Udvalget for Klima, Natur & Miljø - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Indledende afklaring og godkendelse af proces for udvalgets arbejde med Kommunalbestyrelsens vision.

Økonomi

Eventuelle udgifter afholdes indenfor kerneområdets budget.

Historik

I november 2025 vedtog den daværende Kommunalbestyrelse et introduktions- og visionsforløb for den nye Kommunalbestyrelse og udvalgene i Hedensted Kommune.

Som en del af dette, blev der i marts 2026 afviklet et visionsseminar for den nye Kommunalbestyrelse med henblik på at sætte én samlet retning for kommunen. Første udkast til en visionstekst var på Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april, og den 27. maj 2026 behandles det justerede visionsudkast i Kommunalbestyrelsen.

I introduktions- og visionsforløbet har der gennemgående været fokus på at skabe en stærk sammenhæng imellem den samlede retning for kommunen, udvalgenes fokusområder og prioriteringer samt organisationens omsætning i praksis – tæt på borgere og virksomheder. Dette da der er et stærkt ønske om at skabe en vision, der lever og gør en forskel i praksis.

Der har blandt andet været følgende tiltag

• Udvalgene modtog på udvalgsmøderne i januar/februar 2026 det samme grundmateriale om visionsarbejdet
• På visionsseminaret i marts 2026 og på Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april 2026 var der oplæg om omsætning og kobling af visionen ind i udvalgene og kerneområderne
• På organisationsniveau har chefgruppen været inddraget løbende i visionsforløbet og i dialoger om omsætning i både udvalg og organisation.

Sagsfremstilling

I marts satte Kommunalbestyrelsen en samlet retning for Hedensted Kommune (til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i maj 2026).

Næste skridt er at få fastlagt en proces for det videre arbejde med at omsætte Kommunalbestyrelsens vision i udvalgene, herunder at drøfte hvilke fokusområder og prioriteringer, der er vigtige for udvalgsområdet netop nu. Det lægges op til, at der som en del af drøftelsen skabes en kobling til Kommunalbestyrelsens vision og til det eksisterende fundament, som udvalget står på. Det handler om udvalgets kerneopgave, eksisterende indsatser, strategier og prioritering samt eksterne rammer og krav så som reformer og lovgivning.

Udgangspunktet for at omsætte visionen vil derfor være følgende centrale emner: 

• Centrale udfordringer identificeret af de foregående politiske udvalg under Vækst, Teknik & Fællesskab, under seneste kommunalbestyrelsesperiode. 
• Mål og ønsker fra introduktionsforløbet behandlet i udvalget på møde i februar 2026 samt eventuelle nye tilføjelser.
• Eksisterende planer og politikker, herunder prioritering og vurdering af behov for udskiftning, tilretning eller nye planer og politikker.

Formålet med processen er, at udvalget får aftalt fokusområder og målsætninger for den kommende udvalgsperiode. Yderligere procesplan fremgår af bilag. 

Processen godkendes på juni mødet og emnerne behandles på udvalgsmøderne i august og september. Forud for udvalgssagerne i august/september forventes konsulenter fra forvaltningen at foretage interviews af de enkelte udvalgsmedlemmer, hvor omdrejningspunktet vil være de centrale emner. Udvalgsmedlemmerne vil have mulighed for at forberede sig forud for interviewet. Opsamling foretages i fællesskab. 

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026, præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.

I forhold til processen fremlagt tages der forbehold for mindre ændringer, da der justeres efter behov. ​

Kommunikation

På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 formidler udvalgene deres fokusområder og prioriteringer.

Indstilling

At udvalget drøfter og godkender processen for udvalgets arbejde med Kommunalbestyrelsens vision.

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø orienteres om status for revisionen af Klimaplanen

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. oktober 2022, under punkt 203, Klimaplan 2050. Klimaplanen skal revideres hvert 4.-5. år.

Udvalget for Vækst & Klima godkendte den 3. november 2025, under punkt 144, en evaluering af arbejdet med Klimaplanen siden vedtagelsen i oktober 2022 og har godkendt en retning for det fortsatte arbejde med kommunens nuværende Klimaplan for 2026.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2025 opstart af revision af kommunens Klimaplan samt procesplan for revisionsarbejdet.  

Den 14. januar 2026, under punkt 4, modtog Udvalget for Klima, Natur & Miljø en introduktion til revisionen af Klimaplanen. Udvalget for Klima, Natur & Miljø udvalgte under samme punkt en repræsentant til involveringsprocessen for de øvrige stående udvalg i første halvår af 2026. 

Den 25. februar 2026 blev der afholdt temamøde med Kommunalbestyrelsen vedrørende klimaplansrevisionen. På dette temamøde, drøftede Kommunalbestyrelsen ambitionerne for kommunens næste Klimaplan. Temaerne til temamødet blev besluttet af Udvalget for Klima, Natur & Miljø den 4. februar 2026, under punkt 21. 

Den 8. april 2026, under punkt 44, modtog Udvalget for Klima, Natur & Miljø en orientering om status for revisionen af klimaplanen. 

Sagsfremstilling

Arbejdet med revisionen af Klimaplan 2050 forløber fortsat planmæssigt i overensstemmelse med den procesplan, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2025.

Risikokort

På klimatilpasningsområdet har forvaltningen modtaget opdaterede risikokort for klimafarer, der dækker hele kommunens geografi. Udvalget modtager på dette møde også en introduktion til risikokortlægningen.

Status for involveringsarbejdet

Virksomhedsrådet har afholdt to møder med henblik på at drøfte deres bidrag til den reviderede klimaplan. Rådet deltager desuden på dette møde under et særskilt dagsordenspunkt, hvor de præsenterer deres anbefalinger til indholdet i klimaplanen.

En bredere borgerinddragelse har både fundet sted via fysiske idébokse på bibliotekerne og via den online inputformular. De fysiske idébokse er nu taget ned, og forslag herfra er indsamlet. Den online formular har resulteret i en række besvarelser med mange forskellige forslag og idéer. 

Der pågår generelt et omfattende arbejde med at samle og kvalificere input fra alle inddragelsesforløb.

Det politiske involveringsforløb

Den første runde af politisk involvering i de stående udvalg er nu gennemført. Forvaltningen har modtaget en række input og idéer fra udvalgene, som aktuelt er under videre bearbejdning og faglig kvalificering. Arbejdet med udvalgene skal genbesøges, så de enkelte udvalgs endelige bidrag til den reviderede klimaplan inden for deres respektive ressortområder konkretiseres. Samtidig foretages en større samlet drøftelse i Udvalget for Klima, Natur & Miljø af indholdet i den reviderede klimaplan efter sommerferien.

Involveringen af børn og unge

I relation til inddragelsen af børn og unge har forvaltningen i samarbejde med Tørring Gymnasium den 27. maj afholdt et arrangement med fokus på cirkulær økonomi og forbrugsbaserede CO₂-udledninger. Arrangementet blev gennemført med deltagelse af to samfundsfagsklasser, som modtog faglige oplæg fra den cirkulært funderede virksomhed TrÆls samt tænketanken Frej. Eleverne arbejdede herefter med at udvikle konkrete idéer til kommunens kommende klimaplan med særligt fokus på reduktion af forbrugsudledninger. Tre af disse idéer præsenteres for udvalget på dette møde af eleverne selv.

Derudover er der afholdt møder med elevrådene fra Juelsminde Skole og Hedensted Skole. Her har eleverne haft mulighed for at give input til, hvilke klimaudfordringer der fylder i deres hverdag. Drøftelserne har blandt andet omhandlet transport, herunder forskelle i mulighederne for at cykle eller gå afhængigt af afstand til skole, fritidsaktiviteter og arbejde, samt oplevede udfordringer med offentlig transport og flextur. Derudover har emner som madvaner, bælgfrugter, affaldssortering og madspild været drøftet. Inputtene fra elevrådene spænder bredt og giver et nuanceret billede af børns og unges perspektiver på klima.

Involvering af forsyning

Forvaltningen har afholdt møde med repræsentanter fra fire af kommunens varmeværker, hvor der blev givet omfattende input til klimaplansrevisionen. Drøftelserne omfattede blandt andet lovgivningsmæssige rammer, beredskabsplanlægning, behovet for politisk opbakning, realistiske målsætninger samt fremtidige løsninger og udviklingsmuligheder for at understøtte den grønne omstilling af varmeforsyningen.

Derudover har forvaltningen deltaget med oplæg på vandværkernes årsmøde den 4. maj 2026. Her havde kommunens vandværker mulighed for at komme med deres bemærkninger, input og idéer til handlinger inden for vandforsyningsområdet, som kan indgå i den videre revision af klimaplanen.

Status for recertificeringsprocessen

Kommunikation

Indstilling

At Udvalget for Klima, Natur & Miljø tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø modtager små oplæg (pitches) med ideer til kommunens næste klimaplan fra elever fra Tørring Gymnasium.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal udvælge en af ideerne, som skal indarbejdes i Hedensted Kommunes reviderede klimaplan. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2025, jf. punkt 233, at klimaplanen skal opdateres og recertificeres, herunder blandt andet at der skal foretages en bred involvering og inddragelse af relevante interne og eksterne interessenter.  

Den 8. april 2026, under punkt 44, modtog Udvalget for Klima, Natur & Miljø en status for revisionen af klimaplanen, herunder en orientering og status for konceptet i forhold til gymnasieinddragelsen og elevernes deltagelse til juni.  

Sagsfremstilling

Kommunikation

Indstilling

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø, på baggrund af elevernes oplæg, udvælger en af ideerne fremlagt, som skal indarbejdes i Hedensted Kommunes reviderede klimaplan. 

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal modtage virksomhedsrådets anbefalinger til den reviderede Klimaplan. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2025, jf. punkt 233, at klimaplanen skal opdateres og recertificeres, herunder blandt andet at der skal foretages en bred involvering og inddragelse af relevante interne og eksterne interessenter.  

Den 14. januar 2026 modtog udvalget for Klima, Natur & Miljø en introduktion til revisionen af klimaplanen, herunder en orientering om etableringen af et virksomhedsråd i forbindelse med planen for den eksterne inddragelse, jævnfør bilag 1. 

Den 8. april 2026, under punkt 44, modtog Udvalget for Klima, Natur & Miljø en status for revisionen af klimaplanen, herunder orientering om aftalen vedrørende etablering af virksomhedsrådet og at udvalget ville modtage deres anbefalinger ved et besøg i juni. 

Sagsfremstilling

Virksomhedsrådet har haft mulighed for at afholde to møder, i henholdvist marts og maj, med det formål at drøfte, hvilke indsatsområder og perspektiver de vurderer med fordel kan indgå i klimaplanen. Drøftelserne har taget afsæt i medlemmernes egne erfaringer med konkrete klimaindsatser i deres respektive virksomheder.

Virksomhedsrådets medlemmer repræsenterer virksomheder på tværs af brancher. Fælles for medlemmerne er, at de allerede arbejder aktivt med klima- og bæredygtighedsindsatser i egen virksomhed. Netop disse praksisnære erfaringer har været et centralt kriterium for sammensætningen af rådet. Anbefalingerne bygger dermed på erfaringer, som både kan inspirere andre virksomheder i kommunen og kommunens egen rolle og arbejde som virksomhed.

På mødet præsenterer virksomhedsrådet deres anbefalinger for Udvalget for Klima, Natur & Miljø, hvorefter udvalget drøfter anbefalingerne i relation til den videre proces for revisionen af kommunens klimaplan.

Mette G. Sommer deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø modtager virksomhedsrådets anbefalinger til den reviderede Klimaplan. 

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø beslutter hvilke input, der skal prioriteres i det videre arbejde med klimaplanen.

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur og Miljø skal træffe beslutning om at ændre den nuværende administrationspraksis for oprettelse af regnvandslaug, så det fremover ikke er muligt at oprette nye regnvandslaug i nye byggemodningsområder, både i bolig- og erhvervsområder. 

Samtidig skal udvalget træffe beslutning om, at der forsat kan oprettes regnvandslaug i eksisterende områder, hvis det er de berørte bolig- og grundejere selv, der tager initiativet. 

Økonomi

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune.

Beslutning om ikke at oprette private regnvandslaug vil have betydning for Hedensted Spildevand, da de i stedet vil skulle håndtere regnvandet og de omkostninger der er forbundet herved. Hedensted Spildevand vil opkræve tilslutningsbidrag for regnvandshåndteringen. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Personale

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler regnvandslaug og hvorvidt den nuværende praksis med oprettelse af regnvandslaug i nye bolig- og erhvervsudstykninger skal ophøre. Dog undtaget prioriterede byggemodninger. Der er hidtil kun arbejdet med en praksis for boligområder, men forvaltningen ønsker, at beslutningen også skal omhandle erhvervsområder, og at der ikke skal være mulighed for at oprette regnvandslaug i nye erhvervsområder.  

I dag overlades det ofte til udvikleren af et nyt planlagt byggemodningsområde at bestemme, hvorvidt området skal have et fælles privat regnvandsanlæg. Dermed følger, at der skal dannes et regnvandslaug, som fremover ejer og har ansvar for drift og vedligehold af anlægget. Lauget skal dannes samtidig med, at det bliver indskrevet i spildevandsplanen, at områdets regnvand håndteres i fælles privat anlæg. Lauget dannes dermed inden de kommende grundejere flytter ind, og uden at de kommende grundejere selv har haft mulighed for at vælge løsning eller vurderet konsekvenserne. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er i tråd med lovens intention om, at det er de berørte parter, der skal oprette et laug, i forlængelse af at de bliver enige om at etablere et fælles privat anlæg til at håndtere regn- eller spildevand. 

Et fælles privat anlæg til at håndtere regnvand fra et område kan enten være et anlæg med nedsivning eller et anlæg med forsinkelse og udledning til vandløb. Hvis der ikke kan nedsives, bliver det et anlæg med udledning til vandløb, hvis der kan opnås en udledningstilladelse.

Hvordan stilles kommende grundejere på sigt at være medlem af et regnvandslaug
Når en grundejer køber en grund eller et hus beliggende i et område, hvor der er dannet regnvandslaug, er vedkommende forpligtet til at være medlem af lauget. Med den nuværende praksis overtager nye grundejere både ejerskab og ansvar, de ikke selv har taget initiativ til. 

At indtræde som medlem i et regnvandslaug indebærer at:

•    De har ansvar for at overholde nedsivnings- og udledningstilladelser
•    De har ansvaret for drift og vedligehold
•    Der kan være uforudsigelige udgifter til drift og vedligehold, som lauget har ansvar for
•    Der kan være risiko for store udgifter til oprensning (det kan ligge i millionklassen, og indebærer udgifter til maskiner, analyser, transport og deponi), da lauget er ansvarlig for anlægget kan overholde de funktionskrav, der er fastsat i tilladelsen. 
•    De kan have ansvaret for eventuelle oversvømmelser og forurening, hvis anlægget ikke vedligeholdes korrekt

Samtidig betaler medlemmer af regnvandslaug samme vandafledningsbidrag, som borgere i separatkloakerede områder, men uden at få samme service. I separatkloakerede områder vil ovenstående ansvar og udgifter til drift, vedligehold og oprensning ligge hos Hedensted Spildevand.

Andre udfordringer

Der er også praktiske og myndighedsmæssige udfordringer knyttet til fælles private anlæg og regnvandslaug:
•    I forbindelse med uheld/forureninger kan beredskabet have svært ved at finde den ansvarlige i et område ejet og driftet af et regnvandslaug
•    Drift af anlæg kræver faglig viden, som borgerne sjældent har, med risiko for at anlægget misligholdes og dermed ikke kan overholde de funktionsmæssige krav i tilladelsen. 

Hvilke alternativer er der?

Alternativet, til at der dannes nye regnvandslaug på udviklers initiativ, vil være at området udlægges til separatkloakeret opland, hvorefter ejerskab og ansvar ligger hos Hedensted Spildevand. 

I områder hvor der er gode nedsivningsforhold både i forhold til jordbundsforhold og afstand til grundvandsspejlet, skal regnvand håndteres inde på den enkelte grund. Her er anlægget ejet af én grundejer, som også har ansvaret for at anlægget fungerer forsvarligt.

Fordele ved ikke at danne regnvandslaug

Når der ikke dannes regnvandslaug i nye byggemodningsområder, vil kloakeringsprincippet enten være spildevandskloak eller separatkloak. I områder der udlægges til separatkloak, vil der blive ensartet service for borgere i kommunen, som kan lede regnvandet i en ledning ved deres matrikelskel. Anlæg til håndtering af regnvand vil blive driftet og vedligeholdt af professionelle. Beredskabet vil have nemmere ved at identificere ansvarlig, hvis de kaldes ud til uheld, når anlægget ejes af Hedensted Spildevand. Grundejere vil ikke stå med uforudsete udgifter, der relaterer sig til regnvandsanlægget. Der vil være overensstemmelse med lovens oprindelige intention. 

I områder der udlægges til spildevandskloak, har den enkelte grundejer ansvaret for sit eget anlæg inde på sin egen grund.

Historik

Da spildevandsplanen blev revideret i 2015, blev det besluttet, at nye, ubebyggede områder som udgangspunkt kun skulle udlægges til planlagt spildevandskloak. Det betyder, at Hedensted Spildevand kun skal håndtere spildevandet, ikke regnvandet i disse områder. Regnvandet skal borgerne selv håndtere på deres egen grund, for at holde det tæt på hvor det falder. 

I mange områder gør jordbundsforholdene og grundvandsstanden det umuligt at håndtere regnvandet på egen grund. Dengang blev det vurderet, at Hedensted Spildevand og dermed fællesskabet ikke skulle bære udgifterne til nye byggemodninger, og derfor begyndte man at arbejde med fælles private regnvandsanlæg i disse områder. Når der dannes fælles private løsninger til håndtering af regnvand (eller spildevand), skal der oprettes et regnvandslaug til at eje, drifte og vedligeholde det fælles private anlæg der etableres. På daværende tidspunkt var man ikke opmærksom på de følge-udgifter der pålægges den enkelte grundejer inden for et regnvandslaug, som beskrives i afsnittet: Hvordan stiller det den enkelte grundejer? 

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for regnvandslaug stammer fra spildevandsbekendtgørelsen, hvor det var målrettet mindre bysamfund uden offentlig kloak. Her var tanken, at grundejerne selv skulle gå sammen om at etablere fælles private anlæg. Det er dog med den praksis der benyttes i dag, og som ønskes ændret med dette dagsordenspunkt, udviklerne der beslutter og opretter regnvandslauget på vegne af kommende grundejere, hvilket kan være i strid med lovens intention. 

I den historiske bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994, § 4, stk. 3  fremgår beskrivelsen af hvordan et fælles private anlæg til spildevand kan oprettes. Her beskrives det, at
det er berørte bolig- og grundejere der kan oprette et spildevandslaug. I spildevands-vejledning fra 2018 beskrives det desuden, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve et regnvandslaug oprettet.

Det regnvand der falder på tage og befæstede arealer bliver ifølge lovgivningen defineret som spildevand. Derfor har man tolket loven således, at når der står spildevandslaug, kan det i lige så høj grad være regnvandslaug.  

Tilsynspligten for Hedensted Spildevand regnvands- og spildevandsanlæg ligger hos Miljøstyrelsen. Tilsynspligten for private regnvands- og spildevandsanlæg ligger hos Hedensted Kommune. 

Opsummering:

Regnvandslaug giver grundejere et stort ansvar og kan medføre betydelige udgifter. Manglende vedligehold kan føre til oversvømmelser og forurening, og beredskabets mulighed for at få kontakt til relevant ansvarsperson kan være besværlig. Det var heller ikke hensigten med lovgivningen, at fælles private anlæg skulle etableres i områder, hvor der allerede er kloak inden for rækkevidde. Derfor anbefaler forvaltningen, at der fremover ikke oprettes regnvandslaug i nye byggemodningsområder, både i bolig- og erhvervsområder. Regnvandslaug, der sættes i gang af flere borgere i fællesskab i eksisterende områder, vil stadig kunne oprettes. 

Forvaltningen anbefaler derfor, at der ændres på den nuværende praksis således, at det i er Hedensted Spildevand, der skal stå for regnvandshåndtering i de områder, hvor nedsivning på egen grund ikke er muligt. I plansager for boligområder, hvor det allerede er tilkendegivet, at der kan arbejdes med fælles private anlæg og regnvandslaug, vil denne beslutning ikke tilbagerulle en sådan tilkendegivelse. Forvaltning anbefaler, at der til stadighed kan oprettes regnvandslaug i allerede eksisterende områder, hvor der tages initiativ til at fælles privat anlæg af de berørte grundejere.

Hvis udvalget beslutter at følge forvaltningens indstilling, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for at indarbejde administrationspraksis i spildevandsplanen. Tillægget vil blive sendt til politisk behandling, inden det lægges ud i 8 ugers offentlig høring. 

Miriam H. Holsegård-Garm deltager under behandlingen af punktet.

Lovgrundlag

• BEK nr. 1446 af 27. november 2025, §4, stk. 1, nr. 2.
• BEK nr. 310 af 25. april 1994, §4, stk. 3.

Indstilling

•    At der fremover ikke oprettes nye regnvandslaug i forbindelse med planlægning og byggemodningssager, hverken i bolig- eller erhvervsområder.
•    At igangværende sager håndteres jævnfør sagsfremstillingen.
•    At det forsat er muligt at oprette regnvandslaug i eksisterende områder, hvis det er på de berørte bolig- og grundejeres initiativ. 

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal beslutte hvilket oversvømmelsesniveau, der skal lægges til grund for det videre arbejde med sikring af Tørring mod oversvømmelser. Det skal besluttes hvilke serviceniveauer, der ønskes for det videre arbejde og for detailprojektet, således at der efterfølgende kan fremlægges konkrete løsningsforslag med økonomi. 

Økonomi

Et foreløbigt overslag fra COWI viser, at anlægsudgifterne til de beskrevne løsninger afhænger af det valgte oversvømmelsesniveau, serviceniveau og den endelige tekniske udformning. De samlede anlægsudgifter vurderes overordnet at ligge i størrelsesordenen 6-8 mio. kr. for de skitserede anlægstiltag.

Hvis udvalget beslutter at arbejde videre med projektet, vil næste fase være detailprojektering, hvor løsning, myndighedsforhold og økonomi kvalificeres nærmere. Udgiften til detailprojektering er endnu ikke fastlagt og vil blive afklaret i forbindelse med den videre proces.

Finansiering af både detailprojektering og eventuelt anlæg vil indgå i en senere sag.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Vækst & Klima behandlede den 2. juni 2025, under punkt 86. en sag om sikring af Tørring mod oversvømmelser på baggrund af hændelsen den 6. februar 2024.

Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle arbejde videre med løsning 2, bestående af vandparkering opstrøms Tørring kombineret med omløb/aflastning til Gudenåen.

Denne sag lægge frem på den baggrund af et notat fra COWI, der belyser forskellige oversvømmelsesniveauer, serviceniveauer og det videre grundlag for detailprojektering.

Sagsfremstilling

Udvalget for Vækst & Klima behandlede den 2. juni 2025, en sag om sikring af Tørring By, hvor det blev besluttet at arbejde videre med en kombineret løsning bestående af vandparkering opstrøms Tørring samt omløb/aflastning til Gudenåen. Baggrunden for sagen var oversvømmelserne den 6. februar 2024, hvor store vandmængder i Slårup Å medførte oversvømmelser i Tørring.

På baggrund af udvalgets beslutning har forvaltningen fået udarbejdet et notat fra COWI, som belyser mulighederne for at reducere oversvømmelsesrisikoen i Tørring samt konsekvenserne ved forskellige oversvømmelses- og serviceniveauer.

Notatet viser, at oversvømmelserne primært skyldes store og hurtigt reagerende afstrømninger i Slårup Å kombineret med kapacitetsbegrænsninger gennem byen, særligt ved broen ved Vongevej. Oversvømmelsesrisikoen kan reduceres væsentligt ved etablering af vandparkering opstrøms Viborg Hovedvej kombineret med styring af vandføringen gennem byen. Ved fremtidige klimaforhold vurderes en robust løsning at forudsætte en kombination af vandparkering, terrænregulering/dige samt omløb/aflastning til Gudenåen, som alene aktiveres ved ekstreme hændelser.

