Gå til hovedindhold

Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Social Omsorg.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Social Omsorg 2026-2029
    Mødedato: 13. april 2026 16:00
    Mødested: Mødelokale 1, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-4-25

    Beslutningstema

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Beslutning

    Afbud fra Liselotte Hillestrøm.

    Sagsnr.: 00.15.00-P35-2-25

    Beslutningstema

    Dialogmøde mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet.

    Historik

    Udvalget for Social Omsorg mødes fast en gang om året med Handicaprådet for en løbende dialog. 

    Sagsfremstilling

    Der er afsat 1 time til dialogmødet kl. 13.30 - 14.30.

    Handicaprådet foreslår følgende emner til drøftelse på mødet: 

    1. Drøftelse af Handicaprådets rolle og tilgængelighed, herunder inddragelse som rådgivende organ, samt hvordan det sikres, at rådets perspektiver og anbefalinger indtænkes på tværs af øvrige udvalg
    2. Afklaring af Tilgængelighedsrådet, herunder rådets formål og status, samt om det er et formelt eller uformelt råd
    3. Status på arbejdet med kriseberedskabet
    4. DH politisk dialogmøde

    Indstilling

    at dialogen tages til efterretning.

    Beslutning

    1. Drøftelse af Handicaprådets rolle og tilgængelighed
      • Handicaprådet ønsker at blive inddraget så tidligt som muligt i høringsprocesser. Forvaltningen har en opmærksomhed på rettidig inddragelse i en tid, hvor høringsfristerne kan være korte.
      • Handicaprådet ønsker generelt at blive inddraget, hvor de kan gøre en forskel.
      • Handicaprådet har et ønske om medindflydelse bredt i hele kommunen og ønsker at stå til rådighed med viden og sparring, hvor der er behov.
    1. Afklaring af Tilgængelighedsrådet
      • Da tilgængelighed generelt opleves som en udfordring, er der ønske fra handicaprådet om større fokus på området.
      • Tilgængelighedsrådet er et uformelt forum initieret af Seniorrådet, hvor repræsentanter fra seniorråd og handicapråd samarbejder for øget fokus på tilgængelighed.
    1. Status på arbejdet med kriseberedskabet
      • Administrationen giver en status på arbejdet med beredskab. Orienteringen tages til efterretning i handicaprådet.
    1. DH politisk dialogmøde
      • Danske Handicaporganisationer (DH) vil gerne invitere udvalget for Social Omsorg og forvaltningen til dialogmøde. Invitation følger.

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.15.00-P35-2-25

    Beslutningstema

    Dialogmøde med Seniorrådet. 

    Historik

    Udvalget for Social Omsorg mødes fast to gange årligt med Seniorrådet for en løbende dialog.

    Sagsfremstilling

    Der er afsat 1 time til dialogmødet kl. 14.45 - 15.45.

    Seniorrådet foreslår følgende emner til drøftelse på mødet: 

    1. Inddragelse af praktiserende læger i den fremtidige sundhedsreform
      Seniorrådet ønsker at drøfte, hvordan de praktiserende læger tænkes ind i udviklingen af den kommende sundhedsreform i Hedensted Kommune.
    2. Renovering og udvikling af plejehjemsboliger
      I lyset af den øgede kapacitet af plejehjemspladser, som følger af åbningen af de to friplejehjem, ønsker Seniorrådet en afklaring af udvalgets overvejelser om renovering af de kommunale plejehjemsboliger, herunder om der er planer om at etablere ægteparsboliger.
    3. Etablering af fælleshuse i nyt byggeri
      Seniorrådet ønsker en drøftelse af, hvordan udvalget forholder sig til at sikre fælles faciliteter i forbindelse med nybyggeri, og om udvalget kan arbejde for, at sådanne faciliteter indtænkes systematisk.
    4. Inddragelse af Seniorrådet i aktuelle bygningsprojekter
      Seniorrådet efterspørger klarhed over, hvordan rådet forventes inddraget i projekter, der allerede er igangsat – for eksempel etableringen på Juelsminde Havn.
    5. Drøftelse af høring af Seniorrådet i forbindelse med indgåelse af aftale

    Indstilling

    at dialogen tages til efterretning.

    Beslutning

    1. Inddragelse af praktiserende læger i den fremtidige sundhedsreform
      • Seniorrådet opfordrer til et øget fokus på inddragelse af de praktiserende læger i implementeringen af Sundhedsreformen.
    1. Renovering og udvikling af plejehjemsboliger
      • Forvaltningen orienterer om, at der for nuværende ikke er planer om større renoveringer.  Der bliver løbende vurderet på behovet herfor.
    1. Etablering af fælleshuse i nyt byggeri
      • Seniorrådet ønsker fælleshuse nævnt som et krav i lokalplaner. Udvalget oplyser, at fælleshuse er højt prioriteret hos udviklerne generelt.
    1. Inddragelse af Seniorrådet i aktuelle bygningsprojekter
      • Udvalget fra Social Omsorg opfordrer Seniorrådet til at kontakte øvrige udvalg i kommunen, når der er ønske om indflydelse. Udvalget for Social Omsorg opfordrer Seniorrådet til at følge godt med i Dagsordenerne i kommunens respektive udvalg.
    1. Drøftelse af høring af Seniorrådet i forbindelse med indgåelse af aftale
      • Forvaltningen orienterer om processen omkring samarbejdsaftaler med regionen. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Social Omsorg deltager i en introduktion til revisionen af Klimaplanen.

    Udvalget for Social Omsorg skal drøfte og idéudvikle til revision af Klimaplanen. 

    Historik

    Den 26. august 2020, tilsluttede Kommunalbestyrelsen sig at udarbejde en klimaplan, i regi af det regionaldrevne projekt DK2020.

    Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. oktober 2022, under punkt 203, Klimaplan 2050. 

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2025 opstart af revision af kommunens Klimaplan, samt godkendte procesplanen for revisionsarbejdet.   

    Den 25. februar 2026 deltog Kommunalbestyrelsen i et temamøde vedrørende klimaplansrevision, med fokus på ambitionsdrøftelser for den næste klimaplan. 

    Sagsfremstilling

    Kommunens nuværende Klimaplan 2050 blev udarbejdet som led i DK2020-samarbejdet og politisk vedtaget i 2022. Planen fungerer i dag som kommunens overordnede strategiske ramme for klimaindsatsen og rummer mål og tiltag på blandt andet energi-, transport- og landbrugsområdet samt inden for klimatilpasning og kommunens egen drift og organisation. Klimaplanen skal gennemgå en revision hvert fjerde til femte år.

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2025 at igangsætte arbejdet med en revideret klimaplan for Hedensted Kommune og godkendte samtidig en proces, som lægger vægt på bred involvering – både politisk på tværs af de stående udvalg, i samarbejde med erhvervslivet og med fokus på borgerrettede aktiviteter. Revisionsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i kommunens nye programorganisering af klimaområdet under titlen “Klima på tværs”.

    Udvalget for Social Omsorg skal i den forbindelse have en introduktion til arbejdet med klimaplansrevisionen og drøfte samt udvikle idéer til udvalgets eget ansvarsområde, herunder udvalgets egne forventninger, mål og ambitioner for klimaindsatsen.

    Claus Thaisen deltager på behandlingen af dagsordenspunktet som udvalgsrepræsentant for Udvalget for Klima, Natur & Miljø. Marc Reseke og Mette Sommer deltager på mødet. 

    Indstilling

    at Udvalget for Social Omsorg drøfter og udvikler ideer til kommunens reviderede klimaplan.

    Beslutning

    Punktet blev drøftet og udvalget bakker op om en mere konkret plan fra Klima, Natur og Miljø, som præsenteres for udvalget senere på året.

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A26-7-25

    Beslutningstema

    Introduktion til de understøttende funktioner i Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Som led i introduktionsprogrammet modtager Udvalget for Social Omsorg en indføring i de understøttende funktioner, der er i Social Omsorg.

    Stabschef Line Thorup Tornvig, og leder af Analyse & Økonomi Heidi Jul Nielsen vil holde et oplæg om de samlede understøttende funktioner i Social Omsorg.

    Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog under introduktionen.  

    Indstilling

    at introduktionen tages til efterretning. 

    Beslutning

    Introduktionen blev taget til efterretning. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 29.00.00-A00-2-25

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 29.00.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Introduktion til Nærsundhedsplanen.

    Historik

    Som led i sundhedsreformen skal der udarbejdes en national sundhedsplan, der skal sætte en klar retning for den store og gradvise udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet de kommende 8-10 år.

    Planen skal blandt andet bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen, vende dele af behandling på hospitalerne ud mod og dermed tættere på borgerne samt sikre en bedre geografisk fordeling af sundhedsvæsenets samlede ressourcer.

    Den nationale sundhedsplan skal omsættes til lokale løsninger i Sundhedsrådene. I Sundsrådene skal der afledt heraf udarbejdes en nærsundhedsplan for hvert sundhedsråd for at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgerne.

    Sagsfremstilling

    Nærsundhedsplaner er en central del af den politiske aftale om en Sundhedsreform, der blev indgået i november 2024 med det formål at styrke og udvikle det nære sundhedsvæsen samt flytte behandling tættere på borgerne. Herunder at konkretisere hvordan bedre og mere lige sundhed skal sikres lokalt.

    Hver af de 17 sundhedsråd skal udarbejde og vedtage en nærsundhedsplan som tager afsæt i henholdsvis den nationale og regionale sundhedsplanlægning (National Sundhedsplan og Regional Sundhedsplan). Nærsundhedsplanen skal beskrive konkrete forpligtende mål for de lokale sundhedstilbud.

    Det afventes, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning til nærsundhedsplanen.

    Den nationale sundhedsplan forventes at træde i kraft 01.01.2027. Arbejdet med nærsundhedsplanen vil som nævnt have ophæng i både national og regional sundhedsplan, hvorfor udarbejdelsen sker mere eller mindre simultant.

    Processen for nærsundhedsplanen er at udarbejdelsen løber gennem 2026, og den forventes at skulle godkendes i Sundhedsrådet primo februar 2027 og i Regionsrådet ultimo marts 2027 for derefter at træde i kraft 01.04.2027.

    Kommunerne spiller en aktiv rolle i arbejdet med Nærsundhedsplanen gennem deltagelse i Sundhedsrådet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at planen udarbejdes i et fælles forum, hvor flere parter – herunder regionen og øvrige kommuner indgår.

    Det betyder, at indholdet i Nærsundhedsplanen ikke fastlægges ensidigt af den enkelte kommune, men derimod gennem dialog, forhandling og prioritering af fælles interesser i Sundhedsrådet. Planen vil altså afspejle de løsninger og indsatser, som parterne i fællesskab kan blive enige om, dog med plads til lokale forskelle.

    Kommunen har dermed mulighed for at påvirke og bringe lokale perspektiver og behov ind i arbejdet, men den endelige udformning af planen bliver et resultat af et tværgående samarbejde, hvor fælles mål er styrende.

    Økonomien til udmøntningen af lokale sundhedstilbud er forankret i sundhedsrådene.

    Indstilling

    at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen om Nærsundhedsplanen til efterretning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Det enkelte udvalg skal tage stilling til opdatering af delegationsplan indenfor deres eget område.

    Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende tage stilling til den samlede opdaterede delegationsplan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    I 2025 blev der udfærdiget en samlet delegationsplan for hele organisationen. Hedensted Kommune havde ikke tidligere haft en samlet nedskrevet delegationsplan.

    En delegationsplan i en kommune beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har fordelt beslutningskompetencen mellem sig selv, udvalg og administrationen.  Planen klargør, hvilke opgaver der behandles politisk, og hvilke der håndteres administrativt.

    Den samlede delegationsplan blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. september 2025. Dagsordenpunkt herfra vedhæftes som bilag 3.

    Sagsfremstilling

    Efter ændringer i den politiske struktur m.v.  er delegationsplanen nu blevet opdateret og skal godkendes af de enkelte udvalg inden for deres eget område, og samlet godkendes af den nye kommunalbestyrelse for perioden 2026 – 2029.

    Delegationsplanen er uændret i sin udformning med fælles bestemmelser først og dernæst opgaver indenfor de enkelte politiske udvalg.

    Der er sket ændringer under Vækst, Teknik & Fællesskab på grund af nye udvalg og ændret opgavefordeling. Desuden er der sket mindre justeringer under Udvalget for Social Omsorg, Beskæftigelse og Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv. Der er ikke sket nogle ændringer indenfor udvalget for Læring.

    Det er det enkelte Udvalg  og dettes administration der har ansvaret for opdatering af planen indenfor eget område. Der opdateres løbende efter behov (ved ændringer af den politiske struktur, ved diverse lovreformer eller andet, der medfører ændringer heri)  dog altid i begyndelsen af et år i januar måned.

    En tværfaglig administrativ arbejdsgruppe sørger for at sikre helheden og ensartetheden af delegationsplanen. Der vil dog være en vis naturlig forskellighed, da opgaverne i kerneområderne er forskellige, og der f.eks. på Vækst, Teknik og Fællesskabs område er 3 udvalg.

    Hvert 4. år efter Valg, ved ny konstitueringsperiode, skal den samlede tilrettede / opdaterede delegationsplan forelægges og godkendes af den nye kommunalbestyrelse.

    Den samlede opdaterede delegationsplan i såvel tabelform som webtilgængelig udgave er vedhæftet som bilag.

    Bilag 1. Delegationsplan 2026-2029  i tabelform

    Bilag 2. Delegationsplan 2026-2029  - webtilgængelig udgave

    Bilag 3. Dagsordenpunkt fra kommunalbestyrelsesmøde den 24. september 2025

    Kommunikation

    Den opdaterede delegationsplan skal efter politisk godkendelse lægges på Hedensted Kommunes hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Der er ikke noget lovkrav om at udfærdige delegationsplaner.

    Indstilling

    At de enkelte udvalg godkender den opdaterede delegationsplan indenfor deres eget område

    At den samlede opdaterede delegationsplan godkendes af kommunalbestyrelsen

    Beslutning

    Indstilling godkendt. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-21-26

    Beslutningstema

    Orientering om nedlukning af Trabjerggård bo- og beskæftigelsestilbud.

    Historik

    Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Beskæftigelse blev orienteret om sagen i februar 2026.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Beskæftigelse har ønsket en status på nedlukningen af Trabjerggård, hvorfor Udvalget for Social Omsorg ligeledes orienteres.

    Vedlagte notater beskriver udviklingen siden orienteringen i februar.

    Udvalget for Beskæftigelse blev den 7. april 2026 orienteret om udviklingen.  

    Indstilling

    At Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-25

    Beslutningstema

    Gensidig orientering mellem forvaltningen og Udvalget for Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    • Kommende punkt: Region Midtjyllands sundhedsprofil ”Hvordan har du det? 2025”
    • Status §18 midler

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Status §18 midler udsættes til næste møde i Udvalget for Social Omsorg.

    Orientering om kommende punkt taget til efterretning. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-5-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser.

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Beslutning

    Indstilling godkendt. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende.

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-7-25

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Godkendt. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende.