Seniorrådet - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra møderne i Seniorrådet
Udvalg: Seniorrådet 2026-2029
Mødedato: 16. februar 2026 08:30
Mødested: Mødelokale 2, Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Mødets deltagere og fraværende noteres her.
Beslutning
Kurt Vind Christiansen deltog ikke i mødet.
De resterende af seniorrådets medlemmer var til stede på mødet.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 16. februar 2026.
Beslutning
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 19. januar 2026.
Beslutning
Referater godkendt uden bemærkninger.
Fraværende. Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Orientering om nyt fra Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg orienterer om sidste nyt fra Social Omsorg.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
- Større selvbestemmelse for den ældre (konkrete indsatser)
- Øget tillid og mere frisættelse af medarbejdere (kultur)
- Øget samarbejde med civilsamfundet (kultur)
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Seniorrådets vedtægter gennemgås og eventuelle forslag til ændringer i vedtægterne drøftes.
Sagsfremstilling
Seniorrådets vedtægter beskriver Seniorrådets formål og opgave, virke, valg, konstituering, økonomi mv. og udgør dermed samarbejdsgrundlaget mellem Kommunalbestyrelsen og Seniorrådet i Hedensted Kommune.
Vedtægterne gennemgås og drøftes på Seniorrådets mødet og eventuelle tilføjelser eller ændringer indskrives.
Vedtægterne godkendes efterfølgende i Kommunalbestyrelsen.
Seniorrådets formanden foreslår, forud for drøftelsen på mødet, at følgende indskrives i vedtægterne i forhold til høring:
“Seniorrådet høres i alle sager om renovering af byrum og nye udstykninger med henblik på at sikre gode mobilitetsmuligheder, herunder sammenhængende gangarealer, der indbyder til bevægelse og sikrer forbindelser til nærområder og bymidter.”
Indstilling
Seniorrådet drøfter vedtægterne og beslutter, om der skal foretages ændringer eller tilføjelser, før de fremsendes til Kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Udarbejdelse af Seniorrådet forretningsorden for valgperioden 2026-2029.
Sagsfremstilling
Seniorrådet skal udarbejde og beslutte en forretningsorden for valgperioden 2026-2029.
Administrationen har vedhæftet den gældende praksis som inspiration og udkast til en forretningsorden, som drøftes og eventuelt vedtages på mødet.
Indstilling
at der udarbejdes en forretningsorden for 2026-2029.
Beslutning
Seniorrådet gennemgik forretningsorden og kom med faktuelle rettelser og tilføjelser til forretningsordenen.
Forretningsordenen blev godkendt af de tilstedeværende medlemmer af seniorrådet.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet orienterer om følgende:
- Seniorrådets tilknytning til plejehjemmene i kommunen.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Seniorrådet drøftede deres tilknytning til kommunens plejehjem. Der blev understreget, at medlemmerne ikke kommer som kontrollanter, men som repræsentanter for seniorrådet med fokus på dialog og kontakt.
Fordelingen er som følger:
- Inger Baungaard: Birkelund Plejehjem
- Knud Aage Jensen: Nederbylund Plejehjem
- Steen Sandager: Friplejehjemmet i Løsning, Løsning og Øster Snede Plejehjem
- Anker Nielsen: Bøgely Plejehjem
- Inga Sørensen: Kirkedal Plejehjem
- Inga Larsen: Kærminde Plejehjem
- Bent Petersen: Kildevældet Plejehjem og Friplejehjemmet i Åle
Plejehjem, der endnu ikke er dækket:
- Nedergården Plejehjem
- Møllebo Plejehjem.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Drøftelse af Seniorrådets arbejde med fokus- og interesseområder fremadrettet.
Sagsfremstilling
På Seniorrådets møde den 19. januar 2026 præsenterede medlemmerne deres interesseområder og forslag til kommende emner i Seniorrådets arbejde. Drøftelsen resulterede i en række temaer, som Seniorrådet har peget på som relevante fokusområder fremadrettet.
De fremhævede temaer omfatter blandt andet:
Rolle, forventninger og samarbejde med det politiske niveau
Tilgængelighed, trafik og transport
Civilsamfund, frivillighed og samarbejde
Ældrepolitik, fællesskaber og pleje
Sundhed og omsorg
Regler og administration
Det foreslås, at Seniorrådet på mødet tager en samlet drøftelse af de anførte temaer med henblik på at tydeliggøre og afklare Seniorrådets fremtidige indsatsområder. I forlængelse heraf skal Seniorrådet foretage en prioritering af, hvilke opgaver og emner der vurderes mest væsentlige at arbejde videre med i den kommende periode.
Desuden skal Seniorrådet drøfte, hvordan de prioriterede opgaver kan organiseres, herunder fordeling af ansvar og tilknytning af medlemmer til de enkelte opgaver og emner.
Beslutning
Forslag til tilrettelæggelse af arbejdet med de forslåede temaer
Det blev drøftet, hvordan den videre proces hensigtsmæssigt kan gribes an. Et forslag er at behandle hvert tema som temadrøftelser på kommende møder, så der afsættes tid til fokus og fordybelse inden for hvert område.
Forslag til temadrøftelser:
- Rolle, forventninger og samarbejde med det politiske niveau
- Tilgængelighed, trafik og transport
- Civilsamfundet, frivillighed og samarbejde
- Herunder kortlægning af frivillige tilbud og foreninger for seniorer i Hedensted Kommune
- Drøftelse af, hvilke opgaver de frivillige kan løfte, og hvordan samarbejdet mellem kommune og civilsamfund kan styrkes
- Det kunne være en idé at invitere:
- Pernille Frydensbjerg, leder af Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse
- Mette Marie Bergsøe, fællesskabskoordinator ved Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse
- Ældrepolitik, fællesskaber og pleje
- Sundhed og omsorg
- Regler og administration.
Planlagt temadrøftelse
Det blev besluttet, at seniorrådet på mødet den 9. marts drøfter følgende tema, forud for en eventuel orientering ved Pernille Frydensbjerg og Mette Marie Bergsøe:
- Civilsamfundet, frivillighed, fællesskaber og samarbejde.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet.
Sagsfremstilling
Formand og næstformand giver en orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet, herunder:
- Kursus dag for formænd og næstformænd den 25. marts 2026 i Viborg
- Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 4. maj 2026 på Hotel Nyborg Strand
- Herunder valg af næstformand for en toårig periode
- Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 5. maj 2026 på Hotel Nyborg Strand
- Hvilke medlemmer fra Seniorrådet deltager i konferencen?
- Sparring på undersøgelse fremsendt af Danske Ældreråd - "Hvilke tre områder skal stå øverst i visionen for et aldersvenligt Danmark?"
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Regionsældrerådsmøde - 23. februar 2026 (Viborg)
Formanden Ib Bræmer deltager i mødet.
Kursusdag for formænd og næstformænd – 25. marts 2026 (Viborg)
Formand Ib Bræmer og næstformand Inga Larsen deltager i mødet.
Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde – 4. maj 2026 (Hotel Nyborg Strand)
Der afholdes valg af næstformand for en toårig periode. Formanden deltager den 4. med mandat fra seniorrådets medlemmer, til at anvende Seniorrådets to stemmer. Formanden deltager også i konferencen den 5. maj.
Danske Ældreråds ældrepolitiske konference – 5. maj 2026 (Hotel Nyborg Strand)
Deltagende medlemmer:
- Inga Larsen
- Steen Sandager
- Inger Baungaard
- Bent Petersen.
Deltagerne sender besked til Inga Larsen om, hvilket seminar de ønsker at deltage i. Inga Larsen står for den samlede tilmelding til konferencen og kontakter i den forbindelse Kurt Vind i forhold til, om han ønsker at deltage i konference, og hvis, hvilke seminarer han ønsker at deltage i.
Sparring på undersøgelse fra Danske Ældreråd – “Hvilke tre områder skal stå øverst i visionen for et aldersvenligt Danmark?”
Seniorrådet foretog følgende prioritering:
- Forebyggelse, trivsel og sund aldring
- Digital inklusion (bemærkning: udfordringer med postomdeling)
- Bolig, byrum og nærmiljø
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutningstema
Næste møde afholdes mandag den 9. marts i mødelokale 2 på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted.
Beslutning
På mødet den 9. marts sættes følgende punkter på dagsordenen:
- Temadrøftelse af civilsamfundet, frivillighed, fællesskaber og samarbejde
- Seniorrådets økonomi ved Kurt Vind
- Orientering fra formanden vedrørende mødet i Regionsældrerådet den 23. februar 2026.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Beslutning
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Kurt Vind.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-26
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 74
Mobil: 23 42 65 41
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk