 2025 og 2026 for at fjerne den grenede pindsvineknop, som er en stivstænglet grødeart. Den grenede pindsvineknop rives op med rødder, således at den helt fjernes med pincetten og derved giver mulighed for at andre grødearter, som er mere langsomt voksende og mindre bremsende for vandføringen. Den grenede pindsvineknop skal tages med pincet i foråret eller meget tidlige sommer, da planten ellers bliver for sprød, og rødderne derfor ikke fjernes med pincetten. Fjernelsen af pincet i Gudenåen blev påbegyndt som et forsøg på at afhjælpe en bundhævning i åen og for at forbedre plantesamfundet.
Tidsperioden for brugen af pincet i Gudenåen er meget kort. Tidsperioden for brugen af pincet i Gudenåen skal både tage højde for vandløbsregulativets bestemmelser for vedligeholdelsestidpunkter angivet i regulativet, samt den rekreative brug herunder åbning af kanosæsonen 16. juni. I 2026 gav dette et vindue på cirka 1,5 uge. I denne periode var området ramt af rigtig meget regn, som besværliggjorde brugen af pincet særligt gennem kærområderne. Der blev derfor kun nået en mindre del af det, der ellers var planlagt. Da det var helt i slutningen af den periode, hvor der kunne anvendes pincet uden planternes rødder knækker, var det ikke muligt at finde alternative vandløb, hvor pincetten kunne anvendes.
Anvendelsen af pincet i Gudenåen er ikke optimal. Efter to sæsoner er erfaringen, at det ikke er muligt at anvende pincet fra bredsiden langs Gudenåen, da adgangsforholdene er meget ringe samt området er meget påvirkeligt for nedbør og derfor gør kørselsforholdene yderst svære at arbejde på. To års brug af pincet har også vist at den grenede pindsvineknop findes i Gudenåen men ikke i så store mængder, at de udgør et stort problem og fjernelsen af dem ikke vil medføre en mærkbar sænkning af vandløbsbunden i Gudenåen.
Den tilsynsførende oplyser, at det er meget omkostningskrævende at fjerne et relativt lille problem, og at gevinsten ved at bruge pincet i hovedløbet af Gudenåen er meget lille. Der er endvidere så meget strøm i Gudenåen, at åen ikke lukker til i pindsvineknop og problemet med planten er derfor kun i mindre populationer langs bredden. Indsatsen med pincet kunne flyttes til udvalgte tilløb til Gudenåen, hvor adgangen er lettere. Brugen af pincet i mindre vandløb har allerede vist gode resultater i flere vandløb i Hedensted kommune. De gode resultater med pincet er opnået i vandløb, som har massiv tilvækst af pindsvineknop.
Forvaltningen foreslår derfor, at der ikke bruges pincet på hovedløbet i Gudenåen i 2027. Dette skal Udvalget for Teknik tage stilling i budgetplanlægningen for budget 2027, som præsenteres på udvalgsmøde i november, jævnfør beslutningen 31. august 2026.
Maskinel og manuel vedligehold
Vedligeholdet er gennemført uden problemer, uden ændringer og indenfor de aftale frister, se bilag 2.
Gennemgangsvandløb
Hovedløbet af Gudenåen blev gennemgået med kano i maj måned. Her blev der registreret beskæringsopgaver, hegn og andre forhindringer, der skulle håndteres forud kanosæson. Der blev på gennemsejlingen også registreret pindsvineknop. Pindsvineknop står i populationer spredt ned gennem Gudenåen, dog ikke i store mængder og populationerne er spredt og derved kræves meget kørsel for at tage en population.
Vandløbsvedligehold med mejekurv samt manuel vedligehold er foretaget af de samme entreprenører, som har udført opgaven gennem flere år. Årets udførsel er gennemført uden problemer grundet gode vejrforhold samt entreprenørens erfaring med de lokale forhold.
Vandstandsloggere
Der er fem aktive vandstandsloggere i Gudenåsystemet. To opstrøms Tørring ved Møllerup og Tinnet, en i Ølholm Å, en ved Nordkærsbroen og en ved Åstedbro. Alle målere sender hvert kvarter data om aktuel vandstand. Der findes ikke vandstandslogger ved Tørring, derfor er nærmeste nedstrøms vandstandslogger anvendt.
Sandfang
Sandfanget i Tørring er tømt en gang siden etableringen, i juni 2026. Der blev ved tømningen opgravet 75-100 tons sand.
Sandfanget i Åle er tømt to gange siden etablering januar 2026. Begge gange er der opgravet og bortkørt omkring 10 tons sand.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 07.00.01-A00-2-26
Beslutningstema
På temamødet i oktober skal der etableres et grundlag for, at Kommunalbestyrelsen kan drøfte mulighederne i en eventuel selskabsgørelse af affaldsområdet. Selskabsgørelsen kan eventuelt ske i en fælles organisering med Hedensted Spildevand.
Udvalget for Teknik skal, som forberedelse til temamødet, godkende dagsorden og indhold.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
På udvalgsmødet den 31. august 2026 godkendte udvalget det overordnede indhold til temaworkshop for Kommunalbestyrelsen. Udvalget ønsker i tillæg, at en kommune, der tidligere har gennemgået selskabsgørelse, samt Hedensted Spildevand deltager på workshoppen.
På udvalgsmødet den 13. april 2026 besluttede udvalget for Teknik, at emnet skal genoptages og drøftes i en temaworkshop med Kommunalbestyrelsen.
Af Kommunalbestyrelsens konstitueringsaftale for perioden 2025-2029 fremgår det, at mulighederne i at selskabsgøre affaldsområdet, eventuelt i en fælles organisering med Hedensted Spildevand, skal undersøges.
Parallelt med arbejdet med selskabsgørelse af affaldsområdet, er Energnist, som Hedensted Kommune er medejer af, blevet selskabsgjort, som led i selskabsgørelse af affaldsforbrændingssektoren i Danmark. Det trådte i kraft per 1. januar 2025.
På udvalgsmødet den 4. december 2024 besluttede udvalget for Teknik & Miljø at sætte arbejdet på pause, idet den ventede lovpakke var udskudt. De øvrige AFLD-ejerkommuner har også udsat deres arbejde, dog er Billund gået videre og har etableret selskabet Billund Vand & Energi per 1. januar 2025.
På udvalgsmødet den 30. maj 2024 blev udvalget præsenteret for analysen af de to organisationsmodeller: 1) Tværkommunalt affaldsselskab; 2) Lokalt forsyningsselskab. Analysen havde fokus på muligheden for lokal styring og stordrift. Udvalget blev samtidig orienteret om, at lovforslaget var forsinket, og at AFLD-ejerkommunerne derfor generelt forholdt sig afventende.
På udvalgsmødet den 6. marts 2024 blev udvalget for Teknik & Miljø præsenteret for en analyse af fem organisationsmodeller indenfor retningen ”samarbejde”. Udvalget valgte to modeller til videre undersøgelse.
På udvalgsmøde den 7. februar 2024 blev udvalget orienteret om AFLD-og nabokommunernes processer samt status på lovgivning. Den ventede lovpakke var ikke en del af Folketingets årsprogram, og forventningen var, at lovforslaget tidligst ville være klar ultimo 2024.
På udvalgsmødet den 9. august 2023 bad udvalget for Teknik & Miljø forvaltningen om at kortlægge og kvalificere mulige organisationsmodeller indenfor retningen ”samarbejde”.
