Gå til hovedindhold

Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Social Omsorg.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Social Omsorg 2026-2029
    Mødedato: 2. februar 2026 16:00
    Mødested: Mødelokale 1 Kildebjerget

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-4-25

    Beslutningstema

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Beslutning

    Der var ingen fraværende.

    Sagsnr.: 00.01.00-A26-7-25

    Beslutningstema

    Introduktion til fagområdet Voksenhandicap.

    Sagsfremstilling

    Som led i introduktionsprogrammet modtager Udvalget for Social Omsorg en indføring i Voksenhandicap som fagområde.


    Voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking vil holde et oplæg om nedenstående punkter. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog.

    • Målgruppe
    • Myndighed
    • Antal borgere
    • Enheder
    • Interne tilbud
    • Borgerrådet
    • Samarbejdspartnere
    • Reformer og tiltag
    • Udfordringer på handicapområdet
    • Handleplan for området for voksne med handicap
    • Fælles fagligt fundament
    • Udvikling i antal borgere og udgifter
    • Ny model for SDE
    • Økonomisk udfordring fra 2026

    Indstilling

    at introduktionen tages til efterretning.

    Beslutning

    Introduktion taget til efterretning. 

    Sagsnr.: 00.00.00-A21-2-24

    Beslutningstema

    Dialog og forventningsafstemning om det gode samarbejde og kommunikation på og imellem udvalgsmøder.

    Historik

    Forløbet for den gode modtagelse af en ny Kommunalbestyrelse i 2025 og 2026 (introduktionsforløb) og visionsforløb blev behandlet og godkendt på Økonomiudvalgsmøde den 10. november 2025 samt på Kommunalbestyrelsesmøde den 26. november 2025.

    På første udvalgsmøde i januar 2026 blev der i samtlige udvalg gennemgået et fælles materiale vedr. den gode modtagelse. Punkt 2 i det materiale var det gode samarbejde og kommunikation i udvalget.

    Sagsfremstilling

    I Hedensted Kommune vægtes den gode modtagelse af både Kommunalbestyrelse og udvalg højt, derfor er der planlagt introduktionsforløb både for den samlede Kommunalbestyrelse og i de enkelte udvalg jf. beslutning på Økonomiudvalgsmøde og Kommunalbestyrelsesmøde i november 2025.

    I forlængelse af udvalgsmøderne i januar, er der på dette møde fokus på en drøftelse af det gode samarbejde og kommunikation på og imellem udvalgsmøder. Til det formål er der udarbejdet et fælles materiale, som kan understøtte udvalgets drøftelse af punktet. Se bilag 1 ”dialog om det gode samarbejde og kommunikation. Udvalg februar 2026”.

    Hvis udvalget ønsker det, er der på baggrund af udvalgets drøftelse mulighed for at udarbejde en samarbejdsaftale for udvalget. Dette kan ske ved en justering af indholdet i bilaget på linje med udvalgets drøftelser.

    Indstilling

    At det gode samarbejde og kommunikation på og imellem udvalgsmøder drøftes.

    At der eventuelt udarbejdes en samarbejdsaftale.

    Beslutning

    Punktet er drøftet, og Udvalget for Social Omsorg bakker op om den gode dialog og det gode samarbejde. Udvalget for Social Omsorg ønsker ikke at udarbejde en samarbejdsaftale, men henstiller til den gode dialog med respekt for hinanden.  

    Sagsnr.: 00.00.00-I00-1-26

    Beslutningstema

    Udvalget for Social Omsorg bedes drøfte kriterierne for at kunne søge om §18 midler til frivilligt social arbejde, samt den fremadrettede ansøgningsprocedure.

    Historik

    Retningslinjerne for uddeling af §18 midler i Hedensted Kommune blev vedtaget af det daværende Udvalget for Fritid & Fællesskab i 2015, og er efterfølgende revideret i 2019.

    Sagsfremstilling

    Ansvaret for fordeling af §18-midlerne er fra 2026 flyttet fra Udvalget for Fritid og Fællesskab til Udvalget for Social Omsorg. I den forbindelse bedes Udvalget for Social Omsorg drøfte ansøgningsproceduren for §18 midler, samt kriterier for at kunne søge om §18 midler.

    Drøftelsen vil indgå i en efterfølgende revidering af retningslinjer for ansøgningsprocessen vedrørende §18 midler. De reviderede retningslinjer behandles den 13. april 2026 af Udvalget for Social Omsorg.

    Der er tradition for, at ansøgningsfristen er midt november, og at der forinden afvikles et dialogmøde i oktober.

    Administrationen indstiller, at Udvalget for Social Omsorg drøfter, hvorvidt en repræsentant fra udvalget skal deltage i revisionen, som vil finde sted i februar/marts.

    De gældende retningslinjer for ansøgning af §18-midler er vedlagt som bilag.

    Kommunikation

    Når retningslinjerne er revideret vil de blive offentliggjort på Hedensted Kommunes hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om social service § 18.

    Indstilling

    At Udvalget for Social Omsorg drøfter kriterierne for at kunne søge §18 midler, samt den fremadrettede ansøgningsprocedure.  

    At Udvalget for Social Omsorg udpeger en repræsentant til at deltage i revisionen af retningslinjerne.

    Beslutning

    Udvalget for Social Omsorg drøftede kriterierne for at kunne søge §18 midler, samt den fremadrettede ansøgningsprocedure. 

    Udvalget for Social Omsorg udpegede Liselotte Hillestrøm og Claus E. Nielsen til at deltage i revisionen af retningslinjerne.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-2-26

    Beslutningstema

    Den politiske udvalgsstruktur i Hedensted Kommune er blevet justeret fra 2026, og bevillingerne i budget 2026 er blevet tilpasset den nye struktur. Udvalgene får med denne sag et overblik over fordelingen af budget 2026 på de enkelte udvalg til orientering.

    Sagsfremstilling

    Som følge af konstitueringsaftalen blev den politiske udvalgsstruktur i Hedensted Kommune justeret fra 2026. Bevillingerne i budget 2026 blev tilsvarende besluttet tilpasset til den nye struktur, jævnfør  ”Bevillingsmæssige konsekvenser afledt af konstitueringsaftalen” på Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2025.

    Udvalgene får med denne sag et overblik over fordelingen af budget 2026 på de enkelte udvalg i bilag 1.

    Indstilling

    at udvalget tager orienteringen om overblik over budget 2026 på de enkelte udvalg til efterretning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-25

    Beslutningstema

    Gensidig orientering mellem forvaltningen og Udvalget for Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    • Status på Sundhedsreformen

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-5-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    • 7.-8. maj 2026 Social- og Sundhedspolitisk Forum 2026 - 'Vi står på tærsklen til en ny æra inden for social- og sundhedspolitik, hvor reformer og nye tiltag skaber både udfordringer og muligheder'. Aalborg Kongres & Kultur Center.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser.

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Beslutning

    Indstilling godkendt. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-7-25

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Godkendt.