Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Udvalget for Social Omsorg orienteres om opgaver i forbindelse med sundhedsreformen i efteråret 2025.

Økonomi

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Aftalen om sundhedsreformen landede i november 2024, og i maj landende forårspakken, der er en konkretisering af sundhedsreformen, og som danner grundlaget for, at vi kan arbejde videre med implementering af en række initiativer. Derfor har vi lavet et samlet overblik over de opgaver, der skal arbejdes videre med i efteråret 2025.

Sagsfremstilling

Lovforslag omkring opgaveflyt:
Regionen kan indgå aftale med kommunerne om, at de fortsat skal kunne varetage driften af hele eller dele af de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til regioner. Indenrigs- og sundhedsministeren forventer endvidere at fremsætte lovforslag i oktober 2025 vedrørende de konkrete opgaveflytninger. Lovforslaget forventes at forholde sig til mulighederne for, at kommuner og regioner kan samarbejde om varetagelsen af opgaverne på længere sigt, når der foreligger en afklaring af de nærmere juridiske rammer.

Medarbejdere der skal overgå til regionen:
KL giver information omkring overførsel af medarbejdere fra kommune til region, herunder kriterier med mere. Kommunen skal i forbindelse med overførsel af medarbejdere, identificere de rigtige medarbejde samt gennemføre en god orienterings- og inddragelsesproces. HR deltager i mødet med KL.

Valg af repræsentant til sundhedsråd:
Alle kommuner inden for det enkelte sundhedsråds geografiske område er repræsenteret i sundhedsrådet. Kommunen kan vælge, hvorvidt den kommunale repræsentant i det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, skal være en udvalgsformand med ansvar inden for sundhed, omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren. Kommunalbestyrelsens udpegelse af kommunens repræsentant skal ske i kommunens styrelsesvedtægt inden kommunalvalget.

Kvalitetsstandarder:
I efteråret kommer der kvalitetsstandarder for den kommunale sygepleje.

Udvidet behandlingsansvar:
Sygehusenes behandlingsansvar udvides således, at sygehusenes behandlingsansvar gælder 96 timer efter udskrivelse. Udvidelsen af behandlingsansvaret fra 72 timer til 96 timer for de eksisterende målgrupper træder i kraft 1. januar 2026. Ordningen udvides til også at gælde psykiatriske patienter, hvor udvidelsen af behandlingsansvaret for disse målgrupper træder i kraft primo 2026.

Økonomi:
Kommunernes økonomi reguleres med -4,2 mia. kr. i forbindelse med opgaveflytningen 1. januar 2027. Der er som led i reformen etableret en overgangsordning, der neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag.
Vores økonomiafdeling arbejder videre med, hvad det betyder for Hedensted Kommune.

Dialog med regionen:
I løbet af 2025 skal kommunerne tilvejebringe oplysninger til regionerne om, hvordan opgaverne løses i dag og omkostninger forbundet hermed.

KL:
Vi deltager løbende i statusmøder med KL omkring sundhedsreformen.

Indstilling

at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen til efterretning.  

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen bedes udpege en kommunal repræsentant til det kommende sundhedsråd, samt en (eller flere) stedfortræder(e) for den kommunale repræsentant i sundhedsrådet. 

Historik

Som en del af sundhedsreformen etableres sundhedsråd med kommunale og regionale repræsentanter. Formålet er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner. Sundhedstilbuddene skal i højere grad tilbydes uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem.

Sagsfremstilling

Sundhedsrådets opgaver:
Sundhedsrådene har det politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Det gælder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser. Sundhedsrådene får også ansvar for regionens opgaver på socialområdet, og vil vedrøre både de somatiske og psykiatriske tilbud.
Sundhedsrådet skal også varetage ansvaret for at udvikle det almenmedicinske tilbud og opbygge nye hjemmebehandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af borgere tæt på eller i eget hjem. Sundhedsrådet vil ligeledes udgøre rammen for aftaler med kommunerne i lokalområdet om sammenhængende patientforløb for blandt andet ældre patienter og patienter med kronisk sygdom. Endelig vil sundhedsrådene udgøre den fælles ramme for samarbejdet om at gøre det attraktivt for sundhedspersonale at bosætte sig i områder med rekrutteringsudfordringer.
Sundhedsrådene har som en helt central opgave at udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen.

