Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Indstilling

At mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Indledende afklaring og godkendelse af proces for udvalgets arbejde med Kommunalbestyrelsens vision.

Økonomi

Eventuelle udgifter afholdes indenfor kerneområdets budget.

Historik

I november 2025 vedtog den daværende Kommunalbestyrelse et introduktions- og visionsforløb for den nye Kommunalbestyrelse og udvalgene i Hedensted Kommune.

Som en del af dette, blev der i marts 2026 afviklet et visionsseminar for den nye Kommunalbestyrelse med henblik på at sætte én samlet retning for kommunen. Første udkast til en visionstekst var på Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april, og den 27. maj 2026 behandles det justerede visionsudkast i Kommunalbestyrelsen.

I introduktions- og visionsforløbet har der gennemgående været fokus på at skabe en stærk sammenhæng imellem den samlede retning for kommunen, udvalgenes fokusområder og prioriteringer samt organisationens omsætning i praksis – tæt på borgere og virksomheder. Dette da der er et stærkt ønske om at skabe en vision, der lever og gør en forskel i praksis.

Der har blandt andet været følgende tiltag

• Udvalgene modtog på udvalgsmøderne i januar/februar 2026 det samme grundmateriale om visionsarbejdet
• På visionsseminaret i marts 2026 og på Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april 2026 var der oplæg om omsætning og kobling af visionen ind i udvalgene og kerneområderne
• På organisationsniveau har chefgruppen været inddraget løbende i visionsforløbet og i dialoger om omsætning i både udvalg og organisation.

Sagsfremstilling

I marts satte Kommunalbestyrelsen en samlet retning for Hedensted Kommune (til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i maj 2026).

Næste skridt er at få fastlagt en proces for det videre arbejde med at omsætte Kommunalbestyrelsens vision i udvalgene, herunder at drøfte hvilke fokusområder og prioriteringer, der er vigtige for udvalgsområdet netop nu. Det lægges op til, at der som en del af drøftelsen skabes en kobling til Kommunalbestyrelsens vision og til det eksisterende fundament, som udvalget står på. Det handler om udvalgets kerneopgave, eksisterende indsatser, strategier og prioritering samt eksterne rammer og krav så som reformer og lovgivning.

Udgangspunktet for at omsætte visionen vil derfor være følgende centrale emner: 

• Centrale udfordringer identificeret af de foregående politiske udvalg under Vækst, Teknik & Fællesskab, under seneste kommunalbestyrelsesperiode. 
• Mål og ønsker fra introduktionsforløbet behandlet i udvalget på møde i februar 2026 samt eventuelle nye tilføjelser.
• Eksisterende planer og politikker, herunder prioritering og vurdering af behov for udskiftning, tilretning eller nye planer og politikker.

Formålet med processen er, at udvalget får aftalt fokusområder og målsætninger for den kommende udvalgsperiode. Yderligere procesplan fremgår af bilag. 

Processen godkendes på juni mødet og emnerne behandles på udvalgsmøderne i august og september. Forud for udvalgssagerne i august/september forventes konsulenter fra forvaltningen at foretage interviews af de enkelte udvalgsmedlemmer, hvor omdrejningspunktet vil være de centrale emner. Udvalgsmedlemmerne vil have mulighed for at forberede sig forud for interviewet. Opsamling foretages i fællesskab. 

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026, præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.

I forhold til processen fremlagt tages der forbehold for mindre ændringer, da der justeres efter behov. ​

Kommunikation

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 formidler udvalgene deres fokusområder og prioriteringer.

Indstilling

At udvalget drøfter og godkender processen for udvalgets arbejde med Kommunalbestyrelsens vision.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik orienteres om de opgaver, vejmyndigheden varetager

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Vejmyndighedens sagsbehandlingsområder

Vejmyndigheden sagsbehandler efter følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje med videre. Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning,  Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen med videre.   

• Borgerhenvendelser - Beplantningssager, forsikringsskader, adgang, tvister, huller i vej og fortov med mere. Placering af elementer i vejarealet eksempelvis skilte, strandflag og lignende. 

• Adgangstilladelser - Vurderes ud fra trafiksikkerhed, vejens funktion, oversigtsforhold, fremkommelighed, samt planmæssige forhold.

• Vejprojekter - Vurderes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor trafiksikkerhed og fremkommelighed  i det overordnede vejnet indgår. Derudover vurderes projektet i forhold til gældende planforhold, herunder lokalplaner og kommuneplan. Tekniske forhold som vejens udformning, afvanding, geometri, belysning og bæreevne vurderes. Trafiksikkerhed, vejens funktion, oversigtsforhold, indhentelse af samtykke fra Sydøstjyllands Politi.

• Skiltning - Placering af henvisningsskilte, geografiske henvisningsskilte, kommerciel servicehenvisning og skiltning i forbindelse med etablering af terminalområder, lokale hastighedsgrænser, p-forbud, ensretning af veje - flere af disse kræver også Sydøstjyllands Politis samtykke.

• Forhånds dialog med udviklere - Forud for større projekter deltager vejmyndigheden ofte i forhånds dialog og møder med udvikler for at sikre en nemmere og mere smidig sagsgang.

