Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025
    Mødedato: 1. december 2025 14:30
    Mødested: Mødelokale 104, Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-13-24

    Beslutningstema

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Beslutning

    Mads-Peder Søby var fraværende under punkt 155 - 167.

    Jacob Ejs var fraværende under punkt 158 - 159.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende opstart af revision af kommunens Klimaplan, samt godkende procesplan herfor. 

    Økonomi

    Der vil være udgifter forbundet med datagrundlag, proces og inddragelse for omkring 50.000 kr. Det foreslås, at der sættes midler af i den grønne fond til revisionsarbejdet og den efterfølgende implementering af Klimaplanen. 

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. september 2025, at tildele 2.455.000 kr fra Den Grønne Fond til Udvalget for Vækst og Klima. Dermed er der 465.565 kr tilbage i fonden pr. 13. november 2025.

    Midlerne til Den Grønne Fond kommer via indtægter i forbindelse med opkrævning af garantiprovision på forsyningsområderne. Midlerne tilgår kassen og det vil derfor være nødvendigt med en tillægsbevilling i forbindelse med at tilføre 50.000 kr fra Den Grønne Fond, da dette skal tages af kassen.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    • Kommunalbestyrelsen vedtog 26. oktober 2022, under punkt 203, Klimaplan 2050. Klimaplanen skal revideres hvert 4.-5. år.
    • Udvalget for Vækst & Klima godkendte den 3. november 2025, under punkt 144, en evaluering af arbejdet med Klimaplanen siden vedtagelsen i oktober 2022 og har godkendt en retning for det fortsatte arbejde med kommunens nuværende Klimaplan for 2026.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om arbejdet med revision af kommunens Klimaplan skal igangsættes. Den gældende Klimaplan 2050 blev udarbejdet som led i DK2020-samarbejdet og vedtaget i 2022. Planen beskriver kommunens målsætninger og indsatser på områder som energi, transport, landbrug, klimatilpasning og kommunens egen organisation. Klimaplanen skal ifølge kravene fra certificeringen revideres hvert fjerde til femte år. Formålet med en revision er at genbesøge kommunens målsætninger og indsatser, og at sikre, at nye mål og indsatser bliver fastlagt i overensstemmelse med den gældende politiske, tekniske og lokale virkelighed. 

    Både nationalt og i Hedensted Kommune, er der et fastsat mål om at reducere CO2-udledningen med 70% i forhold til 1990 og klimaneutralitet inden 2050. En revideret Klimaplan vil få en helt særlig rolle, da den vil danne den endelige ramme og grundlag for, at Hedensted Kommune når målsætningen om 70% reduktion inden 2030. 

    Siden vedtagelsen af planen er der kommet nye nationale klimaambitioner og sektorstrategier (for eksempel regeringens fremrykkelse af klimaneutralitet til 2045 og Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark). Derudover er det kommet større krav til kommunernes arbejde med klimatilpasning, hvorfor der i en revideret Klimaplan vil blive lagt lige så stor vægt på klimatilpasning, som der er på reduktionsindsatser. 

    Derfor anbefaler forvaltningen, at kommunen iværksætter en revision af klimaplanen for at sikre, at den fortsat er ambitiøs, realistisk, lokalt forankret og i overensstemmelse med nationale og internationale krav. Forvaltningen anbefaler, at den reviderede klimaplan certificeres ud fra C40’s Cities Climate Transition Framework (CCTF), der definerer hvilke kriterier, planen skal leve op til i forhold til internationale standard (Se eventuekt kriterier i CCTF'en i bilag 2). 

    Formål med revisionen

    Revisionen skal:

    • Opdatere kommunens klimamål, delmål og indsatsområder i lyset af ny viden og udvikling

    • Vurdere fremdriften i den eksisterende plan og identificere behov for justeringer

    • Sikre bred inddragelse af borgere, erhvervsliv og kommunens organisation. 

    • Sikre opfyldelse af den nærstående 2030 målsætning
    Proces og tidsplan

    Arbejdet foreslås gennemført i følgende faser: (En uddybende procesplan kan ses i bilag 1). 

    1. Inddragelse og udvikling (Q1–Q2 2026): Workshops, dialogmøder, events og partnerskaber med relevante aktører (borgere, virksomheder, samarbejdspartnere. kommunens egen forvaltning og det kommunalpolitiske niveau)

    2. Udarbejdelse af forslag til revideret Klimaplan (Q2-Q3 2026) 
    3. Politisk behandling, certificering og vedtagelse (Q3-Q4 2026): Udkast til revideret klimaplan fremlægges til godkendelse i Kommunalbestyrelsen og til certificering. 

    Revisionsprocessen vil påkræve bred involvering af forvaltningen på tværs. Konkret vil der være tale om aktivering af nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsgrene. Det forslås, at den brede involvering sikres gennem direktionens opbakning til, at revisionsarbejdet har særligt fokus på den brede forankring på tværs, hvortil det også vil være direktionen ,der bærer ansvaret for udvælgelsen af de nødvendige nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsområder. 

    Derudover nødvendiggør procesplanen, at alle kommunens stående udvalg i Q1-Q2 stiller deres politiske dagsorden til rådighed for den politiske inddragelsesproces.

    Mette G. Sommer deltager på mødet.

    Kommunikation

    Revisionsprocessen for Klimaplanen vil aktivere nøglepersoner fra alle kommunens forvaltningsgrene. 

    Der vil blive udarbejdet kommunikationsplaner løbende, som er tilpasset fasen for revisionsarbejdet (for eksempel en intern kommunikationsplan i kommunens egen organisation, en kommunikationsplan i forbindelse med processen for borgerinddragelsen og en kommunikationsplan for den godkendte Klimaplan.

    Lovgrundlag

    Klimaloven

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen godkender opstart af revision af kommunens Klimaplan som fremlagt. 

    at Kommunalbestyrelsen godkender den fremlagte procesplan for en revisions- og certificeringsproces. 

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende opstart af revision af kommunens Klimaplan som fremlagt, med tilføjelse af følgende specifikationer:  
    •    At der fortsat arbejdes med en målsætning om lokal udbygning af grøn strøm.  
    •    At borgernes egen deltagelse og ansvar i klimaindsatsen skal fremmes og
    •    At virksomhederne inviteres med ind. 
     
    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende den fremlagte procesplan for en revisions- og certificeringsproces. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-G01-1-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima orienteres om status for vedvarende energiprojekter i Hedensted Kommune. 

    Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om der ønskes ændringer til prioriteringslisten.  

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Udvalget for Vækst & Klima fik sidst en status for VE-projekter i Hedensted Kommune den 2. juni 2025, under punkt 85. 

    Sagsfremstilling

    Status i forhold til de enkelte vedvarende energiprojekter i Hedensted Kommune

    Der er fortsat to projekter, der har en godkendt lokalplan; Nord for Løsning (Ussinggård), samt Juelsminde Solar ved Stourup, jævnfør yderligere beskrivelse i bilag 1. 

    Herudover arbejdes der på lokalplaner for yderligere to VE-anlæg; Et solcelleanlæg ved Uldum/Hesselballe og et kombineret vind- og solcelleprojekt ved Stenderup/Bjerre/Hornsyld. Forslag til lokalplan for projektet ved Stenderup/Bjerre/Hornsyld bliver politisk behandlet af Udvalget for Teknik & Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i december 2025. Endelig vedtagelse af lokalplanen vil tidligst kunne finde sted i maj 2026. Tidsplanen er dog afhængig af, at der ikke kommer uforudsete forsinkelser til processen.

    Et forslag til lokalplan for solcelleanlægget ved Uldum/Hesselballe forventes tidligst at komme til politisk beslutning i februar 2026. 

    Foruden de to igangsatte lokalplaner, står følgende politisk prioriterede VE-projekter i kø:

    • Aldumgaard (60 hektar sol)
    • Energipark Sindbjerg, tidligere ”Nord for Lindved” (3x 150 meter møller og 137 hektar sol)
    • Tidligere "Energiportalen"/Nord for Vejle (Større projekt i samarbejde med Vejle Kommune)
    • Tørring Kraftvarme (Én mølle og op til 30 hektar sol)

    En uddybende opdatering for disse fire VE-projekter samt de to projekter, der har fået godkendt lokalplan, kan ses beskrevet i Bilag 1. I Bilag 2 ses oplistet hvilke nye VE-projekt henvendelser forvaltningen har modtaget.

    Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til, om der ønskes ændringer til prioriteringslisten. 

    Mette G. Sommer deltager på mødet.

    Kommunikation

    Ved ændringer i prioriteringslisten, vil ansøgere bliver orienteret herom. 

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima tager orientering om status til efterretning. 

    at Udvalget for Vækst & Klima beslutter, om der skal ske ændringer i prioriteringslisten. 

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orientering om status til efterretning og besluttede:

    • At der ikke foretages ændringer til de fire prioriterede projekter, dog med undtagelse af, at udvikleren for Aldumgaard opfordres til at opstarte borgerinddragelsen og den lokale forankring, da dette ønskes afklaret, før der kan tages videre stilling til projektet. 
    • At henvendelsen fra Green Wind i forhold til området ved Hornumkær afvises. 
    • At henvendelsen fra Agilix medtages i den nuværende liste over prioriterede VE-projekter og
    • At der arbejdes videre med muligheden for solceller ved Jysk.

    Udvalget for Vækst & Klima drøftede endvidere, at der er områder, hvor der er flere projekter og hvor projekternes realiserbarhed kan være afhængige af hinanden. Det anbefales, at projekterne i disse områder ikke afvises for nuværende. I forhold til området omkring Sole/Båstrup anbefales, at der arbejdes videre med realiseringen af projektet nord for Vejle. 

    Jacob Ejs udtrykte ønske om, at VE projektet ved Aldumgaard blev overflyttes til beslutning i det kommende ressortudvalg. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-G01-1-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte og evaluere processen for ansøgninger til VE i Hedensted Kommune. 

    Udvalget for Vækst & Klima skal anføre anbefalinger til VE processen til det kommende Udvalg for Vækst & Klima.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    • Den 21. december 2022, under punkt 260, godkendte Kommunalbestyrelsen den Strategiske Energiplan 2023-2030
    • Den 25. Januar 2023, under punkt 7 og 8, godkendte Kommunalbestyrelsen to VE-anlæg til igangsætning af planlægning; et nord for Løsning og et ved Stourup. 
    • Den 27. marts 2023, under punkt 50, drøftede Udvalget for Vækst & Klima proces for vindenergi i Hedensted Kommune, og bad forvaltningen udarbejde et udkast til Open Call for vind
    • Den 30. maj 2023, under punkt 78, godkendte Udvalget for Vækst & Klima en Open Call proces for vindprojekter. En samlet proces for VE-anlæg (det vil sige både for sol- og vindanlæg) blev godkendt af udvalget den 4. december 2023, hvortil et "sluse" system for ansøgninger blev oprettet. "Slusen" anvendes til de projekter, der politisk vurderes er ønsket til en fremtidig sag om opstart af planlægning, men som der ikke er planressourcerne til endnu at igangsætte. Dette skal ses i relation til Kommunalbestyrelsens beslutning den 29. marts 2023, hvor der for den fremtidige prioritering af planer og projekter i planafdelingen, er afsat en løbende ramme på to igangværende plansager for VE-anlæg.

    Sagsfremstilling

    Den nuværende proces for behandlingen af VE-anlæg i Hedensted Kommune er som følgende: 

    1. Open Call åbnes for ansøgninger til VE-anlæg
    2. Open Call lukkes 
    3. Udvalget foretager en grovprioritering/sortering af ansøgningerne 
    4. Spørgetid for ansøgere ved forvaltningen
    5. Prioritering af projekter til fremtidig igangsættelse ("slusen")
    6. Frigivelse af planressourcer (Sker først, når minimum én af de to igangværende lokalplaner for VE færdiggøres)
    7. Igangsættelse af planlægning for et VE projekt fra "slusen"

    Denne proces har således været grundlaget for processen fra ansøgning til igangsætning af lokalplan siden december 2023. Grundet forsinkelser ved de igangværende lokalplansprocesser for VE-anlæg, blev der ikke åbnet for en ny Open Call runde i 2025, men afventer opstart i 2026. Erfaring har vist, at lokalplansprocesserne er længere end forventet. 

    Med den nuværende prioritering for planer og projekter i Plan, er der afsat ressourcer til to VE-planer ad gangen. 

    Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter den nuværende proces og evaluerer herpå. Forvaltningen anbefaler endvidere, at udvalget kommer med deres anbefaling til den fremtidige proces for VE-ansøgninger i Hedensted Kommune, som kan medtages til udvalgets nye konstituering i det nye år. 

    Mette G. Sommer deltager på mødet.

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima drøfter og evaluerer processen for ansøgninger til VE i Hedensted Kommune. 

    at Udvalget for Vækst & Klima anfører deres anbefalinger til VE processen til det kommende Udvalg for Vækst & Klima.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima drøftede processen for ansøgninger til VE i Hedensted Kommune og anbefalede følgende til det kommende ressortudvalg: 

    • At der ikke arbejdes videre med Open Call strukturen, da projekterne står for længe og venter, før de kan opstartes til lokalplan. Det anbefales, at der udarbejdes en revideret proces for VE ansøgninger, hvor der tages større hensyn til lokalområderne, ved at der ikke skabes unødvendig ængstelse lokalt eller uholdbare proces forventninger for projekterne og
    • At der fortsat arbejdes med principperne fra den Strategiske Energiplan. 
       

    Fraværende:

    Jacob Ejs og Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 13.03.01-P16-2-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima orienteres om status på etableringen af et fjernvarmeprojekt i Stenderup og Bjerre foranlediget af Eurowind Energy i forbindelse med deres vindmølleprojekt, Aktumgaard.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 18. december 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen igangsættelsen af en planlægning for vindmølleprojektet Aktumgaard, bestående af 2 vindmøller vest for Bjerre, foranlediget af virksomheden Eurowind Energy. Kommunalbestyrelsen besluttede ligeledes at imødekomme Eurowind Energys ønske om en varmepumpe, et batterianlæg og en ny transformer i forbindelse med de 2 vindmøller, og at dette kunne indgå i planlægningen. Dette med baggrund i Eurowind Energys projektansøgning, der fremlagde et ønske om at kunne tilbyde billig, grøn fjernvarme fra vindmøllerne til det nærliggende lokalsamfund i Stenderup og Bjerre. 
    • Den 1. september 2025 blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om status på etableringen af Eurowind Energys fjernvarmeprojekt i Stenderup og Bjerre.

    Sagsfremstilling

    På et borgermøde på BGI akademiet den 23. september 2025 præsenterede Eurowind Energy i samarbejde med LV Forsyningsservice deres fjernvarmeprojekt for borgerne i Stenderup og Bjerre. Deres præsentation var suppleret af Dansk Fjernvarmes Projektselskab og Hedensted Kommune.

    Efterfølgende blev et brev med orientering fra borgermødet sendt ud af Hedensted Kommune på vegne af Eurowind Energy via digital post til alle boligejere i Stenderup og Bjerre. Dertil et brev med et spørgeskema, hvor boligejerne fik muligheden for at tilkendegive, om de var interesseret i det fremlagte fjernvarmeprojekt.

    Resultaterne af undersøgelsen er færdigindhentet af Hedensted Kommune på vegne af Eurowind Energy. Resultaterne er videregivet til Eurowind Energy.
    Eurowind Energy er i øjeblikket ved at vurdere og analysere på 
    mulighederne i projektet på baggrund af resultaterne.

    Forvaltningen vil på mødet give Udvalget en dybere redegørelse af ovenstående. Deltager via Teams.

    Kommunikation

    På vegne af Eurowind Energy vil Hedensted Kommune formidle den endelige vurdering af projektets fremtid til alle boligejere inden for projektområdet i Stenderup og Bjerre via digital post.

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen om den nuværende status på Eurowind Energys fjernvarmeprojekt i Stenderup og Bjerre, foranlediget af deres vindmølleprojekt, Aktumgaard, til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen til efterretning.

    Fraværende:

    Jacob Ejs og Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 13.03.01-P19-4-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal godkende en vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Hornsyld Klimavarme har ikke tidligere anmodet om godkendelse af vedtægtsændringer.

    Sagsfremstilling

    Hornsyld Klimavarme afholdt den 24. april 2025 en ekstraordinær generalforsamling med det formål at godkende en vedtægtsændring, som blev vedtaget på en tidligere generalforsamling den 31. marts 2025.

    Ændringen omhandler en tilføjelse til §7.1 i forhold til en præcisering af, at bestyrelsen konstituerer sig selv samt at Juelsmindehalvøens Almene Boligselskabs har ret til at have en observatør i bestyrelsen.

    Nedenfor ses §7.1 med de nye tilføjelser/ændringer markeret:

    § 7.1 Selskabets bestyrelse består af 5 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der skal være andelshavere.

    Derudover kan kommunalbestyrelsen udpege et bestyrelsesmedlem, hvis kommunen har ydet kommunegaranti for selskabets lån.

    Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab har ret til en observatør i bestyrelsen, så længe selskabet er andelshaver. Vedkommende er ikke medlem af bestyrelsen (ikke stemmeret).
    Vedkommende indkaldes og informeres på lige fod med den øvrige bestyrelse.

    Selskabets bestyrelse består således af i alt maksimalt 6 medlemmer.

    Formanden og bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, men kan genvælges.
    I ulige år afgår 2 bestyrelsesmedlemmer. I lige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.

    Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og næstformand blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

    Det bestyrelsesmedlem, som kommunalbestyrelsen har udpeget, kan når som helst udskiftes af kommunalbestyrelsen. Vælger kommunalbestyrelsen ikke at udpege et bestyrelsesmedlem, reduceres bestyrelsens antal tilsvarende med et medlem.

    Hornsyld Klimavarme har indsendt denne ændring til godkendelse ved Kommunalbestyrelsen, da det ligeledes fremgår af varmeværkets vedtægter §6.10, at alle vedtægtsændringer skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

    § 6.10 Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af Kommunalbestyrelsen.

    Dette lægger sig op ad Dansk Fjernvarmes vejledning til standardvedtægter for varmeværker.


    Referatet for den ekstraordinære generalforsamling samt de nye vedtægter kan findes som bilag til dagsordenspunktet.

    Forvaltningen deltager i behandlingen af punktet.

    Kommunikation

    Forvaltningen informerer Hornsyld Klimavarme om Kommunalbestyrelsens beslutning. 

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima godkender vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende vedtægtsændring i Hornsyld Klimavarme.

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-7-23

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal evaluere de af forvaltningen fremlagte punkter fra deres møde med varmeværkerne den 6. oktober 2025. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Den 6. oktober 2025 fandt det årlige møde mellem Udvalget for Vækst & Klima og kommunens varmeværker sted. På mødet deltog varmeværkernes bestyrelsesformænd samt deres driftsledelse. Følgende varmeværker var repræsenteret: Løsning Fjernvarme, Rask Mølle Uldum Forsyning, Hedensted Fjernvarme, Tørring Kraftvarmeværk og  Hornsyld Klimavarme.

    Inden mødet med varmeværkerne fik Udvalget for Vækst & Klima en status på samarbejdet mellem varmeværkerne og kommunen i 2025 (de bilag 1). 

    Den 23. januar 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen, at  "forvaltningen, såfremt projektforslaget ikke strider imod kommunens overordnede målsætninger eller er af væsentlig principiel karakter, gives bemyndigelse til følgende:

    • udsendelse af projektforslag i høring.
    • udstedelse af betinget godkendelse.
    • meddele endelig godkendelse, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser fra berørte parter.

    Udvalget vil efterfølgende blive orienteret på sit førstkommende møde".

    Delegeringen skete på baggrund af regeringens udspil, "Danmark kan mere II", i 2022 om udfasning af fossil gas til fordel for primært fjernvarme. Målet med delegationen var at smidiggøre godkendelsesprocessen i forbindelse med de mange fjernvarmeprojekter, som kommunen modtog som følge af regeringens udmelding. Det er ifølge Varmeforsyningsloven Kommunalbestyrelsen, som skal tage stilling til og godkende fjernvarmeprojekter.

    Sagsfremstilling

    Under mødet med varmeværkerne blev deltagerne opdelt i to grupper, som herefter havde en time til at vende de tre temaer besluttet af Udvalget for Vækst & Klima. Dialogen for hvert emne er kort opsummeret her:

    A: Den grønne omstilling af varmeværkerne:
    • Alle værkerne har i større eller mindre grad et fokus på den grønne omstilling og er bekendte med den politiske ambition udstukket i "Danmark kan mere II" om udfasning af fossile brændsler i varmeværkerne i 2030. Denne ambition blev dog også anfægtet, da en fuld udfasning kan være svær at opnå inden for Varmeforsyningslovens krav om samfundsøkonomi. Derudover nævnte nogle af værkerne, at deres fokus i højere grad er på den daglige drift frem for den grønne omstilling, som ikke pt var en prioritet. 
    B: Varmeværkernes driftsmæssige og strategiske overvejelser om økonomistyring:
    • Økonomistyring er overordnet det punkt, som har størst fokus hos varmeværkerne. Flere af varmeværkerne nævnte, at det er en udfordring som bl.a. er knyttet op på deres relativt små størrelser i forhold til f.eks. mandskab, og at der er fokus på at sammensætte bestyrelser med stærke kompetencer. Derudover nævnte flere af varmeværkerne, at de har et ønske om mere støtte fra kommunen til håndtering af denne opgave. 
    C: Status for udrulning af fjernvarme:
    • Flere af varmeværkerne gav udtryk for, at de ønsker et tæt samarbejde med kommunen i arbejdet med udrulning af fjernvarme, så der kan samstemmes i forhold til værkernes kapacitet både økonomisk og mandskabsmæssigt. Der er et primært fokus på nuværende områder og udrulning i nærområdet.

    Forvaltningen har samlet de væsentligste punkter fra den efterfølgende fælles drøftelse nedenfor, således at udvalget for Vækst & Klima kan drøfte, hvad eventuelle næste skridt skal være:  

    1. Varmeværkerne ønsker, at man fra Kommunalbestyrelsens side gør en mere aktiv indsats for at understøtte fjernvarmeværkernes arbejde ved bl.a. at italesætte kommunens positive holdning til fjernvarme. Specielt i en tid som nu, hvor uheldige fjernvarmesager præger mediebilledet og nationale politikere skaber uro og usikkerhed i forhold til regeringens oprindelige ambition om udfasning af fossile brændsler.

    2. Det er en udfordring for varmeværkerne med de mange nye regler og krav, der stilles til bl.a. øget beredskab, mere rapportering og en grøn omstilling inden for Varmeforsyningslovens rammer. Derfor opfordres der til, at der på tværs af varmeværkerne arbejdes på at finde en form for fælles indsats og tilgang, som kan lette arbejdet og byrden. Det gælder især områder som:
      • Grøn omstilling
      • Beredskabsplaner
      • Økonomi med fælles administration.