Sundhedsrådets nærsundhedsplan:
Hvert sundhedsråd skal vedtage en nærsundhedsplan, som skal beskrive en omstillingsproces og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder en plan for, at sygehusene skal drive og understøtte behandlingen tæt på borgerne. I nærsundhedsplanen opstiller sundhedsrådet konkrete og forpligtende mål, der er relevante for at sikre borgerne en mere lige, nær og sammenhængende patientbehandling. Nærsundhedsplanen skal samtidig indeholde en plan for sundhedstilbuddenes geografiske tilgængelighed. Med nærsundhedsplanen kan sundhedsrådene også sætte rammen for et tættere samarbejde mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet.

Kommunal repræsentation i sundhedsrådene: 
Alle kommuner inden for det enkelte sundhedsråds geografiske område er repræsenteret i sundhedsrådet. Kommunen skal vælge mellem, om den kommunale repræsentant i det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, skal være en udvalgsformand med ansvar inden for sundhed, omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren. Kommunalbestyrelsens udpegelse af kommunens repræsentant skal ske i kommunens styrelsesvedtægt inden kommunalvalget. Den kommunale repræsentant i sundhedsrådet er valgt for hele funktionsperioden (2026 – 2029). Det betyder, at man for eksempel ikke kan vælge borgmesteren som kommunens medlem i det forberedende sundhedsråd (2026) og en udvalgsformand for resten af perioden i det permanente sundhedsråd (2027-2029).

Medlemmer af sundhedsråd modtager et fast vederlag, som fastlægges centralt inden for den nuværende ramme til vederlag i regionerne.
Kommunalbestyrelsen skal vælge en (eller flere) stedfortræder(e) for den kommunale repræsentant i sundhedsrådet. Stedfortræderen kan være borgmesteren, en viceborgmester, en udvalgsformand eller en udvalgsnæstformand, men ikke et menigt medlem af kommunalbestyrelsen. 
Valg af stedfortrædere kan ændres i styresvedtægten i funktionsperioden. 
Der etableres forberedende sundhedsråd i overgangsåret, 2026, mellem den gamle og den nye forvaltningsstruktur.

Indstilling

at Kommunalbestyrelsen udpeger enten en udvalgsformand med ansvar inden for sundhed, omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren som kommunal repræsentant til det kommende sundhedsråd.

at Kommunalbestyrelsen udpeger en (eller flere) stedfortræder(e) for den kommunale repræsentant i sundhedsrådet. 

Beslutningstema

Orientering om implementering af en ny, fælles dokumentationspraksis i Voksenhandicap, der skal fremme kvalitet, effektivitet og borgerinddragelse i samarbejdet mellem udfører og myndighed.

Historik

Voksenhandicaps botilbud har anvendt SMTTE-modellen som overordnet ramme for deres dokumentation, men erfaringerne viser, at modellen er omfattende, tidskrævende og samtidig er der medarbejdere, der oplever at skulle dokumentere det samme flere steder. Dette ligger ikke i tråd med Hedensted Kommunes strategi og sigtepunkt om smidige og effektive processer.

Samtidig dokumenterer myndighed i Voksenudredningsmetoden (VUM), som er en metode til sagsbehandling på myndighedsområdet, der understøtter alle faser i sagsbehandlingen, herunder også samarbejdet med udfører i leveringen af den sociale indsats.

Sagsfremstilling

Voksenhandicap har siden foråret 2025 arbejdet med forenkling af dokumentationspraksis på tværs af udfører og myndighed for at understøtte en fælles praksis for dokumentation. 