Der er i notatet belyst to scenarier for maksimal vandføring gennem Tørring by:

• 4.500 l/s, hvor private havearealer kan blive påvirket, mens boliger som udgangspunkt søges friholdt. Dette scenarie kræver større tilbageholdelse opstrøms og større anlæg.
• 5000 l/s, hvor enkelte boliger kan opleve vand op til sokkelniveau. Dette scenarie kræver mindre tilbageholdelse opstrøms og mindre anlæg.

Valget mellem de to scenarier er et valg af oversvømmelses niveau i byen og har betydning for både beskyttelses niveau og økonomi.

Der er samtidig belyst serviceniveauer svarende til 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser. Et højere serviceniveau giver større sikkerhed og bedre robusthed over for klimaforandringer, men kræver samtidig større anlæg og højere anlægsudgifter. Hændelsen den 6. februar 2024 vurderes at ligge tæt på de højere serviceniveauer.

Forvaltningen vurderer, at de mest realistiske serviceniveauer for det videre arbejde er niveauer svarende til henholdsvis en 50-års hændelse og en 100-års hændelse. Et 50-års niveau vurderes at give en balanceret løsning mellem anlægsøkonomi og beskyttelse, mens et 100-års niveau giver den højeste robusthed over for ekstreme hændelser og fremtidige klimaforandringer.

Realisering af projektet skal ske efter gældende lovgivning, herunder vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøvurderingsloven, planloven samt EU-direktiver som habitat- og vandrammedirektivet, hvis Natura 2000-områder eller beskyttede arter kan blive påvirket. Jordarbejder skal håndteres efter regler for jordhåndtering, og aftaler med lodsejere vil blive afklaret. Myndighedsafklaring og tilladelser håndteres i forbindelse med detailprojektering. Der kan desuden blive behov for afklaring efter planloven samt indgåelse af aftaler med berørte lodsejere.

Det mest hensigtsmæssige næste skridt vurderes derfor at være detailprojektering og prissætning af relevante scenarier, så udvalget efterfølgende kan træffe en endelig beslutning på et oplyst grundlag.

Detailprojekteringen vil omfatte nærmere teknisk projektering, myndighedsafklaring samt kvalificering af anlægsøkonomi, effekter og risici for de enkelte scenarier.

Ole Stampe deltager under behandlingen af punktet.

Lovgrundlag

• Vandløbsloven
• Naturbeskyttelsesloven
• Miljøvurderingsloven
• Planloven
• EU’s habitatdirektiv
• EU’s vandrammedirektiv
• Miljøbeskyttelsesloven (jordhåndtering/deponering)

Indstilling

• at scenarier med maksimal vandføring på 4.500 l/s og 5.000 l/s gennem Tørring by indgår i det videre arbejde,
• at serviceniveau svarende til 50-års og 100-års hændelser arbejdes videre med og detailprojekteres,
• at sagen genforelægges med økonomi.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de kan godkende ændringer i vedtægterne for Hedensted Fjernvarme A.m.b.a.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Hedensted Fjernvarme godkendte på en ekstraordinær generalforsamling den 21. april 2026 en række vedtægtsændringer. I henhold til vedtægternes § 6.10 anmoder forvaltningen hermed Kommunalbestyrelsen om at godkende disse ændringer.

Hedensted Fjernvarme oplyser, at referatet fra den ekstraordinære generalforsamling den 21. april 2026 ikke er udarbejdet inden fristen for offentliggørelse af dagsordenspunktet.

Sagsfremstilling

Hedensted Fjernvarme ønsker at ændre sine vedtægter, som beskrevet nedenfor, nedenstående tekst er tilsendt fra Hedensted Fjernvarme;

Ændringsoversigt:

• Bestyrelsen: Bestyrelsen udvides fra 5 til 6 medlemmer. Samtidig ændres valgperioden til 3 år, således at 2 medlemmer er på valg hvert år. Der indføres desuden en begrænsning på maksimalt 3 sammenhængende valgperioder. Det fastsættes endvidere, at både formand og næstformand skal være andelshavere, og at ændringer i bestyrelsens honorar skal godkendes på generalforsamlingen. Formålet med ændringerne er at sikre en stabil bestyrelse uden, at den bliver for fastlåst, hvilket tidligere har været en udfordring.
  Dette omfatter ændringer: §6.2, §7.1, §7,4, §7.6, §8.2 og §11.1
• Stemmeret til lejer: Forsyningstilsynet har vurderet, at det er urimeligt, at lejere med direkte kundeforhold ikke har stemmeret. Dette tilpasses derfor i vedtægterne.
  Dette omfatter ændringer: §3.1, §3.2, §3.3, §3.4 og §3,5
• Diverse oprydning: Regler om udtrædelse udgår af vedtægterne, da disse fremgår af leveringsbestemmelserne. Derudover opdateres betegnelsen fra Energitilsynet til Forsyningstilsynet.
  Dette er paragrafændringer: §5, og §8.5
• Flytningen af generalforsamlingen: Generalforsamlingen flyttes fra marts til april for at give bedre tid til udarbejdelse af et fyldestgørende regnskab.
  Dette er paragrafændring: §6.2
• Formål og forskningsområde: Begrænsningen til Hedensted Kommune fjernes fra formålsparagraffen. Se uddybende begrundelse nedenfor.
  Dette er paragrafændringer: §2.1

Ændring af formålsparagraffen:

Hedensted Fjernvarmes primære opgave er (fortsat) at sikre høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og en bæredygtig varmeforsyning til forbrugerne.

Ændringen foreslås som følge af en brancheudvikling præget af stigende regulering og øget kompleksitet. Dette stiller voksende krav til organisation, specialisering og drift, som ofte bedst håndteres gennem enten større enheder eller tættere samarbejde mellem værker.

Den nuværende geografiske afgrænsning kan begrænse mulighederne for at indgå i sådanne samarbejder. Ændringen skal derfor sikre den nødvendige fleksibilitet til at indgå i relevante samarbejder, når det er teknisk og økonomisk fordelagtigt for os og vores forbrugere.

Ændringen medfører ikke ændringer i selskabets nuværende aktiviteter eller investeringer. Eksisterende investeringer og tilhørende kommunegarantier er bundet op på fysiske investeringer i værkets nuværende produktion eller ledningsnet. Hedensted Fjernvarme vil fortsat varetage sine opgaver i overensstemmelse med gældende lovgivning samt gældende aftaler og forpligtelser over for Hedensted Kommune og KommuneKredit.

Ved fremtidige investeringer, der ønskes understøttet af en Kommunegaranti, skal disse behandles hver især, og involveres andre kommuner er dette naturligvis et opmærksomhedspunkt fra Hedensted Fjernvarme.

Se bilag 1 for nuværende vedtægter.

Se bilag 2 for fremtidige vedtægter.

Se bilag 3 for referat fra Hedensted Fjernvarmes generalforsamling. 

Kommunikation

Forvaltningen orienterer Hedensted Fjernvarme om Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse af februar 2024, nr. 124 om varmeforsyning

Indstilling

at Kommunalbestyrelsen godkender ændringerne i Hedensted Fjernvarmes vedtægter

Beslutningstema

Økonomi

Sagsfremstilling

I forbindelse med etableringen af Gudenåstien har Hedensted Kommune haft dialog med Kraftværket i Rask Mølle om muligheden for at stille en toiletfacilitet til rådighed for offentligheden, primært vandrere på Gudenåstien.

Toilettet foreslås gjort tilgængeligt via en SMS-baseret låseordning med henblik på at begrænse risikoen for hærværk og uhensigtsmæssig brug.

Placeringen ved Kraftværket vurderes samtidig som et naturligt og hensigtsmæssigt sted for vandrere at tage ophold og holde en hvilepause langs ruten. Nærmeste øvrige offentlige toiletfacilitet langs Gudenåstien er beliggende ved shelterpladsen i Uldum Kær, hvilket gør adgangen til toilet ved Kraftværket til et relevant supplement.

Indstilling

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal beslutte, om Hedensted kommune ønsker at deltage i udviklingsstrategi for Vejle Signaturprojekt.

Økonomi

Udviklingsstrategien er en slags forundersøgelse, som i første omgang forventes at kræve personaletimer. Selve projektet forventes at skulle finansieres af fonde og kommuner med videre.

Personale

Forvaltningens deltagelse i tekniske arbejdsgrupper og politisk deltagelse i styregruppe.

Sagsfremstilling

Vejle Kommune ønsker fortrolighed omkring projektet indtil den 1. juni 2026, hvor sagen behandles politisk i Vejle Kommune.

I forbindelse med vedtagelsen af omlægningsplanen for Lillebælt/Jylland blev der også indgået en samarbejdsaftale i den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland om at sikre udpegning af potentialer for større sammenhængende naturområder i 2026, blandt andet nævnes nordsiden af Vejle Fjord. Ligeledes blev det aftalt at afdække mulighederne for signaturprojekter.

Danmarks Naturfredningsforening afleverede i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanerne i 2025 en række forslag til signaturprojekter til de Lokale Treparter og kommunerne, det var blandt andet etablering af sammenhængende naturområder i og omkring Vejle Ådal.

Staten har udpeget 6 signaturprojekter i Danmark, hvor Lillebælt/Jylland ikke blev udvalgt i første omgang.

Vejle Kommune er nu i gang med at afklare muligheder og interessen for selv at igangsætte et signaturprojekt for udvikling af bedre og mere natur – finansieret af fonde og Vejle Kommune med flere.

Vejle Kommune har spurgt om nabokommunerne (Kolding, Fredericia og Hedensted) er interesseret i at indgå i arbejdet med udviklingsstrategien for Vejle Signaturprojekt, da nogle af fokusområderne kan gå på tværs af kommunegrænserne.

For Hedensted Kommune peger forvaltningen på, at der kan være en synergi mellem signaturprojektet og målene i Natura 2000-handleplan for Natura 2000-området N78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord og Grøn Treparts projekter langs Rhoden Å og – afhængigt af strategiens omfang og fokus – også yderligere områder, der i forvejen er omfattet af kommuneplanens grønne danmarkskort.

Der arbejdes derfor på en bred udviklingsstrategi med henblik på politisk behandling i Vejle den 1. juni 2026 og efterfølgende fondsansøgninger med mere. Formålet med udviklingsstrategien er umiddelbart at afklare andre muligheder - for eksempel samdriftsformer, skovfordeling og natur som afgrøde med mere) end de nuværende virkemidler til mere og bedre natur (tilskud til ekstensiv pleje, skovrejsning, tilskud til biodiversitets skov og urørt skov) – med udgangspunkt i en lodsejerbaseret frivillig tilgang ligesom konceptet ved Grøn Trepart.

Processen er fortrolig da hensyn til, og dialog med, udvalgte større lodsejere og andre parter, skal afklares forinden offentliggørelse umiddelbart efter den 1. juni 2026.

Hedensted Kommune skal tilkendegive, om der er interesseret i at deltage i arbejdet med udviklingsstrategien med henblik på deltagelse i tekniske arbejdsgrupper og (politisk) styregruppe funderet i Vejle Kommune.

Ifølge procesplan fra Vejle Kommune ønskes opstart af lodsejerdialog og inddragelse i 3. og 4. kvartal 2026. Forslag til realisering af signaturprojekt ønskes klar i 1. kvartal af 2027 til politisk behandling. Beslutning om realisering forventes i juni 2027.

Kommunikation

Vejle Kommune forventer at offentliggøre projektet den 1. juni efter politisk behandling.

Indstilling

at udvalget for Klima, Natur & Miljø beslutter, om Hedensted Kommune skal deltage i arbejdet med udviklingsstrategi for Vejle Signaturprojekt.

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø orienteres om Miljøvagtordningen 

Økonomi

Deltagelse i ordning koster for Hedensted kommunen i alt 177.210,00 kr. Udgiften dækker, udover løn, alt det andet der hører til deltagelse i miljøvagtordningen, herunder bil og prøveudstyr.  

Personale

I Hedensted kommune varetages opgaven af Anders Reuss. Mie N. Brøchner deltager i styregruppen bag.

Historik

Udvalget for Teknik & Miljø fik en lignende orientering på udvalgsmødet den 2. april 2025. 

Sagsfremstilling

Den fælleskommunale miljøvagtordning

Miljøvagtordningen er et kommunalt samarbejde mellem otte kommuner; Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Vejen, Kolding, Billund og Middelfart om et fælles miljøvagtberedskab. Ordningen blev etableret i 2007.

