Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025
    Mødedato: 7. oktober 2024 14:30
    Mødested: Tørring

    Sagsnr.: 01.02.15-P16-2-23

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte hvilke rammeændringer, der skal indgå i Kommuneplantillæg for landsbyer, herunder hvordan de forholder sig til øvrige bemærkninger fra debatfasen.


    Herudover skal Udvalget for Vækst & Klima beslutte hvilke retningslinjeændringer, der skal indgå i kommuneplantillægget.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 24. maj 2023, under punkt 72, godkendte Kommunalbestyrelsen Kommissorie for program for landsbyudvikling. Programmet redegør for, hvordan Kommunalbestyrelsen vil arbejde med og koordinere flere indsatser for landsbyudvikling. Kommuneplantillæg for landsbyer er en af indsatserne.
    • Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger og godkendte Planstrategi 2023 endeligt. I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på landsbyudvikling som et af fire vigtige temaer, der skal arbejdes med i kommuneplanen i denne kommunalbestyrelsesperiode.
    • Den 21. juni 2023, under punkt 88, igangsatte Kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg for landsbyer, som skal afsøge mulighederne for rammeudvidelser i landsbyer i landzone og ændre kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration.
    • Den 30. oktober 2023, under punkt 135, godkendte Udvalget for Vækst & Klima debatoplæg om ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer og sendte debatoplægget i en indledende offentlig debatfase.
    • Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur), herunder hvad bymønsteret betyder for mulighederne for udvikling i landsbyer i landzone. Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne til et temamøde den 24. april 2024.
    • Den 8. april 2024, under punkt 42, drøftede Udvalget for Vækst & Klima de indkomne idéer til rammeændringer i landsbyer i landzone.
    • Den 28. august 2024, under punktet ”Ændringer af kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration”, drøftede Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Teknik & Miljø sammen forvaltningens udkast til ændringer af kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration.

    Sagsfremstilling

    Kommuneplantillæg for landsbyer er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens strategier og politikker, herunder Kommunalbestyrelsens strategi 2022-25 samt Bosætningsstrategi 2023 ”Bosætning i balance”.


    Kommuneplantillægget skal afsøge mulighederne for udvidelser af kommuneplanrammer i landsbyer i landzone, samt ændre kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration.


    Udvidelser af kommuneplanrammer i landsbyer

    Kommunens 38 landsbyer i landzone er alle afgrænset af en kommuneplanramme. Inden for en landsbys kommuneplanramme er det nemmere at opnå en landzonetilladelse til opførelse af for eksempel et nyt hus end uden for rammen. Ligesom det kan være muligt at udstykke og oprette nye boliger inden for kommuneplanrammen. Ved at udvide en kommuneplanramme vil landsbyen i større omfang end i dag rumme mulighed for udvikling.


    Kommunalbestyrelsen har mulighed for at udvide kommuneplanrammer i landsbyer i landzone, såfremt:


    • Der er tale om mindre udvidelser (såkaldt huludfyldning), og ikke reel byvækst. (Reel byvækst er muligt i kommunens byer, der ligger i byzone.)
    • Der ikke er mulighed for yderligere landsbyudvikling inden for eksisterende kommuneplanramme eller inden for andre nærtliggende byers kommuneplanrammer.


    Hedensted Kommune har i de seneste år modtaget tre idéer til rammeudvidelser.


    Hedensted Kommune har indkaldt til idéer og forslag fra den 24. november til den 29. december 2023 (debatfase). Debatfasen havde til formål at give alle interessenter mulighed for at komme med bemærkninger til de tre idéer samt komme med andre idéer til rammeudvidelser i kommunens landsbyer i landzone. Under debatfasen er der kommet 12 høringssvar med idéer, forslag og bemærkninger til planlægningen. De samlede høringssvar kan ses på bilag 1, og notat over bemærkningerne med forvaltningens bemærkninger til de indkomme idéer, forslag og bemærkninger kan ses på bilag 2.


    Bemærkningerne handler blandt andet om:


    • Fem bemærkninger til de tre idéer til rammeændringer, som var modtaget forud for debatfasen
    • Fem idéer til rammeændringer
    • Fokus på pasningsmuligheder
    • For vide kommuneplanrammer i landsbyer
    • Hedensted Kommune administrerer ikke efter kommuneplanens retningslinjer for landsbyer, men kun efter den meget vide kommuneplanramme.
    • Ønske om ændring af bynavn
    • Ønske om klare regler for, hvad man kan få landzonetilladelse til i landsbyer


    Efter debatfasen har Hedensted Kommune samlet set modtaget otte idéer til rammeudvidelser i fem landsbyer. Forvaltningen har hertil gennemgået kommunens landsbyer i landzone og foreslår at afsøge mulighederne for rammeændringer i yderligere tre landsbyer. Bilag 3 er kortmateriale, hvor hver idé til rammeændringer er indtegnet. For hver idé er forvaltningens faglige opmærksomhedspunkter og eventuelle anbefalinger samt noter fra Udvalget for Vækst & Klimas drøftelse om emnet den 8. april 2024, under punkt 42, indskrevet.


    Forvaltningen vil på udvalgsmødet gennemgå idéerne til rammeændringer.


    Ændringer af retningslinjer for landzoneadministration

    Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for kommunens landzoneadministration. De gældende retningslinjer ses på bilag 4. Retningslinjerne anvendes i dag minimalt i landzoneadministrationen, og Kommunalbestyrelsen går somme tider imod dem ved behandling af konkrete landzonesager. Det er problematisk, da Kommunalbestyrelsen jævnfør planlovens § 12 skal virke for kommuneplanen.


    Når Hedensted Kommune ikke administrerer efter kommuneplanen, kan det desuden medvirke til en usmidig sagsbehandling, der resulterer i længere sagsbehandlingsforløb og kræver interne ressourcer, som ellers kunne være brugt på andre sager.


    For at skabe bedre forudsætninger for at landzoneadministrationen i fremtiden kan ske i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, har forvaltningen udarbejdet et udkast til nye retningslinjer, som ses i bilag 5. Målet er, at de nye retningslinjer:


    • Understøtter Kommunalbestyrelsens visioner og strategier, herunder vækst og bosætning i balance.
    • Sætter en klar retning for, hvilken udvikling Kommunalbestyrelsen ønsker og ikke ønsker i landzone.
    • Formuleres så de bedre kan anvendes i den konkrete sagsbehandling, og tager afsæt i planlovens landzonebestemmelser
    • Sikrer en afstemt og ensartet tilgang til behandling af landzonesager.
    • Sikrer smidige processer omkring landzonesagsbehandling.
    • Sikrer sammenhæng og gennemskuelighed mellem kommuneplanen og den måde, der administreres efter den på.
    • Sikrer at kommuneplanen i fremtiden kan fungere som en forventningsafstemning mellem Kommunalbestyrelsen og eksterne interessenter (lokalråd, borgere, udviklere med flere), om hvad man kan forvente og ikke forvente i landzone.


    Udkastet til nye retningslinjer blev drøftet af Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Teknik & Miljø på et fælles udvalgsmøde den 28. august 2024. Her orienterede forvaltningen om retningslinjernes betydning for den konkrete sagsbehandling, sammenhængen til øvrige dele af kommuneplanen og forvaltningens videre arbejde med en eksempelsamling, der skal understøtte kommuneplanens retning for landsbyudviklingen med konkrete eksempler og anvendes i dialogen med ansøgere om konkrete projekter. Forvaltningen har efter det fælles udvalgsmøde justeret på udkastet til nye retningslinjer med afsæt i udvalgenes fælles drøftelse.


    Forvaltningen vil på udvalgsmødet gennemgå udkastet til nye retningslinjer.


    Tidsplan

    Forslag til kommuneplantillægget forventes at være klar til politisk behandling primo 2025. Herefter følger otte ugers offentlig høring, behandling af bemærkninger samt endelig vedtagelse, forventet i medio 2025.


    Kommuneplantillægget er ét af de tematillæg, Kommunalbestyrelsen gennem Planstrategi 2023 besluttede, der skulle udarbejdes i denne kommunalbestyrelsesperiode. Såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplantillægget, bliver det en del af Kommuneplan 2025, når denne vedtages, forventeligt i ultimo 2025.

    Forvaltningen har taget højde for indholds- og tidsplansmæssige sammenhænge mellem kommuneplantillægget og kommuneplanrevision 2025.

    Kommunikation

    Forvaltningen har afholdt møder med Glud Museum den 13. december 2023 og den 16. januar 2024, hvor Glud Museum har givet input til forvaltningens udkast til nye retningslinjer for landzoneadministration samt øvrige dele af kommuneplanen, der vedrører landsbyudvikling.


    I forbindelse med ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer, har der været indkaldt til idéer og forslag fra den 24. november til den 29. december 2023.


    Forvaltningen har herefter, hvor det har været relevant, været i afklarende dialog med lodsejere og lokalråd, der har indsendt idéer til rammeændringer.


    Lodsejere, som ejer jord inden for områder, hvor Hedensted Kommune har modtaget idéer til rammeændringer, er blevet hørt fra den 8. august til den 21. august 2024.


    De borgere, lokalråd og virksomheder, som har indgivet bemærkninger til debatfasen, vil blive orienteret om beslutningen efter udvalgsmødet.


    De borgere, lokalråd og virksomheder, der har indsendt idéer til rammeændringer, som Udvalget beslutter ikke skal indgå i kommuneplantillægget, vil blive kontaktet af forvaltningen med henblik på dialog om andre udviklingsmuligheder i den pågældende landsby.


    Planforslaget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

    Indstilling

    • at Udvalget for Vækst & Klima beslutter hvilke rammeændringer, der skal indgå i Kommuneplantillæg for landsbyer.
    • at Udvalget for Vækst & Klima beslutter, hvordan de forholder sig til øvrige bemærkninger fra debatfasen, jævnfør bilag 2.
    • at Udvalget for Vækst & Klima beslutter, om forvaltningen skal undersøge muligheden for navneændring fra Over Vrigsted og Neder Vrigsted til Vrigsted
    • at Udvalget for Vækst & Klima beslutter hvilke retningslinjeændringer, der skal indgå i kommuneplantillægget.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede:


    - at tage høringssvar og høringsnotat med i den videre sagsbehandling.


    - at arbejde videre med følgende rammeændringer:

    Gl. Sole, Idé 1.

    Hornum, forslag til udvidelse mod Syd

    Hvirring, forslag til udvidelse mod Syd

    Hyrup, forsalg til udvidelse mod Øst

    Klejs Mølleby, reduktion

    Dialog med ansøgere i St. Dalby og Øster Bisholdt


    - at hovedstrukturen i Kommuneplanen ændres, så Vrigsted beskrives som en by.

    - at der udsendes et kort høringsbrev ift. om Over- og Neder Vrigsteds bynavne skal samles til Vrigsted.

    - at oplæg til reviderede retningslinjer bruges i det videre arbejde.


    Sagsnr.: 06.00.00-G01-2-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt Hedensted Spildevand kan få mulighed for at købe et areal til at placeres et regnvandsbassin eller et rørbassin ved Sønderbrogade 38 i Tørring i forbindelse med separatkloakering af Tørring.

    Økonomi

    Sagen skal genoptages, når de økonomiske konsekvenser er kendt.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter på nuværende tidspunkt.

    Historik

    Byrådet har på møde den 30. oktober 2019, punkt nr. 166, besluttet at købe ejendommene Sønderbrogade 34, 34A, 36 og 38 samt at Østergade 21 overtages til en samlet pris på 4.995.000 kr, og at udgiften finansieres via budget afsat til parkeringspladser på 3,0 mio. kr og centerbypulje på 2,0 mio. kr.

    Opkøbet af ejendommene skete med henblik på at etablere parkeringspladser til personalet i administrationsbygningen, sikre en bortsanering af nedslidte bygninger samt have mulighed for at opføre nye boliger i Tørring midtby.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med separatkloakering af Tørring by har det vist sig nødvendigt at finde plads til at etablere en bufferkapacitet til regnvandshåndtering.


    Bufferkapaciteten til tilbageholdelse af regnvand kan etableres på flere måder.

    Den billigste måde er at finde et areal, som ligger i umiddelbart nærhed til ledningsnettet og etablere et regnvandsbassin på det.


    Alternativ skal findes et areal, som ligger lidt længere væk fra ledningsnettet, hvortil der så etableres en ny ledning og regnvandsbassin. Ledningen, som etableres, skal tinglyses.


    Den dyreste og mest besværlige løsning er at etablere et rørbassin under et areal, som for eksempel parkeringspladsen. Denne løsning kræver, at arealet opgraves, rørbassinet med kassetter etableres og pladsen genetableres. Derudover skal der tinglyses en deklaration, som sikrer rørbassinet i al fremtid (eller til det ikke længere er aktuelt). Hedensted Spildevand afholder alle udgifter til denne løsning.


    Hedensted Spildevand er indforstået med at følge den beslutning, som Kommunalbestyrelsen træffer i forhold til hvilken type ”bassin”, der kan etableres, da der er et akut behov for at etablere en bufferkapacitet til regnvandshåndtering i Tørring. Herunder også om Kommunalbestyrelsen er indforstået med at udbyde et areal til et regnvandsbassin til salg.


    Et bassin kan udformes på to måder; enten som et teknisk bassin, som er en firkant med afrundede hjørner eller i en mere organisk form, som de fleste søer. Det ”firkantede” bassin fylder mindre end et organisk formet bassin, men det fremstår også tydeligt som et fremmed element, hvorimod et mere organisk formet bassin, på sigt, får mere karakter af en naturlig sø.


    Da bassinet skal etableres som bufferkapacitet i forbindelse med store regn hændelser, hvor ledningsnettet ikke kan følge med mængden af nedbør, vil det stå tørt i perioder.


    Planforhold

    Arealet er omfattet af til Hedensted Kommuneplan 2021-2033. Herunder kommuneplan-ramme 7.B.07 - Østergadekvarteret, som er udlagt til boligformål og kommuneplanramme 7.C.03 - Tørring Stationsby, som er udlagt til centerformål. Begge kommuneplan-rammer er beliggende i byzone.


    En del af arealet er omfattet af lokalplan 102 - Nyt erhvervsområde syd for Tørring til fremtidig vejadgang


    Hele arealet er belastet med vejstøj fra Viborg Hovedvej (A13), hvorfor etablering af nye boliger (støjfølsom anvendelse) på arealet kun kan ske, hvis området sikres mod støjgener.


    Nuværende disponering

    På arealet, som omfatter ca. 12.187 m2, er der udlagt et parkeringsareal med tilhørende kørselsveje på ca. 3.700 m2. Det øvrige areal henligger ubenyttet.


    Matrikel nr. 1ip Stovgård Hgd., Tørring er V2-kortlagt (jordforurening), hvorfor det ikke er en mulig placering for et regnvandsbassin, da der er risiko for nedsivning af tungmetaller til grundvandet.


    Udbud

    Arealet skal i offentligt udbud. Inden udsendelse af udbuddet foretages en screening af arealet, så det sikres, at regnvandsbassinet kan placeres på det valgte areal.


    Anbefaling

    Forvaltningen anbefaler, at Hedensted Spildevand får mulighed for at købe et areal beliggende cirka som vist på forslag 4 i bilaget. Alternativt at der gives mulighed for at etablere et rørbassin under den nuværende parkeringsplads.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand

    Indstilling

    at Hedensted Spildevand får mulighed for at købe et areal på maksimalt 2.500 m2 til et regnvandsbassin, hvor der kan etableres et regnvandsbassin, som vist på forslag 4 i bilaget eller
    at Hedensted Spildevand får lov at etablere et rørbassin med kassetter under parkeringspladsen og i den forbindelse afholder alle udgifter til dette jf. sagsfremstillingen og
    at sagen genoptages når de økonomiske konsekvenser er kendt.


    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling dog således, at bassinet får en rekreativ udformning.

    Sagsnr.: 06.02.11-G01-1-24

    Beslutningstema

    Forvaltningen har lavet en procesplan med et overblik over de politiske drøftelser og beslutninger, som forvaltningen på nuværende tidspunkt vurderer vil skulle behandles politisk inden opgaven med vandløbsvedligehold kan sendes i udbud samt at sikre fremdrift i en sikring af Tørring by mod vandet fra Gudenåen og Slårup Å.

    Processplanen er dynamisk, og det foreslåes besluttet, at en opdateret version af processplanen vedhæftes som bilag til hvert udvalgsmøde i Vækst & Klima indtil andet besluttes.


    Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte og godkende et forslag til en dynamisk procesplan med to overordnede formål.

    1. Sikre fremdrift i højvandssikring af Tørring by
    2. Sikre at vandløbsvedligeholdelsen i praksis er i overensstemmelse med de gældende vandløbsregulativer før vedligeholdelsesopgaven sendes i udbud

    Økonomi

    Økonomi for de enkelte emner/temaer i processplanen vil blive behandlet løbende under de enkelte dagordenspunkter

    Historik

    Udvalget for Vækst & Klima har den 4. marts 2024, under punkt 34, behandlet orientering og drøftelse af vandløbsvedligehold.

    Udvalget for Vækst & Klima har den 2 september 2024, under punkt nr 108, behandlet opstart på udbud af vandløbsvedligehold.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Vækst & Klima har igangsat en række tiltag indenfor vandløb, vandløbsvedligeholdelse samt en række tiltag til sikring af Tørring by fra vandet i Slårup Å samt Gudenåen.


    På udvalgsmødet den 4. marts 2024 blev udvalget mundtligt orienteret om, at der på nogle delstrækninger af de vandløb, som Hedensted Kommune har pligt til at vedligeholde jf. gældende vandløbsregulativer, er fundet uoverensstemmelser med de gældende vandløbsregulativers krav til vedligehold og den vedlighold, der aktuelt udføres.

    Udvalget blev samtidig orienteret om, at vandløbsvedligehold i Hedensted Kommune ikke har været udbudt længe, og at der derfor ikke er kontraktlig styring på, hvordan vandløbene faktisk vedligeholdes.


    Efter de koblede regnhændelser i februar 2024 der medførte til oversvømmelser i Tørring, blev der på Udvalgsmødet for Vækst & Klima den 12 august 2024 besluttet og prioriteret en række tiltag i tilløb til og i selve Gudenåen, for at forebygge lignede oversvømmelser.


    Den vedhæftede processplan arbejder med to overordnede opgaver:

    1. Fremdrift i højvands sikring af Tørring by
    1. At vandløbsvedligeholdelsen i praksis er i overensstemmelse med de gældende vandløbsregulativer forud vedligeholdelses opgaven sendes i udbud


    Processplanen skal være med til at skabe gennemsigtighed i de politiske beslutninger og drøftelser, som forvaltningen foreslår bliver behandet politisk i den kommende periode. Processplanen er dynamisk og der vil kunne ske ændringer eller omprioteringer i planen, som er lavet for at skabe et overordnet overblik over opgavernes omfang, tidsperspektiv, sikring af fremdrift samt gennemsigtighed i processen.


    Processplanen er dynamisk og vil løbende blive opdateret. Forvaltningen foreslår at vedhæfte en opdateret version ved hvert Udvalgsmøde for Vækst & Klima, således processen kan følges og eventuelle proriteringer kan afstemmes politisk.

    Indstilling

    at Udvalget for Væst & Klima godkender den dynamiske procesplan, der løbende bliver opdateret, og at den nyeste version bliver fremlagt ved kommende Udvalgsmøder for Vækst & Klima.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima drøftede og godkendte den dynamiske procesplan dog med den ændring, at der bliver et informationsmøde for borgerne i start november, gerne i forbindelse med udvalgsmødet.

    Sagsnr.: 01.00.00-P20-5-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om de vil stoppe forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojektet Ølholm Bæk, i daglig tale Klima-Lavbundsprojekt Uldum Kær, til der er en afklaring på oprensning af Gudenåen.

    Sagen er til behandling efter ønske fra Lars Poulsen.

    Økonomi

    Miljøstyrelsen har givet Hedensted Kommune tilsagn om ca. 5,208 mio. kr til forundersøgelse.

    Til anlæg og realisering er der givet tilsagn om ca. 55,552 mio. kr, hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan realiseres. Hertil er der afsat op til 112,840 mio. kr til lodsejerkompensation.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter på nuværende tidspunkt.

    Personale

    Der er ansat personale i forvaltningen til udførelse af opgaven.


    Historik

    Miljøstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til de indledende undersøgelser af dels de natur- og miljømæssige forhold og dels de ejendomsmæssige forhold i projektet. Samtidig er der reserveret midler til etablering af projektet herunder lodsejerkompensation. Denne del af tilsagnet aktiveres dog kun, hvis projektet efter de indledende undersøgelser viser sig realiserbart og stadig lever op til kravene for Klima-Lavbundsprojekter.


    Miljøstyrelsens tilsagn til forundersøgelse løber fra den 20. december 2022 til den 19. december 2024. Undersøgelsesområdet udgør et areal på 1.356,25 ha. Kortbilag vedlagt. Der er ca. 380 lodsejere i undersøgelsesområdet.


    Igangsætning af forundersøgelsen er blevet forsinket og forvaltningen er i gang med at søge fristforlængelse for tilsagnsperioden. Baggrunden herfor er, at der indledningsvis blev brugt tid med økonomi på afklaring af håndtering af langvarige projekter, i lyset af et ønske om, at indtægter og udgifter skulle falde i samme budgetperiode. Sideløbende er der kørt en ansættelsesproces for personale, således at der kunne allokeres ressourcer til at arbejde med opgaven, der er finansieret i projektet.


    Når forundersøgelsen er afsluttet, kan kommunen anmode om at få udbetalt de afholdte og dokumenterede udgifter hertil. Kommunen kan samtidig anmode om at gå videre til anlægsfasen. Udbetaling af afholdte og dokumenterede udgifter i anlægsfasen udbetales efter afslutning af projektet.


    I forbindelse med anmodning om anlæg vurderer Miljøstyrelsen, om projektet er omkostningseffektivt – det vil sige, om de samlede udgifter ligger under 8.533 kr/ton CO2-ækvivalenter. Dog kan et projekt med en omkostningseffektivitet på op til to gange 8.533 kr vurderes omkostningseffektivt, såfremt der er betydelig effekt i forhold til formålet med et Klima-Lavbundsprojekt.

    Sagsfremstilling

    Udvalgsformanden for Vækst & Klima ønsker at drøfte muligheden for at stoppe forundersøgelsen, til der er en afklaring på oprensning af Gudenåen. I følge udvalgsformanden kommer der aldrig et projekt i Uldum Kær, så længe manglende oprensning fylder så meget for lodsejerne i området. Anledningen er det nyligt afholdte møde i marken om projektet.

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima beslutter, om de vil stoppe forundersøgelse af Klima-Lavbundsprojektet Ølholm Bæk, til der er en afklaring på oprensning af Gudenåen.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede, at opgaven med klima-lavbundsprojekter generelt flyttes til klimasekretariatet. Hvor opgaven er en del af klimahandleplanen, som også varetages af klimasekretariatet.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-11-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal have en status på kvælstofprojekter, vandløbsprojekter og klima-lavbundsprojekter.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Den 4. september fik udvalget for Teknik & Miljø en orientering om igangværende og etablerede vådområdeprojekter på land, i perioden 2010-2024, i forbindelse med orientering om havsamarbejdet.

    Da der er emner i sagen, der vedrører både Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima, fremgår sagen til behandling i begge udvalg.

    Sagsfremstilling

    Danmark har med Vandplan 3 forpligtet sig til at opfylde EU's vandrammedirektiv, som kræver, at medlemslandene opnår god økologisk og kemisk tilstand i deres vandmiljøer. Vandplan 3 fastsætter mål og indsatser for at reducere forureningen, herunder kvælstof- og kulstofudledning og vandløbsrestaurering, med henblik på at beskytte og forbedre vandkvaliteten i Danmark. Med Aftalen om et Grønt Danmark blev denne forpligtelse yderligere prioriteret. Aftalen inkluderer blandt andet etablering af en arealfond, samt styrkelse af udtagningskonsulenterne i Danmark. Målet i aftalen er, at der inden 2030 skal udtages 140.000 hektar, inklusiv randarealer, og at der inden 2027 opnås god økologisk tilstand i vores vandmiljø.

    Hedensted Kommune råder over flere lavbundsområder, hvoraf nogle allerede er etableret som kvælstof-vådområder, herunder Bjerre Engsø og klima-lavbundsprojektet Møgelkær, som er under etablering. Kommunens samlede areal udgør 55.100 ha, og afvandingen fra disse arealer sker til fem forskellige kystvande med følgende arealfordelinger:

    • Horsens Fjord: 15.000 ha
    • Vejle Fjord (indre og ydre): 17.000 ha
    • Nordre Bælthav (As Vig): 9.000 ha
    • Randers Fjord: 13.000 ha
    • Ringkøbing Fjord: 1.000 ha


    Vandløbsrestaurering (Udvalget for Vækst & Klima skal tage beslutning vedrørende vandløbsprojekter)

    Hedensted Kommune har ca. 500 km. vandløb med indsatsbehov. Af disse har 32,4% af vandløbene i dag god økologisk tilstand. 318 km vandløb opfylder således ikke målet om god økologisk tilstand.

    Hedensted Kommune har fået tilsagn til forundersøgelser af 14 projekter, og yderligere 4 projekter er klar til realisering.

    Forvaltningen foreslår en prioritering af, i første omgang, de 18 projekter, og at rækkefølgen for igangsættelse af de enkelte projekter forudsættes af, om projekterne er parate. Fleksibiliteten vil sikre fremdrift i indsatsen med vandløbsrestaurering.


    Udtagningsindsats for kvælstof og kulstof (Udvalget for Teknik og Miljø skal tage beslutning vedrørende kvælstofprojekter. Udvalget for Vækst & Klima skal tage beslutning vedrørende kulstofprojekter.)

    En betydelig del af kvælstofudledningen i Danmark, anslået til 60-70%, stammer fra landbruget. På denne baggrund har Hedensted Kommune, gennem Klimapartnerskabet med Landbruget, prioriteret at lægge særlig vægt på indsatsen for udtagning af arealer.

    For oplandet til Horsens Fjord skal kvælstofudledningen reduceres med 62.780 kg (N) i Hedensted Kommune for at opfylde kravene i Vandplan 3 (VP3). Der er identificeret 21 lavbundsområder i oplandet til Horsens Fjord, som kan indgå i indsatsen. Da Horsens Fjord er det vandopland, der kræver den største reduktion i Hedensted Kommune, foreslås det at rette et særligt fokus mod dette område.

    Det vurderes, at en koordineret indsats er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i Horsens Fjord. Indsatsen bør bygge videre på det eksisterende samarbejde mellem landbruget og kommunerne Horsens, Odder og Hedensted gennem Vand- og Naturindsatser (VOS), som Aftalen om et Grønt Danmark også foreskriver.

    For oplandet til Vejle Fjord skal kvælstofudledningen reduceres med 46.450 kg (N) i Hedensted Kommune for at opfylde kravene i Vandplan 3 (VP3). Der er identificeret 16 lavbundsområder i oplandet til Vejle Fjord, hvoraf nogle projekter vurderes som lettere at gennemføre.

    Ligeledes vurderes det, at en koordineret indsats er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i Vejle Fjord.

    For oplandet til As Vig skal kvælstofudledningen reduceres med 28.250 kg (N) i Hedensted Kommune for at opfylde kravene i Vandplan 3 (VP3). Der er identificeret seks lavbundsområder i oplandet til As Vig, som kan indgå i indsatsen. Området omfatter arealer, som drives af Naturstyrelsen samt EU-projektet Bioscape. Naturstyrelsens projekt dækker 189 hektar og har primært fokus på kulstofreduktion, men projektet vil også bidrage til reduktion af kvælstofudledningen.

    For oplandet til Randers Fjord skal kvælstofudledningen reduceres med 13.520 kg (N) i Hedensted Kommune for at opfylde kravene i Vandplan 3 (VP3). Der er identificeret 20 lavbundsområder i oplandet til Randers Fjord. Det er dog vurderet, at kvælstof fra Hedensted Kommune nedbrydes, inden det når Randers Fjord, hvorfor der reelt ikke er behov for en reduktion. Projekter i området vil derfor primært fokusere på kulstofreduktion, og vil samtidig bidrage positivt til opfyldelsen af kommunens samlede udledningskrav.

    Som en del af udtagningsindsatsen på kulstof er der igangsat aktiviteter i regi af klima-lavbundsordningen, med tilsagn på 1602 hektar.

    De konkrete projektområder i de fem kystoplande er specificeret i vedhæftet bilag, for eksempel Rohden Å i Vejle Fjord og Uldum Kær i Randers Fjord.


    På sigt vil prioriteringsopgaven overgå til den nye VOS-struktur, som skal etablere strategiske arealplaner. Indtil denne struktur er godkendt og organiseret, foreslår forvaltningen, at det laves en politisk prioriteret rækkefølge, som forvaltningen kan handle ud fra.


    Da de tre projekttyper dækker både Udvalget for Vækst & Klima samt Udvalget for Teknik & Miljø, foreslår forvaltningen, at der etableres et fælles punkt til næste møde, hvor udkast til rækkefølge for hver projekttype gennemgås med henblik på fælles politisk prioritering. Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til klima-Lavbundsprojekter og vandløbsprojekter, mens Udvalget for Teknik & Miljø skal tage stilling til kvælstof-vådområdeprojekter.

    Forvaltningen foreslår, at det tages som et fælles punkt, da projekttyperne i høj grad hænger sammen.


    Kommunikation

    Der vil løbende blive kommunikeret på Klima.Hedensted.dk.

    Der vil i forbindelse med udtagningsindsatsen blive formuleret et nyhedsbrev.

    Der er oprettet en ny postkasse Klima-Lavbund@Hedensted.dk, til spørgsmål vedrørende projektet.

    Lovgrundlag

    Klimaloven 2020

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om forvaltningen skal udarbejde en prioriteringssag omkring vandløbsprojekter og klima-lavbundsprojekter.
    at Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om prioriteringssagen skal være et fælles punkt med Udvalget for Teknik & Miljø.


    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede at følge forvaltningens indstilling.

    Sagsnr.: 01.05.18-P00-1-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om der skal igangsættes ændret metode til grødeskæring i Gudenåen.

    Udvalget for Vækst & Klima skal desuden beslutte, om metoden skal startes op med en forsøgsstrækning i efteråret 2024 eller igangsættes fra sommer 2025.

    Økonomi

    Grødeskæring koster omkring 160.000 kr pr. skæring plus bortkørsel af grøde. Der skæres to gange årligt.

    Det anslås, at pincetmetoden vil koste ca. 320.000 kr pr. skæring plus bortkørsel af grøde, det vil sige en fordobling af de årlige driftsudgifter fra 320.000 kr pr. år til 640.000 kr pr. år, eksklusiv bortkørsel af grøde.


    Der er i budgettet for 2024 ikke ledige midler til ekstra udgifter vedrørende grødeskæring. Den eventuelle ekstra udgift må prioriteres indenfor udvalgets ramme i budget 2025.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har igangsat en proces hen imod en ændring i grødeskæringsmetoden på delstrækninger af Gudenåen, fra mejekurv til pincetmetode.

    Det er vurderet af fagfolk med erfaring fra lignende vandløb, at driften med tiden bliver mindre ved brug af pincetmetode.


    Prisen er ud fra erfaringstal om pris pr. kilometer vandløb. Metoden vil ikke kunne bruges på hele strækningen, da der på dybere og bredere steder, stadig skal bruges grødeskæringsbåd.


    Der er ved gennemgang vurderet, at der ikke er pindsvineknop og lignende planter i Gudenåen i år, da der dels er vedligeholdt med mejekurv to gange i sæsonen, samt at der generelt ikke har været meget grøde i år på grund af de store vandmængder og megen strøm.

    Årstiden for pincetmetoden er afgørende, idet det bliver sværere at få roden med op, jo længere hen på sæsonen vi kommer (det er bedst at bruge pincet senest ved udgangen af juli måned).


    Forvaltningen foreslår derfor, at der igangsættes grødeskæring med pincetmetoden til sæsonen 2025, på de strækninger hvor det giver mening.


    Da Gudenåen gennemløber to Natura 2000 områder, er der udarbejdet væsentlighedsvurderinger for ændringen. Disse har vist, at metoden godt kan ændres uden yderligere konsekvensvurdering, da pincetmetoden er mere skånsom end mejekurven.


    Trine Hedemand deltager i behandlingen af punktet.

    Indstilling

    at udvalget beslutter, om der skal ændres grødeskæringsmetode i Gudenåen, og hvornår der i så fald skal være opstart.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede at ændre grødeskæringsmetode i Gudenåen med opstart i sæson 25.

    Sagsnr.: 06.02.03-P20-15-24

    Beslutningstema

    Forvaltningen har været i dialog med lodsejer, der ejer matriklen syd for Gudenåen, hvor sandfanget ønskes etableret. Den nordlige matrikel er ejet af Hedensted Kommune. Lodsejer er blevet inviteret til et møde, hvor det skal drøftes, hvordan arealet kan anvendes, da etablering af sandfanget muligvis kræver, at der bliver anlagt en vej samt et arbejdsområde på den sydlige matrikel. Yderligere indhenter forvaltningen overslagspriser på, hvad det vil koste at anlægge sandfanget, samt fremtidig drift. Forvaltningen er p.t. i dialog med to rådgivere.


    Der vil ske en nærmere redegørelse på udvalgsmødet.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 06.02.03-P20-10-24

    Beslutningstema

    Orientering om, at projektet omkring etablering af sandfang i Tyskergrøften har været i forhøring hos berørte myndigheder i perioden fra den 26. august til den 9. september. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger. Projektet er nu sendt i høring på kommunens hjemmeside. Høringsfristen udløber den 8. oktober, hvorefter tilladelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside forudsat, at der ikke er indkommet høringssvar. Ved offentliggørelse af tilladelsen er der en klagefrist på én måned. Hvis der ikke indkommer klager, vil etableringen af sandfanget kunne forventes udført i uge 46.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-12-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til Open Call for privat skovrejsning 2024 i Hedensted Kommune.

    Endvidere skal udvalget tage stilling til, om målet for skovrejsning skal hæves, så det stemmer med den nationale målsætning.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. oktober 2022 Hedensted Kommunes Klimaplan 2050. Klimaplanen indeholder et mål om skovrejsning på mindst 830 hektar skov inden 2030 og yderligere 3.300 hektar inden 2050.


    Med trepartsaftalen "Aftalen om et grønt Danmark" blev målet skærpet nationalt til 250.000 hektar frem mod 2045, svarende til 21,7% af Danmarks areal.

    Dette er i tråd med Danmarks Nationale Skovprogram 2018, som har et mål om 20-25% skovdækning inden udgangen af 2090.


    Som en del af realiseringen af Klimaplanens målsætning om 830 hektar skovrejsning inden 2030, godkendte Udvalget for Vækst & Klima den 7. august 2023, at der gennemføres et Open Call for privat skovrejsning. Open Call for privat skovrejsning fandt sted i perioden 1. september til 30. november 2023.


    Udvalget godkendte den 15. januar 2024 et pilotprojekt på et kommunalt areal i Uldum i samarbejde med Plant et Træ. Forslaget kom ind i forbindelse med Open Call.

    Den 5. februar 2024 blev resultatet af Open Call 2023 præsenteret, og udvalget besluttede her en årlig proces for Open Call til privat skovrejsning.

    Sagsfremstilling

    Som en del af realiseringen af klimplanens målsætning om 830 hektar skovrejsning inden 2030 forslår forvaltningen, at der etableres en ny runde Open Call for privat skovrejsning. Hedensted Kommunes samlede areal er på 55.100 hektar. Tal fra klimaregnskab 2022 viser en skovprocent på 12%, svarende til 6.556 hektar. For at realisere en målsætning på 20% inden 2045, skal der rejses 4.464 hektar ny skov, svarende til 213 hektar om året frem imod 2045, hvis målet ønskes hævet.


    Kommunen har som virksomhed begrænset mulighed for at rejse skov på egne arealer. En større del af den kommunalt ejede jord befinder sig inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, jævnfør kommuneplanen. Yderligere bruges flere af arealerne aktivt til andre funktioner, for eksempel legepladser. Derfor bør der tænkes i nye handlemuligheder, for at få flere private områder sat i spil til skovrejsning.


    Forvaltningen forslår derfor igen et Open Call, hvor der gives mulighed for, at private lodsejere kan sende arealer ind, hvor de ønsker skovrejsning. I runden for 2023 modtog forvaltningen i alt 222 hektar til potentiel skovrejsning.


    Forvaltningen vil efter perioden for Open Call screene for, om områderne i praksis kan lade sig gøre og indlede dialog med den konkrete lodsejer om ønsker og finansieringsmuligheder.

    Open Call processen skal, med andre ord, skabe dialog mellem lodsejere og kommunens forvaltning om, i fællesskab, at løfte opgaven med at rejse 830 hektar skov inden 2030.


    Det er således ikke et Open Call til nye udpegningsområder, jf. kommuneplanens udpegninger for ønskede og uønskede arealer i forhold til skovrejsning, men et Open Call til, at det gennem dialog og samarbejde kan synliggøres, hvilke handlemuligheder private har, hvis de ønsker at rejse skov.


    Forvaltningen forslår, at:

    • Perioden for Open Call til potentielle skovrejsningsarealer er fra den 7. oktober 2024 til den 31. december 2024.
    • Forvaltningen kan anvende de indkomne forslag til videre dialog og realisering.
    • Forvaltningen vil have mulighed for at opstarte den videre proces med de enkelte lodsejere løbende, som henvendelserne kommer ind.


    Den videre proces i forbindelse med henvendelser til skovrejsning er:

    • Forvaltningen foretager en indledende dialog med lodsejer.
    • Lodsejere kan eksempelvis være private borgere, vandværker, landbrug eller virksomheder.
    • Forvaltningen screener mulighederne i forhold til ønsket område, blandt andet for uønskede skovområder, jf. Kommuneplanen.
    • Fortsat dialog om realisering og finansieringsmuligheder.

    Kommunikation

    Forvaltningen forslår, at der i forbindelse med en Open Call proces udarbejdes en pressemeddelelse samt materiale til Hedensted Kommunes hjemmeside og Facebookside.

    Forvaltningen vil derudover stå til rådighed for spørgsmål, men ikke afholde borgermøder som ved Open Call 2023.


    Lovgrundlag

    Klimaloven 2020

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima tager stilling til, om der ønskes et Open Call for privat skovrejsning.
    at Udvalget for Vækst & Klima drøfter og godkender den foreslåede proces for Open Call.
    at Udvalget for Vækst & Klima tager stilling til, om målsætningen om 20% skal hæves til den nationale målsætning, hvilket vil sige 20% i 2045.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede at følge forvaltningens indstilling, dog således at klimahandleplanens målsætning fastholdes.

    Sagsnr.: 00.13.02-P20-2-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima orienteres om nyt grafisk logo til "Hedenstederne"


    "Hedenstederne" er navnet på Hedensted Kommunes brandingkampagne, som blev igangsat foråret 2014, hvortil der blev udarbejdet et grafisk logo og bomærke til Hedenstederne.

    I forbindelse med udviklingen af en ny kommunal hjemmeside blev der samtidig foretaget en justering af det kommunale kommunevåben, og den visuelle identitet blev opdateret. Disse ændringer blev gennemgået på Kommunalbestyrelsens temamøde den 19. juni 2024, og justeringen af kommunevåbnet godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet 28. august 2024.

    Det giver god mening, at Hedenstedernes logo og visuelle identitet følger Hedensked Kommunes nye visuelle identitet, så det anvender samme grundelementer, så som farver, skrifter og symbolik fra Hedensted Kommunes visuelle identitet. Derved skabes en sammenhængende "rød tråd" i den visuelle identitet på tvært af medier, platforme og kanaler.


    Bosætningsstrategien fra 2023 har været med til at definere et skifte til mere værdibaseret kommunikation, som nu ses i blandt andet biografreklamer og andet branding materiale. I den forbindelse passer det nye logo godt, med et enkelt og stærkt udtryk samt mere bløde former.


    Vedhæftet er bilag, som viser både det nuværende og det kommende logo.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-4-23

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

    Økonomi

    Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybet i de vedlagte bilag.


    Samlet set tilføres driften 20,7mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører indtægter på 14,3 mio. kr. De resterende 6,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen i 2024.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Historik

    Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 25. september 2024.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt ønske om bevillingskorrektioner.


    Bevillingskorrektionerne

    Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025, hvori der også indgår aftale om midtvejsregulering af den kommunale økonomi i 2024. Hedensted Kommune modtager fra midtvejsreguleringen i alt 14,3 mio. kr. Heri indgår bl.a. DUT-midler, trepartsmidler, ændrede skøn for overførselsudgifter m.m.


    Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 18 mio. kr., herunder 3,5 mio. kr. til vintervedligehold, 3 mio. kr. til barselspuljen, 5,3 mio. kr. DUT efterreguleringer samt 6,2 mio. kr. til udmøntning af trepartsaftalen.


    Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem områder, som samlet giver 0, og som er udtryk for udmøntning af afsatte midler.


    Økonomiudvalget forventer at balancere

    I forbindelse med budgetlægningen af 2023, blev der under ØPI afsat et budget i 2024 til handleplanen for Social Omsorg. Social Omsorg forventer at få brug for hele beløbet. Beløbet i 2024 er endnu ikke formelt bevilget til Social Omsorg, men det forventes at ske i forbindelse med bevillingskorrektionerne.


    Barselspuljen forventer et merforbrug på 3 mio. kr.


    Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 3 mio. kr. fra valg, kommunalbestyrelsen samt engangsmidler i Data og Analyse.


    Jobcentret og Borgerservice har samlet haft en merudgift til ukrainerelaterede udgifter på 1 mio. kr.


    Det er ikke muligt at opnå den budgetterede indtægt på byggesagsgebyr. Der forventes en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr.


    På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr.


    Udvalget for Læring forventer at bruge 19 mio. kr. mindre end budgetteret

    Børn og Familier forventer et merforbrug 8 mio. kr., som skyldes stigning i antallet af anbringelser.


    Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 10 mio. kr. Heraf et merforbrug på skolerne på ca. 3 mio. kr. Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.


    Læring i dagtilbud forventer et mindreforbrug på 14 mio. kr. Heraf et merforbrug på daginstitutioner på 3 mio. kr.


    De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug 3 mio. kr. på driftsenhederne Bakkevej, Tandplejen, TCLT samt Ungdomsskolen.


    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

    Der forventes færre udgifter til løntilskud, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse for i alt 13 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, Pensioner og forsikrede ledige at overstige budgettet med 14 mio. kr.


    Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4 mio. kr. i 2024. Dette dækkes ind i 2024 via overført mindreforbrug fra 2023 i Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien, samt forventet mindreforbrug i Socialpsykiatrien i 2024. Der gøres opmærksom på, at fra 2023 til 2024 er der overført 3 mio. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Dette er engangsmidler, som i 2024 tænkes anvendt til det betydelige hul, der pga. lovændringer er opstået vedrørende forsorgshjem § 110. Forsorgshjemmene giver således en strategisk budgetudfordring efter 2024.


    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 10mio. kr. mere end budgetteret

    Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 2 mio. kr. i år.


    Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 37 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 11 mio. kr. og overførsel i forbindelse med bevillingskorrektionerne af 22 mio. kr. fra økonomiudvalget til Social Omsorg vedr. handleplanen.


    Sundhed & Ældre er udfordret i forhold til stigende udgifter på komplekse borgere, teknologiske udvikling på hjælpemidler (Computerstyret ben og knæ) samt biler. Området giver et merforbrug på 5 mio. kr.


    På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3 mio. kr.


    Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 4 mio. kr. mere end budgetteret

    Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 9,5 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 5,8 mio. kr. fra 2021 – 2023, salg af bygninger i 2024, etableringsudgifter i realiseringen af ’Tættere sammen’ og driftsbesparelser. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.


    Puljen til udvendig bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. Det skyldes to tidligere ikke planlagte vedligehold ved Tørring Camping og asbestsanering på Stjernevejskolen samt øvrige nødvendige investeringer, som finansieres af puljen i 2025.


    På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.


    Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 5 mio. kr. mere end budgetteret

    Ved udgangen af marts er budgettet til vintervedligehold overskredet med 1 mio. kr. Der skønnes et merforbrug for året på mindst 3,5 mio. kr.


    Der forventes en merudgift på ca. 1,5 mio. kr. på forsyningsområdet. Det skyldes blandt andet merudgifter for henteordningen vedrørende affaldsområdet. Over en årrække skal det ”hvile i sig selv”.


    Udvalget for Vækst og Klima forventer at bruge 0,5 mio. kr. mere end budgetteret

    Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. på vandløbsvedligeholdelse som følge af ekstraordinære undersøgelser samt efterfølgende behov for oprensning.


    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 36 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder m.v., som udgør i alt 37 mio. kr., hvilket blandt andet omfatter daginstiutionen i Tørring, varmekonvertering/energibesparelser samt Ringvej Øst.

    Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 1 mio. kr. Dette omfatter både mer- og mindreindtægter i forhold til det budgetlagte.


    Likviditet

    Likviditet udgør ultimo juli 168,2 mio. kr., hvilket er 9,7 mio. kr. mere end ved udgangen af juni måned. Likviditeten forventes at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 200 mio. kr.



    Indstilling

    at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima drøftede punktet, og det blev taget til efterretning

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-7-23

    Beslutningstema

    Som forberedelse til årsmødet med varmeværkerne samt som en generel status orienteres udvalget for Vækst & Klima om følgende punkter:


    1. Status på varmeplanlægningen.
    2. Status på Varmeværkernes grønne omstilling.
    3. Uddybning af udvalgte temaer for det årlige møde med varmeselskabernes formænd.
    4. Status på det lovpligtige koordinationsforum.

    Økonomi

    I henhold til "Danmark kan mere II" har Hedensted Kommune i 2022-2024 modtaget bloktilskudsmidler på ialt 1.594.400 kr til arbejdet med fremskyndet varmeplanlægning. I 2025 modtages den sidste rate på 52.000 kr. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at disse beløb kan anvendes på arbejdet med varmeplanlægningen.


    Pr. 15. september 2024 er der brugt ialt 694.551 kr af de bevilligede midler. Forvaltningen forventer at bruge det resterende beløb på det fortsatte arbejde med omstillingen til grøn varme i kommunen i løbet af de kommende år.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Varmeplanlægning i kommunen

    Siden den politiske aftale "Danmark kan mere II - Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022" blev fastsat af regeringen i juni 2022, har Hedensted Kommune arbejdet for at omstille fossil opvarmning bredt i kommunen til klimaneutrale alternativer i form af primært fjernvarme. Der blev udpeget fire byer, Juelsminde, Stouby, Ølsted og Lindved, som oplagte kommende fjernvarmebyer, som blev sat ind i kommunens varmeplan.


    Grundet manglende opbakning til de præsenterede fjernvarmeprojekter i Juelsminde og Ølsted har Udvalget for Vækst & Klima på møde den 2. september 2024 valgt at indstille til kommunalbestyrelsen, at disse to byer tages ud af kommunens varmeplan.


    I forbindelse med arbejdet besluttede Udvalget for Vækst & Klima den 15. januar 2024, at forvaltningen skulle udarbejde en strategisk varmeplan.

    Derudover er landets kommuner pålagt at facilitere koordinationsforummer for alle professionelle interessenter i varmeomlægningen.


    Kommunalbestyrelsen har taget stilling til bloktilskudsmidlerne til varmeplanlægning på flere tidspunkter og senest den 20. december 2023.


    Årsmøde med varmeværkerne

    Der er tradition for at afholde et årligt møde til gensidig orientering mellem det politiske udvalg og varmeværkernes formænd.

    På udvalgsmødet den 2. september 2024 godkendte Udvalget for Vækst & Klima forvaltningens forslag til dagsordenen.


    Sagsfremstilling

    Status på varmeplanlægningen i Hedensted Kommune

    Siden fremlæggelsen af Klimaaftalen i 2022 har Hedensted Kommunes varmeteam haft etablering af fjernvarme i kommunens byer som hovedfokus.

    Arbejdet er forløbet i tæt samarbejde med kommunens varmeværker, lokale initiativgrupper og nyetablerede a.m.b.a.-selskaber. Dog har arbejdet i tre af de fire udpegede byer i varmeplanen (Juelsminde, Ølsted og Stouby) vist sig vanskeligt, da det har været svært at opnå tilstrækkelig opbakning fra borgerne. Til gengæld er der en oplevelse af, at de lokalsamfund, som ønsker fjernvarme, får gennemført projekterne. I Bilag 1 findes en skriftlig og visuel status på de fjernvarme- og termonetprojekter, som forvaltningen har arbejdet med eller haft kendskab til i det seneste år.


    Der er også arbejdet på en strategisk varmeplan. Som følge at udfordringerne med udrulningen af fjernvarme, har der ikke været den forventede fremdrift på opgaven, og de sidste to års arbejde har vist, at Varmeforsyningsloven ikke giver væsentlige muligheder og bemyndigelse til kommunen for at fremme den grønne dagsorden på varmeområdet. I sidste ende afhænger omstillingen dermed af den enkelte brugers økonomi og ønske om at tilslutte sig og mindre af, om kommunen har en ambitiøs plan for den grønne omstilling. Det er dog fortsat et mål, at udvalget indenfor det kommende halve år kan præsenteres for et forslag til en opdateret varmeplan.


    I det videre arbejde med fremskyndet varmeplanlægning og den grønne omstilling på varmeområdet er fokus på følgende:


    1. Opdatering af borgernes varmekilder på BBR, idet der er en relativ stor differens mellem blandt andet oplyste gaskunder hos Evida og i BBR-registeret. Dette giver en skævvridning af det datamateriale forvaltningen arbejder ud fra.
    2. Stimulere/understøtte et tættere samarbejde kommunens varmeværker imellem. Varmeteamet vil her søge inspiration i arbejdsgruppen NEKSTs rådgivning på området.
    3. Se på at skabe et mere smidigt projektforløb for fjernvarmeprojekter, herunder forbedre sammenspillet mellem fjernvarmeselskaberne og de forskellige myndighedsprocesser i kommunen. Varmeteamet vil her tage udgangspunkt i NEKSTs skriv "Konvertering fra naturgas til fjernvarme".
    4. En generel informationskampagne til de af kommunens borgere, der ikke har mulighed for at få fjernvarme, fordi de enten er bosiddende i et landområde eller i mindre byer.
    5. Opstarte et samarbejde mellem Klimasekretariatet og Erhvervsafdelingen i Hedensted Kommune angående bæredygtighed, energioptimering og klimaneutrale varmeløsninger til kommunens erhverv.


    Ifølge "Danmark kan mere II" skal kommunerne etablere et koordinationsforum, som faciliterer dialogen mellem de væsentlige interessenter indenfor forsyningen af el, varme og gas. I Hedensted Kommune er det Varmeværkerne, Evida, N1, Konstant samt Hedensted Spildevand. Der er afholdt to møder i koordinationsforummet, men de profesionelle interesenter inden for varmeområdet har allerede en tæt bilateral dialog, og koordinationsforummet skaber dermed ikke væsentlig værdi for parterne. Forvaltningen vil derfor fremadrettet kun invitere til ét årligt møde. (se bilag 2 med forvaltningens hidtidige årshjul for samarbejde på varmeområdet).


    Status på varmeværkernes grønne omstilling i Hedensted Kommune

    Ét af fokusområderne i Klimaaftalen fra 2022 er grøn varme og et mål om 100% klimaneutral opvarmning i Danmark. Her er et af de primære midler til at opnå målsætningen at fremme klimaneutral fjernvarme. I Klimaaftalen står der derfor, at aftaleparterne arbejder “for et forbud mod godkendelse af nye projekter for fjernvarmeanlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel til grund-, mellem- og spidslast til fjernvarme”. I lighed hermed skriver Energistyrelsen, at “fjernvarmeselskaber skal offentliggøre grønne omstillingsplaner, der viser, hvordan fjernvarmeselskabet arbejder for at for at blive fossilfri i 2030”. Bilag 3 indeholder en oversigt over varmeværkerne i Hedensted Kommune procentvise fordeling af benyttede varmekilder i 2023, samt en beskrivelse af de indsatser, som varmeværkerne forventer at udføre for at opnå en 100% klimaneutral varmeløsning i 2030.


    Forberedelse til årsmøde med varmeværkerne

    Følgende dagsorden er udarbejdet for mødet med varmeværkerne. Rækkefølgen af punkterne kan afvige fra nedenstående, ligesom varmeværkerne kan melde punkter ind.


    1. Digitalisering: Varmeværkerne har mulighed for at fortælle om, hvordan de forholder sig til og arbejder med digitalisering til gavn for alle interessenter.
    2. Den grønne omstilling af varmeværkerne: Dialogen vil tage udgangspunkt i den status forvaltningen sammen med varmeværkerne har præsenteret i bilag 3.
    3. Samarbejde mellem varmeværkerne: Varmeværkerne fortæller om, hvordan de samarbejder på tværs og det drøftes, hvordan kommunen kan understøtte dette.
    4. Mulig fremadrettet brug af den kommunale plads i varmeværkernes bestyrelse: En uformel drøftelse af fordele og ulemper ved en eventuel kommunal plads i bestyrelserne. Der er ikke tradition for dette, men det kunne være et emne, der er relevant at genbesøge, idet varmeværkerne bliver større og repræsenterer mange borgere i kommunen.
      Kommunen har to interesser; 1) som medlem af varmeværket og 2) som overordnet varmemyndighed.
    5. Garantiprovision: Et punkt, der optager varmeværkerne en del og giver mulighed for en fælles drøftelse af konsekvenser og implikationer af de kommende kreditvurderingerne udarbejdet af BDO. Der vil være deltagelse fra økonomiafdelingen, som hjælper med at redegøre for de nye retningslinjer.


    • I Bilag 4 findes NEKSTs rapport. Specifikt siderne 46 og 47 omhandler samarbejde varmeværker imellem.

    Kommunikation

    Bilag 1, som indeholder en skriftlig og visuel status på de fjernvarme- og termonetprojekter, som forvaltningen har arbejdet med eller haft kendskab til i det seneste år, lægges op på kommunens klimahjemmeside. Derudover vil relevante bilag blive delt med fjernvarmeværkerne.

    Lovgrundlag

    • Varmeforsyningsloven, LBK nr. 124 af 2. februar 2024.
    • Projektbekendtgørelsen, BEK nr 697 af 6. juni 2023.
    • Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 1. marts 2023.
    • "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 - Et grønnere og sikrere Danmark - Danmark kan mere II"
    • Udkast til "Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)"

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-3-23

    Beslutningstema

    • I samarbejde med Hedensted Fællesråd inviteres Udvalget for Vækst & Klima og Udvalget for Fællesskab på en fælles studietur til Syddjurs Kommune torsdag den 31. oktober. Turen går først til Ebeltoft med rundvisning på Maltfabrikken og senere til byrumskontoret i Hornslet for at høre om planer for byudvikling, her under Kulturgrunden. Nærmere info følger.
    • Byplanmøde i Odense den 3.-4. oktober 2024

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima godkendte at deltage i fælles studietur til Syddjurs Kommune torsdag den 31. oktober. Udvalget deltog i Byplanmødet i Odense den 3.-4. oktober 2024.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-14-23

    Beslutningstema

    Orientering om klimanyhedsbrev

    Klimateamet udsender hver 3. måned et nyhedsbrev omkring klimatiltag i Hedensted Kommune. Nyhedsbrevet er primært målrettet Kommunalbestyrelsen; men alle interesserede er velkommen til at læse med. Indholdet spænder bredt, og der fortælles om både små og store tiltag, så den samlede klimaindsats fremstår levende, varieret og relevant. Input og forslag til emner modtages gerne. Nye læsere kan tilmelde sig distributionslisten via klima.hedensted.dk. Se nyhedsbrev i bilag.

    Beslutning

    Øvrige orienteringspunkter:

    - Orientering om Solmarkerne

    - Status på Tagkær grøft

    - Status på VE-projekt ved Vejle Nord


    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-21-23

    Beslutning

    Intet at bemærke

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-25-23

    Beslutning

    Godkendt