Formålet med den nye dokumentationspraksis er, at:

• Etablere en fælles, kvalitetssikret dokumentationsramme mellem udfører og myndighed.
• Understøtte en recoveryorienteret tilgang.
• Øge borgerinddragelse og fokus på borgerens håb, ønsker og mål.
• Fremme objektivitet og refleksion i dokumentationen.
• Minimere dobbeltdokumentation og forbedre datakvaliteten.
• Frigive tid til det borgernære arbejde.
• Fremme dialogen til opfølgningsmøderne.

Hovedpunkter i den nye praksis:

• SMTTE-modellen og indsatsskemaet udgår som overordnet ramme for udfører.
• Udvalgte medarbejdere på hvert botilbud fungerer som ”skrivere” og dokumenterer direkte i VUM under helhedsvurdering.
• Dokumentationen skal være objektiv og fri for subjektive tolkninger og pædagogiske metoder.
• Fælles ramme for statusskrivelser er udviklet.
• Lokale forskelle i praksis tages i betragtning og kan tilpasses.
• Sparring tilbydes løbende af Cura-superbrugergruppen og i tæt dialog med sagsbehandlerne i myndighed.

Igangværende projekter, der understøtter en ny dokumentationspraksis

1. Borgeren I Centrum (BIC)
   Modningsprojektet har styrket relationen, tilliden og skabt bedre forudsætninger for fælles faglighed og samarbejde mellem udfører og myndighed.
2. Voksenhandicap Gentænkt 
   Som led i Voksenhandicap Gentænkt deltager medarbejderne i et kompetenceudviklingsforløb ved VIA University College med fokus på neuropædagogik og faglig refleksion. Dette skal styrke dokumentationskompetencerne og understøtte en mere objektiv og recoveryorienteret dokumentation.

Prøvehandling
Den nye praksis er afprøvet på botilbuddet Højtoften. Evalueringen viser, at dokumentationen opleves mere logisk, mindre tidskrævende og mere anvendelig i sagsbehandlingen. Både udfører og myndighed har udtrykt tilfredshed med den øgede sammenhæng og klarhed i dokumentationen.

Den fælles dokumentationspraksis repræsenterer et paradigmeskifte i samarbejdet mellem udfører og myndighed. Ved at forankre dokumentationen i en fælles metode og styrke medarbejdernes faglige refleksion, skabes grundlag for en mere sammenhængende, effektiv og borgercentreret indsats.

Indstilling

at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Behandling af danmarkskort over omgørelsesprocenten i klagesager efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal drøfte Danmarkskortet 2024 vedrørende omgørelsesprocenter på social-, børnehandicap- og voksenhandicapområdet.

Historik

Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år inden den 1. juli, et kommuneopdelt danmarkskort, på det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven og barnets lov, jf. retssikkerhedslovens § 84a. 

Der har i perioden 1. juli 2022 – 1. januar 2025 været et skærpet krav til kommunens behandling af Danmarkskortet, idet Kommunalbestyrelserne fremadrettet desuden skulle tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til at styrke den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling. Kravet blev tilbagetrukket ved lov nr. 1686 af 30. december 2024, hvilket betyder, at Kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2025 alene er forpligtet til at behandle Danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde, inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet er offentliggjort.

Danmarkskortenes opdeling

Danmarkskortet består i 2024 af et generelt danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen i klagesager efter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, det vil sige både børnehandicap- og voksenhandicapområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien. Herudover består det af et danmarkskort specifikt for børnehandicap- og voksenhandicapområdet.

Socialområdet 
Dette kort omfatter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. 

Børnehandicapområdet 
Dette kort omfatter følgende bestemmelser i barnets lov:

• Merudgifter § 86
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 87, 88
• Hjemmetræning, særlige dagtilbud og klubtilbud §§ 82-85
• Ledsagelse § 89
• Afløsning og aflastning § 90, jf. SEL § 84
• Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning § 90, jf. SEL §§ 83 og 86

Voksenhandicapområdet 
Dette kort omfatter følgende bestemmelser i serviceloven:

• Voksne - Kontant tilskud § 95 
• Voksne - Borgerstyret personlig assistance § 96 
• Voksne - Ledsagerordning § 97 
• Voksne - Merudgifter § 100 

Kommunalbestyrelsens opgave

Ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev der vedtaget en skærpelse af kravene til kommunernes behandling af Danmarkskortet. De skærpede krav kommer blandt andet til udtryk ved, at Danmarkskortet skal behandles af Kommunalbestyrelsen på et møde inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet offentliggøres, jf. retssikkerhedslovens § 79 b. Der er ligeledes indført et delegationsforbud i forhold til Kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet, hvilket betyder, at Kommunalbestyrelsen ikke kan overlade behandlingen af punktet til et eller flere udvalg.

Sagsfremstilling

Formålet med Danmarkskortet er at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Danmarkskortet viser de sager, som bliver påklaget til Ankestyrelsen og enten stadfæstes, ændres/ophæves eller hjemvises. Derimod viser Danmarkskortet ikke antallet af de sager som kommunen behandler, men som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, da omgørelsesprocenten alene relaterer sig til de relativt få sager der påklages, men ikke siger noget om det langt større samlede antal sager kommunen behandler.

Ankestyrelsen har følgende reaktionsmuligheder:

• Stadfæstelse anvendes, når Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og derved sker der ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning anvendes, når Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvis for eksempel der mangler væsentlige oplysninger i en sag og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Kommunen skal ved en hjemvisning genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse anvendes, hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Generelle bemærkninger 
Hedensted Kommune har tidligere gjort opmærksom på, at Danmarkskortet ikke giver et retvisende billede af det samlede antal sager, som afgøres i kommunen. De opgjorte procentsatser og Ankestyrelsens registrering af sager tydeliggør ikke de enkelte delafgørelser i en afgørelse, da ankeafgørelserne, som både indeholder en stadfæstelse og en hjemvisning, samlet bliver karakteriseret som en hjemvisning. 

Konkret betyder det, at i de tilfælde, hvor Hedensted Kommune træffer afgørelse i en sag som påklages, kan Ankestyrelsen vurdere sagen således, at dele af afgørelsen stadfæstes og øvrige dele hjemvises. Ankeafgørelsen registreres dog ikke som en delvis stadfæstelse, da der også er en del af sagen, som er hjemvist – og derfor registreres hele sagen som hjemvist. Dette giver ikke et retvisende billede af kommunernes sagsbehandling. 

På baggrund heraf, udarbejdes der blandet andet i Social Omsorg årligt en rapport over ankeafgørelser, hvilket giver mulighed for at anvende afgørelserne til læring og kvalitetssikring. Ankerapporten er vedlagt som bilag til denne sag. På tilsvarende vis gennemgås alle ankeafgørelser i Børnehandicap løbende med medarbejderne med henblik på læring, tilretning af praksis, ledelsestilsyn og kvalitetstjek.

Derudover bemærkes det, at Hedensted Kommunes omgørelsesprocenter skal ses i forhold til andre kommuner – og at det som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt kun at foretage sammenligning af omgørelsesprocenter for eksempel i forhold til en eller to nabokommuner. På baggrund heraf vil der i nedenstående diagrammer være indsat et landsgennemsnit, som Hedensted Kommune ses sammenlignet med.                                                                                                                      

Omgørelsesprocenterne 
I bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2024) er der indsat tre diagrammer (kort) over, hvordan omgørelsesprocenterne har udviklet sig igennem de seneste år (fra 2018 til 2024). 
Hedensted Kommunes omgørelsesprocenter for 2024 er fremhævet med lyseblå fyldfarve, og landsgennemsnittet for 2024 er fremhævet med mørkeblå fyldfarve.

Socialområdet
Ankestyrelsen har behandlet 98 sager i 2024 på socialområdet (se bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2024), diagram 1). 

Kortet viser følgende:

• I 42 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 43 %, som er 1,9 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 44,9 %.
• I 7 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 7 %, som er tilsvarende landsgennemsnittet på 7,1 %.
• I 35 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 36 %, som er 1,8 procentpoint under landsgennemsnittet på 37,8 %.