• Koordinering med Sydøstjyllands Politi - I forbindelse med vejprojekter, hastighedsnedsættelser, omkørsler, standsnings- og parkeringsforbud, større arrangementer, gravetilladelser, hittebiler med mere.

• Nedlæggelse af offentlige og private fællesveje - Partshøringer med andre interessenter og afgørelser.

• Omlægning af veje - hvor en vej af en eller anden grund skal forlægges eksempelvis Gesagervej i forbindelse med udvidelsen af E45.

• Krydsombygning/ændring af vigepligtsforhold

• Nedklassificering af offentlige veje - Offentlige veje kan nedklassificeres til private fællesveje.

• Matrikulære sager - I forbindelse med nybyggeri, nedlæggelse eller flytning af veje, udskillelse af veje, udvidelse af veje og vejbyggelinjer. 

• Nyanlæg af veje - Myndighedssagsbehandling i forbindelse med nyanlæg herunder partshøringer, tinglysninger af oversigtsarealer.

• Tinglysning - Vejmyndigheden partshøres i forbindelse med tinglysninger for eksempel placering af transformatorstationer. Tinglysning af oversigtsarealer i kryds og i forbindelse med etablering af nye veje.

• Gravetilladelser - Gennemgang af skilteplaner, stedfæstelser (vilkår til den enkelte tilladelse kan variere), omkørselsruter, kontakt til beredskab, ambulancer, politi, hjemmepleje, Midttrafik, kørselskontoret med flere, indhente samtykke fra Sydøstjyllands Politi, hvor der måtte være trafikregulerende forhold.

• Materieltilladelser - Placering af container, skurvogn, kran og lift, skiltning i forbindelse med vejarbejder og omkørsler grundet vejarbejder eller arrangementer.

• Arrangementstilladelser - opsætning af valgplakater, og plakater i forbindelse med messer, cirkus og handelstandsforeninger. Motionsløb, cykelløb, rally, byfester med mere.

• Vurdering af vejens tilstand på private fællesveje i landzone samt fordeling af udgifter i forbindelse med vedligehold af vejen.

• Ekspropriation - I forbindelse med nyanlæg eller udvidelse af eksisterende veje.

• Særtransporttilladelser - gennemgang af vejnet og broer på ruten.

• Påbudssager herunder varsling, samt partshøring - ved manglende beskæring af beplantning, uautoriserede adgange, råden over vej.

Derudover bistår Vejmyndighed egne kollegaer i afdelingen og øvrige afdelinger med vejjuridiske spørgsmål.

I forbindelse med udstedelse af grave- og rådighedstilladelser arbejdes der med en styrkelse af tilsynet med gravearbejder i kommunens vejarealer.

Vejtilsynet har til formål at sikre, at arbejder i vejarealerne udføres trafiksikkert, i overensstemmelse med gældende regler og med en kvalitet, der understøtter bevarelsen af kommunens vejkapital. Vejtilsynet varetager kommunens myndighedsudøvende rolle i forhold til kontrol og godkendelse af vejarbejder, herunder både kommunens egne projekter samt arbejder udført af eksterne bygherrer og entreprenører.

Tilsynet fører løbende kontrol med, at vilkår i grave- og rådighedstilladelser overholdes. Dette omfatter særligt forhold vedrørende trafiksikkerhed, korrekt afmærkning samt, at retablering udføres i henhold til gældende normer og regler. Ved afslutning af arbejder er det vejtilsynet, der foretager den endelige vurdering og godkendelse som vejmyndighed. Når arbejdet er godkendt, overdrages det til den løbende drift.

Johnny Andersen deltager i punktet

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje mv. (LBK nr 435 af 24. april 2024, Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr 1050 af 17. september 2024, Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, BEK nr 426 af 13. april 2023) Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen mv. (LBK nr 53 af 17. januar 2024). 

Indstilling

At Udvalget for Teknik tager orienteringen om vejmyndighedens arbejdsområder og opgaver til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til administrationspraksis med hensyn til lysreklameskilte på offentlige vejarealer.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Baggrund 

I forbindelse med administrationen på vejmyndighedsområdet oplever forvaltningen forespørgsler om tilladelse til opsætning af lysreklameskilte på det offentlige vejareal langs kommunevejene.

Udvalget for Teknik orienteres hermed om regelgrundlaget samt forvaltningens generelle indstilling og tilgang til myndighedshåndtering i forbindelse med forespørgsler angående opsætning af lysreklameskilte på det offentlige vejareal.

Regelgrundlag 

Det bemærkes, at det offentlige vejareal, som altovervejende udgangspunkt, er forbeholdt trafikale og færdselsmæssige formål.

Med vejmyndighedens tilladelse kan der dog undtagelsesvist anbringes affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn eller lignende. Dette følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1.

Hvorvidt der konkret kan meddeles tilladelse beror på et skøn, som udøves af forvaltningen som vejmyndighed, hvor der først og fremmest skal inddrages vejtekniske, trafikale og færdselsmæssige hensyn, men også andre relevante almene hensyn, eksempelvis hensynet til vejens naboer. 

I den forbindelse lægges særligt vægt på de forhold, der er omfattet af formålsbestemmelsen i vejlovens § 1. 

Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler afgørende imod en tilladelse, foretager forvaltningen herefter en konkret afvejning af hensynet til ansøgerens interesse i at modtage tilladelsen over for de eventuelle andre beskyttelsesværdige interesser.

