Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Orientering om status på Handleplanen Gentænkt.

Økonomi

Med Budgetforlig 2023 blev der til finansiering af Handleplan Voksenhandicap afsat 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024, 15,3 mio.kr. i 2025 og 0 kr. i 2026. Samlet set et kassetræk på 62,9 mio. kr.

I 2026 er der dermed ikke afsat midler til Voksenhandicapområdet i handleplanen, men med en landsdækkende stigning i antallet af særligt dyre enkeltsager vurderer forvaltningen, at det ikke er realistisk at holde rammen i 2026.

Derfor er der søgt overførsler fra regnskab 2024 til 2025, for derved at oparbejde en opsparing, der kan videreføres til 2026, for at imødekomme de stadigt stigende udgifter på Voksenhandicapområdet. Dette beløb vurderes på nuværende tidspunkt til at være ca. 4 mio. kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Med godkendelse af Handleplan for Voksne med handicap 2023-2026 Gentænkt, blev det besluttet, at Udvalget modtager en status hvert kvartal. 

I marts 2022 anmodede Hedensted Kommune konsulentfirmaet Komponent om at gennemføre en budgetanalyse på blandt andet det specialiserede voksenområde. Analysen blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen i april 2022 og konkluderede blandt andet,

• At udgifterne på voksenområdet er høje i forhold til landsplan, regionen og sammenligningskommuner.
• At Hedensted Kommune socialøkonomisk er mindre belastet end på landsplan og i regionen.
• At Hedensted Kommune har et stigende antal unge voksne i udgiftstunge længerevarende botilbud.
• At der ses et betydeligt økonomisk potentiale ved omlægning af indsatser og arbejdet med kulturen og tilgangen til opgaveløsningen.

På mødet i Udvalget for Social Omsorg den 13. juni 2022 (punkt 69) og den 29. juni 2022 i Kommunalbestyrelsen (punkt 113) fremlagde forvaltningen forslag til plan for håndtering af den økonomiske udfordring på området for voksne med handicap. Forslaget blev godkendt.

Den 5. september 2022 forelagde forvaltningen Handleplan for området for voksne med handicap for Udvalget for Social Omsorg (punkt 91). Planen omhandler den 4-årige periode 2023-2026. Handleplanen for Voksne med handicap 2023-2026 Gentænkt blev godkendt i Udvalget for Social Omsorg den 26. september 2022 (punkt 101). Planen er efterfølgende godkendt i Økonomiudvalget den 10. oktober 2022 (punkt 240) og i Kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2022 (punkt 199).

På udvalgsmøde den 4. marts 2024 (punkt 20) blev der særskilt orienteret om projektbeskrivelse for projektspor: Ændret serviceniveau på serviceloven §§ 103 og 104, vedr. tilbuddene om beskyttet beskæftigelse samt aktivitetssamværstilbud den 4. november 2024 (punkt 95).

Sagsfremstilling

Voksenhandicap har arbejdet med Handleplanen Gentænkt siden godkendelsen i oktober 2022. Handleplanen er et fokusområde for Voksenhandicap i perioden 2023-2026.

Der er lidt under to år tilbage af handleplanen. Derfor er der udarbejdet en halvvejsstatus på de 10 spor samt økonomien. De 10 spor og en økonomisk opfølgning er vedlagt som bilag. De økonomiske udfordringer er beskrevet under ”økonomi”.

I hovedtræk har arbejdet med Handleplanen Gentænkt indtil nu formået at opfylde 1. mål: ”Færre borgere skal have behov for hjælp fra Voksenhandicap". Skarpere målgruppeafklaring i kvalitetsstandarderne er implementeret og færre borgere modtager støtte. For at sikre at borgerne, der ikke er i målgruppen for en visiteret indsats, stadig kan få støtte, er der oprettet åben rådgivning og åben cafe.

Der arbejdes løbende med mål 2: "Støtte til borgere med handicap skal gives med et rehabiliterende sigte og ud fra princippet om mindst indgribende indsats" og mål 3: "Støtte til voksne med handicap skal ses i sammenhæng med borgerens livsforløb som helhed". I 2025 og 2026 gennemfører alle medarbejdere i driften et forløb på VIA om neuropædagogik og recovery-orienteret rehabilitering, som bygger videre på vores egen interne uddannelse.

Halvvejsstatus viser, at Voksenhandicap følger planen og kan nå i mål med Handleplanen Gentænkt (ud fra de forudsætninger den blev udarbejdet og vedtaget i 2022).

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Godkendelse af pleje- og omsorgsforløb i henhold til ældreloven med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025. 

Historik

Den 18. april 2024 blev der indgået en aftale om en ny ældrereform, hvor ældre kan se frem til mere selvbestemmelse, faste teams i hjemmet, og medarbejderne får sat deres faglighed fri til at skabe det gode ældre liv. Ældrereformen består af flere lovgivninger, herunder en ny ældrelov som træder i kraft 1. juli 2025.

Sagsfremstilling

Ældreloven medfører, at ældreplejen udskilles fra det specialiserede socialområde i serviceloven, da aldring og alderdom ikke længere betragtes som et specialiseret område, men derimod et alment område. 

Ældreloven gælder for personer, som har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Derudover gælder der en snæver undtagelse for ældre personer, som ikke har nået folkepensionsalderen, men hvor det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg er tilsvarende ældre personer, der har nået folkepensionsalderen.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvilke tilbud om helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der skal kunne tilbydes. 

Helhedsplejen omfatter følgende:

1. Personlig hjælp og pleje.
2. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver med videre.
3. Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Tilbuddet om helhedspleje skal løbende tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og den, der modtager tilbuddet, og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.

Almen sygepleje
Det følger af den politiske aftale af 15. november 2024 om sundhedsreformen, at den almene sygepleje efter sundhedslovgivningen vil skulle integreres med ældrelovens helhedspleje. Dette indebærer en særskilt lovproces, og den lovgivningsmæssige integration er således ikke på nuværende tidspunkt en del af ældreloven og Hedensted Kommunes pleje- og omsorgsforløb.

Ældreloven og serviceloven
Ældreloven indeholder en afskaffelse af årlige kvalitetsstandarder og tilsynspolitikker. Der vil fortsat være krav om årlige kvalitetsstandarder for bestemmelserne i serviceloven. Bestemmelserne i servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje med videre opretholdes. 

Kommunikation

Sagen sendes i skriftelig høring i Seniorrådet og Handicaprådet i perioden den 6. maj til og med den 13. maj.

Hedensted Kommune skal sikre, at oplysninger om rammerne for og indholdet af kommunens få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb er tilgængelige for borgerne. Derfor vil pleje- og omsorgsforløbene være tilgængelige på Hedensted Kommunes hjemmeside.

Lovgrundlag

Ældrelov, LBK nr. 1651 af 30. december 2024, §§ 2, 2 stk. 2, 9, 10 og 11.

Indstilling

at Udvalget for Social Omsorg sender organiseringen af helhedsplejen via faste teams og det fremlagte udkast til Pleje- og omsorgsforløb efter ældreloven i skriftelig høring ved Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutningstema

Beslutning vedrørende fortsat fravalg af udlån af robotstøvsuger eller økonomisk støtte til køb heraf med henblik på endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025. 

Historik

Den 18. april 2024 blev der indgået en aftale om en ny ældrereform, som består af flere lovgivninger, herunder en ny ældrelov som træder i kraft den 1. juli 2025.

Sagsfremstilling

Det foreslås som noget nyt i ældreloven, at Kommunalbestyrelsen kan vælge at udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til ældre personer, som tilbydes pleje- og omsorgsforløb (helhedspleje). 

Ældreloven gælder for personer, som har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Derudover gælder der en snæver undtagelse for ældre personer, som ikke har nået folkepensionsalderen, men hvor det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg er tilsvarende ældre personer, der har nået folkepensionsalderen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der skal ydes økonomisk støtte eller indkøbes robotstøvsugere med henblik på efterfølgende at udlåne disse til ældre borgere eller beslutte at undlade at benytte bestemmelsen i ældreloven. 

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udlåne eller yde økonomisk støtte til borgere omfattet af ældreloven, vil kommunalbestyrelsen skulle fastlægge de nærmere rammer for udlån eller økonomisk støtte, herunder udgifter til reparation eller drift af robotstøvsugeren. Ændring af praksis vil ikke kunne holdes inden for den nuværende økonomiske ramme. 