Den 30. august 2022 lavede Folketinget en bred politisk aftale vedrørende selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser (alle affaldsydelser undtagen myndighedsopgaver). I Hedensted Kommune har emnet været politisk behandlet flere gange i Udvalget for Teknik & Miljø. Indledningsvist blev der afholdt et temamøde for Kommunalbestyrelsen den 7. juni 2023. ”Steder Skaber Folk” faciliterede dele af mødet, herunder en uforpligtende drøftelse af, hvordan Kommunalbestyrelsen ser affaldsområdet fremover.
Sagsfremstilling
Udvalget har inviteret Kommunalbestyrelsen til temaworkshop om selskabsgørelse af affaldsområdet til oktober. Som forberedelse til temaworkshoppen har udvalget på mødet den 31. august besluttet den overordnede rammesætning for temaworkshoppen. Til dette møde skal udvalget godkende en mere uddybende dagsorden for temaworkshoppen.
Formålet med temaworkshoppen er henholdsvis at:
- klæde den nye Kommunalbestyrelse på til at kunne drøfte emnet, idet dialogen om eventuel selskabsgørelse hidtil er sket under den foregående Kommunalbestyrelse.
- etablere en politisk rammesætning for den videre analyse, herunder hvilke forhold Kommunalbestyrelsen ønsker belyst nærmere i en undersøgelse af muligheder og konsekvenser ved en eventuel selskabsgørelse.
Forvaltningen foreslår følgende dagsorden til temaworkshoppen den 22. oktober med forventning om, at der vil være 2 timer afsat til workshoppen.
- Velkomst og rammesætning (5 min - Formanden for Udvalget for Teknik)
- Oplæg fra Forvaltningen, inklusiv spørgsmål (20 min - forvaltningen)
- Status på lovgivning
- Oprids af det tidligere forløb omkring selskabsgørelse af affaldsområdet
- Gennemgang af de to modeller for selskabsgørelse med overordnede fordele og ulemper
- Opsummering af erfaringer fra kommuner, der har været igennem selskabsgørelse.
Herunder økonomi, organisering og IT/HR/Praktik. - Skitsering af en eventuel ny organisering af selskabsområdet
- Oplæg fra Billund Kommune, inklusiv spørgsmål (20 min - repræsentant fra Billund Vand og Energi (affaldsselskabet))
- Oplæg fra Hedensted Spildevand (HSPV), inklusiv tid til spørgsmål (20 min - repræsentant fra HSPV)
- Drøftelse af centrale temaer ved en eventuel selskabsgørelse (45 min - forvaltningen + Udvalget for Teknik)
- Kommunalbestyrelsen deles i tre grupper, der drøfter de opstillede temaer i forhold til selskabsgørelse.
(I hver gruppe deltager et eller flere medlemmer af udvalget for Teknik) - Hver session varer 15 minutter, hvorefter der skiftes til en ny gruppe, så alle har mulighed for at drøfte alle temaer
(Formanden for udvalget for Teknik cirkulerer mellem grupperne og står for opsummering og afrunding.)
- Kommunalbestyrelsen deles i tre grupper, der drøfter de opstillede temaer i forhold til selskabsgørelse.
- Afslutningen og næste skridt (5 min - formanden for udvalget for Teknik)
Med udgangspunkt i ovenstående dagsorden foreslår forvaltningen følgende temaer, som kan danne grundlag for Kommunalbestyrelsens drøftelse og vurdering af en eventuel selskabsgørelse:
- Affaldsområdets kerneopgave
På dette tema drøftes selskabsgørelses påvirkning af opgaveløsningen og service over for borgere og virksomheder. - Armslængde mellem myndighed og drift
På dette tema drøftes selskabsgørelses påvirkning af ansvars- og rollefordelingen mellem Kommunalbestyrelse, forvaltningen og et eventuelt selskab. - Økonomi og økonomisk styring
På dette tema drøftes selskabsgørelses påvirkning af økonomi, investeringer, likviditet og den økonomiske gennemsigtighed på affaldsområdet.