Forvaltningens indstilling og tilgang

Det er forvaltningens overordnede vurdering, at opsætning af lysreklameskilte langs vejene generelt kan medvirke til øget uopmærksomhed i trafikken, fordi reklamerne tiltrækker trafikanternes opmærksomhed, og derved medvirke til ulykker på vejene.

Som følge heraf er det forvaltningens indstilling, at der nødvendigvis må stilles betydelige krav til det ansøgte, vejnettet og omgivelserne med hensyn de vejtekniske, trafikale og færdselsmæssige forhold, før til der eventuelt vil kunne opnås tilladelse til opsætning af reklameskilte på vejarealerne. 

Ved forvaltningens behandling af ansøgninger herom, følger forvaltningen Vejdirektoratets til enhver tid gældende almindelige retningslinjer på området, herunder de faglige hjælpeværktøjer til en trafiksikkerhedsmæssig myndighedshåndtering ved opsætning af lysreklameskilte på vejarealer.

Der henvises til Vejdirektoratets udgivelse Trafiksikkerhed og lysreklamer – et hjælpeværktøj, som fremgår af bilaget.

Lovgrundlag

Med vejmyndighedens tilladelse kan der anbringes affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn eller lignende. Dette følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

At Udvalget for Teknik godkender administrationspraksis.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til den videre håndtering af de eksisterende fugletårne i Uldum Kær, herunder om der skal arbejdes videre med nødtørftig reparation, udskiftning med nye fugletårne eller nedtagning.

Økonomi

Der foreligger følgende overslagsmæssige økonomiske scenarier:

• Nedtagning og bortskaffelse: ca. 0,2 mio. kr.
• Udskiftning med nye fugletårne: ca. 0,75 mio. kr.

Såfremt der politisk ønskes videre arbejdet med en løsning, hvor fugletårnene fastholdes midlertidigt, foreslås en eventuel nødtørftig reparation.

Udskiftning med nye fugletårne foreslås finansieret med 900.000 via "få det gjort" puljen og resterende via drift. Alternativt kan det oversendes til budgetforhandlingerne og  prioriteres/medtages i investeringsoversigten for 2027 - 2030.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Fugletårnene i Uldum Kær er opført i 2009 og anvendes rekreativt af borgere og besøgende.

Sagen har tidligere været behandlet politisk i Udvalget for Teknik, hvor sagen blev afvist, idet udvalget ønskede en fornyet fremlæggelse med opdaterede og mere detaljerede overslag for henholdsvis reparation, udskiftning med nye fugletårne samt nedtagning.

Sagen fremlægges derfor på ny med henblik på politisk stillingtagen på baggrund af opdaterede økonomiske forudsætninger.

Sagsfremstilling

Der er tre fugletårne i Uldum Kær, som ligger i tilknytning til eksisterende stier og parkeringspladser. Fugletårnene er opført i 2009 og bruges i dag som et rekreativt tilbud for både borgere og besøgende, der ønsker udsigt over naturområdet.

Beslutningen er, at fugletårnene holdes åbne i denne sæson. Det sker ved, at der udføres nogle nødvendige, midlertidige reparationer, som kan forlænge levetiden med cirka ét år. Der er indhentet prisoverslag på mindre udbedringer, som blandt andet omfatter udskiftning af brædder og mindre reparationer på udvalgte steder.

Ved fugletårnet ved Hjortsvang Fællevej omfatter arbejdet udskiftning af brædder og håndtag på døren til en pris på ca. 10.000 kr. Ved fugletårnene ved Kærvej og Sønder Fællevej omfatter arbejdet udskiftning af brædder, efterfølgende malerarbejde samt leje af lift, hver med en pris på ca. 15.000 kr. Priserne er inklusiv arbejdsløn, materialer og nødvendige adgangsforhold. Den samlede pris for de nødtørftige reparationer er dermed ca. 40.000 kr.

Sagen har tidligere været politisk behandlet, men blev sendt tilbage med ønske om nye og opdaterede prisoverslag på de mulige løsninger. Forvaltningen har derfor været i dialog med relevante leverandører og fagpersoner for at få et bedre og mere opdateret grundlag.

Der er nu indhentet nye overslagspriser for to andre muligheder: enten at tage fugletårnene ned eller at udskifte dem med nye.

Nedtagning omfatter demontering af fugletårnene samt oprydning og retablering af områderne. De indhentede priser omfatter dog ikke fjernelse af betonfundamenterne. Det ene fugletårn står på ca. 2,4 m³ beton, mens de to andre hver står på ca. 1,2 m³ beton. Hvis fundamenterne også skal fjernes, vil det give ekstra udgifter til opgravning, bortskaffelse, opfyldning og retablering, og den samlede pris vil derfor blive højere end det fremlagte overslag.

Ved udskiftning med nye fugletårne viser de indhentede prisoverslag, at der vil være tale om egentlige byggeprojekter. De nye fugletårne skal projekteres og opføres efter gældende lov- og myndighedskrav, herunder krav til dokumenterede beregninger for bæreevne og konstruktiv sikkerhed, hvilket medfører et væsentligt højere omkostningsniveau (se bilag 1, for model). Det bemærkes, at prisoverslagene ikke tager højde for, om der skal etableres nye betonfundamenter til fugletårnenes fødder, eller om de eksisterende fundamenter kan genbruges, og dette kan få betydning for de samlede omkostninger.