I 56 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 57 % af de afgjorte sager, som er 1,9 procentpoint over landsgennemsnittet på 55,1 %.

Kommentar
Det bemærkes, at kortet omfatter alle bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen, det vil sige både børne- og voksenområdet, herunder ældre samt rusmiddel og socialpsykiatrien, og at der af disse forvaltninger har været 98 sager påklaget til Ankestyrelsen i 2024.

Desuden bemærkes det, at der på landsplan er sket en stigning i omgørelsesprocenten. I 2024 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 44,9 % sammenlignet med 2023, hvor procentsatsen var på 38,5 %. 

I Børn & Familie er der, ud over børnehandicapområdet, primært klager over afgørelser truffet i Børn & Unge Udvalget og samvær i forbindelse med anbringelser.

Børnehandicap
Ankestyrelsen har behandlet 62 sager i 2024 på børnehandicapområdet (se bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2024), diagram 2). 

Kortet viser følgende:

• I 25 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 40 %, som er 8,9 procentpoint under landsgennemsnittet på 48,9 %.
• I 3 af klagesagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet kommunens afgørelse. Det giver en procentsats på 5 %, som er 2,6 procentpoint under landsgennemsnittet på 7,6 %.
• I 22 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Sagen er derfor ikke endeligt afgjort. Det giver en procentsats på 35 %, som er 6,3 procentpoint under landsgennemsnittet 41,3 %.

I 37 af sagerne er kommunens afgørelse stadfæstet. Det svarer til 60 % af de afgjorte sager, som er 8,9 procentpoint over landsgennemsnittet på 51,1 %. 

Kommentar: 
Det bemærkes, at der på landsplan er sket et mindre fald i omgørelsesprocenten. I 2024 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 44,9 % sammenlignet med 2023, hvor procentsatsen var på 48,5 %. 

For Hedensted Kommune er der sket et fald i omgørelsesprocenten samtidig med, at der er sket en stigning i antal sager, der påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har registreret 56 sager i 2023 og 62 sager i 2024.

Det er forvaltningens vurdering, at den handleplan, der blev iværksat på baggrund af Handicapsagsbarometeret for 2023, har haft den ønskede effekt. Forvaltningen vurderer, at omgørelsesprocenten for 2024 ikke giver anledning til en handleplan.

Forvaltningen har indgået i Ankestyrelsens undersøgelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste ”Handicapsagsbarometeret”. Konklusionen af Handicapsagsbarometeret er forelagt Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025.

Voksenhandicap
Ankestyrelsen har behandlet 4 sager i 2024 på voksenhandicapområdet (se bilaget Grafisk overblik over omgørelsesprocenten (2018-2024), diagram 3). 

Kortet viser følgende:

• I 1 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 25 %, som er 15,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 40,4 %.
• Der er 0 sager, der er ændret/omgjort. Procentsatsen for ændringer er dermed 0 %, hvilket er 4,5 procentpoint under landsgennemsnittet på 4,5 %.
• I 1 af klagesagerne har Ankestyrelsen hjemvist sagen. Det giver en procentsats på 25 %, som er 10,9 procentpoint under landsgennemsnittet på 35,9 %.

I 3 af klagesagerne har Ankestyrelsen stadfæstet sagen. Det svarer til 75 % af de afgjorte sager, som er 15,4 procentpoint over landsgennemsnittet på 59,6 %.

Kommentar:

Det bemærkes, at der på landsplan er sket en stigning i omgørelsesprocenten. I 2024 er omgørelsesprocenten på landsgennemsnit 40,4 % sammenlignet med 2023, hvor procentsatsen var på 37 %. 

For Hedensted Kommune er der på voksenhandicap sket et fald i antal sager (fra 7 til 4 sager), som påklages til Ankestyrelsen.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en yderligere handleplan for voksenhandicap ud over det igangværende arbejde med handleplanen Området for voksne med handicap – gentænkt 2023-2026 og projektet Borgeren I Centrum (BIC).

Kommunikation

Sagen er behandlet i Udvalget for Social Omsorg og i Udvalget for Læring forud for Kommunalbestyrelsesmødet. 

Lovgrundlag

Jf. retssikkerhedslovens § 84 a offentliggøres der hvert år et kommuneopdelt Danmarkskort med omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.

Jf. retssikkerhedslovens § 79b, stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen, inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandle Danmarkskortet på et møde.

Indstilling

at Kommunalbestyrelsen foretager en aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet.

Beslutningstema

Orientering om tilsynsrapport på kommunens bosteder under Voksenhandicap 2024/2025.

Sagsfremstilling

SocialtilsynMidt fører hvert år tilsyn med tilbuddene under Voksenhandicap.

SocialtilsynMidt vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel, der inddeler vurderingen i syv temaer. Hvert tema har en række kriterier og indikatorer. Ikke alle temaer belyses ved alle tilsynsbesøg. Ved de uberørte temaer, overføres tilsynets vurderinger fra tidligere rapport.

Opsamlingen på alle tilsynsrapporter for Voksenhandicap fra 2024/2025 er vedhæftet som bilag.

Kommunikation

Den samlede årsrapport sendes til orientering ved Handicaprådet.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering til Udvalget for Social Omsorg vedrørende oprettelse af længerevarende botilbud jf. lov om social service § 108 på Kildebjerget.

Økonomi

Udgifter i forbindelse med ansøgning om omlægningen til tre fleksible § 107/§ 108-pladser holdes inden for eksisterende økonomiske ramme i Voksenhandicap.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Jf. godkendelse af handleplanen Området for voksne med handicap 2023-2026 – Gentænkt, er forvaltningen blevet bedt om at skærpe målgruppeafklaringen til botilbudsområdet, med henblik på at reducere antallet af borgere, der kommer i botilbud.

Et aspekt i handleplanen er indsatstrappen, der illustrerer, at borgere i Voksenhandicap skal modtage den mindst indgribende indsats, der samtidig vurderes at dække borgernes støttebehov. Et andet aspekt er, at støtten, der gives, skal tilrettelægges med et rehabiliterende sigte og have borgernes selvbestemmelse og selvhjulpenhed i centrum. Et tredje aspekt er handleplanens målsætning om, at færre borgere skal i botilbud, og dermed at flere borgere skal tilbydes støtte i eget hjem.

Reduktionen i antallet af borgere, der visiteres til midlertidige botilbud, er i perioden 2022-2024 faldet med 29 pct., hvilket både skal ses i sammenhæng med implementeringen af handleplanens skærpelser, herunder konkrete aktiviteter og kulturændrende tiltag, som har medført omlægninger i Voksenhandicaps tilgang til at give støtte.

Parallelt med nedgangen i antallet af borgere, der visiteres til Kildebjergets midlertidige botilbud, bemærkes i Visitationen i Voksenhandicap en stigning i antallet af borgere, der, grundet komplekse og indgribende udfordringer, har massive behov for støtte. For en stigende andel af disse borgere er støtte i eget hjem ikke tilstrækkeligt, og der er derfor behov for at kunne visitere disse borgere til længerevarende botilbud, der kan sikre den nødvendige faglige indsats.

Det har imidlertid, af flere årsager, vist sig vanskeligt at finde længerevarende botilbud til konkrete borgere, som er egnede og kan matche behovene hos de af vores borgere, der har betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau.

Tilsvarende udfordringer opleves på landsplan, hvor flere kommuner melder om a) et stigende antal borgere med meget lavt funktionsniveau, og dermed komplekse udfordringer, der kræver massiv, specialiseret og varig støtte, b) udgifterne pr. borger er stigende, særligt på området for længerevarende botilbud med specialiserede indsatser, samt c) der er kapacitetsudfordringer – som både indbefatter tilbud i kommuner, regioner og privat regi. Tilsammen øger disse vilkår presset på de tilgængelige og egnede tilbud.