Miljøvagtens hovedopgaver

Miljøvagten understøtter og vejleder de tilknyttede beredskaber, når der er udkald med fare for miljøskader, så brandvæsnets indsatsleder kan træffe de miljømæssigt bedst mulige beslutninger i den akutte fase af en indsats.

Miljøvagten tilkaldes som udgangspunkt af vagtcentralen eller brandvæsnets indsatsleder og skal ved udkald hurtigt indsamle tilstrækkelige oplysninger fra rekvirent, anmelder, miljøvagt- GIS og skadeskommune til at kunne rådgive indsatslederen eventuelt undervejs til skadestedet. Ved ankomst til skadestedet dannes overblik over hændelsen, så Miljøvagten er parat til at rådgive indsatslederen om den akutte indsats; både beredskabets og miljøvagtens. Miljøvagten dokumenterer hændelser med fotos, undersøgelser samt vand- og jordprøver til understøttelse af den efterfølgende sagsbehandling i skadeskommunen.

Miljøvagten skal samarbejde med skadeskommunen og inddrager denne, når indsatsen foregår i normal arbejdstid samt indhente accept af eventuelle strakspåbud og andet. Miljøvagten skal samarbejde med skadelidte, skadevolder, skadeservicefirma, forsikringsselskaber, politi med flere.

Miljøvagten håndterer sammen med beredskabet den akutte fase og forbereder herefter sagen til videre behandling og overdragelse til skadeskommunen ved først givne lejlighed. Kan denne overdragelse ikke finde sted, og der er behov for en akut miljøindsats, ud over det brandvæsnet har leveret, indhenter miljøvagten accept ved skadeskommunens ledelse om igangsætning af nødvendige tiltag.

Miljøvagten kan ikke revireres til at behandle lugt- eller støjklager.

Miljøvagtordningens bemanding og uddannelse

Der er i alt ti miljøvagter i turnusordning, hvor hver kommunen som udgangspunkt stiller med en repræsentant. Hver miljøvagt har døgnvagt 24 x 7, cirka 5 uger årligt. Kolding og Vejle stiller dog med to. Dertil er der en bagvedliggende styregruppe med repræsentanter fra hver kommune. Der er knyttet en vagttelefon, computer, iPad og en vagtbil med diverse kortmaterialer og prøvetagningsmateriel til miljøvagtordningen, og alle repræsentanter har adgang til GIS- materiale til relevante fagtemaer (vandløb, vejmarkeringer, dambrug med mere) for de otte kommuner.

Alle miljøvagter har været på to beredskabskurser, der ruster dem til opgaven og har derudover erfaring fra deres daglige arbejde i kommunen, som de kan trække på.

Året 2025 Statistik - det væsentlige 

2025 i hovedtal:

• 150 udkald til miljøvagten i alt
• Hændelser forekommer i alle kommuner i ordningen, herunder Hedensted

Hedensted Kommune – typiske hændelser:

• Gylleudslip
• Forurening af vandløb og søer
• Trafikuheld med olie og diesel
• Afbrænding og asbest

Tidspunkter:

• Udkald sker hele døgnet
• En stor andel uden for normal arbejdstid

Dette dokumenterer behovet for en døgnbemandet ordning.

Udvikling over tid (2007–2025)

• Antallet af udkald er overordnet stabilt
• Opgaverne er blevet mere komplekse
• Krav til dokumentation og miljøfaglighed er steget 

Statistikken i sin fulde ordlyd kan ses som bilag 1 

Miljøvagt, Anders Reuss fra Hedensted Kommune, deltager under behandling af punktet og giver en mundtlig præsentation af ordningen (se Bilag 2, der indeholder link til en kort video).

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Klima, Natur & Miljø orienteres om nyt datagrundlag for risikokortlægning af kommunen.

Derudover skal Udvalget beslutte, om de ønsker at godkende den fremlagte plan for udvalgets arbejde med udpegning af handleområder til Hedensted Kommunes kommende klimatilpasningsplan.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• I budgetaftalen for 2022 blev det besluttet at etablere en Grøn Fond til finansiering af klimahandlinger.
• 31. marts 2025: Udvalget for Vækst & Klima besluttede at give en bevillig på 400.000 kr. fra Grøn Fond til udarbejdelse af risikokort for hele kommunen som grundlag for forvaltningens arbejde med klimatilpasning og med Klimaplanen.
• 4. marts 2026: Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede at give en tillægsbevilling fra Grøn Fond til udarbejdelsen af risikokort for hele kommunen på 40.000 kr. 

Sagsfremstilling

På baggrund af Hedensted Kommunes arbejde med revision af kommunens klimaplan samt et behov i den generelle planlægning, bestilte kommunen i november 2025 NIRAS til at udarbejde risikokort over nutidige og fremtidige klimahændelser for hele kommunens areal.

Kortmaterialet som NIRAS har udarbejdet er en kommunedækkende kortlægning af klimarisici for Hedensted Kommune, der skal danne et fagligt grundlag for det kommende arbejde med kommunens klimatilpasningsplan samt danne grundlag for kommunens generelle fremtidige planlægning med højde for klimarisici. Forvaltningen anbefaler således, at kortene tages i brug fra nu, hvor det giver mening. 

NIRAS har udarbejdet fare- og risikokort for oversvømmelse fra skybrud, havvand/stormflod, vandløb og terrænnært grundvand samt supplerende kortlægning af tørke, hede, vind, erosion og skred.

Kortmaterialet er baseret på nyeste og bedste tilgængelige data for klimarisici. 

Risikokortlægningen er baseret på et klassisk risikobegreb, hvor risiko opgøres som produktet af sandsynlighed og konsekvens. Sandsynligheden for en klimahændelse beregnes ud fra klimascenarier anbefalet af FN's klimapanel IPCC.

Klimascenarier kan sammen med forskellige planhorisonter bruges til at vurdere, hvordan klimaforandringer kan udvikle sig på kort, mellemlang og lang sigt, så klimatilpasning kan planlægges robust over tid. Hedensted Kommunes risikokort baserer sig overordnet på tre planhorisonter; nutid, 2050 og 2100. Dette følger den generelle anbefaling.

En klimahændelses konsekvens beregnes ud fra, om den har en negativ påvirkning på eventuelle samfundsværdier. Samfundsværdier skal her både forstås som økonomiske, sociale, kulturelle og/eller biologiske.

Kortmaterialet vil kort blive præsenteret under behandlingen af dagsordenspunktet af Lena Molin.

Foruden denne korte præsentation af det nye kortmateriale anbefaler forvaltningen, at der afholdes en temadrøftelse om risikokortlægning og udpegning af handleområder for klimatilpasning i Udvalget for Klima, Natur & Miljø til august. Dette skal danne grundlaget for, at udvalget i september kan udpege specifikke handleområder, som skal indgå i kommunens kommende klimatilpasningsplan.

Indstilling

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø tager orienteringen til efterretning og godkender fremlagte plan for udvalgets arbejde med udpegning af handleområder til Hedensted Kommunes kommende klimatilpasningsplan. 

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet ca. 27 mio. kr. på tværs af det samlede drifts- og anlægsområde. Heraf udgør anlæg et mindreforbrug på netto ca. 25 mio. kr.

Der er i nedenstående indregnet en overførsel på driften på i alt ca. 80 mio. kr. fra 2025 til 2026. Derudover er der overført ca. 39 mio. kr. til anlæg.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 27. maj 2026.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

Økonomiudvalget forventer at bruge 10 mio. kr. mere end budgetteret

Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes.

Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindre indtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedrørende bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 3 mio. kr. 

På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes opsparede midler ved borgerservice.

Udvalget for Læring forventer at bruge 32 mio. kr. mindre end budgetteret                                                  

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 3 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 13 mio. kr.

Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Myndighedsområdet, som også tæller Integration, forventer et samlet merforbrug på 17 mio. kr. Heraf udgør anbringelsesområdet langt det mest.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 9 mio. kr. Heraf forventes skolerne og ungdomsskolen under ét, et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud.

På skoleområdet arbejder man med partnerskabet Have til Mave, skolevægringsindsatser, samt udvikling af specialtilbud i Stouby.

Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 34 mio. kr. Heraf forventer daginstitutionerne og dagplejen under ét, et samlet merforbrug på 6 mio. kr.

Daginstitutioner blev i starten af året tildelt 13 mio. kr. til løft af dagtilbud som led i styrkelsen af den pædagogiske indsats.

Børnepakken på i alt 14,2 mio. kr. er blevet implementeret pr. 1. april. Heri indgår øgede normering, takstnedsættelse med mere.

Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

Der forventes mindreforbrug til Sygedagpenge, Integration (grundtilskud, Resultattilskud), og Beskæftigelsesordninger, 16 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, A-dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og ledighedsydelser, samt Ungeforanstaltning at overstige budgettet med 19 mio. kr. Der har de sidste år været en større stigning i opførelse af ældreboliger i kommunen, hvilket betyder at udgifterne til boligsikring og boligydelse er steget markant. Det giver samlet et forventet merforbrug på 3 mio. kr.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har overført 8 mio. kr. fra 2025, som dækker et forventet merforbrug i 2026, mens de resterende 4 mio. kr. forventes at give et mindreforbrug. Der er usikkerhed om det stigende forbrug på forsorgshjem i årets første måneder. Derudover kan der blive behov for 2-3 ekstra døgnanbringelser. Mindreforbruget er engangsmidler, som bl.a. anvendes til investeringer og eventuelt merforbrug på forsorgshjem.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 13 mio. kr. mere end budgetteret

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 33 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr.

Sundhed og ældre forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr.

Midlerne vedr. "Kvalitetsløft af ældreplejen" og "Sundhedsreformen" er udmøntet til driften i 2025 og 2026. Disse midler er øremærket til implementering af ældreloven, samt den løbende udmøntning af initiativer i Sundhedsreformen. Ikke anvendte midler i 2026 skal derfor overføres til 2027 til den fortsatte udmøntning.

Voksenhandicap forventer et merforbrug på 16 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 9,6 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 26 mio. kr.

Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på specielt private botilbud.

På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 6 mio. kr. mindre end budgetteret  

På Kultur & Fritid blev der overført ubrugte midler for 11 mio. kr. fra 2025, hvoraf de 4 mio. kr. var vedr. Landdistriktspuljen. En stor del af disse midler forventes brugt i 2026, men lige nu forventes der er et mindreforbrug på 6 mio. kr.

Udvalget for Teknik forventer at bruge 14 mio. kr. mere end budgetteret 

Der forventes et merforbrug på ca. 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Derudover forventes der et merforbrug på 1 mio. kr. vedrørende integrationsboliger og vandløbsvedligehold.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

Der forventes samlet et merforbrug for Klima, Natur og Miljø på 1 mio. kr. grundet merforbrug vedrørende miljøtilsyn.

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

Der er på anlæg netto overført 39 mio. kr. fra 2025.

På udgiftssiden forventes samlet at blive brugt 186,4 mio. kr. på projekter afsat i budgettet. Der forventes mindreforbrug på i alt 88 mio. kr., der skal ses i lyset af udskydelse af anlæg.

På indtægtssiden forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 63 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

Likviditet:

Likviditeten udgør ultimo april måned 251,0 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mindre end ved udgangen af marts måned. Samlet set er likviditeten faldet med 1,4 mio. kr. i 2026.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Punkter til orientering

Sagsfremstilling

• Orientering om, at tillæg 59 til spildevandsplanen har været i 8 ugers høring fra til 4. maj. Der er i perioden ikke indkommet bemærkninger til tillægget, hvorfor det endeligt vedtages administrativt. 
• Orientering om status ved Myllerup

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Gruppen bag Blæsbjerg Energi Park inviterer Udvalget for Klima, Natur & Miljø og Udvalget for Vækst & Fællesskabtil en snak om baggrund for ansøgning om vindmøller, mandag den 1. juni kl. 16.00 – 17.30 ved den første mølle på Blæsbjerg, Hornsyldvej 10 C, 7140 Stouby 

Kommunikation

Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte deltagelsen i arrangementet.

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Ønsker om eventuelle emner til behandling på kommende udvalgsmøder noteres her

Indstilling

At ønsker om eventuelle sager til behandling på kommende udvalgsmøder noteres

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

Indstilling

At referatet godkendes digitalt