Lovgrundlag
Der er ingen lovmæssige krav om selskabsgørelse af affaldsområdet.
Indstilling
at Kommunalbestyrelsen drøfter en mulig selskabsgørelse af affaldsområdet
at Udvalget for Teknik godkender forvaltningens indstilling til indhold og proces for temaworkshop for Kommunalbestyrelsen den 22. oktober 2026
Beslutning
Udvalget for Teknik drøftede en mulig selskabsgørelse af affaldsområdet og godkendte forvaltningens indstilling til indhold og proces for temaworkshop for Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i oktober 2026. Udvalget ønsker at se materialet inden workshoppen.
Sagsnr.: 07.00.00-A00-7-26
Sagsnr.: 07.04.20-P20-3-26
Sagsnr.: 00.01.00-A26-6-25
Beslutningstema
Udvalget for Teknik skal godkende forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
- Den 27. maj 2026 godkendte den samlede Kommunalbestyrelse visionen "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" for Hedensted Kommune 2026-2029.
- På udvalgsmøde i juni 2026 godkendte udvalget proces og emner for omsættelse af visionen i forhold til udvalgets arbejde (se bilag 1)
- I juni blev der gennemført individuelle interviews med udvalgets medlemmer. Omdrejningspunktet var Kommunalbestyrelsens vision samt opfølgning på ønsker og prioriteringer fra udvalgsmødet i februar.
- På udvalgsmøde i august vedtog udvalget, med udgangspunkt i individuelle interviews og prioriteringer fra udvalgsmøde i februar (bilag 3), en række fokusområder for udvalgsperioden 2026-2029
- På udvalgsmøde i september drøftede udvalget hvilke eksisterende planer, politikker og strategier, der forsat er relevante samt hvilke, der skal igangsættes og hvilke, der skal udgå samt konkrete målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029.
Sagsfremstilling
Udvalget har i forlængelse af den vedtagne vision; "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" valgt en række fokusområder og målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029. Udvalget har ligeledes gennemgået politikker og strategier på området og drøftet, hvad der skal ske på området fremadrettet (bilag 5).
Udvalget har fastlagt følgende fokusområde med tilhørende underpunkter og målsætninger:
Smidigt samarbejde i myndighedsbehandling og god borgerbetjening
• Kortere byggesagsbehandlingstider: Blandt de 10 korteste/hurtigste sagsbehandlingstider i Danmark – statens måling (DI)
• Hurtigere miljøgodkendelser: Blandt de 10 korteste/hurtigste sagsbehandlingstider i Danmark – statens måling (DI)
• Tydelig kommunikation: Tænkes sammen med borgere i øjenhøjde, tidlig dialog og samarbejde om løsninger. Måling eventuelt via gode historier eller indsatser, som er igangsat for at understøtte denne styrkede borgerkontakt.
• Borgerne mødes i øjenhøjde: Tænkes sammen med tydelig kommunikation, tidlig dialog og samarbejde om løsninger. Måling afklares eventuelt via gode historier eller indsatser, som er igangsat for at understøtte denne styrkede borgerkontakt.
• Tidlig dialog frem for lange spørgsmål-svar-processer: Tænkes sammen med tydelig kommunikation, borgere i øjenhøjde, borgere i øjenhøjde, og samarbejde om løsninger. Måling afklares eventuelt via gode historier eller indsatser, som er igangsat for at understøtte denne styrkede borgerkontakt.
• Samarbejde om løsninger: Tænkes sammen med øvrige målsætninger. Herudover løbende status på tværgående myndighed – eventuelt suppleret med gode historier.
Videre proces:
I forlængelse af udvalgets møde i september har forvaltningen behandlet udvalgets input til fokusområder og målsætninger for arbejdet med Kommunalbestyrelsens vision. Udvalget bedes på den baggrund godkende ovenfor fokusområder og målsætninger.
Forvaltningen vil henover udvalgsperioden rammesætte områdets opgaver i overensstemmelse med ovenstående og forelægge eventuelle nye og reviderede politikker og strategier til drøftelse og godkendelse i udvalgene. Herunder med en opmærksomhed på at inddrage øvrige fagudvalg, hvor det har relevans og kan give merværdi.
Forvaltningen vil sideløbende hermed tage hul på arbejdet med at få skabt en ny kernefortælling i Vækst, Teknik & Fællesskab, som skal understøtte arbejdet med at udfolde fokusområderne i de relevante afdelinger. Analysekonsulenter fra Politik & Udvikling vil være behjælpelige med at få udpeget de rigtige datapunkter i relation til de vedtagne målsætninger – både kvantitativt og kvalitativt, til senere afrapportering.
På udvalgsmøde i december vil udvalget få mulighed for at evaluere proces omkring introduktion og omsættelse af Kommunalbestyrelsens vision i de respektive fagudvalg.
Kommunikation
På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.
Indstilling
At Udvalget for Teknik godkender forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Beslutning
Udvalget for Teknik godkendte forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Sagsnr.: 00.30.14-S00-2-25
Beslutningstema
Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.
Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.
Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.
Økonomi
Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.
Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.
Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.
Historik
Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 30. september.
Sagsfremstilling
Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.
De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.
Bevillingskorrektioner:
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).
Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.
Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.
Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.
Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret
Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.
Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.
Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.
Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab
Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.
Øvrige områder forventes samlet set at stemme.
Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret
Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.
Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.
Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.
Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.
Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.
Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.
Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.
På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.
Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.
Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.
Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.
Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret
Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.
Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.
Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.
Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.
Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.
Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret
Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr.
Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.
Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr.
Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.
På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.
Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret
Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.
Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.
Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret
Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.
Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.
Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.
Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.
Budgettet forventes at balancere for 2026
Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret
Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.
Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.
Likviditet:
Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.
Indstilling
at budgetopfølgningen indenfor eget udvalgsområde drøftes og tages til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 00.00.00-K07-1-26
Beslutningstema
Orientering om og drøftelse af Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.
Økonomi
I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.
Historik
Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen
Kommunalbestyrelsen blev orienteret om borgerrådgiverens beretning for 2025 på sit møde den 30. september 2026.
Sagsfremstilling
Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.
Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)
Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)
- Social Omsorg: 29 (37)
- Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
- Hedensted Kommune generelt 6 (5)
- Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
- Kommunaldirektørens område 1 (1)
Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i.
I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.
På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:
- Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser. - Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.
- Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.
- Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.
Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:
- Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.
- Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.
Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.
Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.
For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).
Indstilling
at udvalget drøfter borgerrådgiverens beretning og tager den til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-24-25
Beslutningstema
Punkter til orientering
Sagsfremstilling
- Orientering fra Natur, Miljø & Byg om, at der 10. september 2026 er meddelt afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse til husdyrbruget på Lundbovej 10, 7140 Stouby.
- Orientering fra Natur, Miljø og Byg om, at miljøtilladelse efter husdyrbruglovens § 16b uden BAT til husdyrbruget på Lindegårdsvej 7, 7130 Juelsminde er stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
- Orientering fra Natur, Miljø og Byg om, at miljøgodkendelse til etablering af husdyrbrug på Københavnervej 4, 7160 Tørring, er påklaget til både Planklagenævn og Miljø- og Fødevareklagenævn. Klagerne er videresendt til Nævnene.
- Orientering fra Natur, Miljø og Byg om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (se bilag)
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 00.01.00-P35-24-25
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;
Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser
Indstilling
at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer
Beslutning
Udvalget for Teknik godkendte forvaltningens indstilling.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-9-25
Beslutning
Intet til referat.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-25
Beslutningstema
Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Indstilling
At referatet godkendes digitalt
Beslutning
Godkendt.
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 74
Mobil: 23 42 65 41
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk
Om Udvalget for Teknik
Læs om Udvalget for Teknik og se, hvem der er medlem af udvalget.