Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Social Omsorg 2022-2025
    Mødedato: 10. januar 2022 16:00
    Mødested: Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21

    Beslutningstema

    Der skal vælges formand og næstformand for udvalget for Social Omsorg.

    Økonomi

    Udgifter til vederlag mv., herunder aflønning af formand og næstformand, er indeholdt i budgettet.

    Historik

    Det konstituerende møde blev afholdt 1. december 2021.

    Sagsfremstilling

    I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse, § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand. Udvalgsformand og næstformand skal derfor udpeges på det første udvalgsmøde.

    Kommunikation

    Beslutningen offentliggøres på hjemmesiden.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 22, stk. 1. (se bilag).

    Indstilling

    Allan Petersen vælges som formand.

    Jeppe Mouritsen som næstformand.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-22

    Beslutningstema

    Udvalget skal drøfte samarbejdet i Udvalget og formandsskabets rolle.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Jf. notatet "Fremtidig politisk organisering og arbejdsform - Hedensted Kommune", som Byrådet godkendte den 23. juni 2021 (se bilag), tages ved udvalgets opstart

    1. en fælles drøftelse af forventningerne til samarbejde i udvalget samt
    2. en fælles drøftelse af henholdsvis formandskabets og direktørens rolle, så denne er tydelig for alle udvalgsmedlemmer.

    Formandsskabet har aftalt at mødes mandage kl. 15.00 - 15.45, undtaget mandage hvor der er udvalgsmøde. Dagsorden for møderne vil være: Kommendende punkter til udvalgsmøde, aktuelt på området og borgerhenvendelser.

    Indstilling

    at udvalget drøfter samarbejdet i udvalget og formandskabets og direktørens rolle.

    Beslutning

    Drøftet.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21

    Beslutningstema

    Udvalget for Social Omsorg skal udpege en repræsentant til kommunens handicapråd blandt udvalgets medlemmer og godkende repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Det konstituerende møde blev afholdt den 1. december 2021. Her besluttede man at Kommunalbestyrelsens 2 repræsentanter til Handicaprådet udpeges med en repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg samt 1 repræsentant fra Udvalget for Læring på de førstkommende udvalgsmøder i januar 2022.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et handicapråd som rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål mv. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen.
    Handicaprådet i Hedensted Kommune består idag af 8 personer som udpeges således at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal, som de medlemmer der repræsenterer Kommunalbestyrelsen og administrationen. 4 medlemmer udpeges af Danske Handicaporganisationer, således at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og såvel børne- som voksenområdet, 2 medlemmer udpeges af administrationen og 2 medlemmer skal udpeges af Kommunalbestyrelsen. Der skal udpeges personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet.


    Det konstituerende møde blev afholdt den 1. december 2021. Her besluttede man at Kommunalbestyrelsens 2 repræsentanter til Handicaprådet udpeges med en repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg samt 1 repræsentant fra Udvalget for Læring på de førstkommende udvalgsmøder i januar 2022.


    Danske Handicaporganisationer (DH) har i en mail 16. december 2021 fremsendt navnene på
    deres repræsentanter i det nye Handicapråd i Hedensted Kommune. Disse er;

    1. Anne Lise Pedersen (Dansk Blindesamfund)

    2. Anne-Marie Lolk Madsen (Astma og Allergiforeningen Danmark)

    3. Mikael Bisted (LEV)

    4. Marianne Frahm (Polioforeningen og ulykkes patientforeningen)

    Som suppleanter udpeges;

    1. Brian Jørgensen (Autismeforeningen)

    2. Sussi June Rasmussen (Scleroseforeningen)

    3. Marie Damgaard Rasmussen (Dansk Blindesamfund).

    Fra administrationen indgår Lederen af Voksenhandicap samt lederen af Børnehandicap som kommunens repræsentanter i Handicaprådet.

    Kommunikation

    Der orienteres om det nye Handicapråd på kommunens hjemmeside.

    Lovgrundlag

    § 37 a Lovbekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

    Indstilling

    at Udvalget for Social Omsorg udpeger en repræsentant til Handicaprådet blandt udvalgets medlemmer.
    at Repræsentanterne til det nye Handicapråd fra Danske Handicaporganisationer godkendes.

    Beslutning

    Udvalget udpeger Ester Due som repræsentant i Handicapudvalget, og godkender repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    Godkendelse af introduktionsprogram for Udvalget for Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Efter kommunalvalget og konstituering af den nye Kommunalbestyrelse er der nye 4 medlemmer i Udvalget for Social Omsorg. Heraf er 2 medlemmer nye i Kommunalbestyrelsen.

    Det vil være hensigtsmæssigt, at udvalget får en grundig introduktion til Social Omsorg, så der kommer en generel indsigt i området, som kan give et mere overordnet grundlag for politiske beslutninger.

    Social Omsorg er et stort fagligt område, som tager tid at gennemgå. Hensigten er, at udvalget samtidig møder lederne fra områderne, hvorfor de er tiltænkt rolle som oplægsholder på udvalgsmøderne.

    Forslag til planen er, at der på hvert udvalgsmøde frem til sommerferien sættes 1½ time af til introduktion efter nedenstående plan:

    • 30. januar: Velfærdsrådgivningen
    • 7. marts: Stab og Udvikling
    • 4. april: Voksenhandicap
    • 2. maj: Sundhed, Rehab og Træning
    • 13. juni: Senior Plejehjem

    Alternativt kan der planlægges med 1 introduktionsdag eller 2 halve introduktionsdage.


    I introduktionsforløbet er der desuden planlagt en seminardag mandag den 21. februar 2022, hvor fokus vil være på fastlæggelse af udvalgets fokusområder for den kommende periode.


    Ud over introduktion af de enkelte områder, vil der forventeligt komme temadrøftelser. De oplagte temaer er velfærdsteknologi, voksenhandicapområdet, demens og behov for plejeboliger.

    Besøgsrunde

    Forventningen er, at udvalget ønsker at tage på besøgsrunde til de forskellige lokationer for Social Omsorg. Både af hensyn til situationen med covid-19, brug af dage for udvalget og ansættelse af ny direktør, så foreslås det, at besøgsrunden afvikles i juni og august måneder. Der skal bruges 4 hele dage til besøgsrunder.

    Det forudsættes at minimum formand og næstformand deltager ved alle besøg, hvorfor den nærmere planlægning af datoer foretages ud fra deres kalendre.

    Øvrige udvalgsmedlemmer bedes deltage i størst mulig omfang.

    Indstilling

    at udvalget godkender forslag til introduktionsforløb til Social Omsorg.
    at forslag til besøgsrunde for Udvalget for Social Omsorg på kommunens plejecentre og institutioner besluttes.

    Beslutning

    Udvalget godkender forslag til introforløb med ændring af seminardag for udvalget til den 3. marts. Ligeledes byttes rundt på rækkefølgen af præsentationer, så præsentation af Stab og Udvikling bytter med Senior Plejehjem.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    Introduktion til fælles områder i Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Der er planlagt et introduktionsforløb for udvalget. Første introduktion til Social Omsorg er på dagens møde, hvor fokus vil være på de emner, der er fælles for Social Omsorg.


    På mødet vil direktør for Social Omsorg René G. Nielsen holde et oplæg om nedenstående punkter. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog.


    - Historiefortællingen om Social Omsorg

    - Hvad er vi til for? - Kerneopgaven

    - Hvad sigter vi efter? –Pejlemærkerne

    - Hvad handler vi efter? – Politikerne og kvalitetsstandarderne

    - Hvordan er vi organiseret? – organisationsdiagram

    - Hvordan arbejder vi strategisk? - Ledelseslandskabet og strategiplan

    - Hvordan samarbejder vi? – Mødefora og mødeflow

    - Andre samarbejds- og rådgivende fora: Seniorråd, Handicapråd og Kommunallægeligt Udvalg

    Indstilling

    at udvalget tager introduktionen til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    Godkendelse af tidspunkt for dialogmøder med Seniorråd, Handicapråd og OmrådeMED i år 2022.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Social Omsorg mødes i forhold til mødeplanen vedtaget af kommunalbestyrelsen. Møderne afholdes på Hedensted Rådhus fra kl. 16.00 på mødedagene.

    Udvalget har tradition for at mødes til dialogmøde med Seniorrådet og Handicaprådet to gange årligt og OmrådeMED Social Omsorg en gang årligt.

