Udvalget for Læring - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Udvalget orienteres om projektet Uderum til læringsrum.

Sagsfremstilling

Gennem projektet Uderum til læringsrum har lærere og skoler arbejdet målrettet med at udvikle natur- og teknologiundervisningen. Kompetenceudvikling, nyt udstyr, modernisering af faglokaler og etablering af inspirerende udendørs læringsmiljøer har tilsammen skabt endnu bedre muligheder for en undersøgende, praktisk og virkelighedsnær undervisning.
Nu er de fysiske rammer på plads, og projektleder og naturfagskonsulent Jesper Hilding Thomsen fra TCLT vil derfor på mødet orientere om projektets udvikling samt de erfaringer, der er gjort undervejs.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Læring præsenteres for Hedensted Kommunes resultater af Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet (forældretilfredshedsundersøgelse). Undersøgelsen gennemføres nationalt hvert fjerde år. Alle børn i kommunale eller selvejende dagtilbud er udvalgt. Dog er børn i dagtilbud under Barnets lov § 83 ikke med i undersøgelsen.

Sagsfremstillingen giver et overblik over forældrenes tilfredshed med dagtilbud i Hedensted Kommune.

Resultaterne uddybes på Udvalgsmødet af Dagtilbudschef Anne Lynggaard Vinther.

Historik

Danmarks Statistik har på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet gennemført en landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet i perioden september 2025 - februar 2026. Resultaterne blev offentliggjort den 27. august 2026.

Hovedtallene for deltagelsen fordeler sig således:

• Hedensted Kommune: 913 besvarelser (svarprocent på 42,3 %)
• Landsplan: Over 93.000 besvarelser (svarprocent på 38,9 %)

Hedensted Kommune ligger således over landsgennemsnittet for deltagelse.

Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende brugerundersøgelse på dagtilbudsområdet for 2022. Spørgerammen for 2022 er imidlertid justeret med nye spørgsmål og svarkategorier.

Sagsfremstilling

Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse består af 18 spørgsmål. Spørgsmålene spørger blandt andet ind til barnets trivsel, relationer til andre børn, dialogen mellem forældre og personale samt forældrenes indsigt i barnets hverdag. Derudover spørges der ind til tilfredsheden med dagtilbuddets aktiviteter, åbningstider samt de fysiske rammer inde og ude. Alle kommuner har haft mulighed for at formulere op til 5 spørgsmål til forældrene. For Hedensted Kommune er de lokale spørgsmål blevet udvalgt på baggrund af det kommunale fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn, leg og inddragelse af barnets stemme (se bilag 2).

Resultaterne bærer generelt præg af en stor tilfredshed med kommunens dagtilbud. Samlet tilfredshed i Hedensted Kommune ligger i 2026 på 4,4/5,0 - hvilket matcher landsgennemsnittet. Disse tal kan sammenlignes med tallene fra undersøgelsen i 2022 som lå på 4,2/5,0.

Den samlede tilfredshed (dækker kategorierne: tilfredse/ meget tilfredse) fordeler sig således på tværs af dagtilbudstyper:

Nedenfor ses hovedresultaterne for Hedensted Kommune:

• 97 % oplever i høj grad (74 %) eller i nogen grad (23 %), at deres barn trives. Ingen forældre (0 %) svarer ‘slet ikke’ til spørgsmålene om trivsel og tryghed blandt andre børn.
• 85 % er tilfredse/meget tilfredse med morgenmodtagelsen, mens 86 % er tilfredse/meget tilfredse med personalets måde at sige farvel på.
• 84 % er tilfredse/meget tilfredse med samarbejdet om barnet. Dog oplever 35 % i mindre grad (22 %) eller slet ikke (13 %), at personalet taler med dem om deres sproglige udvikling.
• 87 % er tilfredse/meget tilfredse med de udendørs legeområder og 80 % er tilfredse med indendørsrammerne. 88 % er tilfredse/meget tilfredse med mængden af hverdagsaktiviteter.
• 81 % overvejer slet ikke at skifte dagtilbud. 7 % svarer ‘ikke relevant’, som dækker over, at overvejelser om skift skyldes flytning eller skift, for eksempel ved overgang til børnehave.

Opmærksomhed og variationer:

• På grund af ændringer i spørgerammen, kan der kun foretages direkte sammenligninger over tid på spørgsmålet om den samlede tilfredshed.
• Som på landsplan vurderes de fysiske rammer og indendørsarealer generelt lavere end den pædagogiske relationelle kvalitet.
• Blandt børn der modtager særlig støtte er 89 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse.
• Blandt flersprogede familier ligger den samlede tilfredshed på 86 %.
• 35 % oplever manglende dialog med personalet omkring barnets sproglige udvikling.
• 18 % svarer at de i mindre grad oplever at dagtilbud støtter samarbejdet i forældregruppen, 7 % oplever det slet ikke.
• Der ses variationer i tilfredshed mellem de enkelte dagtilbud i kommunen.