Der kan også ses på muligheden for en gennemgående renovering af de eksisterende fugletårne. Samtidig er der et vådområdeprojekt på vej, og det er endnu uklart, hvilken betydning det kan få for fugletårnene.

Indstilling

at Udvalget for Teknik tager stilling til

• De to løsningsmuligheder
• Og om finansiering af nye tårne skal ske via "få det gjort" puljen eller alternativt oversendes til budgetforhandlingerne og  prioriteres/medtages i investeringsoversigten for 2027 - 2030.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om det fremlagte trafikale oplæg i form af skitser og beskrivelser for trafikregulering i Øster Snede skal danne grundlag for den videre planlægning og gennemførelse af gennemkørselsforbud for lastbiler over 3.500 kg.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

• Udvalget for Teknik & Miljø den 2. oktober 2024 - Beslutter igangsætning af analyse om gennemkørselsforbud for den tunge trafik.
• Kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2025 - Godkender samlet plan og afsætter økonomi til dybdegående analyse til brug for det endelige beslutningsgrundlag for de konkrete trafikmæssige tiltag i området. 
• Udvalget for Teknik & Miljø den 3. marts 2026 - Beslutter at der skal udarbejdes et oplæg til gennemkørsels forbud for uvedkomne lastbiler i Øster Snede og Kragelund, hvor muligheder og udfordringer ved de enkelte tiltag belyses i dialog med myndigheder og erhvervsliv. 

Sagsfremstilling

Kompleksiteten ved at indføre gennemkørselsforbud på det overordnede vejnet er belyst og illustreret i den tidligere trafikanalyse, der blev udarbejdet som led i den Samlede Plan for Øster Snede og omegn.

Analysen peger på en risiko for, at den tunge trafik i stedet vil blive omdirigeret til mindre veje, som i mindre grad er egnede til at håndtere lastbiltrafik, samt omfattende skiltning langt fra byen. På den baggrund arbejdes der alene med gennemkørsels forbud på Lindvedvej, Agersbølvej, Ny Agersbølvej og Båstrupvej, idet disse strækninger afhjælper en stor del af udfordringerne med gennemkørsel, se bilag 1.

Som understøttelse af gennemkørsels forbuddet, beskriver oplægget en mulig retning for fremtidige trafikale løsninger i Øster Snede med henblik på at reducere fremkommeligheden for den gennemkørende tunge trafik igennem byen samt forbedre trafiksikkerhed og lokale forhold for de lette trafikanter og beboere langs byvejene.

I forbindelse med udarbejdelse af oplægget er der afholdt møder med en lokal aktørgruppe i Øster Snede, bestående af repræsentanter for borgere, foreninger og skole. Formålet har været at inddrage lokal viden, herunder at identificere utrygge strækninger og lokaliteter samt at indhente forslag til mulige løsninger.

Derudover er der afholdt møde med en lokal vognmand med henblik på at belyse konsekvenserne for erhvervstransporten og valg af alternative ruter i forbindelse med et gennemkørsels forbud.

Vognmanden orienterede om, at deres GPS ikke anviser, hvor der på vejnettet er gennemkørsels forbud for tunge køretøjer.

Da vejstrækningerne gennem byen varierer i bredde og udformning, indeholder oplægget differentierede løsningsforslag for de enkelte strækninger. Der er dog generelt lagt vægt på at prioritere areal til cyklende og gående gennem etablering af fortove, cykelbaner og delte stier samt ved indførelse af en hastighedsbegrænsning på 40 km/t inden for byzonetavlerne i hele byen.

Bilag 2 - viser input og opsamling fra det første møde med aktørgruppen.

Bilag 3 - viser ideoplæg med løsninger, der er visualiseret med tværsnit på de enkelte strækninger.

Bilag 4 - beskriver strækningerne med trafikale tiltag

Såfremt udvalget for Teknik træffer beslutning om at arbejde videre med de trafikale tiltag, indebærer dette at konkretisere det økonomiske behov på de enkelte strækninger, til fremtidige budgetmæssig prioritering.

Det endelige oplæg med tilhørende økonomiske overslag forventes fremlagt til politisk behandling i august med henblik på, at overslagene kan indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Alternativet kan der afsættes en pulje til trafikale tiltag i Øster Snede i det kommende budget.

Kommunikation

Tilbagemelding til aktørgruppen om udvalgets beslutning om retning for det videre arbejde.

Indstilling

at Udvalget for Teknik træffer beslutning om gennemkørsels forbuddet gennemføres for de valgte strækninger.

at Udvalget for Teknik træffer beslutning om at arbejde videre med de trafikale tiltag til senere prioritering.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om der skal etableres skiltning mod lastbiler på strækning af Årupvej

Økonomi

Etablering af skiltning anvises på drift.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Teknik besluttede på mødet den 12. januar 2026, under punkt 9: "Sideudvidelser af veje 2026" at "...forvaltningen skal undersøge muligheden for et gennemkørselsforbud for lastbiler på Vesterbyvej og Årupvej"

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet et skilteprojekt med forbud for lastbiler til gennemkørsel fra rundkørslen Vestre Ringvej mod vest til krydset med Kildeparken. 

Skilteprojektet har fået politiets accept og kan derfor etableres. 

Vesterbyvej er stadig til godkendelse hos Politiet.

Indstilling

at Udvalget for Teknik godkender, at skiltningen opsættes for ovennævnte strækning. Omkostningerne anvises fra den ordinære driftskonto for området. 

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til ønske om navngivning af tilslutning ved Bredalvej, Hedensted samt den fremtidige benævnelse af den eksisterende tilslutning.

Økonomi

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningen om navngivning og nummerering af tilslutningsanlæggene.

Sagsfremstilling

I forbindelse med planlægningen af den nye tilslutning ved Hedensted  (Bredalvej) er der opstået behov for at fastlægge både nummerering og navngivning af den nye tilslutning samt den eksisterende tilslutning. Navngivningen skal samtidig kunne anvendes i forbindelse med eventuel motorvejshenvisning og tager derfor udgangspunkt i et anerkendt stednavn.

der er lagt op til følgende muligheder fra Vejdirektoratet. jf. Bilag 1.

• Den nye tilslutning tildeles nr. 58b.
• Den eksisterende tilslutning ved Hedensted ændres til nr. 58a.
• Den nye tilslutning 58b foreslås navngivet ”Hedensted S”.
• Den eksisterende tilslutning 58a navngives ”Hedensted C”. Alternativt kan navnet fastholdes som ”Hedensted”.

Det er en forudsætning, at eventuel motorvejshenvisning anvender et anerkendt og geografisk dækkende stednavn, som er forståeligt for trafikanterne og følger gældende praksis for vejvisning.

Beslutningen om navngivning og nummerering vil efterfølgende blive koordineret med relevante myndigheder og indarbejdet i den fremtidige skiltning og vejvisning.

Lovgrundlag

Vejnavngivning og vejvisning sker i henhold til gældende regler og retningslinjer for vejafmærkning og motorvejshenvisning.

Indstilling

at det meddeles Vejdirektoratet, at det ønskes følgende navngivning af motorvejsafkørslerne:

• at den eksisterende tilslutning navngives ”Hedensted C”.
• at den nye tilslutning navngives ”Hedensted S”.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal godkende principper for brug af Havnetorvet i Juelsminde, jf. bilag.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Havnetorvet i Juelsminde er en del af projektet Bæredygtig udvikling af levebyen og turismebyen Juelsminde med et samlet budget på 48 mio. kr. hvoraf 30 mio. kr. finansieres af EU's regional fond og decentrale erhvervsfremmemidler fra staten og 18 mio. kr. er kommunal medfinansiering. Havnetorvet forventes færdigt ultimo juni 2026, og beplantningen etableres i efteråret 2026.

Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Juelsminde Handelsstandsforening, Juelsminde Visionsråd/havnebestyrelsen samt Hedensted Kommune har udarbejdet et sæt principper for brug af Havnetorvet.

Principperne fastlægger de overordnede rammer for anvendelsen af torvet og skal sikre en ensartet administration samt understøtte, at torvet bliver et aktivt og levende byrum. Principperne omfatter:

• Formål: Torvet skal fungere som et åbent og levende samlingspunkt, der understøtter fællesskab, aktivitet og byliv.
• Overordnet ansvar: Hedensted Kommune varetager drift og booking af torvet. Principperne evalueres løbende i arbejdsgruppen.
• Booking og administration: Kommunen modtager alle bookinghenvendelser og indgår aftaler med arrangører. Spørgsmål om brug, fortolkning eller særlige forhold kan løbende drøftes i arbejdsgruppen. Arrangører har ansvar for opsætning, oprydning og aflevering.
• Adgang og brug: Torvet er åbent for alle, når det ikke er reserveret. Arrangementer skal være offentlige, og området skal fortsat kunne bruges frit af borgere.
• Betaling og vilkår: Lokale foreninger uden profitformål kan benytte torvet gratis. Lokale virksomheder betaler markedsleje, og der er fastsat standardtakster for strøm.
• Målsætning: At skabe et aktivt, inkluderende og attraktivt byrum, der styrker samarbejdet mellem foreninger, erhvervsliv og lokalsamfund.

De fulde principper fremgår af bilag.

Kommunikation

Principperne vil komme på kommunes hjemmeside og Juelsminde visionsråd og Juelsminde handelsstandsforening og vil blive orienteret om principperne. 

Indstilling

At Udvalget for Teknik godkender principperne for brug af Havnetorvet i Juelsminde, jf. bilag.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal beslutte, hvilket princip for udgiftsfordeling der skal være i sager om omlægning af offentlige rørlagte vandløb. 

Udvalget for Teknik skal beslutte om udgifterne, som udgangspunkt, skal afholdes af de lodsejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne, eller om Hedensted Kommune som vandløbsmyndighed helt eller delvist skal afholde udgifterne.

Økonomi

Der er i 2026 afsat et driftsbudget på 2.583.270 kr. til vedligehold af offentlige vandløb i Hedensted Kommune, men da der er overført et merforbrug fra 2025 er der et korrigerede budget på 1.909.747 kr. for 2026.

Beløbet omfatter blandt andet midler til vedligehold i form af grødeskæring, oprensning af sandfang samt ad hoc opgaver som fjernelse af væltede træer og lignende. 

Der er i budgettet ikke afsat midler til renovering eller udskiftning af rørlagte strækninger. Midlerne vil derfor skulle findes fra sag til sag. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Personale

Der må derfor forventes en udgift til rådgivning i forbindelse med sagsbehandling af den enkelte sag. 

Historik

Udvalget for Teknik blev den 13. april 2026, under punkt 59 - Orienteringssager, kort orienteret om offentlige rørlagte vandløb.  

Sagsfremstilling

Kommunen som myndighed

Hedensted Kommune er vandløbsmyndighed og har derfor ansvaret for administration af vandløbsloven. Vandløbsloven indeholder blandt andet regler for vandløbenes benyttelse samt at alle ændringer af vandløb skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Samtidig beskriver loven de rettigheder og pligter, som gælder for lodsejere, vandløbsmyndighed og andre brugere af vandløbene. Loven gælder for alle vandløb, både åbne vandløb og rørlagte vandløb.

Vandløbsloven opdeler vandløb i offentlige og private vandløb efter hvem, der er ansvarlig for vedligeholdelsen. Vandløbene ejes altid af bredejerne, uanset om det er et offentligt eller privat vandløb. De offentlige vandløb er typisk større åbne vandløb og rørlagte vandløb. De private vandløb er typisk mindre åbne vandløb, dræn, rørledninger, grøfter og små åbne vandløb.

Hedensted Kommune har cirka 240 kilometer offentlige vandløb, hvoraf cirka 21 kilometer er rørlagte, dette ifølge nuværende kendte registreringer. De rørlagte vandløb fordeler sig på cirka 34 strækninger i syv vandløbssystemer. Heri er ikke medtaget rørunderføringer under veje, markoverkørsler og lignende, som vedligeholdes af vejmyndighed eller lodsejer.

Behov for renovering

Det forventes, at der i de kommende år vil opstå et stigende behov for renovering og udskiftning af rørlagte vandløb. En del af de rørlagte strækninger er etableret i perioden fra 1950’erne til 1970’erne og er i dag præget af alder og slid. Der opstår derfor løbende behov for renovering, udskiftning eller andre tiltag som følge af sammenfald, kapacitetsproblemer og klimarelaterede hændelser. Den nuværende praksis er, at konkrete problemer håndteres, når de opstår, og at løsninger vurderes fra sag til sag.  

Offentlige vandløb bliver vedligeholdt af Hedensted Kommune som vandløbsmyndighed. Vedligeholdelsen betales af vandløbsmyndigheden og udføres som beskrevet i vandløbsregulativerne. Kommunens forpligtelse til vedligeholdelse omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Større reparationer, som omfatter udskiftning af længere strækninger med nye rør eller omlægning til en anden dimension eller beliggenhed, er at betragte som reguleringer.

Private vandløb vedligeholdes af bredejerne, og bredejerne skal udføre og betale for vedligeholdelsen. Hvis et vandløb danner skel mellem to ejendomme, skal vedligeholdelsen deles mellem bredejerne.

Pligt og rettigheder som lodsejer

Udgifterne til fornyelse eller omlægning af et rørlagt vandløb skal som udgangspunkt afholdes af de lodsejere, som ejer rørledningen, og som har nytte og gavn af den. Af vandløbsloven fremgår det, at man som lodsejer har pligt til at modtage overfladevand fra det naturlige opland, der leder vand til vandløbet. Med pligten følger også den rettighed, at man som lodsejer har ret til at lede vandet videre. Fornyelse eller omlægning af rørlagte vandløb skal følge en nærmere fastlagt procedure, der er beskrevet i vandløbsloven.

Princippet i Vandløbsloven er, at det er lodsejerne der skal udarbejde projektforslag for en omlægning af et rørlagt vandløb. Det er de lodsejere, der har nytte og gavn af omlægningen, der skal betale alle udgifter på baggrund af udgiftsfordeling. Hvis Hedensted Kommune har nytte af en rørledning til afledning af f.eks. vejvand eller hvis udledningen er større end hvad der naturligt kommer fra det naturlige afstrømningsopland, skal kommunen betale en andel af udgifterne til projektet.

Efter vandløbslovens regler kan vandløbsmyndigheden dog vælge helt eller delvist at betale omkostningerne uanset om vandløbsmyndigheden har en direkte nytte af reguleringen.

Kommunen kan også tilbyde at bistå lodsejerne med teknisk bistand i forbindelse med lodsejernes udarbejdelse af et projekt.

Lovgrundlag

Sager om rørlagte vandløb behandles efter vandløbsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 med senere ændringer) og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016). 

§ 24. stk. 1. Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 16 (regulering af vandløb) og §18 (sænkning af vandstanden i søer), afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.

§32. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel 6. (Regulering med videre af vandløb og anlæg af nye vandløb). 

Afhængigt af projektets karakter kan der desuden indgå vurderinger efter naturbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 med senere ændringer), Miljøvurderingsloven (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jævnfør lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023), vandområdeplanerne samt øvrig relevant miljø- og planlovgivning.

