Gå til hovedindhold

Udvalget for Klima, Natur & Miljø - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Udvalget for Klima, Natur & Miljø

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029
    Mødedato: 7. oktober 2026 15:00
    Mødested: Ude af huset

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-25

    Beslutningstema

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Beslutning

    Alle deltog

    Sagsnr.: 13.03.18-G01-1-26

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø orienteres om Hedensted Fjernvarmes anlæg og arbejde. 

    Sagsfremstilling

    ”Ud og se”: Fællesmøde med Hedensted Spildevand

    Mødet har til formål at give indblik i Hedensted Fjernvarmes anlæg og arbejde.

    Første del af mødet vil være en introduktion til Hedensted Fjernvarmes arbejde, efterfulgt af en rundvisning sammen med Hedensted Fjernvarmes direktør, Martin Lindhardt.

    Herefter starter den formelle del af mødet, som afholdes som et traditionelt udvalgsmøde uden deltagelse af Hedensted Fjernvarme.

     

    Adresse: Løsningvej 26, 8722 Hedensted.

    Kommunikation

    Adresse: Løsningvej 26, 8722 Hedensted.

    Indstilling

    at Udvalget for Klima, Natur & Miljø tager orienteringen til efterretning. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø tog orienteringen til efterretning. 

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-21-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal godkende dagsordenen

    Indstilling

    At udvalget godkender dagsordenen

    Beslutning

    Udvalget godkendte dagsordenen.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal modtage orientering om midtvejsevalueringen af Klimaplanen med CONCITO. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Hedensted Kommunes nuværende klimaplan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i efteråret 2022. 

    Den 17. december 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, under punkt 233, opstarten af revisionen af Hedensted Kommunes klimaplan samt, at den reviderede klimaplan skal certificeres efter C40's Cities Climate Transition Framework (CCTF).

    Den 25. februar 2026 blev der afholdt et temamøde med Kommunalbestyrelsen om arbejdet med klimaplanens revidering. Dagsordenen for temamødet om klimaplansrevisionen i Kommunalbestyrelsen blev godkendt af Udvalget for Klima, Natur & Miljø den 4. februar 2026 under punkt 21.

    I april/maj deltog forvaltningen og en politisk udpeget repræsentant fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø i møder med de øvrige stående udvalg med henblik på rammesætning og idéudvikling af de enkelte udvalgs handlemuligheder i klimaplanen. I september/oktober har forvaltningen genbesøgt de stående udvalg med henblik på en konkretisering af de indsatser, som udvalgene på tværs vil arbejde med i relation til den reviderede klimaplan.

    Den 12. august 2026 godkendte Udvalget for Klima, Natur & Miljø, under punkt 88, indsatsområder og målsætninger for reduktionsindsatsen.

    Den 12. august 2026 fik Udvalget for Klima, Natur & Miljø, under punkt 90, en introduktion til kommunens nye risikokort for klimafarer og godkendte, at forvaltningen kan gøre brug af de nye farekort.

    Den 2. september 2026 drøftede Udvalget for Klima, Natur & Miljø, under punkt 105, udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel med godkendelse af, at det videre arbejde tog udgangspunkt i det fremlagte, dog med undtagelse af målsætningen for det samlede elforbrug, som behandles særskilt på nærværende udvalgsmøde. På mødet blev det yderligere godkendt, at muligheden for en digital version af klimaplanen undersøges i det videre arbejde.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har den 16. september 2026 deltaget i en midtvejsevaluering af arbejdet med revision af Hedensted Kommunes klimaplan. Midtvejsevalueringen indgår som led i C40's Cities Climate Transition Framework (CCTF) og har til formål at give en indledende vurdering af den foreløbige plan samt sparring på planens indhold i forhold til kriterierne i CCTF'en, hvilket Kommunalbestyrelsen i december 2025 har besluttet, at den reviderede klimaplan skal leve op til. Forud for evalueringen har forvaltningen indsendt relevant dokumentation og beskrevet den overordnede retning for klimaplanens indhold. Udvalget vil på mødet blive orienteret mundtligt om de væsentligste tilbagemeldinger og anbefalinger fra midtvejsevalueringen.

    Drøftelserne af midtvejsevalueringen vil indgå i det videre arbejde med færdiggørelsen af den reviderede klimaplan, som efter planen skal behandles politisk i december 2026. 

    Lena Molin og Mette Sommer deltager under behandlingen af dagsordenspunktet. 

    Indstilling

    at Udvalget for Klima, Natur & Miljø tager orienteringen om midtvejsevalueringen af Klimaplanen med CONCITO til efteretning. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø tog orienteringen om midtvejsevalueringen af Klimaplanen med CONCITO til efteretning. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-11-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal sætte retningen for klimatilpasningsdelen i klimaplanen. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Hedensted Kommunes nuværende klimaplan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i efteråret 2022. 

    Den 17. december 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, under punkt 233, opstarten af revisionen af Hedensted Kommunes klimaplan samt at den reviderede klimaplan skal certificeres efter C40's Cities Climate Transition Framework (CCTF).

    Den 25. februar 2026 blev der afholdt et temamøde med Kommunalbestyrelsen om arbejdet med klimaplanens revidering. Dagsordenen for temamødet om klimaplansrevisionen i Kommunalbestyrelsen blev godkendt af Udvalget for Klima, Natur & Miljø den 4. februar 2026 under punkt 21.

    I april/maj deltog forvaltningen og en politisk udpeget repræsentant fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø i møder med de øvrige stående udvalg med henblik på rammesætning og idéudvikling af de enkelte udvalgs handlemuligheder i klimaplanen. I september/oktober har forvaltningen genbesøgt de stående udvalg med henblik på en konkretisering af de indsatser, som udvalgene på tværs vil arbejde med i relation til den reviderede klimaplan.

    Den 12. august 2026 fik Udvalget for Klima, Natur & Miljø under punkt 90 en introduktion til kommunens nye risikokort for klimafarer og godkendte, at forvaltningen kan gøre brug af de nye farekort.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø har tidligere fået forelagt den overordnede retning for reduktionsdelen af klimaplanen (udvalgsbehandling august og september), men har endnu ikke haft en selvstændig behandling af klimatilpasningsdelen. Forvaltningen har derfor udarbejdet et notat, der foreslår en mulig retning samt et overblik over de mulige indsatser, der kan indgå i udkastet til klimatilpasningskapitlet. Dette kan findes i bilag 1.

    På mødet vil forvaltningen gennemgå de indsatser, Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at være primær ansvarlig for. Indsatser med forankring i øvrige stående udvalg er tidligere blevet præsenteret for udvalget gennem bilag 1-5, jf. punkt 105 fra den 2. september 2026.

    Drøftelserne af klimatilpasningskapitlets retning vil indgå i det videre arbejde med færdiggørelsen af den reviderede klimaplan, som efter planen skal behandles politisk i december 2026. 

    Lena Molin deltager under behandlingen af dagsordenspunktet. 

    Indstilling

    at Udvalget for Klima, Natur & Miljø beslutter retningen for klimatilpasningsdelen i klimaplanen. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø drøftede retningen for klimatilpasningsdelen i klimaplanen og gav input til det videre arbejde. 

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal beslutte, at der arbejdes ud fra en ny målsætning om det samlede elforbrug i relation til klimaplanens reduktionskapitel. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Hedensted Kommunes nuværende Klimaplan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i efteråret 2022. Klimaplanen fastsætter en samlet målsætning om at reducere CO₂-udledningen med 70 % i perioden fra 1990 til 2030 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Derudover er det et særskilt mål, at Hedensted Kommune, som virksomhed, skal være udledningsneutral inden for el, varme og transport inden 2030.

    Klimaplanen blev behandlet i Udvalget for Klima, Natur & Miljø den 12. august 2026, under punkt 88, hvor udvalget drøftede indsatsområder og målsætninger for den fremadrettede reduktionsindsats.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø behandlede den 2. september 2026 retningen for reduktionsindsatsen i den kommende Klimaplan. Udvalget tilsluttede sig foreslåede overordnede retninger og målsætninger på reduktionsområdet med undtagelse af målsætningen for vedvarende energi, som blev udskudt til fornyet politisk behandling.

    Sagsfremstilling

    Nærværende sag dagsordenssætter den politiske behandling af spørgsmålet om målsætninger for vedvarende energi.
    Nationalt og kommunalt udgangspunkt for målsætninger om produktion af vedvarende energi

    I den gældende Klimaplan fra 2022 har Hedensted Kommune arbejdet med en målsætning om lokal produktion af vedvarende energi svarende til kommunens samlede elforbrug.

    Der er ikke et konkret nationalt lovkrav på nuværende tidspunkt, som fastsætter, at den enkelte kommune skal producere vedvarende energi svarende til eget elforbrug. Det vil derfor være et lokalt politisk mål for Hedensted Kommune som geografi.

    Udvalget besluttede at arbejde videre med målsætningen om, at Hedensted Kommune fortsat skal bidrage til at indfri de nationale klimamålsætninger og arbejde målrettet mod klimaplanens mål for 2030 og 2050.

    Forvaltningen foreslår, på baggrund af den politiske drøftelse, en målsætning, hvor vedvarende energi i højere grad kobles direkte til den nødvendige CO₂e-reduktion frem for til en på forhånd fastsat mængde energiproduktion.

    Forslag til ny målsætning
    Forvaltningen indstiller følgende overordnede målsætning for vedvarende energi:

    "Hedensted Kommune skal sikre tilstrækkelig vedvarende energi til med høj sikkerhed at kunne indfri kommunens klimamål for 2030 og 2050."

    Med formuleringen ændres fokus fra, hvor stor en mængde vedvarende energi, der konkret skal produceres i kommunen, til hvilken reduktion i drivhusgasudledningen, der er nødvendig for at nå kommunens samlede klimamål.

    Vedvarende energi er dermed fortsat et centralt virkemiddel i Klimaplanen, men omfanget kobles til den forventede klimaeffekt og kommunens samlede reduktionsbehov.

    Tilgangen betyder samtidig, at behovet for vedvarende energi kan justeres i takt med udviklingen i kommunens CO₂e-udledning, energiforbrug, øvrige klimaindsatser samt nationale rammevilkår. Målsætningen fastlåser således ikke på forhånd kommunen til et bestemt produktionsniveau, men fastholder, at udbygningen med vedvarende energi skal have et omfang, der understøtter en robust vej mod klimamålene.

    Videre proces

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2025 tids- og procesplanen for revisionen af Klimaplanen. Ambitionen er, at en færdig Klimaplan kan vedtages i december 2026 eller som minimum, at et samlet forslag foreligger til politisk behandling og efterfølgende fire ugers offentlig høring.

    Den godkendte målsætning for vedvarende energi vil blive indarbejdet i det samlede forslag til revideret Klimaplan sammen med de øvrige målsætninger og indsatser på reduktionsområdet. Efterfølgende vil målsætningen lægge til grund for revisionen af den Strategiske Energiplan i 2027.
    Målsætningen vil blive genbesøgt ved hvert nyt klimaregnskab for at sikre indfrielse af kommunens klimamål.

    Forvaltningen anbefaler dermed, at der i den nye Klimaplan, og i den efterfølgende revision af den strategiske energiplan, arbejdes efter følgende målsætning:

    ”Hedensted Kommune skal sikre tilstrækkelig vedvarende energi til med høj sikkerhed at kunne indfri kommunens klimamål for 2030 og 2050.”

    Bilag 1 - Energi i relation til co2 reduktion 
    Bilag 2 - Præsentation som oplæg til beslutning

     
    Mette Gaardsvig Sommer og Marc Reseke fra forvaltningen deltager på punktet

    Indstilling

    at Udvalget for Klima, Natur & Miljø beslutter at der arbejdes ud fra den nye målsætning om det samlede elforbrug i relation til klimaplanens reduktionskapitel. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede, at forvaltningen arbejder videre med forslag til formulering omkring målsætninger og ambitioner for energiproduktion frem mod næste møde ud fra udvalgets drøftelser. 

    Sagsnr.: 06.01.05-A08-3-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal beslutte om, der må dannes regnvandslaug på udviklers initiativ i et fremtidigt erhvervsområde ved Gesagervej. 

    Økonomi

    Beslutningspunktet har ingen økonomisk konsekvens for kommunens budget.

    Historik

    • Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede på udvalgsmødet den 2. september 2026, at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på en yderligere belysning af sagsfremstillingen. 
    • Den 3. juni 2026 vedtog Udvalget for Klima, Natur & Miljø, at der som udgangs-punkt ikke længere kan etableres nye fælles private regnvandsanlæg og regnvandslaug. Samtidig blev det besluttet, at igangværende plansager for boligområder, hvor der allerede var tilkendegivet, at der kunne arbejdes med fælles private regnvandsanlæg og regnvandslaug, ikke skulle omfattes af den nye praksis. Beslutningen skal evalueres efter 2 år. 

    Sagsfremstilling

    Sagen omhandler princippet for organisering af regnvandshåndtering i et større erhvervsområde ved Gesagervej øst for Øster Snede. Området er under lokalplanlægning.

    Udvikler har et ønske om at udlægge området til fælles privat regnvandshåndtering med et dertilhørende regnvandslaug. Udvikler har opstartet udarbejdelse af et vandhåndteringsnotat. I den forbindelse er der et behov for at få afklaret, om kommunen ønsker at tillade, at der oprettes et regnvandslaug for erhvervsområdet eller om kommunen ønsker, at det er Hedensted Spildevand, der skal håndtere regnvandet fra området. Afklaringen er vigtig i forhold til vandhåndteringsnotatet og de løsninger der arbejdes med heri. 

    Udvikler er blevet gjort opmærksom på principbeslutningen fra 3. juni 2026, men ønsker at få afprøvet beslutningen for den konkrete plansag. 

    Udvikler og forvaltning har forskellige opfattelser af, om projektet er omfattet af undtagelsen i principbeslutningen (bilag 1). Derfor forelægges sagen for udvalget med henblik på en afklaring. 

    Tvisten i sagen

    Udvikler ønsker, at områdets regnvand håndteres gennem et privat regnvandslaug. Derudover ønsker de, at der kan afledes vand svarende til en befæstigelsesgrad på 80%.

    Forvaltningen vurderer, at denne praksis vil være et nybrud i Hedensted Kommune. Der har ikke tidligere været arbejdet med private regnvandslaug i erhvervsområder. Af samme grund har den tidligere principbeslutning (bilag 1) ikke omhandlet erhvervsområder. Som beskrevet i bilag 1 er det forvaltningens vurdering, at overfladevand af miljømæssige og driftsmæssige årsager bedst håndteres af kommunens spildevandsselskab.

    Forvaltningen vurderer, at det som ønsket af udvikler vil være hensigtsmæssigt at arbejde efter en afledning svarende til 80 % befæstigelse af en ejendom, da det er det serviceniveau, en virksomhed typisk vil have brug for. 

    Beskrivelse af sagens gang

    Planlægningen for det nye erhvervsområde er i forhandlingsfasen, hvor planen tilpasses gennem redegørelser inden kommuneplantillæg og lokalplan kan skrives. En af de redegørelser er vandhåndteringsnotatet. Vandhåndteringsnotatet er med til at undersøge hvilke muligheder der findes for håndtering af regnvand og klimavand i området samt sikre at det nødvendige areal reserveres i lokalplanen. På baggrund af resultaterne i vandhåndteringsnotatet fastsættes kloakeringsprincippet for området ved et tillæg til spildevandsplanen eller eventuelt ved administrativ tilretning. 

    Normal praksis er som følgende: 

    • Hvis det er muligt at nedsive regnvandet på de enkelte matrikler, bliver området spildevandskloakeret, hvor Hedensted Spildevand kun håndterer spildevandet.
    • Hvis det ikke er muligt at nedsive på de enkelte matrikler, og der er behov for at lave et fælles anlæg til enten nedsivning eller udledning af regnvand til et vandløb, vil området blive separatkloakeret, hvor Hedensted Spildevand håndterer både spildevand og regnvand.

    Siden planlægningen for erhvervsområdet blev igangsat og gik i forhandlingsfasen, har udvikler arbejdet med et vandhåndteringsnotat, der skal redegøre for håndteringen af hverdagsregn og klimavand. Udvikler startede med et udkast til vandhåndteringsnotatet, hvor regnvandet fra den nordlige del blev håndteret af Hedensted Spildevand og for den sydlige del, blev der fremlagt to løsningsmuligheder: En hvor regnvandet blev forsinket og udledt til recipient, og en hvor regnvandet blev håndteret ved nedsivning. 

    I oktober 2025 bliver forvaltningen bekendt med at udvikler vil arbejde med at undersøge mulighederne for at håndtere regnvandet selv i hele planområdet. Som led heri er der undersøgt grundvandsforhold, jordbundsforhold, nedsivningskapacitet samt håndtering af klimavand. Derudover har udvikler haft rådgiver til at regne på hvor store volumener og arealer der er nødvendige for at kunne håndtere regnvandet fra området i et fælles anlæg.

    I den første version af vandhåndteringsnotatet, hvor der er blevet arbejdet med at regnvand skal håndteres ved nedsivning, mangler der nogle helt grundlæggende undersøgelser, for at det endeligt kan vurderes om løsningen er teknisk gangbar. Forvaltningens bemærkninger til denne version er primært af teknisk karakter og det bemærkes, at det ikke kan vurderes om der kan opnås tilladelse til det fælles bassin der er beskrevet i notatet. Udvikler har endnu ikke undersøgt om det er muligt at nedsive regnvand på de enkelte erhvervsmatrikler. 

    Herefter modtager forvaltningen anden version af vandhåndteringsnotatet til gennemgang. På mødet med udvikler i starten af december 2025, bliver udvikler gjort opmærksom på, at forvaltningen ikke har kendskab til fortilfælde med fælles private anlæg i erhvervsområder, og at det skal afklares politisk hvorvidt det er noget der skal arbejdes videre med i Hedensted Kommune. 

    I sagen fra 3. juni 2026 beskrives det, at plansager for boligområder, hvor det allerede er tilkendegivet, at de kan arbejde med fælles private anlæg og regnvandslaug ikke skal have denne tilkendegivelse tilbagerullet. Det beskrives også, at der ikke tidligere af arbejdet med fælles private anlæg til regnvandshåndtering for erhvervsområder og det ikke anbefales at arbejde videre med dette. Undtagelsen for principbeslutningen i juni til fælles private regnvandsanlæg er alene for boligområder.  

    Udvikler vurderer, at projektet er omfattet af undtagelsen, da planprocessen var igangsat inden principbeslutningen blev truffet, og der allerede var arbejdet med en fælles løsning for regnvandshåndtering.

    Partsindlæg

    Udvikler har fremsendt et partsindlæg med deres betragtninger på sagen. Se bilag 2. Forvaltningen fremlægger sine bemærkninger til partsindlægget i bilag 3.

    Beslutningsmuligheder

    Forvaltningen ser følgende 2 beslutningsmuligheder:

    1. Der må dannes fælles privat anlæg i erhvervsområdet med tilhørende regnvandslaug på udviklers initiativ. Området optages i spildevandsplanen som planlagt spildevandskloakeret. Når der foreligger godkendte vedtægter til regnvandslauget optages disse i spildevandsplanen.
    2. Der må ikke dannes fælles privat regnvandslaug i erhvervsområdet. Denne beslutning åbner for følgende handlemuligheder:
      1. Området optages i spildevandsplanen som planlagt separatkloakeret, og Hedensted Spildevand håndterer både regn- og spildevand fra erhvervsområdet.
      2. Udvikler genbesøger undersøgelserne i forhold til at kunne nedsive regnvand på de enkelte erhvervsmatrikler. Hvis det ikke er muligt at nedsive, planlægges området til separatkloakering, hvor Hedensted Spildevand håndterer både regn- og spildevand. Herunder undersøges muligheden for at øge den tilladte befæstelsesgrad i området. 

    På baggrund af sagsfremstillingen og bemærkningerne i bilag 3 anbefaler forvaltningen beslutningsmulighed nr. 2. 

    Hedensted Spildevand

    Besluttes det, at det er Hedensted Spildevand, der skal håndtere regnvand fra området, vil Hedensted Spildevand opkræve tilslutningsbidrag for regnvandskloakeringen samt have udgifter til etablering af regnvandsanlæg og fremtidig drift af regnvandssystemet.

    Lovgrundlag

    • BEK nr. 1446 af november 2025, §4, stk. 1, nr. 2.
    • BEK nr. 310 af 25. april 1994, §4, stk. 3.

    Indstilling

    • At der ikke må etableres fælles privat regnvandslaug i erhvervsområdet ved Gesagervej.

    Beslutning

    Et flertal i udvalget besluttede, at der må etableres fælles privat regnvandslaug i erhvervsområdet ved Gesagervej.

    Mads-Peder Søby og Finn Kejfe Abrahamsen stemte imod beslutningen. 

    Sagsnr.: 06.00.05-P16-2-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til tillæg 60 til spildevandsplanen vedrørende administrationspraksis for fastsættelse af afledningsret i forbindelse med bygge- og matrikulærsager skal sendes i offentlig høring.

    Samtidig skal kommunalbestyrelsen godkende, at resultatet af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Spildevandsplanen er kommunens samlede planlægningsgrundlag for håndtering og bortskaffelse af regn- og spildevand og har det formål at sikre, at spildevandshåndteringen sker under hensyntagen til miljøbeskyttelse, vandmiljømål og den øvrige kommunale planlægning.

    Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte regn- og spildevandshåndtering, og udgør grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til Hedensted Spildevands spildevandsanlæg.

    Herudover indeholder spildevandsplanen et administrationsgrundlag med retningslinjer for sagsbehandling inden for spildevandsområdet.

    Hedensted Kommune er i gang med en løbende revision af spildevandsplanen, herunder en opdatering af kommunens administrationspraksis for myndighedsbehandling på spildevandsområdet. 

    I forslag til tillæg 60 til spildevandsplanen beskriver forvaltningen administrationspraksis for fastsættelse af afledningsret i forbindelse med bygge- og matrikulærsager i allerede kloakerede områder. Se tillæg her eller i bilag 1.

    Administrationspraksissen henvender sig til kommunens sagsbehandlere, Spildevandsselskabet samt borgere, rådgivere og landinspektører, der søger om byggetilladelse, nedrivningstilladelse eller matrikulære ændringer.

    Praksissen tager udgangspunkt i juridiske notater udarbejdet af advokater, om kommunens hjemmel til at fastsætte afledningsret i forbindelse med byggeansøgninger. Hvis der fremover kommer ny lovgivning, vejledninger, juridiske notater eller afgørelser fra klagenævn, vil praksissen blive administrativt tilpasset, så den fortsat er i overensstemmelse med gældende regler. 

    Det fremgår af praksissen, at fastsættelsen af den tilladte afledningsret skal baseres på det lovligt anvendte byggeri på grunden, både ved behandlingen af byggesager og matrikulære sager. Denne praksis beskrives mere detaljeret end i den gældende spildevandsplan. 

    Ved godkendelse af tillæg 60 indarbejdes den nye administrationspraksis i den gældende spildevandsplan. 

    Der er gennemført en miljøscreening af tillæg 60, som viser, at tillægget ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningsafgørelsen kan ses på bilag 2 og offentliggøres samtidig med, at forslag til tillæg 60 sendes i 8 ugers offentlig høring. 

    Kommunikation

    Forslag til tillæg 60 skal efter politisk godkendelse fremlægges i 8 ugers offentlig høring på Hedensted Kommunens hjemmeside. 

    Samtidig fremlægges resultatet af miljøvurderingsscreeningen i 4 uger. 

    Lovgrundlag

    • Lov om Miljøbeskyttelse (LBK nr. 1742 af 22. december 2025)
    • Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025)
    • Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)

    Indstilling

    • At Forslag til tillæg 60 til spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
    • At resultatet af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur og Miljø besluttede, at

    • Forslag til tillæg 60 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers offentlig høring og at
    • resultatet af miljøvurderingsscreeningen offentliggøres. 

    Ved referatets udsendelse vil der være foretaget redaktionelle rettelser i bilag 1.

    Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til Tillæg 61 til Spildevandsplanen vedrørende ændring af kloakeringsprincip for planlagte kloakoplande skal sendes i offentlig høring. 

    Samtidig skal Kommunalbestyrelsen godkende, at resultatet fra miljøscreeningsskemaet offentliggøres.

    Sagsfremstilling

    Spildevandsplanen er kommunens samlede planlægningsgrundlag for håndtering og bortskaffelse af regn- og spildevand. Planen skal sikre, at spildevandshåndteringen sker under hensyn til miljøbeskyttelse, vandmiljømål og den øvrige kommunale planlægning.

    Planen beskriver den eksisterende og planlagte regn- og spildevandshåndtering og danner grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til Hedensted Spildevands anlæg. Herudover indeholder planen et administrationsgrundlag med retningslinjer for sagsbehandlingen på spildevandsområdet.

    Spildevandsplanen udlægger planlagte kloakoplande i overensstemmelse med kommuneplanens arealudlæg. Når et område realiseres, for eksempel gennem en lokalplan eller byggetilladelse, skal det kloakeres efter det kloakeringsprincip, der er fastlagt i spildevandsplanen. Ændring af kloakeringsprincippet kræver et tillæg til spildevandsplanen.

    Kloakeringsprincippet kan være:

    • separatkloak, hvor spildevandsselskabet håndterer både spildevand og regnvand fra ejendommen
    • spildevandskloak, hvor spildevandsselskabet håndterer spildevandet, mens grundejeren selv håndterer regnvandet på egen grund.

    De planlagte kloakoplande er i dag primært udlagt til spildevandskloak med et ønske om at håndtere regnvandet lokalt gennem nedsivning. Erfaringer har siden vist, at nedsivning mange steder i Hedensted Kommune er vanskelig på grund af lerholdig jordbund og højtstående grundvand.Når regnvandet ikke kan håndteres ved nedsivning på egen grund, er der behov for, at der laves fælles løsninger til afledning af regnvandet, oftest ved udløb nærliggende vandløb. Dette har i nogen tilfælde betydet, at kloakeringsprincippet er blevet ændret til separatkloak, hvorefter Hedensted Spildevand har håndteret regnvandet fra området. I andre tilfælde er kloakeringsprincippet blevet bevaret, hvorefter der er blevet oprettet regnvandslaug, som har ansvaret for en fælles privat håndtering af regnvandet.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede den 3. juni 2026, at der ikke skal etableres fælles private regnvandslaug i nye bolig- og erhvervsområder, jf. bilag 2. Beslutningen skal begrænse det økonomiske og juridiske ansvar for kommende grundejere og samtidig reducere risikoen for påvirkning af vandmiljøet ved at lade et professionelt spildevandsselskab stå for den fælles regnvandshåndtering.

    Ny metode til fastlæggelse af kloakprincip

    Når nye områder optages i spildevandsplanen i forbindelse med udvidelse af kommuneplanens rammer, kendes de lokale hydrologiske og geologiske forhold ikke. Undersøgelser af blandt andet nedsivningsmuligheder og grundvandsstand gennemføres derfor typisk først, når området realiseres gennem lokalplanlægning eller byggetilladelse.

    I tillæg 61 udlægges de planlagte kloakoplande derfor med det midlertidige kloakprincip "kloak, kloakprincip fastsættes ved realisering". Det endelige kloakprincip fastlægges på baggrund af geologiske undersøgelser og et vandhåndteringsnotat:

    • Hvis regnvand kan nedsives på de enkelte grunde i hele området, fastlægges området som spildevandskloak, hvor grundejer håndterer regnvandet, mens Hedensted Spildevand håndterer spildevandet.
    • Hvis regnvand ikke kan nedsives på de enkelte grunde, fastlægges området som udgangspunkt som separatkloak, hvor Hedensted Spildevand håndterer både regn- og spildevand.

    Det foreslås, at det endelige kloakprincip kan fastlægges administrativt i spildevandsplanen, når undersøgelserne er gennemført, og der er enighed mellem Hedensted Spildevand og forvaltningen.

    Hvis der ikke kan opnås enighed mellem Hedensted Spildevand og forvaltningen, for eksempel hvis regnvandshåndteringen medfører væsentlige meromkostninger, forelægges sagen politisk. Meromkostninger kan blandt andet skyldes stor afstand til recipient eller eksisterende regnvandssystem samt behov for ekstraordinær grundvandssænkning ved etablering af bassiner og kloakledninger.

    Hedensted Spildevand fremlægger i disse tilfælde en beregning af meromkostningerne, hvorefter finansieringen af disse håndteres politisk.

    Planlagt spildevandskloak

    Nogle planlagte kloakoplande vil fortsat være udlagt til spildevandskloak. Det gælder typisk mindre områder ved landsbyer eller ejendomme i det åbne land, hvor der ikke findes et eksisterende regnvandssystem.

    Områder med vedtagne lokalplaner, hvor kloakprincippet allerede er fastlagt, fastholder det gældende kloakprincip.

    Link til tillæg 61 Tillæg 61

    Miljøscreening

    Der er gennemført en miljøscreening af tillæg 61, som viser, at tillægget ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningsafgørelsen fremgår af bilag 1 og offentliggøres sammen med forslag til tillæg 61 i forbindelse med den 8 ugers offentlige høring.

    Lovgrundlag

    Spildevandsplanen skal udarbejdes i henhold til:

    Miljøbeskyttelsesloven LBK 1742 af 22. december 2025 og

    Spildevandsbekendtgørelsen BEK 1446 af 27. november 2025

    Indstilling

    • at forslag til tillæg 61 til spildevandsplanen om ændring af kloakeringsprincip for planlagte kloakoplande sendes i offentlig høring
    • at afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering godkendes

    Beslutning

    Udvalget for Natur, Miljø og Byg besluttede, at anbefale Komunalbestyrelsen

    • at forslag til tillæg 61 til spildevandsplanen om ændring af kloakeringsprincip for planlagte kloakoplande sendes i 8 ugers offentlig høring og at
    • afgørelse om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering godkendes.

    Sagsnr.: 00.01.00-A26-6-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal godkende forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal godkende, at forvaltningen arbejder for en integrering af fokusområderne ind i Klimaplanen. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    • Den 27. maj 2026 godkendte den samlede Kommunalbestyrelse visionen "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" for Hedensted Kommune 2026-2029.
    • På udvalgsmøde i juni 2026 godkendte udvalget proces og emner for omsættelse af visionen i forhold til udvalgets arbejde (se bilag 1)
    • I juni blev der gennemført individuelle interviews med udvalgets medlemmer. Omdrejningspunktet var Kommunalbestyrelsens vision samt opfølgning på ønsker og prioriteringer fra udvalgsmødet i februar.
    • På udvalgsmøde i august vedtog udvalget, med udgangspunkt i individuelle interviews og prioriteringer fra udvalgsmøde i februar (bilag 3), en række fokusområder for udvalgsperioden 2026-2029
    • På udvalgsmøde i september drøftede udvalget hvilke eksisterende planer, politikker og strategier, der forsat er relevante samt hvilke, der skal igangsættes og hvilke, der skal udgå samt konkrete målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029.

    Sagsfremstilling

    Udvalget har i forlængelse af den vedtagne vision; "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" valgt en række fokusområder og målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029. Udvalget har ligeledes gennemgået politikker og strategier på området og drøftet, hvad der skal ske på området fremadrettet (bilag 5)

    Følgende fokusområder og målsætninger er blevet fastlagt:

    1. Lokal forankring og fælles fortælling om den grønne omstilling med naturen som løftestang

    Skovrejsning/omlægningsplaner, herunder inddragelse i form af borgermøder/aktiviteter med henblik på at skabe merværdi i projekterne. Der skal være mulighed for at indarbejde lokale ideer i projekterne tidligt i projektforløbet. Eventuelt samarbejde med Landdistrikts-, Kultur-, og Fritidsudvalget skal overvejes men med opmærksomhed på, at den primære målgruppe er borgerne. De lokales/borgernes behov for at komme ud i naturen skal indtænkes, herunder arbejdes med begrebet ”universel design”, så naturen bliver tilgængelig for alle målgrupper og indtænkes i projekterne fra start. Her er potentiale for at indtænke læringsperspektiver.

    2. Tværgående samarbejde om klima, natur og sundhed 

    Opmærksomhed på, at alle udvalgene har brug for hinanden på tværs. Målet er at samarbejde på et mere visionært plan, så fagudvalgene kan trække på visionen sammen. Her er en kobling til 1), da der kan være værdi i at samskabe borgerinteresser, der for eksempel giver mulighed for turisme. 

    3. Langsigtet areal- og energiplanlægning 

    Grøn Trepart er en stor del af dette. Her er sammentænkning i arealomlægningen væsentlig, da flere behov måske kan dækkes i samme areal; for eksempel skov/grundvandsbeskyttelse/rekreative tiltag. Udvalget har en hensigt om, at der gerne er minimum to forskellige arealudnyttelsestyper i hvert projekt. 

    Videre proces:

    I forlængelse af udvalgets møde i september har forvaltningen behandlet udvalgets input til fokusområder og målsætninger for arbejdet med Kommunalbestyrelsens vision. Udvalget bedes på den baggrund godkende ovenfor fokusområder og målsætninger.

    I forbindelse med udvalgets behandling i september blev en direkte integration af de ovenstående fokusområder i klimaplanen drøftet. Udvalget bedes derfor tage stilling til, om der ønskes en tættere kobling mellem klimaplanens retning og mål samt udvalgets udvalgte fokusområder.

    Forvaltningen vil henover udvalgsperioden rammesætte områdets opgaver i overensstemmelse med ovenstående og forelægge eventuelle nye og reviderede politikker og strategier til drøftelse og godkendelse i udvalgene. Herunder med en opmærksomhed på at inddrage øvrige fagudvalg, hvor det har relevans og kan give merværdi. 

    Forvaltningen vil sideløbende hermed tage hul på arbejdet med at få skabt en ny kernefortælling i Vækst, Teknik & Fællesskab, som skal understøtte arbejdet med at udfolde fokusområderne i de relevante afdelinger. Analysekonsulenter fra Politik & Udvikling vil være behjælpelige med at få udpeget de rigtige datapunkter i relation til de vedtagne målsætninger – både kvantitativt og kvalitativt, til senere afrapportering.

    På udvalgsmøde i december vil udvalget få mulighed for at evaluere proces omkring introduktion og omsættelse af Kommunalbestyrelsens vision i de respektive fagudvalg.

    Kommunikation

    På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.

    Indstilling

    At Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.

    at Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender, at forvaltningen arbejder for en integrering af fokusområderne ind i Klimaplanen. 

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering. 

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-2-25

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

    Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

    Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

    Økonomi

    Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.

    Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.

    Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.

    Historik

    Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 30. september.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.

    De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.

    Bevillingskorrektioner:

    Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).

    Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.

    Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.

    Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.

    Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret

    Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.

    Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

    Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.

    Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab

    Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.

    Øvrige områder forventes samlet set at stemme.

    Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

    Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

    Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.

    Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.                                                   

    Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

    Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.

    På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.

    Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.

    Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.

    Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.     

    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

    Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.

    Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.

    Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.

    Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.

    Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.

    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret

    Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

    Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.

    Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr. 

    Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.

    På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

    Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret 

    Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.

    Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

    Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret 

    Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.

    Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.

    Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.

    Budgettet forventes at balancere for 2026

    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.

    Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

    Likviditet:

    Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.

    Indstilling

    at budgetopfølgningen indenfor eget udvalgsområde drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur og Miljø tog budgetopfølgningen indenfor eget udvalgsområde til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-K07-1-26

    Beslutningstema

    Orientering om og drøftelse af Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.

    Økonomi

    I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

    Historik

    Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
    Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
    Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

    Kommunalbestyrelsen blev orienteret om borgerrådgiverens beretning for 2025 på sit møde den 30. september 2026.

    Sagsfremstilling

    Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
    Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
    Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
    Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.

    Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)

    Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

    • Social Omsorg: 29 (37)
    • Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
    • Hedensted Kommune generelt 6 (5)
    • Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
    • Kommunaldirektørens område 1 (1)

    Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
    Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

    I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.

    På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

    • Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
      relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.

    • Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.

    • Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.

    • Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

    Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

    1. Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.

    2. Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.

      Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.

      Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

    For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).

    Indstilling

    at udvalget drøfter borgerrådgiverens beretning og tager den til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur og Miljø drøftede borgerrådgiverens beretning og tog den til efterretning.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-25

    Beslutningstema

    Punkter til orientering

    Sagsfremstilling

    • Udvalgsformanden orienterer om Signaturprojekt Vejle Ådal og Fjord.
    • Udvalgsformanden orienterer om Havsamarbejdet.
    • Natur, Miljø og Byg orienterer om to sager, der er til behandling i Udvalget for Teknik: Grøn Trepart - "Vandløbsregulativer og forholdet til anden lovgivning" og Grøn Trepart - "Principper for fremtidige vandløbsregulativer i Hedensted Kommune". 
    • Plan orienterer om status på Grøn Fond midler til flere VE-planer.
    • Plan orienterer om status på igangværende VE-sager.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ud over det i sagsfremstillingen beskrevne orienteredes udvalget om status på klimatilpasningsprojektet ved Slårup Å og ansættelse af ny leder for afdelingen Natur & Vand i Natur, Miljø og Byg.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø tog orienteringerne til efterretning.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-22-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

    Beslutning

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte, at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-6-25

    Beslutningstema

    Udvalgsmedlemmerne orienterer gensidigt hinanden.

    Sagsfremstilling

    Bordet rundet

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Intet til referat.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-20-25

    Beslutningstema

    Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

    Indstilling

    At referatet godkendes digitalt

    Beslutning

    Godkendt.