    Administrationen foreslår følgende tidspunkter:

    • Dialogmøde med Seniorrådet i forbindelse med udvalgets møde den 2. maj kl. 15.00 - 16.00 samt 5. september kl. 15.00 - 16.00.
    • Dialogmøde med Handicaprådet i forbindelse med udvalgets møde den d. 13. juni kl. 15.00 - 16.00 samt 3. oktober kl. 15.00 - 16.00.
    • Dialogmøde med OmrådeMED Social Omsorg den 2/9 kl. 8.00 - 9.30.

    Seniorråd, Handicapråd og OmrådeMED kommer inden møderne med forslag til punkter for dagsordenen.

    Kommunikation

    Tidspunkter for dialogmøderne meddeles Seniorråd, Handicapråd og OmrådeMED.

    Indstilling

    at Udvalget godkender forslag til tidspunkter for dialogmøderne.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 32.03.00-A50-1-22

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til delegation af kompetencer til at anmode om værgemål.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Sagen behandles i Udvalget for Social Omsorg og i Udvalget for Beskæftigelse i januar 2022 og efterfølgende i Økonomiudvalg og kommunalbestyrelse.

    Sagsfremstilling

    Ifølge Værgemålsloven kan anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål blandt andet fremsættes af Kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence blev ved byrådsbeslutning den 26. november 2014 delegeret til chefen for Social Omsorg og Kommunaldirektøren. Af praktiske årsager skal der ændres på den tidligere delegation således at den formelle kompetence delegeres til;

    1. Chefen for Velfærdsrådgivningen i Social Omsorg
    2. Chefen for Socialpsykiatri og rusmidler
    3. Direktøren for Social Omsorg
    4. Direktøren for Beskæftigelse

    Kommunikation

    Internt i organisationen samt meddelelse til Familieretshuset.

    Lovgrundlag

    Værgemålslovens § 16 stk. 1 nr. 6.

    Indstilling

    at kompetencen til at søge om værgemål, herunder ændring heraf delegeres til
    1. Chefen for Velfærdsrådgivningen i Social Omsorg
    2. Chefen for Socialpsykiatri og rusmidler
    3. Direktøren for Social Omsorg
    4. Direktøren for Beskæftigelse

    Beslutning

    Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende indstillingen.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    - Afholdelse af KL - Sundhedskonference den 18. januar 2022 i Kolding er udsat til 20. april 2022: https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/5C5D8C50-67D4-4A15-AC90-03C7ACCF3035/55F813CD-A56C-EC11-84B2-00155D0B0901.pdf


    - Afholdelse af rejsegilde for demenplejehjem den 14. marts 2022 kl. 14.00.

    - Fest for brugere, borgere og frivillige ved Social Omsorg er udsat til den 29. april 2022.


    Såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).

    Beslutning

    • Hanne Grangaard, Ester Due, Jeppe Mouritsen og Viggo Kjær Poulsen deltager ved Sundhedskonference den 20. april.
    • Udvalgsmedlemmer deltager ved rejsegilde for nyt demensplejehjem.
    • Udvalget bliver inviteret til den udsatte fest den 29. april.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    • Orientering om personalesituationen.
    • Orientering om politisk betjening og opgavesikring i perioden med vakant direktørstilling ved Social Omsorg.
    • Orientering om udskydelse af arrangement "Styrkede fællesskaber" fra den 17. januar til marts måned.
    • Orientering om færdiggørelse af brandsikring på plejehjem.
    • Henvendelse fra Alzheimerforeningen.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    Foreløbige punkter til næste udvalgsmøde den 31. januar:

    • Præsentation af Velfærdsrådgivningen.
    • Præsentation af arbejde med indsatser i forhold til Voksenhandicap.
    • Plan for opstart af drift for demensplejehjem, herunder ansættelse af leder.
    • Forslag til udmøntning af budgetaftalen for år 2022 vedrørende Den Sociale Dimension (7. marts).
    • Forslag til udmøntning af budgetaftalen for år 2022 vedrørende demensområdet (7. marts).


    Har udvalgets medlemmer ønsker til punkter på dagsordenen?

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutning

    Ingenting.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-214-21

    Beslutningstema

    Referatet fra mødet godkendes digitalt.

    Beslutning

    Digital underskriftsside.