Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Social Omsorg.
Udvalg: Udvalget for Social Omsorg 2026-2029
Mødedato: 31. august 2026 08:00
Mødested: Mødelokale Kildebjerget
Sagsnr.: 00.22.04-A00-4-25
Beslutningstema
Mødets deltagere og fraværende noteres her.
Beslutning
Der var ingen fraværende.
Sagsnr.: 00.30.04-S00-1-26
Beslutningstema
Udvalget drøfter det teknisk-administrative oplæg til budget 2027-2030.
Historik
Kommunalbestyrelsen blev på temamøde d. 26. august 2026, samt i udsendt materiale, præsenteret for det teknisk-administrative budgetforslag for budget 2027-2030.
Sagsfremstilling
De overordnede milepæle i den videre politiske budgetproces er følgende:
Spørgsmål- og svar-perioden er i gang og løber til budgettets vedtagelse.
7. september: Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter det teknisk-administrative oplæg til budget 2027 og oversender budgetforslaget til Kommunalbestyrelsens 1.behandling.
7.-16. september kl. 10:00: Høringsperiode
17. september: 1. behandling af budgetforslaget i Kommunalbestyrelsen.
17.-18- september: Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen på Juelsminde Rådhus.
8. oktober: Kommunalbestyrelsen 2.behandler og vedtager budget for 2027-2030.
Indstilling
at udvalget drøfter det teknisk-administrative oplæg til budget 2027-2030.
Beslutning
Udvalget drøftede det teknisk-administrative oplæg til budget 2027-2030.
Sagsnr.: 27.00.00-I04-1-26
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg modtager en orientering og status på partnerskabet med Social Drive Out.
Økonomi
Partnerskabet er dels finansieret af puljemidler fra det daværende Udvalg for Fællesskab med kr. 300.000 samt kr. 200.000, finansieret på tværs af kerneområderne Social Omsorg, Beskæftigelse, Læring og Politik & Udvikling. KFUMs sociale arbejde bidrager med et tilsvarende beløb.
Historik
Social Drive Out er et partnerskab mellem Hedensted kommune og KFUM’s sociale arbejde. Partnerskabet blev igangsat på baggrund af en anbefaling fra det daværende §17, stk. 4 udvalg om Et sammenhængende socialområde og har til formål at skabe en fælles platform for at nå de sårbare borgere i kommunen. Centralt for partnerskabet er, at det skal virke på tværs af kerneområderne Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse og adresserer dels kommunens ønske om at gøre en indsats for at nå de borgere, der ikke kommer af sig selv, samt gøre en indsats målrettet ensomhed. Endvidere bidrager indsatsen til opfyldelse af det mål i handleplanen for det specialiserede socialområde, der handler om at udvide tilbudsviften, så det bliver muligt at hjælpe flere borgere, uden at svaret nødvendigvis altid er “mere kommune”.
Der henvises til bilaget Kommunalbestyrelsen 2022-2025, 30. april 2025 punkt 55.
Sagsfremstilling
Som led i introduktionsprogrammet modtager Udvalget for Social Omsorg en orientering og status på partnerskabet med Social Drive Out. Der vil på et senere tidspunkt blive givet en status til den samlede Kommunalbestyrelse.
Projektleder, Trine Kruse Friis, projektleder Peter Bilgrav Bodenhagen og projektmedarbejder, Tinna Larsen giver en introduktion til indsatsen Social Drive Out.
Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog.
Indstilling
- at orienteringen tages til efterretning.
- at sagen oversendes til budgetforhandlingerne med henblik på afklaring af fremtidig finansiering.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-25
Beslutningstema
Gensidig orientering mellem forvaltningen og Udvalget for Social Omsorg.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-5-25
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;
- Frivillig hyldest 2026. Den 24. september 2026 klokken 16.15 – 20.30. Hedensted Centret, Gesagervej 11, 8722 Hedensted
Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser.
Indstilling
at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-7-25
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Godkendt.
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 74
Mobil: 23 42 65 41
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk
Om Udvalget for Social Omsorg
Læs om Udvalget for Social Omsorg og se, hvem der er medlem af udvalget.