Indstilling

• at udgifterne skal fordeles efter nytte og gavn mellem lodsejere efter vandløbslovens principper eller
• at udgifterne helt eller delvist betales af Hedensted Kommune/vandløbsmyndigheden 

Beslutningstema

Udvalget for Teknik & Miljø orienteres om Miljøvagtordningen 

Økonomi

Deltagelse i ordning koster for Hedensted kommunen i alt 177.210,00 kr. Udgiften dækker, udover løn, alt det andet der hører til deltagelse i miljøvagtordningen, herunder bil og prøveudstyr.  

Personale

I Hedensted kommune varetages opgaven af Anders Reuss. Mie N. Brøchner deltager i styregruppen bag.

Historik

Udvalget for Teknik & Miljø fik en lignende orientering på udvalgsmødet den 2. april 2025. 

Sagsfremstilling

Den fælleskommunale miljøvagtordning

Miljøvagtordningen er et kommunalt samarbejde mellem otte kommuner; Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Vejen, Kolding, Billund og Middelfart om et fælles miljøvagtberedskab. Ordningen blev etableret i 2007.

Miljøvagtens hovedopgaver

Miljøvagten understøtter og vejleder de tilknyttede beredskaber, når der er udkald med fare for miljøskader, så brandvæsnets indsatsleder kan træffe de miljømæssigt bedst mulige beslutninger i den akutte fase af en indsats.

Miljøvagten tilkaldes som udgangspunkt af vagtcentralen eller brandvæsnets indsatsleder og skal ved udkald hurtigt indsamle tilstrækkelige oplysninger fra rekvirent, anmelder, miljøvagt- GIS og skadeskommune til at kunne rådgive indsatslederen eventuelt undervejs til skadestedet. Ved ankomst til skadestedet dannes overblik over hændelsen, så Miljøvagten er parat til at rådgive indsatslederen om den akutte indsats; både beredskabets og miljøvagtens. Miljøvagten dokumenterer hændelser med fotos, undersøgelser samt vand- og jordprøver til understøttelse af den efterfølgende sagsbehandling i skadeskommunen.

Miljøvagten skal samarbejde med skadeskommunen og inddrager denne, når indsatsen foregår i normal arbejdstid samt indhente accept af eventuelle strakspåbud og andet. Miljøvagten skal samarbejde med skadelidte, skadevolder, skadeservicefirma, forsikringsselskaber, politi med flere.

Miljøvagten håndterer sammen med beredskabet den akutte fase og forbereder herefter sagen til videre behandling og overdragelse til skadeskommunen ved først givne lejlighed. Kan denne overdragelse ikke finde sted, og der er behov for en akut miljøindsats, ud over det brandvæsnet har leveret, indhenter miljøvagten accept ved skadeskommunens ledelse om igangsætning af nødvendige tiltag.

Miljøvagten kan ikke revireres til at behandle lugt- eller støjklager.

Miljøvagtordningens bemanding og uddannelse

Der er i alt ti miljøvagter i turnusordning, hvor hver kommunen som udgangspunkt stiller med en repræsentant. Hver miljøvagt har døgnvagt 24 x 7, cirka 5 uger årligt. Kolding og Vejle stiller dog med to. Dertil er der en bagvedliggende styregruppe med repræsentanter fra hver kommune. Der er knyttet en vagttelefon, computer, iPad og en vagtbil med diverse kortmaterialer og prøvetagningsmateriel til miljøvagtordningen, og alle repræsentanter har adgang til GIS- materiale til relevante fagtemaer (vandløb, vejmarkeringer, dambrug med mere) for de otte kommuner.

Alle miljøvagter har været på to beredskabskurser, der ruster dem til opgaven og har derudover erfaring fra deres daglige arbejde i kommunen, som de kan trække på.

Året 2025 Statistik - det væsentlige 

2025 i hovedtal:

• 150 udkald til miljøvagten i alt
• Hændelser forekommer i alle kommuner i ordningen, herunder Hedensted

Hedensted Kommune – typiske hændelser:

• Gylleudslip
• Forurening af vandløb og søer
• Trafikuheld med olie og diesel
• Afbrænding og asbest

Tidspunkter:

• Udkald sker hele døgnet
• En stor andel uden for normal arbejdstid

Dette dokumenterer behovet for en døgnbemandet ordning.

Udvikling over tid (2007–2025)

• Antallet af udkald er overordnet stabilt
• Opgaverne er blevet mere komplekse
• Krav til dokumentation og miljøfaglighed er steget 

Statistikken i sin fulde ordlyd kan ses som bilag 1 

Miljøvagt, Anders Reuss fra Hedensted Kommune, deltager under behandling af punktet og giver en mundtlig præsentation af ordningen (se Bilag 2, der indeholder link til en kort video).

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet ca. 27 mio. kr. på tværs af det samlede drifts- og anlægsområde. Heraf udgør anlæg et mindreforbrug på netto ca. 25 mio. kr.

Der er i nedenstående indregnet en overførsel på driften på i alt ca. 80 mio. kr. fra 2025 til 2026. Derudover er der overført ca. 39 mio. kr. til anlæg.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 27. maj 2026.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

Økonomiudvalget forventer at bruge 10 mio. kr. mere end budgetteret

Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes.

Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindre indtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 3 mio. kr. 

På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes opsparede midler ved borgerservice.

Udvalget for Læring forventer at bruge 32 mio. kr. mindre end budgetteret                                                  

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 3 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 13 mio. kr.

Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Myndighedsområdet, som også tæller Integration, forventer et samlet merforbrug på 17 mio. kr. Heraf udgør anbringelsesområdet langt det mest.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 9 mio. kr. Heraf forventes skolerne og ungdomsskolen under ét, et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud.

På skoleområdet arbejder man med partnerskabet Have til Mave, skolevægringsindsatser, samt udvikling af specialtilbud i Stouby.

Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 34 mio. kr. Heraf forventer daginstitutionerne og dagplejen under ét, et samlet merforbrug på 6 mio. kr.

Daginstitutioner blev i starten af året tildelt 13 mio. kr. til løft af dagtilbud som led i styrkelsen af den pædagogiske indsats.

Børnepakken på i alt 14,2 mio. kr. er blevet implementeret pr. 1. april. Heri indgår øgede normering, takstnedsættelse med mere.

Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

Der forventes mindreforbrug til Sygedagpenge, Integration (grundtilskud, Resultattilskud), og Beskæftigelsesordninger, 16 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, A-dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og ledighedsydelser, samt Ungeforanstaltning at overstige budgettet med 19 mio. kr. Der har de sidste år været en større stigning i opførelse af ældreboliger i kommunen, hvilket betyder at udgifterne til boligsikring og boligydelse er steget markant. Det giver samlet et forventet merforbrug på 3 mio. kr.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har overført 8 mio. kr. fra 2025, som dækker et forventet merforbrug i 2026, mens de resterende 4 mio. kr. forventes at give et mindreforbrug. Der er usikkerhed om det stigende forbrug på forsorgshjem i årets første måneder. Derudover kan der blive behov for 2-3 ekstra døgnanbringelser. Mindreforbruget er engangsmidler, som bl.a. anvendes til investeringer og eventuelt merforbrug på forsorgshjem.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 13 mio. kr. mere end budgetteret

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 33 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr.

Sundhed og ældre forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr.

Midlerne vedr. "Kvalitetsløft af ældreplejen" og "Sundhedsreformen" er udmøntet til driften i 2025 og 2026. Disse midler er øremærket til implementering af ældreloven, samt den løbende udmøntning af initiativer i Sundhedsreformen. Ikke anvendte midler i 2026 skal derfor overføres til 2027 til den fortsatte udmøntning.

Voksenhandicap forventer et merforbrug på 16 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 9,6 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 26 mio. kr.

Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på specielt private botilbud.

På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 6 mio. kr. mindre end budgetteret  

På Kultur & Fritid blev der overført ubrugte midler for 11 mio. kr. fra 2025, hvoraf de 4 mio. kr. var vedr. Landdistriktspuljen. En stor del af disse midler forventes brugt i 2026, men lige nu forventes der er et mindreforbrug på 6 mio. kr.

Udvalget for Teknik forventer at bruge 14 mio. kr. mere end budgetteret 

Der forventes et merforbrug på ca. 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Derudover forventes der et merforbrug på 1 mio. kr. vedrørende integrationsboliger og vandløbsvedligehold.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

Der forventes samlet et merforbrug for Klima, Natur og Miljø på 1 mio. kr. grundet merforbrug vedr. miljøtilsyn.

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

Der er på anlæg netto overført 39 mio. kr. fra 2025.

På udgiftssiden forventes samlet at blive brugt 186,4 mio. kr. på projekter afsat i budgettet. Der forventes mindreforbrug på i alt 88 mio. kr., der skal ses i lyset af udskydelse af anlæg.

På indtægtssiden forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 63 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

Likviditet:

Likviditeten udgør ultimo april måned 251,0 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mindre end ved udgangen af marts måned. Samlet set er likviditeten faldet med 1,4 mio. kr. i 2026.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Punkter til orientering

Sagsfremstilling

• Orientering om fornyelse af vandindvindingstilladelse til Ewii Vand A/S på Hedensted Kildepladsen
• Orientering om sag, der omhandler sikring af Tørring mod oversvømmelser efter hændelsen den 6. februar 2024. Den 3. juni 2025 behandles sagen politisk i Udvalget for Klima, Natur & Miljø med fokus på valg af oversvømmelsesniveau, serviceniveau og beslutning om detailprojektering af løsning med vandparkering opstrøms Tørring kombineret med omløb/aflastning til Gudenåen. 
• Orientering om status på sagsbehandling vedrørende kloakering. 

Øvrig orientering:

• Affaldsplan

På seneste møde i udvalget blev det besluttet, at Kommunalbestyrelsen skal inddrages i processen via en temaworkshop. Det var forventningen, at workshoppen kunne afholdes allerede i august. Det har imidlertid ikke været muligt at planlægge en temaworkshop med Kommunalbestyrelsen før oktober. Forvaltningen har reserveret dette tidspunkt og vil tilpasse den overordnede tidsplan for arbejdet med affaldsplanen tilsvarende. Det betyder, at næste politiske behandling af Affaldsplanen i Udvalget for Teknik & Miljø ligeledes forventes at finde sted i oktober.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

Indstilling

At referatet godkendes digitalt