    3. Varmeværkerne bakker enstemmigt op om, at kommunen bør stille udvidede krav i forbindelse med godkendelse af projekter samt efterfølgende godkendelse af kommunegaranterede lån. Alle har en interesse i, at projekterne bliver gransket og vurderet så godt som muligt både økonomisk og kvalitetsmæssigt, da dette kan understøtte og sikre gode og økonomisk levedygtige projekter. På baggrund af den store efterspørgsel på fjernvarmeprojekter i 2022 og 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen i januar 2023, at forvaltningen kan godkende fjernvarmeprojekter i det omfang, at disse lever op til lovmæssige krav og kommunens målsætninger. Dette blev gjort i et ønske om at muliggøre en mere smidig proces i myndighedsbehandlingen af fjernvarmeprojekter; men har også betydet, at Kommunalbestyrelsen er mindre tæt på beslutningsprocessen.   

    4. Det emne, som fyldte mest på mødet, var varmeværkernes økonomistyring og strategiske arbejde hermed. Varmeværkerne ønsker mere aktiv støtte til økonomistyring samt til det strategiske arbejde i bestyrelserne og ser gerne at den provision, som varmeværkerne betaler kommunen for garantistillelse, skal finansiere dette. 

    Forvaltningen vil være tilstede under gennemgang af punktet.

    Lovgrundlag

    • Lovbekendtgørelse 2024-02-02 nr. 124 om varmeforsyning.
    • Bekendtgørelse 2025-09-08 nr. 1091 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
    • Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti m.v.

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima evaluerer og drøfter opsamlingen fra mødet med varmeværkerne den 6. oktober 2025 og tage stilling til, om der skal igangsættes eventuelle næste skridt. 

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima evaluerede og drøftede opsamlingen fra mødet med varmeværkerne den 6. oktober 2025 og anbefaler det kommende ressortudvalg at arbejde videre med de anbefalinger, der er anført i præsentationen.  

    Præsentationen er vedhæftet referatet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Horsens Fjord. 

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser, at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal Kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Horsens Fjord arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Horsens Fjord indgår i alt 1.883 hektar fra Hedensted Kommune.
    Af dette forventes en reduktion på 84 tons kvælstof til Horsens Fjord og As Vig.
    Herunder udtages 325 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 446 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier, store sammenhængende områder og princippet om størst effekt først for kvælstofprojekter. Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for at fjerne kvælstof, bidrag til mere natur og samtidig udtage kulstofrige arealer.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplanen
    Bilag 2 - Omlægningsplanen for Horsens Fjord
    Bilag 3 - Verificering fra SGAV (Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø)
    Bilag 4 - Kommissorium for Treparten for Horsens Fjord
    Bilag 5 - Kortbilag over omlægningsplanen
    Bilag 6 - Kort over de 23 Lokale Treparter
    Bilag 7 - Visuelt indsatsbehov
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder. Brevet er vedlagt under bilag 8.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager omlægningsplanen, og at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Horsens Fjord.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Randers Fjord.

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal Kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Randers Fjord arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Randers Fjord indgår i alt 2.121 hektar fra Hedensted.
    Af dette forventes en reduktion på 75 tons kvælstof til Randers Fjord. På trods af der ikke er et direkte indsatskrav, fra Hedensted Kommune.
    Herunder udtages 1635 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 75 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier og store sammenhængende områder.  Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for udtagnings af lavbundsarealer og betydelig bidrag til mere natur.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplan for Randers Fjord
    Bilag 2 - Omlægningsplan, Mars rapport Randers Fjord 
    Bilag 3 - Forretningsordenen for Treparten for Randers Fjord
    Bilag 4 - Verificerings bekræftelse af omlægningsplanen jf. SGAV
    Bilag 5 - Kort over omlægningsplanen 
    Bilag 6 - Oversigt over de 23 Lokale treparter
    Bilag 7 - Visuel indsatsfordeling
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager omlægningsplanen, og at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Randers Fjord.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-14-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal principgodkende omlægningsplanen for Grøn Trepart, Lillebælt/Jylland. 

    Økonomi

    Godkendelsen af omlægningsplanen er i sig selv ikke forbundet med kommunale udgifter.

    Realiseringen af planen vil imidlertid medføre kommunale udlæg, som refunderes gennem eksisterende statslige ordninger.
    Erfaring viser at selvom projekterne som udgangspunkt er 100 procent finansieret, så vil den samlede udgift til løn i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i projekterne, ikke kunne dækkes helt, hvorved den delvist skal finansieres internt.

    Den interne finansiering skal dækkes af de modtagne statslige midler til arbejdet med Grøn Trepart.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen udpegede den 29. januar 2025 kommunens repræsentanter til de lokale treparter og godkendte samtidig indstillingen om at være passivt medlem af Ringkøbing Fjord-treparten.

    Den 26. februar 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissorierne for Den Lokale Trepart for Horsens Fjord og Ringkøbing Fjord. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at forvaltningen skal arbejde for en helhedsorienteret tilgang ved udarbejdelsen af de lokale omlægningsplaner.

    Den 26. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Randers Fjord.

    Den 28. maj 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen, at Hedensted Kommune tiltræder kommissoriet for Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland.

    Sagsfremstilling

    Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principgodkende omlægningsplanerne.

    I praksis betyder det, at Kommunalbestyrelserne skal principgodkende de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse.

    Med principgodkendelsen tilslutter Kommunalbestyrelsen sig, at Hedensted Kommune og Den Lokale Trepart for Lillebælt/Jylland arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan.

    Principgodkendelsen er ikke bindende for de enkelte projekter, men udgør en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter skal opnå nødvendig godkendelse og gennemgå relevant myndighedsbehandling, når de konkretiseres.

    Omlægningsplanen viser således potentialeområder – ikke besluttede projekter – og realiseringen af planen sker med fokus på inddragelse og frivillighed.

    For omlægningsplanen for Treparten for Lillebælt/Jylland indgår i alt 895 hektar fra Hedensted Kommune.
    Af dette forventes en reduktion på 53 tons kvælstof til Vejle Fjord.
    Herunder udtages 173 hektar lavbundsjord, og der planlægges i alt 134 hektar skov.

    Gennem hele processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen har der været stort fokus på synergier, store sammenhængende områder og princippet om størst effekt først for kvælstofprojekter. Planen dækker dermed de mest oplagte områder med størst potentiale for at fjerne kvælstof, bidrage til mere natur og samtidig udtage kulstofrige arealer.

    Planen kan ses som kort i Bilag 5.

    Bilag:
    Bilag 1 - Følgebrev til omlægningsplanen
    Bilag 2 - Omlægningsplanen for Treparten Lillebælt/Jylland 
    Bilag 3 - Verificering fra SGAV (Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø)
    Bilag 4 - Kommissorium for Treparten for Lillebælt/Jylland
    Bilag 5 - Kortbilag over omlægningsplanen
    Bilag 6 - Oversigt over de 23 Lokale Treparter 
    Bilag 7 - Visuelfordeling af reduktionsbehov
    Bilag 8 - Lodsejerbrev

     

    Kommunikation

    Der er blevet udsendt to lodsejerbreve i forbindelse med udarbejdelsen af omlægningsplanen.

    Det første brev var et generelt informationsbrev, sendt til alle lodsejere med over 2 hektar, med information om omlægningsplanens formål og proces.

    Brev nummer to blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af den seneste omlægningsplan, hvormed Hedensted Kommune nu er fuldt dækket. Dette brev blev sendt til alle lodsejere med arealer i planen og indeholdt information om, at omlægningsplanen udpeger potentialeområder, ikke projekter, samt en forklaring af, hvad dette betyder. Brevet er vedlagt under bilag 8.

    Derudover vil der blive oprettet en hjemmeside, hvor omlægningsplanerne og de tilhørende kort, som fremlægges i forbindelse med godkendelsen, kan findes.
    Det er dog vigtigt at understrege, at omlægningsplanen er dynamisk og derfor løbende vil blive justeret, mens kortet er statisk og dermed over tid ikke nødvendigvis vil være retvisende.

    Lovgrundlag

    Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

    • Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
    • Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
    • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
    • Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen principvedtager, at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse til Treparten for Lillebælt/Jylland (Vejle Fjord).

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-3-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage beslutte, om der skal anvendes 500.000 kr til detailprojektering af Hedensted Bakker.

    Økonomi

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. december 2023 anlægsbevilling på 7,2 mio. kr i udgift og 7,2 mio. kr i indtægt. Indtægten er indgået til Hedensted Kommune.

    Anlægsbevillingen/rådighedsbeløb på 7,2 mio. kr er delvist afsat til realisering af helhedsprojektet med skovrejsning på arealet.

    Det foreslås, at der afholdes 500.000 kr nu til detailprojektering.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Vækst & Klima blev den 9. januar 2023 præsenteret for en helhedsplan for ”Hedensted Folkeskov”, som senere har fået navnet ”Hedensted Bakker”.

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. oktober 2023 (punkt 172) at igangsætte udbudsprocessen for udlejning af arealet i Hedensted Vest til håndtering af ren jord.

    Den 20. december 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at HM Entreprenør A/S og Kloster A/S vandt udbuddet om jordhåndtering på arealet med en tidsramme på fire år for realisering. Samtidig blev det besluttet, at provenuet herfra skulle indgå i Budget 2025 til fordeling på andre anlægsprojekter.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Bakker er efter Kommunalbestyrelsens ønske under etablering, hvor arealet med ren jord aktuelt er under terrænregulering.

    HM Entreprenør A/S og Kloster A/S, som vandt udbuddet på jordhåndtering, har fire år til at gennemføre arbejdet, hvilket betyder, at jordhåndteringen senest afsluttes i 2027. Forventningen er dog, at arbejdet afsluttes tidligere, og forvaltningen ser derfor allerede nu på de næste skridt.

    Med udbuddet er der tilført en indtægt, hvoraf forvaltningen ønsker at anvende 500.000 kr til detailprojektering og borgerinddragelse.

    Detailprojekteringen vil konkret omfatte:

    • borgerinddragelse, hvor ønsker og idéer herfra indarbejdes i projektet,

    • et udbud for belægning,

    • et udbud for beplantning,

    • et funktionsudbud for etablering af søer.

    Indstilling

    • at det besluttes at anvende 500.000 kr til detailprojektering og borgerinddragelse af Hedensted Bakker.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 06.00.05-P16-3-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte om tillæg 58 til Spildevandsplanen om Afskærende ledningstracé til kloakledning fra Løsning til Daugård skal endelig godkendes med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen. 

    Udvalget for Vækst & Klima skal godkende forvaltningens svar på de indkomne høringssvar, som fremgår af bilag 1.

    Økonomi

    Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevand A/S' budget.  

    Historik

    Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. august 2025, under punkt 136, at sende forslag til tillæg 58 i offentlig høring. Forslaget har i overensstemmelse hermed været fremlagt i 8 ugers offentlig høring, som udløb den 4. november 2025

    Beslutningskompetencen til vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen blev på kommunalbestyrelsesmøde den 24. september 2025, under dagsordenspunkt 148 godkendt til at ligge hos Udvalget for Vækst & Klima.

    Sagsfremstilling

    Høringsperioden for tillæg 58 til Spildevandsplanen er slut, og Hedensted Kommune har modtaget 5 høringssvar i perioden. 

    Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene kan ses i bilag 1, mens høringssvarene i deres originale form kan ses i bilag 2. 

    I nedenstående gengives hovedtrækkene i de enkelte høringssvar, og der bemærkes, hvorvidt forvaltningen anbefaler, at høringssvaret medfører en ændring i Tillæg 58 eller ej. 

    • To høringssvar omhandler ledningens placering. Forvaltningen anbefaler at høringssvaret ikke medfører ændringer, da den endelige placering af ledningstracéet vil blive forhandlet på plads med lodsejere i forbindelse med Hedensted Spildevand A/S' detaljeprojektering.
    • Tre høringssvar omhandler opmærksomhedspunkter i forbindelse med anlægsfasen. Forvaltningen anbefaler at høringssvaret ikke medfører ændringer til tillæg 58, da aftaler vedrørende eventuelle erstatninger vil være en del af dialogen og forhandlingen mellem lodsejere og Hedensted Spildevand A/S i forbindelse med detaljeprojekteringen. 

    Ved høringsperiodens ophør, har Hedensted Spildevand A/S tilkendegivet, at de vil arbejde videre med det nordlige tracé langs den planlagte omfartsvej syd om Hedensted.

    Der vil være mindre redaktionelle tilretninger i tillæg 58 til spildevandsplanen herunder et revideret kort med ledningstracé. 

    Tillæg 58 med ovenstående tilretninger kan læses som pdf i bilag 3.

    Miljøscreening

    Konklusionen af miljøscreeningen om at Tillæg 58 til Spildevandsplanen ikke kræver en miljøvurdering, har været i 4 ugers høring på Hedensted Kommunes hjemmeside. Der er ikke kommet bemærkninger i denne periode. 

    Kommunikation

    Det endeligt vedtagne Tillæg 58 til Spildevandsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ejere af berørte ejendomme vil få direkte besked om tillæggets endelige vedtagelse. Tillægget træder i kraft fra datoen, hvor vedtagelsen offentliggøres. 

    Lovgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024)
    • Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 866 af 20. juni 2025)
    • Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)

    Indstilling

    • At Tillæg 58 til Spildevandsplanen vedtages endeligt med de mindre redaktionelle tilretninger. 

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima godkendte sagen som indstillet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 06.00.05-P16-12-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen, et samletillæg omhandlende udlæg af ledningstracé til henholdsvis spilde- og regnvandsledninger, udpegning af ejendomme, hvor der må udtrædes for regnvand samt nyt kloakopland, skal sendes i offentlig høring.

    Samtidig skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af tillægget til spildevandsplanen.

    Økonomi

    Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det kommunale budget, men tillægget vil have betydning for Hedensted Spildevands A/S' budget. 

    Sagsfremstilling

    Forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen er et samletillæg, der indeholder forslag til ændringer til Spildevandsplanen fem forskellige steder i kommunen. Der er tre områder, hvor der planlægges for ledningstracé til regn- og spildevandsledninger, ét område, hvor det bliver muligt at udtræde med regnvand fra Spildevandsplanen samt ét område, hvor 6 parceller optages i Spildevandsplanen som planlagt spildevandskloak.

    Udlægning af tracéer til spildevandsledninger sker ved BGI, areal syd for Tørring Renseanlæg samt kortere strækninger til både spildevands- og regnvandsledning ved Lokalplan 1181 ved Teglværksvej i Løsning. Mulighed for udtræden med regnvand fra Spildevandsplanen er på Jacobsmindevej samt to ejendomme på Nymarksvej begge veje i Hedensted. De 6 parceller, der optages i Spildevandsplanen med planlagt spildevandskloak, er ved Gudenå Alle ved Melhedevej i Tørring. Se bilag 1, der indeholder kortudsnit af de fem områder. 

    Tillægget udarbejdes for at danne plangrundlag for førnævnte ændringer til Spildevandsplanen. 

    Link til forslag til tillæg 59

    Du kan læse forslag til tillægget ved at trykke på dette link

    Forslag til tillæg

    Eller se forslaget til tillægget som en pdf i bilag 2. 

    Miljøvurdering

    Der er foretaget en miljøscreening af planen, hvori det blive vurderet, at tillægget til spildevandsplanen ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering. Screeningen kan ses på bilag 3.  

    Kommunikation

    Forslag til tillæg 59 til spildevandsplanen vil blive offentliggjort i henhold til §§ 10 og 11 i spildevandsbekendtgørelsen på kommunens hjemmeside. Berørte lodsejere vil blive orienteret via digital post.

    Afgørelsen om ikke at, udarbejde en miljøvurdering offentliggøres på kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af forslag til tillægget.

    Lovgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024)
    • Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 866 af 20. juni 2025)
    • Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)

    Indstilling

    • At forslag til tillæg 59 til Spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers offentlig høring
    • At afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af tillæg 59 til spildevandsplanen offentliggøres samtidig.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Fraværende:

    Mads-Peder Winther Søby

    Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-22

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Hedensted Kommuneplan 2025–2037 og miljøvurdering af planen skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger til og godkendte Planstrategi 2023.
    • Den 8. april 2024, under punkt 40, drøftede Udvalget for Vækst & Klima den forestående kommuneplanrevision 2025. Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
    • Den 8. april 2024, under punkt 41, drøftede Udvalget for Vækst & Klima kommunens bymønster (tidligere kaldet bystruktur). Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 24. april 2024.
    • Den 25. september 2024, under punkt 152, igangsatte Kommunalbestyrelsen kommuneplanrevision 2025 og godkendte samtidig indhold og tidsplan for revisionen.
    • Den 13. januar 2025, under punkt 5, blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om status på Kommuneplan 2025–2037. Udvalget besluttede desuden, at forvaltningen skulle indarbejde bytypenavne og mønster, således at “lokalby” ændres til landsby i byzone og “landsby” til landsby i landzone for at tydeliggøre forskellen mellem bytyperne. Ændringen skal mindske forvirring og skabe klarhed om udviklingsmuligheder og planlægningsmæssige hensyn for de enkelte bytyper. Derudover blev det besluttet, at der skulle udarbejdes og beskrives konkrete udviklingsretninger i otte lokalområder.
    • Den 13. januar 2025, under punkt 6, besluttede Udvalget for Vækst & Udvikling, at forvaltningen skal arbejde videre med retningslinjeændringer for solcelleanlæg og vindmøller i det åbne land. Samtidig blev det besluttet at justere kommuneplanens rammer for vindmølleområder, herunder fastsætte en maksimal totalhøjde på 150 meter og angive et forventet antal møller i udvalgte rammeområder.
    • Den 26. marts 2025 drøftede Kommunalbestyrelsen ændringerne af Hedensted Kommuneplan 2025–2037 på et temamøde.
    • Den 5. maj 2025, under punkt 67, besluttede Udvalget for Vækst & Klima, at Kommuneplanrammen 3.0.02 i Stouby skulle tilpasses, så adresserne Vejlevej 95 og 97 indgår i rammen.
    • Den 25. juni 2025, under punkt 111, godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til Hedensted Kommuneplan 2025–2037 og sendte forslaget med tilhørende miljøvurdering i otte ugers offentlig høring.
    • Den 6. oktober 2025, under punkt 124, drøftede Udvalget for Vækst & Klima de indkomne bemærkninger til kommuneplanforslaget og forvaltningens anbefalinger.
    • Den samlede Kommunalbestyrelse drøftede samme emne på temamøde den 29. oktober 2025.

    Sagsfremstilling

    Kommuneplanen er den øverste plan for kommunens udvikling de næste 12 år.

    Det kan beskrives som en forventningsafstemning mellem Kommunalbestyrelsen, borgere, bygherrer og investorer, da Kommunalbestyrelsen ifølge planloven har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

    Det betyder blandt andet, at der ikke kan vedtages lokalplaner, som strider mod kommuneplanen. Hvis udviklingen kræver det, kan Kommunalbestyrelsen ændre planen gennem et kommuneplantillæg.

    Kommuneplan 2025–2037 er opbygget med særligt fokus på lokalområderne og deres udvikling. Samtidig er kommuneplanens rammer og retningslinjer tilpasset de fysiske forhold og ændrede forudsætninger i kommunen.

    Kommuneplan 2025–2037 og den tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring fra den 7. juli 2025 til den 1. september 2025. Der er indkommet 31 bemærkninger og høringssvar, som fremgår af bilag 1.

    Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger med forvaltningens kommentarer og anbefalinger i bilag2 . Som det fremgår af notatet, vedrører bemærkningerne hovedsageligt:

    • præcisering af lokalområdernes beskrivelser og styrkelse af lokale udviklingsmuligheder
    • myndighedskrav og tilpasning af retningslinjer
    • konkrete forslag til nye bolig- og erhvervsudlæg
    Ændringer og rettelser foreslået af forvaltningen – Kommuneplan 2025–2037

    Forvaltningen foreslår på baggrund af høringssvar og myndighedsdialog følgende ændringer til kommuneplanforslaget. Ændringerne fremgår i detaljer af Bilag 3 og forudsætter politisk beslutning.

    • Præcisering af lokalområder og styrkelse af udviklingsmuligheder
      Forvaltningen foreslår, at beskrivelserne af en række lokalområder opdateres. Hjarnø tilføjes i hovedstrukturens beskrivelse af Glud som et kystnært kulturmiljø. Ølsted og Korning opdateres med præciseringer om skole, institutioner og fritidsliv. For Hedensted bymidte foreslås indarbejdet nye formuleringer om tættere byudvikling og en helhedsorienteret udvikling, herunder en ny målsætning om etablering af et kulturhus.
    • Myndighedskrav og tilpasning af retningslinjer
      En række retningslinjer foreslås opdateret for at imødekomme statslige krav. Det omfatter bestemmelser for placering af telemaster og antenner, skærpede krav til planlægning for tekniske anlæg som vindmøller, solceller og biogas, opdaterede regler for skovrejsning langs statsveje. Ændringerne skal sikre, at kommuneplanen opfylder nationale interesser og lovgivning og forudsætter politisk godkendelse. Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indsendt indsigelser, som kan føre til veto, hvis de ikke indarbejdes. De foreslåede ændringer er afklaret med styrelserne således at de lever op til deres ønsker og krav.
    • Forslag om bolig- og erhvervsudlæg

      Der er indkommet forslag om nye bolig- og erhvervsudlæg, men forvaltningen anbefaler, at disse ikke indarbejdes nu. I stedet bør forslagene behandles i særskilte tematillæg for boligudvikling og erhvervsudvikling. Det omfatter blandt andet forslag om nye områder i Tørring, Dalby og langs E45. Det anbefales, at der ikke ændres i arealudlæggene i den aktuelle plan på baggrund af bemærkningerne. Nye udlæg til boliger og erhverv skal ifølge planloven § 11 a, stk. 7 og stk. 13 baseres på en byvækstanalyse, der dokumenterer behov og restrummelighed. Udarbejdelse af analyse og nye udlæg vil udløse krav om supplerende høring og udskyde den endelige vedtagelse. For det mindre erhvervsområde i Lindved anbefales det, at der udarbejdes et nyt kommuneplantillæg, der justerer afgrænsning og anvendelse.

    • Øvrige ændringer
      Forvaltningen foreslår at opdatere rammebestemmelserne for Hedensted Station med anvendelsen “Station/Trafikterminal” på baggrund af bemærkningen fra DSB. Af andre øvrige bemærkninger er det af Enhedslisten blevet forslået udarbejdelse af en arkitekturstrategi og mulig fastsættelse af krav om almene boliger. Dette forslag behandles ikke i denne plan, men anbefales at indgå i arbejdet med en fornyet planstrategi og en boligudviklingsplan.

    Bilag 3 indeholder en oversigt over de foreslåede præcise ændringer og nye formuleringer i kommuneplanen på baggrund af de indkomne bemærkninger.

    De indkomne bemærkninger og forvaltningens anbefalinger er blevet forelagt Udvalget for Vækst & Klima og Kommunalbestyrelsen på temamødet til orientering.

    Efter orienteringen til Kommunalbestyrelsen er der tilgået ny viden om Naturpark Svanegrunden. På den baggrund er der indarbejdet en ny retningslinje for naturparken, som ikke fastsætter nye bestemmelser, men præciserer parkens omfang og formål som understøttelse af naturparkens endelige udpegning.

    Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.

    Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4-7.

    Miljøvurdering

    Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med miljøvurderingen i henhold til miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 8. Miljøvurderingen kan ses på bilag 9.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Jes Z. Severinsen deltager i behandlingen af punktet.

    Kommunikation

    Planforslaget har været i høring i otte uger fra den 7. juli 2025 til den 1. september 2025 i henhold til planlovens § 24, stk. 3.

    De borgere, lokalråd, udviklere og myndigheder, der har indgivet bemærkninger, orienteres om Kommunalbestyrelsens beslutning efter den endelige vedtagelse.

    Kommuneplan 2025–2037 offentliggøres i henhold til planlovens § 30. Den sammenfattende redegørelse offentliggøres samtidig i henhold til miljøvurderingslovens §34.

    Lovgrundlag

    Kommuneplanen udarbejdes efter planloven (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) §§ 11, 24,25 og 30.

    Miljøvurderingen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med mere ændringer, § 8, stk. 1 og offentliggøres efter § 34.

    Indstilling

    • at Hedensted Kommuneplan 2025–2037 vedtages endeligt med ændringer beskrevet på bilag 3.                          
    • at den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen af planforslaget bliver offentliggjort samtidig

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet. 

    Sagsnr.: 01.02.00-G01-4-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal arbejdes for en planlægning for sommerhuse i helholdsvis Juelsminde og As.

    Økonomi

    Hvis der vedtages en lokalplanplanlægning for sommerhuse, uden lodsejeren har underskrevet en fraskrivelseserklæring fra reglerne i planlovens §47a, kan kommunen blive overtagelsespligtige. Beløbet fastsættes af taksationsmyndighederne efter de samme regler som ved ekspropriation af ejendomme.

    Historik

    • Den 22. maj 2017, under punkt 88, besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et tematillæg til planstrategi 2015, for at kunne byde ind på statens pulje af nye sommerhusgrunde i kystnærhedszone. Staten har tilkendegivet, at der udlægges areal til 1000 nye sommerhusgrunde i hele landet. 
    • Den 28. juni 2017, under punkt 84, besluttede Byrådet, at forslag til Tematillæg til Planstrategi 2015 skulle sendes i 8 ugers høring. Byrådet besluttede samtidigt, at planlægningen ikke skulle miljøvurderes.
    • Den 27. september 2017, under punkt 125, behandlede Byrådet bemærkningerne fra høringsperioden og besluttede at sende ansøgningen til staten.
    • Den 28. februar 2018, under punkt 34, besluttede Byrådet en prioritering af sommerhusene til staten (1. Juelsminde, 2. As Vig og 3. Det gamle savværk (As Vig)).
    • Den 21. januar 2019, under punkt 7, besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på baggrund af et tilsagn fra Erhvervsministeriet at inddrage områderne, og drøftede samtidigt et forslag til disponering, som staten havde anmodet om.
    • Den 23. juni 2021, under punkt 119, vedtog Byrådet Kommuneplantillæg nr. 34 for centerbyen Juelsminde, der blandt andet udlagde sommerhusområdet ved Dykær i Juelsminde og ved As Vig.
    • Den 25. januar 2023, under punkt 6, vedtog Kommunalbestyrelsen Kommuneplantillæg nr. 11 for et reduceret rammeområde til sommerhuse i As Vig.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune fik den 16. september 2019 lov til at udlægge sommerhuse af staten gennem et landsplandirektiv. Se bilag 1. 
    •    Et område på cirka 14 hektar ved As Vig udlægges til sommerhusformål. Der kan udstykkes op til 94 sommerhusgrunde inden for området.
    •    Et område på cirka 14,3 hektar ved Dykær udlægges til sommerhusformål. Der kan udstykkes op til 100 sommerhusgrunde inden for området.
    •    En betingelse var, at et sommerhusområde på cirka 3,3 hektar ved Snaptun blev tilbageført til landzone. De to nye områder er indarbejdet i Kommuneplanens rammedel, henholdsvis som rammeområde 1.S.07 og 1.S.06, og området ved Snaptun er udtaget af rammedelen.

    Dette landsplandirektiv sætter som krav, at kommunen senest 8 år efter udstedelsen af direktivet (den 16. september 2027) skal have endelig vedtaget og offentliggjort en lokalplanlægning for sommerhuse, ellers ophører muligheden for at etablere sommerhuse i de udlagte områder (solnedgangsklausul i landsplandirektivet side 2, se bilag 1). Hvis der ikke planlægges inden for de 8 år, skal rammerne udtages af Kommuneplanen igen.

    Der har i løbet af perioden fra udlægstidspunktet til nu være dialog med lodsejerne. Der har senest været et møde med lodsejerne i As Vig.

    Forvaltningen vurderer, at der er fem muligheder:

    1. At Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen atter henvender sig til lodsejerne og orienterer om udløbsdatoen, og lader dem beslutte, om de vil søge om igangsættelse af en planlægning eller ej. Det kan betyde, at der ikke bliver søgt om en igangsættelse af planlægning for sommerhuse og muligheden går tabt. 
    2. At Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen orienterer lodsejerne om, at der opstartes en planlægning for områderne. 
      1. Enten en byggeretsgivende lokalplan,
      2. Eller en rammelokalplan, der udelukkende overfører arealet til sommerhusområde og definerer antallet af sommerhuse. Der vil efterfølgende skulle laves endnu en lokalplan for at muliggøre byggeri af sommerhusene.
        • Udarbejdelse af planlægning vil skulle indgå i Kommunalbestyrelsens prioritering af planer i Plan.
        • Lodsejerne vil ved denne løsning kunne kræve, at kommunen overtager arealerne inden 4 år efter overførslen af arealet til sommerhusområde ifølge planlovens §47a for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler ekspropriation af ejendomme.
    3. At Kommunalbestyrelsen beslutter at vente og se, om der kommer endnu en ansøgningsrunde for omplacering af sommerhuse. Hvis der kommer en ny runde, kunne kommunen vælge at indkalde idéer og forslag til udlæg af sommerhusområder. Hvis kommunen kom med i et muligt landsplandirektiv, kunne arealerne blive omplaceret til mere aktuelle steder. 
    4. At Kommunalbestyrelsen beslutter ikke at gøre yderligere, og lader arealerne udgå af kommuneplanen efter udløbstidspunktet (den 16. september 2027).
    Eksisterende forhold

    Kommuneplanrammen 1.S.07 - Over Sønderby for sommerhusene ved As Vig omfatter matrikelnummer 10e, og dele af 10ee, 20c, 15d og 6g Sønderby By, Glud. Området er i dag landbrugsjord og grænser op til Sønderby Skov mod nord og øst, det eksisterende sommerhusområde ved Sønderby Strand mod øst og syd, og landbrugsjord mod vest. Gennem området ligger vejen Skovkrogen og umiddelbart syd for vejen Frede Juels Vej. 

    Kommuneplanrammen 1.S.06 – sommerhusområde ved Dykær omfatter en del af matrikelnummer 22at Klakring By, Klakring. Området afgrænses af Klakringvej og Juelsminde by mod nord, boligområdet ved Boestholtvej mod vest, boligområdet og sommerhusområdet ved Fjordvej mod øst og sydøst, samt landbrugsjord og kysten mod syd.

    Miljøvurdering

    En planlægning af sommerhusområder skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86.  

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles lodsejerne.

    Tematillæg til Planstrategi 2015 vedrørende turisme har været offentliggjort i 8 uger i perioden fra den 29. juni 2017 til den 25. august 2017.

    Kommuneplantillæg nr. 34 for Juelsminde var i høring fra den 18. februar til den 15. april 2021.

    Kommuneplantillæg nr. 11 for sommerhuse ved As Vig var i høring fra den 6. oktober 2022 til den 1. december 2022.

    Eventuelle planforslag vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26. 

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kysnærhedszonen, BEK nr. 952 af 16. september 2019 og Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.
    En eventuel lokalplanlægning vil skulle udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2.

    Indstilling

    • at Kommunalbestyrelsen beslutter én af de fem beskrevne muligheder i sagsfremstillingen.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at beslutte, at forvaltningen atter henvender sig til lodsejerne og orienterer om udløbsdatoen, og lader dem beslutte, om de vil søge om igangsættelse af en planlægning eller ej. Det kan betyde, at der ikke bliver søgt om en igangsættelse af planlægning for sommerhuse og muligheden går tabt. 

    Sagsnr.: 05.09.00-G01-2-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klimaskal godkende parkeringsstrategi for bymidterne i kommunens centerbyer Hedensted-Løsning, Tørring og Juelsminde. Samtidig skal udvalget beslutte om de nuværende parkeringskrav i kommuneplanens centerrammer skal udgå og der i stedet henvises til parkeringsstrategien.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Byrådet vedtog Vej- og Trafikplan 2020 - 2030 for Hedensted Kommune den 26. august 2020 under punkt 121, hvor en ny parkeringsstrategi for de tre centerbyer fremgår på listen over vejprojekter som projekt nr. 13, 16 og 23.

    • I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af parkeringsnorm for almene boliger den 21. juni 2023 under punkt 90, ønskede Økonomiudvalget et oplæg til en mere generel parkeringsnorm, som også omfatter boligprojekter og normer for opstilling af el-ladestandere. Derudover ønskede udvalget at få undersøgt muligheden for etablering af en parkeringsfond. 

    • Udvalget for Vækst & Klima godkendte den 31. marts 2025 under punkt 50, at der arbejdes videre med en parkeringsløsning for Hedensted midtby, der fritager butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner for krav om parkering.

    Sagsfremstilling

    De nuværende parkeringskrav for bymidterne i de tre centerbyer Hedensted-Løsning, Tørring og Juelsminde er en del af kommuneplanens rammer. Her bliver der stillet følgende minimumskrav til parkeringsarealer:

    • Boliger: 1 parkeringsplads pr. bolig
    • Dagligvarebutikker, supermarkeder og lignende: 1 p-plads pr. 25 m2 etageareal
    • Øvrige erhverv, som f.eks. udvalgsvarebutikker, restauranter og kontorer: 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal.

    Erfaringen viser, at de gældende parkeringskrav sjældent er retvisende for det reelle parkeringsbehov som visse typer anvendelse giver anledning til. Forvaltningen foreslår derfor, at der udarbejdes en parkeringsstrategi, der som udgangspunkt er tilpasset de anvendelsestyper i bymidten. I vurderingen kan indgå et lavt parkeringsbehov, nærhed til offentlig transport eller mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, hvor flere anvendelser eller funktioner deles om de samme parkeringspladser, hvis de har parkeringsbehov på forskellige tidspunkter. 

    Det drejer sig for eksempel om følgende typer anvendelse:

    • Udvalgsvarebutikker
    • Caféer og restauranter
    • Kulturinstitutioner

    Parkeringskravene til andre typer anvendelse såsom kontorer og klinikker foreslås fastsat ud fra en konkret vurdering, hvor der kan indgå nærhed til offentlig transport eller dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer.

    Parkeringskravene til boliger, dagligvarebutikker, supermarkeder og lignende foreslås videreført uændret fra kommuneplanen.

    Se kort med de berørte bymidter i bilag 1 og forslag til parkeringsstrategi i bilag 2.

    Parkeringsstrategien

    Forvaltningens vurderer, at en parkeringsstrategi for bymidterne vil betyde, at parkeringskravene for caféer, restauranter og kulturinstitutioner samt andre erhvervstyper end dagligvarebutikker og supermarkeder, bliver mere retvisende for det reelle parkeringsbehov som disse anvendelsestyper erfaringsmæssigt afkaster.

    Parkeringsstrategien vil medføre en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende offentlige parkeringspladser.

    Parkeringsstrategien vil understøtte byfortætning og bylivsskabende funktioner, da visse typer anvendelse ikke skal afsætte areal til parkering, som i stedet kan benyttes til boligparkering eller til udendørs opholdsarealer. 

    Parkeringsstrategien kan løbende tilpasses parkeringsudbud og efterspørgsel samtidig med, at der kan indarbejdes tiltag inden for lade-infrastruktur og initiativer som delebiler eller eksempelvis lempelige parkeringskrav grundet stationsnær placering.

    En tilpasset parkeringsstrategi kan øge anvendelsen af den eksisterende parkeringskapacitet i og omkring bymidterne. Det øgede parkeringsbehov kan medføre behov for parkeringsanvisninger til ledig kapacitet og på sigt føre til generel mangel på parkeringspladser, hvilket vil kræve kommunale investeringer til etablering af flere parkeringspladser.  

    For at sikre en optimal anvendelse af de offentlige parkeringspladser i bymidterne, kan det på sigt være nødvendigt at indføre en form for parkeringskontrol for at sikre en dynamisk brug af parkeringspladserne i butikkernes åbningstid. En indførelse af parkeringskontrol vil skulle implementeres over en længere periode og forudsætter en selvstændig politisk godkendelse.

    For løbende at kunne vurdere brugen af parkeringspladserne og den ledige kapacitet, anbefaler forvaltningen en undersøgelse af, hvordan der kan udføres en monitorering af parkeringskapaciteten i bymidterne. 

    Kommuneplanen

    Som tidligere nævnt indgår parkeringskravene i dag i kommuneplanens centerrammer, hvilket betyder, at ny planlægning skal overholde disse krav. En ændring af kravene vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg, hvilket også er gældende, når man vil tage kravene ud af kommuneplanens rammer.

    En beslutning om, at parkeringskravene skal tages ud af kommuneplanen skal indgå i prioritering af planer og projekter i Plan, som behandles af Kommunalbestyrelsen den 17. december 2025.

    På den baggrund skal udvalget beslutte, om der skal vedtages en parkeringsstrategi i for centerbyernes bymidter og, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der tager parkeringskravet ud af kommuneplanen.

    Kommunikation

    Handelsforeningerne og lokalrådene i centerbyerne vil blive orienteret om beslutningen.

    Lovgrundlag

    Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og som træffer afgørelse i byggesager, herunder afgørelse om parkeringskrav i den konkrete byggesag. 

    Indstilling

    • At der besluttes en parkeringsstrategi for centerbyernes bymidter som beskrevet i sagen,
    • At der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fjerne parkeringskravene i kommuneplanens centerrammer, og
    • at forvaltningen undersøger, hvordan der løbende kan ske en monitorering af parkeringskapaciteten.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima godkendte sagen som indstillet, dog ønskes præciseret, at der ikke skal indføres betalingsparkering i Hedensted Kommune. 

    Sagsnr.: 01.02.00-P00-10-21

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på lokalplanlægning samt beslutte hvilke planer og projekter, der skal prioriteres til igangsætning i Plan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Prioritering af planer og projekter skete senest den 28. maj 2025, under punkt 84, hvor Kommunalbestyrelsen behandlede sagen "Prioritering af planer og projekter i Plan". Kommunalbestyrelsen besluttede at prioritere 5 planer til igangsætning.

    Sagsfremstilling

    Status på produktion af lokalplaner

    Forvaltningen i Hedensted Kommune har kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. Det betyder, at forvaltningen kan forventes at kunne gennemføre 20 lokalplanprocesser per år, når ansøger selv leverer et forslag til lokalplan og de medfølgende tekniske undersøgelser. Faserne og arbejdsopgaverne i lokalplanlægning er beskrevet i bilag 2.

    Der er, udover de cirka 5 planer, som bliver prioriteret af Kommunalbestyrelsen hvert halvår, i Plan afsat ressourcer til 2 planer til VE-anlæg og 2 planer til køb og salg.

    Hedensted Kommune vedtog og offentliggjorte fra oktober 2024 til december 2025 i alt 12 planprocesser, hvoraf planlægningen for Juelsminde Havneområde var en større planlægning med miljøvurdering. I denne periode er der også udarbejdet Hedensted Kommuneplan 2025-2037 og helhedsplanen for Øster Snede. Derudover er én plansag afsluttet uden yderligere planlægning, og der er vedtaget 6 planforslag, der er enten på vej i høring eller har været i høring.

    De vedtagne planforslag i perioden inklusiv dem der er på til politisk behandling i december fordeler sig således: 

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 7 (7 i maj 2025)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 2 (3 i maj 2025)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 1 (1 i maj 2025)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 1 (1 i maj 2025)
    • Tekniske anlæg uden kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2025)
    • Tekniske anlæg med kommuneplantillæg: 0 (1 i maj 2025)
    • Selvstændige kommuneplantillæg: 0 (1 i maj 2025)
    • Aflysning af lokalplaner: 1 (0 i maj 2025)
    • Forslag til lokalplaner: 5 (3 i maj 2025)

    Et overblik over de offentliggjorte planer kan ses på bilag 3. 

    Tallet har siden rekordåret i 2021, hvor der blev vedtaget 18 planer, ligget relativt stabilt omkring de 10 gennemførte planer per år. Det er fortsat forvaltningens ambition at hæve dette antal op mod de 20 planer om året, uagtet at det med fælles erfaring i mente næp-pe vil kunne lade sig gøre kontinuert.

    Per 4. november 2025 er der prioriteret 34 lokalplanprocesser (32 i april 2025), hvoraf to er VE-anlæg og fire er køb og salg. I forhold til planlægningen for erhvervs- og aflastningscenteret i Hedensted Syd er planlægningen blevet delt i 3 planprocesser. Delingen af planlægningen er sket på baggrund af de mange interesser, der er i området, og deres individuelle ønsker om fremdrift samt afhængigheden af hinanden.
    Af de 34 lokalplanprocesser er 16 lokalplanprocesser i forhandlingsfasen (14 i april 2025) og 5 lokalplanprocesser afventer. Dette kan være udvikler selv, der har sat planprocessen på pause, eller forvaltningen har brugt muligheden for at sætte planer på pause, hvis den i en længere periode har afventet bygherren. Planerne i forhandlingsfasen kan gå i gang med udarbejdelse af lokalplanen, når de sidste analyser/redegørelser er på plads. Se bilag 4 - prioriterede planer i Plan. 

    Prioriteringsrækkefølge

    Der bliver efter politisk beslutning prioriteret planer i Plan hvert halve år, hvor cirka fem planer igangsættes. Næste prioritering vil være i maj måned 2026. Den vedtagne prioriteringsrækkefølge kan ses på bilag 5 og er:

    1. Planønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre "uvæsentligt" tillæg,
    2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning, er ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre §17, stk. 4-udvalg,
    3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning, er ønsker om "fornyelse" af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne. Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
    Ventelisten og prioritering

    Ventelisten per 11. november 2025 lyder på 35 sager (32 i april 2025) fordelt således:

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 7 (6 i april 2025)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 11 (12 i april 2025)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 4 (3 i april 2025)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 7 (9 i april 2025)
    • Tekniske anlæg: 2 (2 i april 2025)
    • Sommerhuse: muligvis 2 (1 i april 2025)
    • Offentligt område: 2 (ikke opgjort før)

    Ventelisten   kan ses på bilag 6 - Forespørgsler på planer i Plan. I forhold til tekniske anlæg, så fremgår alle VE-projekter ikke, da de prioriteres i et andet regi.

    Ud fra prioriteringskriterierne er følgende sager klar til igangsætning:

    • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
    • Boliger ved Nebsager Kirkevej, Hornsyld (lokalplan)
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    • Boliger ved Kirstinelundsvej, Ølsted (lokalplan + mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger, ændring af lokalplan 52, Løsning (lokalplan)
    • Sommerhuse, As Vig (lokalplan)
    • Sommerhuse, Juelsminde (lokalplan)
    • Vandværket ved Årupvej, Hedensted. (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Dagligvarebutik, Uldum (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Bakkelandskab og skovrejsning, Uldum (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Rådyrvej 98, Hedensted (lokalplan + kommuneplantillæg)

    Herudover er der på samme møde sager om sommerhusområder i As Vig og Juelsminde samt to kommuneplantillæg for henholdsvis parkering i centerbyernes bymidter og behandling af kommuneplan 2025-2037. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal arbejdes for disse sager, skal de indgå i prioriteringen af planer.

    Der er allerede prioriteret fire sager fra køb og salg til igangsætning. De prioriterede sager er jordvold i Ølholm, boliger ved Rindbækvej og Rådyrvej 98, Hedensted, Valenciavej, Hedensted og Østerbrogade, Hedensted. Bygherren for Rådyrvej 98 ønsker en selvstændig lokalplan, og forespørgslen fremgår derfor at listen ovenfor. På bilag 7 fremgår listen over køb og salg-sager, som ikke er prioriteret. Hvis der ønskes at flere fra køb og salg-sager igangsættes bør der omprioriteres i de allerede igangsatte køb og salg-sager. Det ønskes, at den prioriterede planlægningen for jordvold i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er ressourcer til at igangsætte fem plan-processer, hvor de sættes i gang forskudt.

    Forvaltningen foreslår at følgende planer igangsættes:

    • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    Proces for nye boligområder i kommuneplanen

    I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at kommuneplantillæg for boliger skal gentages og igangsættes slut 2025/start 2026. På ventelisten er en del af forespørgslerne om nye boligområder, der ligger uden for kommuneplanen. Forvaltningen anbefaler at disse forespørgsler bliver vurderet i forbindelse med tematillægget for boligudvikling, såfremt det igangsættes.

    Kommunikation

    Beslutningen om prioritering meddeles ansøgerne.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

    Indstilling

    • at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:
      • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
      • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan)
      • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg)
      • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan)
      • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan)
    • at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen, at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:

    • Udvidelse af Nilan, Hedensted (lokalplan),
    • Ændring af LP 1213 for Storstranden, Pynten (ændring af lokalplan og mindre kommuneplantillæg),
    • Boliger ved Honumvej, Rask Møller (lokalplan),
    • Boliger ved Ny Kirkevej, Ølsted (lokalplan),
      at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest og
    • Boliger ved Rådyrvej 98, Hedensted (lokalplan + kommuneplantillæg) samt
    • at planlægningen for jordvolde i Ølholm byttes med planlægningen for Tørring Vest.

    Sagsnr.: 01.00.00-P15-2-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om tematillæg for boligudvikling skal igangsættes, herunder om forslaget til indhold og proces for tematillægget kan godkendes.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Den 21. juni 2023 vedtog Kommunalbestyrelsen, under punkt 87, Planstrategi 2023, hvor boligudvikling blev udpeget som et centralt tema. På den baggrund blev Kommuneplantillæg nr. 10 for boligudlæg udarbejdet og endeligt vedtaget den 28. februar 2024, under punkt 26. Planstrategien fastlægger, at et tilsvarende tematillæg for boligudvikling skal udarbejdes sidst i indeværende eller tidligt i næste valgperiode med henblik på at skabe kontinuitet i planlægningen og sikre, at boligudviklingen løbende tilpasses kommunens behov og politiske prioriteringer.

    Sagsfremstilling

    Der opleves en stor efterspørgsel på planlægning af boligområder i Hedensted Kommune. Ikke alle ønskerne ligger inden for gældende kommuneplan, hvorfor det vil kræve et kommuneplantillæg for at inddrage dem i kommuneplanen. I Planstrategi 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der i slutningen af 2025 eller start 2026 skulle planlægges for et nyt tematillæg for boligudvikling.

    Med udarbejdelsen af tematillæg for boligudvikling skal Kommunalbestyrelsen følge op på eksisterende samt nye forslag til boligområder i hele kommunen.

    Eksisterende forslag:
    • Høringssvar om nye boligudlæg til Hedensted Kommuneplan 2025-2037.
    • Venteliste i Plan

    For at sikre en ensartet og gennemsigtig håndtering af byudviklingsønsker anbefaler forvaltningen, at alle henvendelser om nye boligudlæg samles og behandles i et særskilt tematillæg til kommuneplanen.

    Formålet er at skabe et fælles politisk og fagligt grundlag for den fremtidige boligudvikling i Hedensted Kommune, hvor der sker en samlet vurdering af behov, efterspørgsel, byernes kapacitet og kommunens samlede infrastruktur.

    Arbejdet bygger videre på den metode, der blev anvendt i Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2021 om boligudlæg, hvor analyser af befolkningsudvikling, boligefterspørgsel og vurdering af lokalområdernes potentialer dannede grundlag for planlægningen. Denne tilgang videreudvikles, så beslutninger om byudvikling i endnu højere grad understøtter de politiske prioriteringer og sikrer en strategisk og helhedsorienteret styring af kommunens arealanvendelse.

     Faser

    Forvaltningen foreslår, at arbejdet gennemføres i faser, som skal skabe et samlet vidensgrundlag og et bredt politisk og offentligt afsæt for tematillægget.

    Idé- og inddragelsesfase

    • Indkaldelse af idéer og forslag fra borgere, investorer og øvrige interessenter ved opstart
    • Samlet overblik over aktuelle ønsker indkommet med kommuneplanen og som lokalplanønsker sammen med udviklingsidéer som afsæt for den videre analyse
    Analysefase
    • Kortlægning af eksisterende boligudbygning og udnyttelse af udlagte arealer
    • Vurdering af befolkningsudvikling og fremskrivninger
    • Analyse af behov og efterspørgsel på bolig- og boformer (herunder almene boliger, ejer- og lejeboliger samt mindre eller fleksible boliger)
    • Identificering af potentialer og udfordringer i kommunens byer og lokalområder
    • Afdække muligheder for vækst og for byfortætning eller byomdannelse.
    Debat- og prioriteringsfase
    • Præsentation af resultater fra analysefasen som grundlag for politisk debat
    • Drøftelser i Udvalget for Vækst & Klima og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen
    • Offentlige møder og temadrøftelser med relevante aktører. Gennemførelse af målrettede inddragelsesaktiviteter som faglige workshops og offentlige møder
    Udarbejdelse og vedtagelse af tematillæg
    • Udarbejdelse af forslag til tematillæg for boligudvikling på baggrund af politiske beslutninger
    • Offentlig høring af planforslaget i henhold til planloven
    • Endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen
    Tidsplan

    Der planlægges et forløb, der indledes med en indkaldelse af idéer og forslag i begyndelsen af 2026. Herefter følger en analysefase, hvor indkomne bidrag og faglige data samles og bearbejdes. Analysen, dens konklusioner og den strategiske retning drøftes i Udvalget for Vækst & Klima samt i Kommunalbestyrelsen i april 2026.


    Analysen følges op af en offentlig debat i maj 2026, hvor temaer og retninger drøftes bredt med borgere og interessenter.


    Efterfølgende udarbejdes et forslag til tematillæg med tilhørende og miljøvurdering. Planforslaget forventes drøftet og besluttet i november 2026, sendt i offentlig høring primo 2027 og endeligt vedtaget i april 2027.

    Afledte udgifter og kapacitetsvurderinger

    Som led i planarbejdet foreslår forvaltningen, at der gennemføres en samlet vurdering af kapacitet og behov for offentlig service i de områder, hvor ny boligudvikling overvejes. Vurderingen skal belyse de afledte økonomiske og infrastrukturelle konsekvenser af nye boligudlæg.

    I arbejdet indgår særligt følgende temaer:

     Regnvand
    • Byudvikling bør prioriteres i områder, hvor lokal håndtering af regnvand er teknisk og økonomisk hensigtsmæssig.
    • Der skal tidligt ske vurdering af nedsivningsforhold, terræn og mulige recipienter for at undgå planlægning i områder med uforholdsmæssigt store udfordringer eller omkostninger.
    Børneinstitutioner og pasning
    • Nye boligudlæg bør som udgangspunkt ske i områder med eksisterende kapacitet i dagtilbuddene.
    • Hvor udvikling planlægges i områder med begrænset kapacitet, skal der samtidig sikres mulighed for udbygning, justering af dækningsområder eller etablering af nye institutioner.
    Skoler
    • Nye boligudlæg bør som udgangspunkt placeres i områder, hvor der allerede er kapacitet i de eksisterende skoledistrikter.
    • Hvor der planlægges udvikling i områder med begrænset kapacitet, skal der sikres løsninger gennem udbygning, justering af distriktsgrænser eller forbedret tilgængelighed til nærliggende skoler.
    Sammenhæng med infrastruktur
    • Offentlig service vurderes i sammenhæng med vejnet, transportforhold og adgang til lokale faciliteter.
    • Formålet er at placere nye boligområder, hvor der er god tilgængelighed og sammenhæng mellem byens funktioner og serviceudbud.
    Overførsel af byer i landzone til byzone
    • Der gennemføres en vurdering af konsekvenser og virkninger ved overførsel af arealer fra landzone til byzone på baggrund af tidligere identificerede forhold, herunder tilslutningsbidrag, ejendomsvurdering, husdyrbrug og udstykningsmuligheder.
    • Formålet er at skabe et beslutningsgrundlag for zoneændringer og danne grundlag for udarbejdelse af nye lokalplaner for byzonebyer.
     Miljøvurdering

    Planen vil blive miljøscreenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 4 af 3. januar 2023). Det forventes, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der skal udarbejdes en miljørapport.

     Beslutningsproces

    Den kommende planlægning er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, under punkt 86.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen og sendes ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Jes Z. Severinsen deltager i behandlingen af punktet.

    Kommunikation

    Gennem udarbejdelse af tematillægget skal det sikres, at borgere, lokalråd, udviklere og andre interessenter har mulighed for at deltage aktivt i processen. Derfor er der udarbejdet en plan for, hvordan og hvornår forskellige interessenter involveres i processen. Involveringen er opdelt i tre faser:

    • Indsamling af forslag til nye boligudlæg forud for analyse og udarbejdelse af tematillægget
      Hvem: Private udviklere og investorer, almennyttige boligselskaber, lokalråd, borgere, alle interessenter.
    • Offentlig debat med fokus på inspiration og drøftelse af udviklingen i kommunens lokalområder
      Hvem: Lokalråd, borgere, foreninger, udviklere og øvrige interessenter.
    • Otte ugers offentlig høring af forslag til tematillæg
      Hvem: Alle interessenter.

    Processen for indsamling af forslag til nye boligudlæg er på nuværende ikke nærmere beskrevet udover det vil ske igennem en åben indkaldelse efter planlovens § 23c. I debatfasen kan der blive afholdt en eller flere offentlige arrangementer med henblik på dialog med borgere og udviklere om de enkelte lokalområders udvikling. 

    Udvalget for Vækst & Klima og Kommunalbestyrelsen vil løbende blive involveret i planarbejdet og debatfasen

    Tematillægget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens §§ 24–26.

    Lovgrundlag

    Kommuneplantillægget udarbejdes efter planloven (LBK nr. 572 af 29. maj 2024) § 23c.

    Miljøvurderingen udarbejdes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 4 af 3. januar 2023).

    Indstilling

    • At tematillæg for boligudvikling igangsættes
    • At indhold og proces for tematillægget godkendes

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Sagsnr.: 01.02.05-A00-2-25

    Sagsnr.: 18.15.00-P20-2-20

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til Kraftværket Rask Mølle.

    Økonomi

    I investeringsoversigten for 2025 er der afsat 2 mio. kr til Spejderhus Rask Mølle.

    Ved anlægstilskud til fritidsfaciliteter får kommunen en momsandel retur. Ved et anlægstilskud på 2.400.000 kr til foreningen vil den kommunale udgift udgøre 2.000.300 kr. 

    Der skal meddeles anlægsbevilling på 2 mio. kr til projektet.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Fritid og Fællesskab blev den 1. september 2020 præsenteret for planerne om udvikling af ny spejdergård i Rask Mølle.

    Udvalget besluttede på dette møde, at de var positiv stemt over for projektet, og at det skulle indgå i drøftelserne om Budget 2021 og efterfølgende år. 

    Præsentationen fra dette møde er vedlagt som bilag.

    I forbindelse med budget 2021-2024, blev der afsat 2 mio. kr i 2022 til Spejderhus Rask Mølle. 

    Sagsfremstilling

    Den selvejende institution Spejdergården i Rask Mølle har påbegyndt byggefasen til KraftVÆRKET Rask Mølle og ansøger om det afsatte anlægstilskud til projektet.

    KraftVÆRKET Rask Mølle skal være et eksperimentarium, der summer af liv, hvor børn, unge og ældre i fællesskab kan aktivere og indhente viden i både små og store fællesskaber. Projektets mål er at opføre et attraktivt hus, der appellerer til spejderliv, friluftsliv, kirke- og kulturliv, og som kan være rammen om enhver social relation i et moderne landsbyliv i Danmark.

    KraftVÆRKET kommer til at bestå af 345 opvarmede kvadratmeter med store terrasser omkring huset med udekøkken og uopvarmede værksteder.

    Anlægssummen udgør 15,5 mio. kr. og projektet har blandt andet modtaget en kombination af lokal og national støtte, herunder fondsmidler fra Nordea-fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål samt Lokale- og Anlægsfonden.

    Byggeriet blev i gangsat i juli 2025 og forventes færdig i juni 2026.

    Ansøgning samt projektbeskrivelsen er ligeledes vedlagt som bilag. 

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen meddeler anlægsbevilling til Kraftværket Rask Mølle, som anført under Økonomi.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-28-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Vækst & Klima skal godkende samarbejdsaftale med Destination Kystlandet for 2026.

    Økonomi

    Odder, Hedensted og Horsens Kommunes basistilskud til Destination Kystlandet er pristalsreguleret til 27 kr pr indbygger. For 2026 udgør basistilskuddet for Hedensted Kommune således 1.300.509 kr.

    Sagsfremstilling

    Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Destination Kystlandet og Odder, Hedensted og Horsens kommuner for 2026, herunder en tillægsaftale for de turismemæssige opgaver som Destination Kystlandet varetager særskilt for Horsens Kommune. Samarbejdsaftalerne beskriver de indsatser, der udgør den nye fælles strategi for en bæredygtig turismeudvikling i de tre kommuner.

    Destination Kystlandet er det fælles destinationsselskab for Odder, Hedensted og Horsens kommuner.

    Destination Kystlandet har det overordnede ansvar for turismefremmeindsatsen i de tre kommuner til gavn for både gæster, turismeerhvervet, kommunens borgere og området som helhed.

    Destination Kystlandets opgavevaretagelse omfatter blandt andet strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice. Derudover kan Destination Kystlandet varetage særlige turismeudviklingsopgaver for den enkelte kommune. Med den fælles strategi for bæredygtig turismeudvikling er bæredygtighed og grøn omstilling i turismeerhvervet blevet et omdrejningspunkt for Destination Kystlandets arbejde.

    Vedlagte samarbejdsaftale danner rammen for samarbejdet mellem Destination Kystlandet og de tre kommuner samt de indsatser, som Destination Kystlandet har særligt fokus på i 2026 under de tre indsatsområder:

    • Destinationsudvikling
    •  Øget kendskab
    • Turistinformation. 

    I 2026 er der blandt fokus på udvikling af turismetilbud langs Gudenåen og omkring Horsens Fjord/Naturpark Svanegrunden, grøn omstilling og udarbejdelse af en samlet strategi for erhvervs- og mødeturisme i Kystlandet samt markedsføring af destinationen i samarbejde med Visit Denmark jf. vedlagte samarbejdsaftale.

    Odder, Hedensted og Horsens Kommunes basistilskud til Destination Kystlandet er pristalsreguleret til 27 kr pr. indbygger. For 2026 udgør basistilskuddet for Hedensted Kommune således 1.300.509 kr.

    Ud over de fælles indsatser for kommunernes basisbidrag kan hver kommune vælge at tilkøbe en række ydelser fra Destination Kystlandet, der har fokus på særlige turismeudviklingsprojekter og indsatser i den enkelte kommune.

    Erhvervs- og turismechef Heidi Baltzer Schmidt deltager på mødet via Teams.

    Indstilling

    at Udvalget for Vækst & Klima godkender samarbejdsaftalen mellem Odder, Hedensted, Horsens Kommuner og Destination Kystlandet for 2026.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima godkendte sagen som indstillet.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-13-25

    Beslutningstema

    Udvalget orienteres om opfølgning på budgetrealisering af Budget 2025 og overslagsårene.

    Sagsfremstilling

    I efteråret 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen et toårigt budgetforlig for 2025 og overslagsårene . For at sikre en vellykket implementering af budgetaftalen følger forvaltningen nu op på processen parallelt med den politiske budgetopfølgning, dog som en separat sag.

    Formålet med denne opfølgning er tredelt: at sikre at alle tiltag realiseres efter hensigten, at give udvalget grundig indsigt i udmøntningen, samt at skabe sammenhæng mellem nuværende og kommende kommunalbestyrelsesperiode. Udvalgene har et løbende ansvar for at sikre sammenhæng mellem budgetforudsætninger, konkrete tiltag og de ressourcer, der er til rådighed.

    Status:

    Ekstra grundsalgsmedarbejder

    Er ansat.

    Byudvikling

    Arbejde med realisering af Hedensted Midtbyplan og åbningstrækket i Østerbrogade, finansieret af pulje på 0,8 millioner kroner afsat hertil under "øvrig byudvikling". Forprojekt for kulturhus er færdigt og mobiliseringsindsats er igangsat.

    Overordnet plan for byudvikling og infrastruktur i Øster Snede er på til godkendelse i oktober måned 2025.

    Indstilling

    at opfølgningen på budgetrealisering drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-4-24

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

    Økonomi

    Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 71 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug på 32 mio. kr. i Udvalget for Læring samt et mindreforbrug på 41 mio. kr. på anlægsområdet.

    Historik

    Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. november 2025.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

    Økonomiudvalget forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret

    IT-afdelingen har gang i en omfattende gennemgang af hele afdelingens setup og funktioner. Der er på nuværende tidspunkt gennemført en grundig screening af kommunens cybersikkerhed, infrastruktur og netværk, som har afdækket et behov for en styrket sikkerhedsindsats, der er dermed iværksat flere indsatser til at styrke kommunens cybersikkerhed, så den er tidssvarende.

    Vækst, Teknik & Fællesskab forventer samlet set at balancere. Der forventes færre indtægter til honorarmodellen på 1 mio. kr., og merudgifter på 2 mio. kr. til fysisk planlægning, end budgetteret, da der fortsat er tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger at flere planer skal miljøvurderes. Plan-afdelingen er i gang med at ændre praksis for, hvordan planer håndteres når kommunen selv er bygherre.

    Der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. på Kørselskontorets område vedr. ”Mere grøn energi i kommunens vognpark”. Der forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedr. midlerne fra Grøn Pulje.

    På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes en nedgang i tjenestemandspensionerne.

    Udvalget for Læring forventer at bruge 32 mio. kr. mindre end budgetteret

    Uden overførte midler fra 2024 ville der være merudgifter på 14,6 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2024 udgår 46,6 mio. kr.

    Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 13 mio. kr.

    Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej har et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 17 mio. kr. Heraf udgør anbringelsesområdet langt det mest.

    Der er igangsat en analyse af anbringelsesområdet, som skal afdække udgiftsudviklingen. Dertil er der fagligt fokus på gennemgang af sagerne.

    Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 12 mio. kr. Heraf forventes skolerne og ungdomsskolen under ét at balancere.

    Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen.

    Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.

    Der er på flere skoler disponeret med udgifter til anskaffelser, vedligehold og lignende, men det er usikkert om de når i mål med det hele i 2025.

    Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 31 mio. kr. Heraf forventer daginstitutionerne samlet et merforbrug på 3 mio. kr.

    Dagplejen forventer at balancere. Udgifter i forbindelse med lukning af stordagplejerne er finansieret centralt.

    Der er igangsat konkrete pædagogiske aktiviteter i 2025 for dele af overførselsmidlerne fra 2024. Daginstitutioner blev i starten af året tildelt ekstra 10 mio. kr. til løft af dagtilbud som led i styrkelsen af den pædagogiske indsats i forhold til balanceplanen. I august er de tildelt yderligere 3 mio. kr. På skoleområdet arbejder man med partnerskabet Have til Mave, skolevægringsindsatser, samt etablering af specialtilbud i Stouby.              

    Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr.

    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 6 mio. kr. mere end budgetteret

    Der forventes mindre forbrug til Sygedagpenge, Integration, Beskæftigelsesordninger, FGU og STU med 14 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til jobafklaring, pensioner, boligstøtte, A-dagpenge, Fleksjob og ledighedsydelser, samt Ungeforanstaltning at overstige budgettet med 22 mio. kr. Hvilket giver et forventet merforbrug på 8 mio. kr.

    Heraf forventet merforbrug på 1 mio. kr., som overføres til 2026 vedr. Ungeforanstaltning og Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Daugaard. Underskuddet vil blive indregnet i Taksten for 2026.

    Det samlede resultat for socialpsykiatrien og rusmiddelcenter er et forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. Der har i årets første 9 måneder ikke været så mange borgere på forsorgshjem, idet indsatsen for at hjemtage til egen bolig har lønnet sig. På nuværende tidspunkt forventes udgiften til forsorgshjem dog alligevel at medføre en merudgift på mellem 1,5 og 2 mio. kr. i 2025. Der er fra 2024 til 2025 overført 3,5 mio. kr. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Det er engangsmidler, som i 2025 tænkes anvendt til at dække merforbruget på forsorgshjem § 110.

    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret

    Sundhed og Ældre forventer et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

    Midlerne vedr. ”Kvalitetsløft af ældreplejen” og Flere hænder” er udmøntet til driften i 2025. Disse midler vil være øremærket til løbende implementering og investering i Ældrereformen. Det er dog stadig usikkert, hvor meget den nye Ældrereform vil påvirke området.

    Voksenhandicap området er fortsat udfordret af flere komplekse og dyre enkeltsager. Derudover er der en stigning i botilbudsdelen §108, primært køb udefra. Midlerne fra Handleplanen og overførsel af midler fra 2024 dækker det øgede udgiftspres i 2025. Med de forventede merindtægter vedr. Særligt dyre enkeltsager, forventes der et mindreforbrug på 3,0 mio. Da der ikke er flere midler at overføre til 2026, vil området være under voldsomt pres i 2026, hvor der ikke tilføres midler fra handleplanen.

    På det ikke rammebelagte område som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger, forventes der et merforbrug på 3,0 mio. kr.

    Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 2,0 mio. kr. mere end budgetteret

    På Kultur & Fritid forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., da nogle afsatte puljemidler bevilges i 2025, men først udbetales i årene efter. Herudover er der igangværende projekter som endnu ikke er afsluttede samt opsparing af midler til større vedligehold. På landdistriktsområdet forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr. vedrørende puljemidler som er bevilget, men først i årene efter. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, borgerbudget med videre. 

    Der forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service. Det skyldes et overført underskud fra 2024 samt en ikke planlagt renovering af 1. salen på Hedensted Bibliotek. Der forventes en mindre indtægt på 0,5 mio. kr. for udlejningsboliger og forpagtning, da ejendomme er afhændet eller nedrevet, uden indtægtskilder er reduceret.

    Der forventes et akkumuleret underskud for ”Kloge m2”-puljen på ca. 8,0 mio. kr. for 2025. ”Valencia-bygningen” er solgt, men der indgår i 2025 kun ca. 1,4 mio. kr. af det samlede beløb på 7,1 mio. kr., da lokalplanen først bliver vedtaget i 2026. Herudover afventer indtægten også for salget af Uldum Bibliotek. Der er fortsat en varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Der forventes ikke at blive realiseret varige besparelser med effekt i 2025.

    Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 3,0 mio. kr. mere end budgetteret 

    Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. til skadedyrsbekæmpelse. Det akkumulerede overskud skal udlignes over de næste 3 år. På forsyningsområdet forventes et merforbrug på ca. 4,0 mio. kr., som primært skyldes affaldsbehandling vedrørende henteordningen og mindreindtægter vedr. nummerpladescanning på genbrugspladserne. Øvrige midler på udvalgets område forventes at balancere.

    Udvalget for Vækst og Klima forventes at balancere

    Der forventes ingen større mer- eller mindreforbrug for vandløbsvedligeholdelse, branding, erhverv eller turisme.

    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 41 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 103 mio. kr.

    Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 62 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

    Likviditet:

    Likviditeten udgør ultimo september 256,5 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. mere end ved udgangen af august måned.

    Indstilling

    at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen til efterretning.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-29-24

    Beslutningstema

    Punkter til orientering

    Sagsfremstilling

    • Orientering om status på kontrol af vandføringsevne i Gudenåen (se bilag)
    • Orientering om temadrøftelse om mikrofortætning
    • Orientering om at Hedensted Kommune den 3. februar 2025 har modtaget et projektforslag fra Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. angående fjernvarmeforsyning af Helheden etape 1 (Lokalplan 1186). Mandag den 27. oktober 2025 godkendte administrationen projektforslaget på vegne af Udvalget for Vækst & Klima efter tidligere beslutning om, at administrationen kan godkende projekter efter endt høring, under hensyntagen til de bemærkninger, som Hedensted kommune modtager i forbindelse med høringen.
    • Orientering om, at vandløbsprojektet ved Egelund Å været sendt i udbud til 4 entreprenører med forventet gennemførelse fra 15 januar – 15. marts 2026 (tidligere anlægsbevilling på udvalgsmødet den 24. september 2025 pkt. 151) 

      I henhold til den tidligere politiske beslutning om, at Hedensted Kommune medfinansierer projektet ved Egelund Mølle, og som led i kommunens forpligtelser i henhold til Vandområdeplanerne, har der været afholdt licitation for 4 indbudte entreprenører; heraf tre eksterne og en enkelt lokal entreprenør. Forvaltningen har tildelt (lavest bydende) opgaven til Studsgård Entreprenør fra Herning. Projektet, der omfatter fjernelse af spærringen ved Egelund Mølle, vurderes på baggrund af det indkomne tilbud, at kunne holdes inden for rammerne af den meddelte tilskudsramme og det medfinansieret beløb. Gennemførelsen forventes påbegyndt den 15. januar 2026 og strækker sig over ca. otte uger. Projektet kan udsættes hvis vejrforholdene fordrer dette.

      Berørte lodsejere er orienteret om tidsplanen og den videre proces.

      Projektet gennemføres inden for rammerne af den tidligere meddelte tilladelse efter Vandløbsloven og dispensation efter Naturbeskyttelseslovens §3.

    • Orientering om to nye sandfang på vej i tilløb A til Tyskergrøften og Moseskelgrøft (se bilag)
    • Orientering om køb og salg

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringerne til efterretning. 

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-10-24

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    •  

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

    Beslutning

    Intet at bemærke.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-26-24

    Beslutning

    Intet at bemærke

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-23-24

    Beslutningstema

    Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Godkendt