Det videre arbejde:

Resultaterne af undersøgelsen er i september 2026 blevet behandlet på et dagtilbudsledermøde. Den videre proces er, at lederne går i dialog med deres forældrebestyrelser og eventuelt medarbejdere. KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har udsendt inspirationsmateriale til dagtilbudslederne, med inspiration til det videre arbejde lokalt. På dialogmødet for dagtilbud d. 2.11, vil Forældretilfredshedsundersøgelsen også være på dagsordenen.

Udover de 2 vedhæftede bilag, findes et link til et interaktivt dashboard, hvor resultater i den enkelte kommuner og dagtilbud kan tilgås: Brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2026

Indstilling

At Udvalget for Læring tager resultaterne af undersøgelsen til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til politisk rammeaftale 2027-2028 om udvikling, koordinering og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland. 

Økonomi

Styring og økonomi

Ud over det faglige udviklingsområde, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2027-28.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring drøftede på deres udvalgsmøder i maj måned på baggrund af en henvendelse fra Kommunernes kontaktråd (KKR) i Midtjylland forslag til udviklingsområde i Rammeaftalen 2027-2028. Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Social Omsorg gav ikke udtryk for nogle bemærkninger. Udvalget for Læring gav udtryk for at udvalget kunne ønske en øget tilgængelighed til tilbud i egen region. Disse input blev videreformidlet til KKR Midtjylland 12. maj 2026.

Sagsfremstilling

De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2027-28 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.

KKR Midtjylland har på møde den 1. september 2026 godkendt udkast til Rammeaftale 2027-28 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Fælles fagligt udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud.

I de midtjyske kommuner opleves generelt set store udfordringer med at finde tilbud til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Det gælder på både børn- og ungeområdet og voksenområdet. Efterspørgslen på pladser handler ikke alene om antallet af pladser, men også i høj grad om, at tilbuddene fagligt set afspejler det, der efterspørges – at tilbuddene har den fornødne fleksibilitet i indretningen af de fysiske rammer og i selve indsatsen. For den store gruppe borgere på socialområdet, som har lette til moderate udfordringer/behov, opleves der dog som udgangspunkt sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på tilbud.

I de midtjyske kommuner og Region Midtjylland prioriteres det derfor at samle kræfterne og sætte fokus på ét overordnet udviklingsområde i Rammeaftalen 2027-28. Der er tale om en fortsættelse af et udviklingsområde fra den forrige rammeaftale. Det drejer sig om:

• Borgere med komplekse udfordringer

De senere års rammeaftaler har haft fokus på faglig udvikling. Dette vil der fortsat være fokus på, men med forslag til den nye rammeaftale vil der, være et større fokus på økonomi og styring af området, med særligt fokus på tilbud til borgere med komplekse problemstillinger.

Med rammeaftalen foreslås det ligeledes at styrke det forpligtende samarbejde med udgangspunkt i rammeaftalens udviklingsområde og de fælles principper for samarbejdet på det specialiserede socialområde i Midtjylland. Principperne danner rammen for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de midtjyske kommuner og mellem kommuner og Region Midtjylland.

Styring og økonomi

Ud over det faglige udviklingsområde, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2027-28.

Kommunikation

Rammeaftalen skal godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet senest den  1. december 2026. Tilbagemelding om beslutning sendes til det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat.

Indstilling

at de midtjyske byråd og regionsrådet godkender udkast til Rammeaftale 2027-28.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.

Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 30. september.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.

De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.

Bevillingskorrektioner:

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).

Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.

Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.

Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.

Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret

Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.

Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.

Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab

Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.

Øvrige områder forventes samlet set at stemme.

Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.

Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.                                                   

Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.

På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.

Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.

Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.

Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.     

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.

Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.

Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.

Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.

Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr. 

Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.

På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret 

Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.

Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret 

Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.

Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.

Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.

Budgettet forventes at balancere for 2026

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

Likviditet:

Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor eget udvalgsområde drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om og drøftelse af Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.

Økonomi

I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

Historik

Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

Kommunalbestyrelsen blev orienteret om borgerrådgiverens beretning for 2025 på sit møde den 30. september 2026.

Sagsfremstilling

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.

Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)

Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

• Social Omsorg: 29 (37)
• Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
• Hedensted Kommune generelt 6 (5)
• Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
• Kommunaldirektørens område 1 (1)

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.

På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

• Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
  relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.
  
  
• Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

1. Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.
   
   
2. Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.
   
   Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.
   
   Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).

Indstilling

at udvalget drøfter borgerrådgiverens beretning og tager den til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om indsatser i Læring.

Sagsfremstilling

• Udviklingsplan for det specialiserede område – revidering af mødeindkald

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Her noteres hvem der har været fraværende.

Beslutningstema

Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.