I Voksenhandicap har vi tre forskellige typer botilbud:

Midlertidige botilbud jf. SEL § 107 retter sig mod borgere fra 18 år, der i en periode har behov for omfattende hjælp eller udvikling af færdigheder. Formålet med et ophold i et midlertidigt botilbud er at gøre borgeren i stand til at klare sig i eget hjem, eventuelt med støtte. Der kan også være tale om situationer, hvor borgere i en kort periode visiteres til et midlertidigt botilbud for at få udredt behov og for at finde frem til det rette fremtidige botilbud.

Længerevarende botilbud jf. SEL § 108 er for borgere fra 18 år, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som derfor har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling. Borgere i denne målgruppe kan ikke få dækket deres behov på anden vis. Dette betyder, at de har brug for hjælp til stort set alle dagligdags aktiviteter, og at deres behov ikke kan imødekommes i et mindre indgribende tilbud eller i eget hjem. 

Botilbud efter Almenboliglovens (ABL) § 105 med støtte jf. SEL § 85 (fra Mestringsenheden) omfatter umiddelbart den samme personkreds som § 108-botilbud. Borgere i ABL-boliger er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til kontrakten. Formålet med denne type af botilbud er at give borgerne mulighed for at leve en så selvstændig tilværelse som muligt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen vurderer løbende den samlede botilbudskapacitet, baseret på udviklingen af målgruppetyper.

På baggrund af førnævnte situation vurderes det nødvendigt at omlægge botilbudsområdet, så de eksisterende tilbud i højere grad matcher behovene hos borgere i Voksenhandicap, der er i målgruppen for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Etableringen af fleksible pladser og en udvidelse af botilbudskapaciteten skal både ses i lyset af en faglig og en økonomisk vurdering af det samlede behov for udvikling og tilpasning af området.

Som følge af ovenstående har Voksenhandicap valgt at ansøge Socialtilsyn Midt om godkendelse af tre fleksible § 107/§ 108-pladser på Kildebjerget, der skal muliggøre, at borgere med komplekse støttebehov, der kræver længerevarende botilbud jf. § 108, kan placeres i internt tilbud.

Ovenstående betyder samtidig, at antallet af § 107-pladser nedskrives med ti pladser (i Rønnehuset), hvilket vil frigive plads til henholdsvis én § 107/§ 108-plads i Rønnehuset, og ligeledes én i hver af lejlighederne i bygningen ved siden af Hovedhuset. Samlet reduceres Kildebjerget med 12 pladser, hvorfor der fortsat vil være 20 § 107-pladser på Kildebjerget.

Aktuelt er der i Voksenhandicap en borger, der er vurderet inden for målgruppen til et længerevarende botilbud jf. SEL § 108, og som står på venteliste til de kommende pladser, men hvor det, som ovenfor anført, ikke har været muligt at finde et egnet tilbud i andre kommunale, regionale eller private tilbud. Under forudsætning af Socialtilsyn Midts godkendelse af ansøgningen, forventes de tre pladser at kunne tages i brug ved udgangen af 2026.

Ved at oprette længerevarende botilbud i kommunen har vi mulighed for at imødekomme borgernes ønske om at blive i lokalområdet, hvor de kan bevare en nær kontakt til familie og netværk. Derudover vil vi også have mulighed for at tilbyde borgere i målgruppen herfor et samlet tilbud om bo- og beskæftigelse på Kildebjerget.

Indstilling

at Udvalget for Social Omsorg tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Gensidig orientering mellem forvaltningen og Udvalget for Social Omsorg.

Sagsfremstilling

• Status på skærmede enheder
• Den nye merudgiftsydelse udskydes til september

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Den 16. september 2025 klokken 08:30-10:00 på Ndr. Fabriksvej 2B, 8722 Hedensted. Dialogmøde mellem Udvalget for Social Omsorg og OmrådeMED Social Omsorg. 

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Orientering om kommende punkter til møder i Udvalget for Social Omsorg.

Sagsfremstilling

Kommende punkter: 

• Kvalitetsstandarder 
• Forebyggende indsatser efter ældreloven
• Delegationsplan
• Sundhedsreformens økonomi
• Svarfrister 
• kulturrejsen

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.