Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima, Udvalget for Fællesskab og Udvalget for Teknik & Miljø skal orienteres om status på de fire indsatser, der indgår i Program for landsbyudvikling.

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Historik

• Den 24. maj 2023, under punkt 72, godkendte Kommunalbestyrelsen Kommissorie for Program for landsbyudvikling. 

• Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger og godkendte Planstrategi 2023 endeligt. I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på landsbyudvikling som et af fire vigtige temaer, der skal arbejdes med i igangværende kommunalbestyrelsesperiode.

Sagsfremstilling

Udvalget for Vækst & Klima, Udvalget for Fællesskab og Udvalget for Teknik & Miljø har i igangværende kommunalbestyrelsesperiode arbejdet med landsbyudvikling som et program, der samler og koordinerer forskellige indsatser for landsbyudvikling.

Indsatserne i programmet har haft samme overordnede mål, nemlig at skabe vækst og bosætning i balance samt sikre liv og aktive, forpligtende fællesskaber i kommunens landsbyer. Bilag 1 er kommissoriet, som Kommunalbestyrelsen godkendte i maj 2023. 

Formålet med at samle indsatserne i et program har været:

• at have et strategisk og langsigtet fokus på landsbyudvikling
• at opnå et overblik over igangværende og fremtidige indsatser
• at kunne koordinere indsatserne, sikre fælles retning og en ensartet tilgang 
• at skabe synergi mellem indsatserne
• at sikre at fokus er rettet mod de indsatser, der skal til, for at nå i mål med den ønskede landsbyudvikling

For at sikre sammenhæng mellem indsatserne har Kommunalbestyrelsen brugt følgende tilgang til landsbyudvikling:

• Lokale kvaliteter: Kommunalbestyrelsen har blik for, at hvert lokalsamfund og hver landsby kan noget forskelligt - og skal udvikle sig forskelligt. Med afsæt i lokale kvaliteter og styrker.
• Bynetværk: Kommunalbestyrelsen betragter alle landsbyer som del af et bynetværk, hvor landsbyernes forskellige kvaliteter supplerer hinanden og bidrager til at løfte udviklingen i et større geografisk område.
• Handlekraftige lokalsamfund: Kommunalbestyrelsen understøtter udvikling af handlekraftige lokalsamfund, der selv vil og kan tage ansvar for den lokale udvikling. Kommunalbestyrelsen har i den sammenhæng fokus på partnerskaber, hvor der er klarhed omkring, hvordan hver part bidrager til den fælles opgave omkring landsbyudvikling.
• Varige, koordinerede og forankrede indsatser: God landsbyudvikling tager tid. Kommunalbestyrelsen har derfor det lange lys på og går efter at finde de rigtige og bæredygtige løsninger, baseret på kvalitet og fællesskab.

Programmet har bygget videre på tidligere indsatser, heriblandt strategisk planlægning for landsbyer (Kommuneplan 2021), lokale udviklingsplaner (LUP'er), lokalsamfundsprofiler med videre.

Programmet har samlet set bidraget til at realisere Kommunalbestyrelsens vision, strategier og politikker, særligt Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-2025 og Bosætningsstrategien. 

Status på programmets indsatser

Program for landsbyudvikling har fire indsatser, som Udvalget for Vækst & Klima, Udvalget for Fællesskab eller Udvalget for Teknik & Miljø på forskellig vis har arbejdet med i igangværende kommunalbestyrelsesperiode. Efter behov er indsatserne blevet koordineret mellem udvalgene på fælles udvalgsmøder eller som temamøder for den samlede Kommunalbestyrelse. Følgende er en status på hver indsats.

Indsats 1 - Kommuneplanlægning:

• Forslag til Kommuneplan 2025-2037, som Kommunalbestyrelsen godkendte og sendte i offentlig høring den 25. juni 2025 under punkt 111, indeholder en ny hovedstruktur med fokus på den strategiske planlægning- og udvikling af kommunens lokalområder, herunder kommunens landsbyer. Kommuneplan 2025-2037 forventes endeligt vedtaget ultimo 2025.
• Kommuneplantillæg nr. 10, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. februar 2024 under punkt 26, har udlagt arealer til nye boligområder i de landsbyer i byzone, hvor det har været muligt. Kommuneplantillæggets formål er at sikre muligheder for vækst og udvikling i kommunens landsbyer i byzone.
• Kommuneplantillæg for landsbyer ændrer kommuneplanrammer i de landsbyer i landzone, hvor det er muligt. Kommuneplantillæggets formål er at sikre muligheder for landsbyudvikling i alle kommunens landsbyer i landzone. Derudover ændrer kommuneplantillægget kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration med det formål at sikre en mere smidig landzonesagsbehandling. Det forventes at forslag til kommuneplantillægget kan behandles politisk i efteråret 2025, hvorefter en offentlig høring af forslaget følger forud for endelig vedtagelse.

Indsats 2 - Landzoneadministration:

• På et fælles udvalgsmøde den 24. september 2025 skal Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima behandle en sag om delegation af beslutningskompetence i forbindelse med landzonesagsbehandling. Formålet er smidigere sagsbehandling, der tager afsæt i den retning for landzoneadministration, som Kommunalbestyrelsen sætter i kommuneplanen gennem kommuneplantillægfor landsbyer og Kommuneplan 2025-2037.
• Forvaltningen arbejder sideløbende med en eksempelsamling, der skal anvendes i dialogen med ansøgere, om hvordan et konkret projekt bedst muligt kan tilpasses, så den er i overensstemmelse kommuneplanen. Udkast til eksempelsamlingen præsenteres på det fælles udvalgsmøde den 24. september 2025.

Indsats 3 - Politik- og strategiudvikling: 

• Der har været et særligt fokus på kulturstrategi, der sætter retning for udviklingen af kulturlivet i Hedensted Kommune. 
• Landdistriktsrådet og Fritidsudvalget har sammen forsøgt at sætte fokus på udviklingen af foreningslivet både med en fælles kulturpulje og projekt Foreningsforum, hvor der blev sat fokus på udvikling kommunens foreningsliv. Nu står Landdistriktsrådet og Fritidsudvalget overfor at skulle at lægges sammen i et udvalg. 

Indsats 4 - Opbygning af handlekraftige lokalsamfund: 

Kommunikation

Involvering af- og kommunikation til borgere, lokalråd, Det Fælles Landdistriktsråd og andre interessenter er sket i forbindelse med arbejdet med de forskellige indsatser når- og i det omfang, det har givet mening for den enkelte indsats. 

Indstilling

at Udvalget for Vækst & Klima, Udvalget for Fællesskab og Udvalget for Teknik & Miljø tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Teknik & Miljø har mulighed for at komme med bemærkninger til dagsorden til Borgmestermøde d. 26. september 2025.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

For at understøtte Borgmesteren bedst muligt med arbejdet i styregruppen for Havsamarbejdet, er det besluttet, at Udvalget for Teknik & Miljø skal have mulighed for at se dagsordenen forud for mødet og eventuelt komme med bemærkninger hertil. 

Havsamarbejdet i Østjylland er et parternskab mellem syv kommuner, der alle arbejder for mere liv i havet ud for den østjyske del af Kattegat. Havsamarbejdet ønsker samtidig at styrke de rekreative muligheder og en bæredygtigt kystturisme. 

Havsamarbejdet består af kommunerne Århus, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted. 

Sagsfremstilling

Til Borgmestermødet den 26. september 2025 foreligger et forslag til dagsorden. Dagsorden inklusiv bilag er vedlagt i sin fulde ordlyd. 

Emnerne for mødet er: 

1. Referat og opfølgning fra sidste borgmestermøde
2. Historisk national Fiskeriaftale af 2. juli 2025 - hvordan følger vi op? 
3. Beslutning om opfølgning på råstofindvinding og bevarelse af vigtige fiskebanker
4. Offentliggørelse af Den Fælles Strategi og videreførelse af Havsamarbejdet
5. Status for marine genopretningsprojekter i de enkelte kommuner
6. Forslag til udpegning af nye strengt beskyttede havområder
7. Skriftlige orienteringer
8. Eventuelt 

Indstilling

At eventuelle bemærkninger til dagsordenen noteres og overgives til Borgmesteren inden den 26. september. 

Beslutningstema

Foranlediget af henvendelser fra brugere, ønsker udvalgsformanden at drøfte service på genbrugspladserne og renholdelse langs vejene til genbrugsstationerne. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Drøftelsen løftes parallelt med processen omkring genbrugsstationernes modernisering. Her kigger udvalget sammen med forvaltningen på, hvordan den daglige drift, herunder åbningstider og arbejdstider kan optimeres, ligesom der arbejdes på udarbejdelsen af en servicestrategi for genbrugspladserne.  

Sagsfremstilling

Udvalgsformand Ove Kjærskov Nielsen har modtaget tilkendegivelser fra brugerne af kommunens genbrugspladser, hvilket er opsamlet i følgende spørgsmål/udsagn:

• Det kan være svært at komme i kontakt med personalet på pladsen. Der er et ønske om, at pladspersonalet er mere synligt, og at de er mere opsøgende og vejledende i forhold til brugerne. Derfor ønskes en drøftelse af service på pladserne, og hvordan pladspersonalet skal møde brugerne.
• Plast og affald flyver ofte fra borgernes trailere undervejs til genbrugsstationerne og ligger langs vejene i rabatterne. Særligt langs Remmerslundvej er det observeret som et problem. Niveau og hyppighed for oprydning ønskes drøftet, herunder om der skal være en fast procedure for renholdelse, og om der skal være et fast samarbejde mellem Materielgården og Beskæftigelse omkring ressourcer hertil.
• Kan nyttejobs og et samarbejde med Jobcenteret være en mulighed for det tekniske område, og i hvilken udstrækning findes det allerede. 

Lederen af Materielgården og lederen for Affaldsteamet deltager i punktet. 

Indstilling

At udvalget drøfter sagen

Beslutningstema

Udvalget skal have yderligere oplysninger om budgetgrundlaget for 2026 på affaldsområdet inden endelig beslutning vedrørende takster for 2026 og træffe beslutning vedrørende nummerpladegodkendelse og takstfastsættelse.

Økonomi

Med den indstillede takststigning vil det økonomiske mellemværende med Kommunen blive forbedret.

Sagen skal genoptages med endelig indstilling om taksterne på området og samtidig skal den afledte økonomiske effekt fremgå af sagsfremstillingen. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Nummerpladegenkendelse af biler blev indført på kommunens genbrugspladser per 1. januar 2024 efter beslutning på Teknik & Miljø udvalgsmøde den 8. marts 2023. 

Den 4. juni 2025 blev Udvalget for Teknik & Miljø præsenteret for forvaltningens forslag til budgetgrundlag for 2026, hvor udvalget besluttede at godkende budgetgrundlaget med følgende bestillinger:

• Udvalget anmoder om yderligere oplysninger omkring scanning af nummerplader på erhvervstrailere,
• Der undersøges for mulige besparelser i det nuværende budget for at minimere stigningerne.
• Der ønskes forskellige modeller på takststigningerne herunder en indekseringsmodel.

Sagsfremstilling

Nummerpladegenkendelse på trailere

Skanning af nummerpladerne på trailere kan være en metode til at undgå snyd med betaling for erhvervsaffald. Det er observeret adskillige gange på genbrugspladserne, at private personbiler kommer med erhvervstrailere for at aflevere affald, der har tydelig karakter af at være erhvervsaffald. I andre kommuner er der indført nummerpladegenkendelse af trailere af samme grund. I forbindelse med beslutning om at indføre nummerpladegenkendelse, undersøgte forvaltningen også muligheden og omkostningen ved at have scanning af trailere. Det forventes at koste 80-100.000 kr at indføre scanning af trailere, idet det kræver ekstra kameraer på pladserne og en tilføjelse til softwarepakken. 

På nuværende tidspunkt vurderer forvaltningen ikke, at det vil gavne opkrævningen af erhvervsgebyrer. Det er tidligere set, at når der indføres foranstaltninger af den art, så ændres adfærden, og forventede effekter udebliver. Der er et større arbejde forbundet med administrationen af systemet i form af fakturering og udstedelse af undtagelser for betaling. Forvaltningen foreslår derfor, at tiden ses an, og at emnet kan tages op igen ved den forestående modernisering af pladserne. Se bilag 2 for yderligere oplysninger. 

Besparelser i det foreslåede 2026 budget for at minimere takststigninger

Kommunalbestyrelsen skal godkende 2026 taksterne på Kommunalbestyrelsens møde i november. 

Modeller for takststigninger herunder en indekseringsmodel

Den nuværende model for takststigninger er, at udvalget årligt tager stilling til affaldsområdets budget og takster med henblik på at sikre, at budgettet er i balance. Taksstigninger vedtages dermed løbende baseret på forvaltningens fremlæggelse og sker i ryk/hop og ikke hvert år. 

En alternativ model for taksstigning kunne være, at regulere taksterne i henhold til Nettoprisindekset. En stor del af omkostningerne på affaldsområdet, for eksempel renovatørudgifter reguleres også i henhold til et prisindeks. Denne model vil sikre, at stigningerne sker i takt med de øvrige pris- og lønstigninger i samfundet. Det vil betyde, at udvalget og Kommunalbestyrelsen ikke skal tage stilling til takststigninger hvert år men kun i ekstraordinære situationer. I bilag 1 ses en sammenligning af de gebyrstigninger, som er gennemført siden 2021, med stigningen i Nettoprisindekset, samt et forslag til, hvordan modellen kunne indføres. Med den foreslåede gebyrstigning i 2026, vil affaldsområdet være på niveau med stigningen i Nettoprisindekset i den samme periode. Dersom gebyrstigningen ikke gennemføres, vil gebyrerne ligge 219 kr lavere end udviklingen i Nettoprisindekset.

Bilag 1 - Takststigninger i forhold til Nettoprisindekset

Bilag 2 - Nummerpladeskanning - udvikling 2024-2025

Indstilling

At der ikke indføres nummerpladegenkendelse af trailere for nu.  

At det besluttes, hvilken model for takstfastsættelse man skal arbejde med. 

Beslutningstema

Udvalgene for Vækst & Klima og Teknik & Miljø skal modtage en orientering om opstarten af klima-lavbundsprojektet ved Rohden Å.

Økonomi

Intet at bemærke

Sagsfremstilling

Klima-lavbundsprojektet Rohden Å er nu igangsat.

Med en ny projektleder tilknyttet siden 1. maj 2025 er der iværksat en tidlig og tæt dialog med lodsejerne i området.

Den 4. juli 2025 blev der udsendt indledende lodsejerbreve, som også er vedhæftet som bilag 1, og det første individuelle lodsejermøde er allerede blevet afholdt. Målet er at afholde individuelle møder med samtlige lodsejere i projektområdet for at sikre en åben og konstruktiv proces.

Det oprindelige tilsagn til projektet blev givet af Miljøstyrelsen i december 2022, baseret på et kulstofkort fra 2014. I mellemtiden er der udarbejdet et nyt kulstofkort i 2022, som indikerer et lavere kulstofindhold i jorden i projektområdet. For at afklare om projektet fortsat kan gennemføres under klima-lavbundsordningen, vil der blive udtaget supplerende kulstofprøver i september 2025. Resultaterne herfra vil danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt projektet kan fortsætte under den nuværende ordning, eller om det eventuelt skal overgå til en anden ordning.

Tentativ procesplan for projektet:

• September 2025: Udtagning af supplerende kulstofprøver

• 2025–2026: Gennemførelse af teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse

• 2026–2027: Etableringsfase

Indstilling

Beslutningstema

Udvalgsformand Ove Kjærskov Nielsen ønsker at Udvalgetfor Teknik & Miljø orienteres om betingelser for nedlægning af natur omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og udpegning af erstatningsnatur

Sagsfremstilling

Gældende lovgivning om beskyttede naturtyper

Naturtyper, som er omfattet af de generelle regler om, at tilstanden ikke må ændres, jf. naturbeskyttelseslovens §3, er hede, moser og kær, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev samt naturlige søer større end 100 m2 og dele af vandløb.

Naturarealerne skal være på over 2.500 m2 enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer i sammenhængende areal, for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Moser kan være mindre end 2.500 m2, hvis de ligger i sammenhæng med beskyttet sø eller vandløb.

Naturlige søer defineres som søer, hvor der har indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv, og ikke hvordan de er opstået eller etableret. Derfor kan tekniske anlæg, fx. et regnvandsbassin, være omfattet af beskyttelsen. Vandløbene er udpeget som beskyttede af miljøministeren.

Tilstanden må ikke ændres for naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Kommunen har dog mulighed for at dispensere herfra, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, hvis det vurderes, at det ansøgte ikke indebærer en tilstandsændring, der forringer naturtypen og dens levesteder for arter eller giver betydelige forstyrrelser af arter, som findes i området.

Reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes, samt at der kan skabes rekreativ adgang til naturen (naturbeskyttelseslovens formålsparagraf).

Erstatningsnatur - hvornår?

I helt særlige tilfælde findes der mulighed for at nedlægge natur mod etablering af erstatningsnatur. Etablering af erstatningsnatur skal give en klar forbedring af de samlede naturforhold. Dette fremgår af Vejledning til naturbeskyttelseslovens §3 (bilagt).

Kommunalbestyrelsen bør være tilbageholdende med at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 på vilkår om etablering af erstatningsnatur, jf. vejledningen. Dette er på baggrund af, at det ud fra en naturbeskyttelsesmæssig synsvinkel, oftest vil være bedst at bibeholde de oprindelige naturområder med deres særlige karaktertræk (klagenævnsafgørelse NKO 75 og 481).

Følgende forhold kan gøre sig gældende:

• Særlige omstændigheder, samfundsmæssige interesser og naturværdier

Etablering af erstatningsnatur kan ikke i sig selv begrunde en dispensation (klagenævnsafgørelse NMK-510-00753). Der skal være særlige omstændigheder, herunder særlige samfundsmæssige interesser (f.eks. motorveje og jernbaner) samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre naturværdi og har ringe potentiale for forbedring.

En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan også være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion.

• Alternative muligheder afsøges

Efter praksis kan der, eksempelvis ved vejanlæg, lægges vægt på, om der er tale om et nødvendigt formål, der bør gå forud for den generelle samfundsmæssige interesse i at opretholde naturtyperne. Det skal også kunne udelukkes, at der ikke er alternative muligheder af mindre indgribende karakter, end det ansøgte (klagenævnsafgørelser NMK-31-01293, NMK-501-00147 og NMK-510-00608).

• Lovovertrædelser

Der kan være behov for at stille vilkår om etablering af erstatningsnatur i tilfælde, hvor der er foretaget en lovovertrædelse. I denne situation afstår man fra at stille krav om en egentlig retablering af den oprindelige biotop. Det er navnligt når det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter at forlange den oprindelige biotop retableret, eller hvor en retablering er umulig eller i hvert fald uigennemførlig inden for en overskuelig årrække. Derfor kan der, specielt i forbindelse med lovliggørelsessager, stilles vilkår om erstatningsnatur (NMK-510-00618).

Betingelser for erstatningsnatur i dispensationsafgørelser (med udgangspunkt i Faglig udredning om erstatningsnatur, MST 2018, bilagt)

• Erstatningsarealet skal som tommelfingerregel være minimum dobbelt så stort som det naturareal der nedlægges. Økonomi er ikke i sig selv afgørende for, hvor meget erstatningsnatur der kan kræves. Det er altid en konkret vurdering af den nedlagte natur, der lægges til grund for erstatningsforholdet. Der tages udgangspunkt i arealstørrelse og naturværdi i vurderingen.
• Placering af erstatningsnatur må ikke ske i allerede beskyttede naturområder. Der bør stilles præcise vilkår ved brug af erstatningsnatur om samme naturtype og så vidt muligt i nærheden af det, der nedlægges. Den præcise placering af erstatningsarealet skal være angivet på kort og tinglyses ofte.
• Fremgangsmåde ved etablering af erstatningsnatur og krav om evt. naturpleje samt tidsfrist for anlæg, skal angives præcist.
• Tilsyn skal være muligt og der kan stilles krav om monitering.

Eksempel fra Hedensted Kommune - Dispensation til nedlægning af beskyttet eng ved boligområdet Helheden

I dispensation til nedlægning af beskyttet eng ved anlæg af vej i forbindelse med lokalplan for boligområdet Helheden, blev dispensationen givet på baggrund af,

• at den eksisterende eng var af moderat til ringe kvalitet,
• at der blev stillet vilkår om naturplejetiltag,
• at der blev stillet vilkår om erstatningsarealer på et areal tre gange så stort som det der blev nedlagt, 
• at der var et godt potentiale for at genoprette bedre natur på de udpegede arealer
• monitering i løbet af 10 år på erstatningsarealerne
• infrastrukturelle forhold og vejsikkerhed,
• at der ikke blev vurderet at være alternative muligheder.

Erstatningsarealerne blev tinglyst på ejendommen som beskyttet natur forud for nedlægning af den eksisterende natur. Dispensationen er bilagt.

Placering af erstatningsnatur

• I vurderingen af hvor erstatningsnatur kan placeres indgår jordbundstype, hydrologi og driftshistorik, alt afhængig af den pågældende naturtype, der ønskes etableret. På historiske kort ses hvilken slags natur, der tidligere har været på arealet, og det indgår i vurderingen af, hvilken naturtype der kan genoprettes på det pågældende areal.

For visse naturtyper vil det ikke være muligt at etablere erstatningsnatur, idet de biologiske og geologiske forudsætninger ikke findes andre steder. Dette gælder f.eks. højmoser, som dannes ved tørveopbygning gennem tusindvis af år og under særlige klimatiske forhold, men også de relativt upåvirkede naturarealer med en ekstremt lav tilgængelighed af næringsstoffer, såsom våde heder, kalkoverdrev, næringsfattige enge og rigkær. De nævnte naturtyper kan være uhyre vanskelige eller umulige at genskabe, da de forudsætter helt særlige jordbunds- og fugtighedsforhold.

Lene Kofoed deltager under behandlingen af punktet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om naturbeskyttelse, LBK nr. 927 af 28/06/2024 (Naturbeskyttelsesloven)

Nævnte klagenævnsafgørelser, bilagt

Indstilling

at udvalget for Teknik & Miljø tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Endelig dagsorden til det årlige dialogmøde med sommerhusforeningerne i september 2025.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

• Velkommen v/udvalgsformanden
• Digelaget
• Bæredygtig udvikling af levebyen og turismebyen Juelsminde
• Private drænlag
• Kort orientering om svanegrunden
• Eventuelt
• Afrunding v/udvalgsformanden

Kommunikation

Den endelige dagsorden er sendt til foreningerne

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning

Beslutningstema

Det enkelte udvalg skal tage stilling til delegationsplan indenfor deres eget område.

Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende tage stilling til den samlede delegationsplan.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Hedensted Kommune har ikke tidligere haft en samlet nedskrevet delegationsplan.

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelse i gruppeformandskredsen er der nu udfærdiget en samlet delegationsplan for hele organisationen. En delegationsplan i en kommune beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har fordelt beslutningskompetencen mellem sig selv, udvalg og administrationen. Planen klargør, hvilke opgaver der behandles politisk, og hvilke der håndteres administrativt. Den udarbejdede delegationsplan er vedhæftet som bilag.

Formålet med delegationsplanen er at skabe smidige og effektive processer i samarbejdet mellem borgere, virksomheder, administration og det politiske niveau som beskrevet i Kommunalbestyrelsens overordnede strategi for perioden 2022-2025. Den er medvirkende til at sikre hurtig handlekraft og skabe et overordnet overblik over delegationer, beslutningskompetence, administrationsgrundlag m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter de strategiske og mere overordnede rammer og behandler ikke sager på enkeltsagsniveau.

Delegationsplanen er kommet i stand via en arbejdsgruppe bredt i organisationen efter fastsættelse af rammer fra direktionen. Der er ved arbejdet set på, hvordan andre kommuner har udfærdiget delegationsplaner og afstemt dette til en lokal kontekst.

Der er henset til, at delegationsplanen skal være så enkel og forståelig som mulig og give et overblik over delegationer, beslutningskompetencer m.v., men samtidig være så detaljeret, at den er reelt anvendelig.

Delegationsplanen er efter fælles bestemmelser delt op i opgaver indenfor de enkelte politiske udvalg. Det er det enkelte Udvalg – dettes administration – der har ansvaret for opdatering af planen. Der opdateres løbende efter behov (ved ændringer af den politiske struktur, ved diverse lovreformer eller andet, der medfører ændringer heri)  dog altid i januar måned. Den samlede delegationsplan opdateres og godkendes politisk hver 4. år i forbindelse med ny valgperiode.

Delegationsplanen er forsøgt ensartet bredt, men der er en vis naturlig forskellighed , da opgaverne i kerneområderne er forskellige, og der for eksempel på Vækst, Teknik og Fællesskabs område er 3 udvalg.  

Delegationsplanen er ikke en oversigt over alle opgaver i kommunen. Administrationen har naturligt beslutningskompetencen på mange områder / opgaver.  Opgaver med ”B” i administrationen er kun taget med, hvor der kan være tvivl om – og i give fald på hvilket niveau – sagen skal behandles politisk.

Direktionen har sagt god for den samlede delegationsplan.

Delegationsplanen er lavet i tabelform, da det giver det bedste overblik. Af hensyn til webtilgængelighed er der udfærdiget alternativ.

Kommunikation

Delegationsplanen skal efter politisk godkendelse lægges på Hedensted Kommunes hjemmeside.

Lovgrundlag

Der er ikke noget lovkrav om at udfærdige delegationsplaner.

Indstilling

• at de enkelte udvalg drøfter og godkender delegationsplan indenfor deres eget område
• at den samlede delegationsplan behandles og godkendes af kommunalbestyrelsen

Beslutningstema

Udvalgene og Kommunalbestyrelsen orienteres om Borgerrådgiverens beretning for funktionen i 2024.

Historik

Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid.

I løbet af 2022 beslutter Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023.

Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune derfor haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har haft træffetid to gange ugentligt i løbet af året, mandag og fredag på rådhuset i Hedensted.

Det har også været tilfældet i 2024. Med virkning fra ultimo 2024 bortfalder støtten fra Demokratipuljen. Derfor finansierer Hedensted Kommune selv ordningen, som kommunalbestyrelsen besluttede i juni sidste år.

Sagsfremstilling

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning – en årsrapport - over det foregående års aktiviteter.

Borgerrådgiverne har i 2024 registreret i alt 257 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er en betydelig stigning i forhold til 2023, hvor der var 115 henvendelser. Det er værd at bemærke, at 2023 var et år med opstart og tallene dækker derfor ikke hele året.  

Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted Kommune, men særligt læringsområdet (123) og beskæftigelsesområdet (73) er der mange henvendelser på. 

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (189 henvendelser) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.

Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

Øvrige sager har givet anledning til, at borgerrådgiveren har bedt forvaltningen svare på henvendelsen (19 sager), at borgerrådgiveren har kontaktet forvaltningen for at gå i dialog om en konkret sag (17 sager) eller at borgerrådgiveren har deltaget i et møde mellem borgeren og forvaltningen (16 sager).

Herefter er de fleste sager afsluttet i borgerrådgiverregi, fordi borgeren enten modtager en uddybende forklaring på for eksempel en afgørelse eller invitation til yderligere dialog fra den afdeling eller sagsbehandlinger, som er involveret i den konkrete sag.  

I seks sager har borgerrådgiveren hjulpet borgeren med at klage over en afgørelse og i tre sager at fremsende en ansøgning. For uddybende beskrivelse af indsatsen henvises til borgerrådgivernes beretning.

På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder: 

• At styrke borgernes mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Dette kan med fordel gøres ved at indføre faste procedurer for borgerinddragelse i alle relevante sagsgange.
  
  
• At svare hurtigt og imødekommende på borgernes spørgsmål, klager og forespørgsler styrker tilliden til kommunen. Derudover fremmer det en åben, gennemsigtig og serviceorienteret forvaltning. Borgerrådgiverens erfaring er, at et højnet fokus herpå ofte har en positiv effekt på borgerens tillid til kommunen i almindelighed.
  
  
• At forvaltningerne særligt i de komplekse og langstrakte sagsforløb, med jævne mellemrum og af egen drift opdaterer borgerne omkring deres sagsforløb.

For uddybende og mere detaljeret beskrivelse og redegørelser for henvendelser på de enkelte kerneområder henvises til borgerrådgivernes beretning, som er vedlagt som bilag.

Indstilling

at borgerrådgivernes beretning tages til orientering.

Beslutningstema

Punkter til orientering

Sagsfremstilling

• Orientering om landzonetilladelse til Spejdercenter Daugaard Strand.
• Orientering om midlertidige småbutikker.
• Orientering om placering af ny genbrugsstation
• Orientering om eventuel ændring af gasoplæg på Aeropak
• Orientering om, at der er meddelt miljøgodkendelse til terrænregulering af landbrugsjord på del af matrikel nr. 18C, Kalhave By, Hornborg tilhørende ejendommen Haurumvej 29, 8762 Flemming og del af matrikel nr. 20M, Kalhave By, Hornborg tilhørende ejendommen Horsensvej 5, 8762 Flemming. (Sags ID 09.02.00-P19-6-25).

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Dialogmøde om nyt Elnet Aarhus-Aabenraa den 2. september 2025 i DGI Huset i Vejle og den 3. september 2025 i Bygholm Konferencecenter i Horsens

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.