Bestemmelsen omkring robotstøvsugere finder alene anvendelse for borgere, som er omfattet af ældreloven. Borgere, som er omfattet af serviceloven, vil skulle søge hjælp efter reglerne om forbrugsgoder og hjælpemidler, hvor der blandt andet ikke kan ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. I Hedensted Kommune betragtes en robotstøvsuger som et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22.

Kommunikation

Sagen sendes i skriftelig høring i Seniorrådet og Handicaprådet i perioden den 6. maj til og med den 13. maj.

Lovgrundlag

Ældrelov, LBK nr. 1651 af 30. december 2024, § 15.

Indstilling

• at Hedensted Kommune fortsætter med ikke at udlåne robotstøvsugere eller yder økonomisk støtte hertil, og
• at Udvalget for Social Omsorg sender indstillingen i skriftlig høring ved Seniorråd og Handicapråd.

Beslutningstema

Orientering om samarbejdet i Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) og beslutning om, hvorvidt KLU skal fortsætte i sin nuværende form med politisk deltagelse.

Historik

Ved overenskomst for almen lægegerning af 1. april 2011, blev det fastsat, at der i alle kommuner skal etableres Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU). Arbejdet i udvalgene skal bidrage til, at lægerne og kommunerne får en styrket dialog og et integreret samarbejde. Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum to gange årligt, og varigheden er op til 3 timer pr. møde dog afhængig af behov. Der kan være en bred vifte af emner til møderne, som dækker over både konkrete problemstillinger og mere principielle forhold i samarbejdet.

Sagsfremstilling

I Hedensted Kommune afholdes møderne 2 gange årligt med en varighed af 2 timer pr. møde. Møderne er med deltagelse af:

• Formanden for Udvalget for Social Omsorg
• Næstformanden for Udvalget for Social Omsorg
• Formand PLO-K Midtjylland
• Udpeget medlem af PLO-K Midtjylland
• Den kommunale praksiskonsulent
• Direktøren for Social Omsorg
• Chef for Sundhed & Ældre
• Chef for Voksen Handikap
• Chef for Arbejdskraft
• Leder af Sundhed for Børn og Unge
• Sygeplejefaglig konsulent

Det er særegent for Hedensted Kommune, at der er politisk deltagelse ved møderne. Dette ses ikke i andre kommuner og er ikke et krav jf. Vejledning om kommunalt lægelige udvalg (se bilag: Vejledning om kommunalt lægelige udvalg).

Kommunalt Lægeligt Udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke dialog og samarbejde imellem praktiserende læger og kommunen. Fokus ved møderne skal være at skabe en positiv effekt for borgernes sundhed og deres oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet. Dette sker ved at understøtte udvikling og samarbejde på tværs gennem fælles dialog og udveksling af information.  I vejledningen om kommunalt lægeligt udvalg anbefales det, at der ved møderne fast:

• Følges op på indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler.
• Informeres om lokale sundhedspolitiske initiativer.
• Sker en drøftelse af lægedækning.
• Foretages opfølgning i forhold til den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og kommune.

Andre emner kan behandles i udvalget efter behov.

Udvalgets arbejde erstatter ikke det løbende samarbejde mellem de praktiserende læger og de enkelte enheder i Hedensted Kommune.

Indstilling

• at orienteringen tages til efterretning.
• at der træffes beslutning om fortsat politisk deltagelse ved KLU.

Beslutningstema

Udvalget for Social Omsorg bedes tage stilling til godkendelse af "Praksisplan for fysioterapi 2025", samt tage bemærkninger fra fysioterapeutsiden i samarbejdsudvalget til efterretning.

Historik

Den nye overenskomst for fysioterapi øger den nationale ramme for vederlagsfri fysioterapi med 3,75% eller 39,978 mio. kr.

Midlerne skal så vidt muligt anvendes til nye ydernumre med nye ejere i kommuner, hvor der er særlige demografiske udfordringer. Overenskomsten lægger samtidig op til, at midlerne anvendes jf. regionernes bloktilskudsnøgle, hvilket er 8,685 mio. kr. i den midtjyske region. Det svarer til 8,69 kapaciteter på vederlagsfri fysioterapi (en kapacitet er 1 mio. kr.).

En nynedsættelse skal indeholde kapacitet til både almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, idet den procentuelle fordeling mellem de to specialer aftales nærmere mellem region og kommune. Det er dog ikke pålagt region og kommuner at etablere et bestemt antal nye kapaciteter. Hvis midlerne ved udgangen af 2026 ikke er blevet udmøntet, vil ikke-disponerede midler nationalt blive tillagt alle eksisterende klinikkers kapacitet via en procentuel forhøjelse.

Det økonomiske grundlag for aftalen om den samlede rammeforhøjelse på 3,75% indgår som del af de økonomiforbedringer, der ligger i den årlige økonomiaftale i Kommunernes Landsforening. Der følger således ikke specifikke midler med til kommuner, der eventuelt vælger at oprette nye kapaciteter på vederlagsfri fysioterapi.

Sagsfremstilling

Ifølge overenskomst for fysioterapi skal regionen og kommunerne udarbejde en fælles praksisplan for fysioterapi i regionen. Efter endt høringsproces sendes ”Praksisplan for fysioterapi 2025" hermed til politisk godkendelse i kommunerne og Regionsrådet. Planen beskriver blandt andet, at den nuværende kapacitet anses for dækkende. 
Fysioterapeuterne i samarbejdsudvalget har i henhold til overenskomsten mulighed for at fremsende selvstændige bemærkninger, der vedlægges til orientering.

Praksisplan 2025:
Region og kommuner har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge den fysioterapeutiske kapacitet i en region. Det sker blandt andet gennem udarbejdelse af en fælles praksisplan. Praksisplanen er et redskab til udvikling og analyse af fysioterapiområdet. Den danner grundlag for beslutninger om blandt andet behandlingskapacitet, placering af kapacitet, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne i overenskomstperioden. Praksisplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne og repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen.

Der er pr. 1. januar 2024 indgået ny overenskomst for fysioterapi i praksissektoren. Aftalen introducerer en ny kapacitets- og styringsmodel og stiller desuden krav om, at kommuner og region reviderer kapacitetsdelen af praksisplanen senest 1. juli 2025. Der er på den baggrund udarbejdet udkast til en ny praksisplan for fysioterapi, som har været i høring fra 1. november 2024 til den 6. januar 2025.

Høringssvar:
Der er indkommet i alt 20 høringssvar, hvoraf de 19 signalerer god opbakning til planudkastet. Den eneste undtagelse er høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter, som problematiser, at planudkastet ikke indeholder anbefalinger om nynedsættelser, hvilket de mener, er i strid med overenskomsten. Region Midtjylland og kommunerne er ikke enige heri og anbefaler, at der aktuelt ikke er behov for at udvide med flere ydernumre eller nye klinikker.

For den almene fysioterapi, som er regionalt myndighedsområde, er der inden for de kliniklofter, som er fastsat efter den nye overenskomst, plads til en vækst på cirka 15%. Den midtjyske region har det højeste antal fysioterapeuter pr. indbygger i landet og ventetiderne til almen fysioterapi er beskedne.

Den vederlagsfri fysioterapi er kommunalt myndighedsområde, og det er derfor op til kommunerne at tage stilling til, om kapaciteten er tilstrækkelig. Dette er indledningsvist ad to omgange forelagt kommunerne via Den Kommunale Styregruppe på sundhedsområdet (KOSU), og vurderingen er, at kapaciteten aktuelt er dækkende. Der henvises i den forbindelse til den i forvejen høje fysioterapeutiske kapacitet i den midtjyske region. I forbindelse med høringsprocessen har kommunerne på ny haft mulighed for at melde ind, hvis de havde ønske om at udvide kapaciteten inden for vederlagsfri fysioterapi. Det har ikke været tilfældet.

Bemærkninger fra fysioterapeuterne i Samarbejdsudvalget:
I forbindelse med den afsluttende behandling af planudkastet i Samarbejdsudvalget for fysioterapi har fysioterapisiden fremsendt selvstændige bemærkninger til praksisplanen. Fysioterapeuterne mener ikke, at planen lever op til overenskomstens intention, da planudkastet ikke indeholder anbefalinger om nynedsættelser. Fysioterapeutsiden opfordrer derfor til, at region og kommuner tager initiativ til, at der udmøntes nye fysioterapeutiske kapaciteter. I henhold til overenskomsten har fysioterapeuterne i Samarbejdsudvalget mulighed for at medsende deres bemærkninger til praksisplanen, hvorfor de er medsendt til orientering.

Efter politisk godkendelse i region og kommunerne, forventes den nye praksisplan at træde i kraft pr. 1. juli 2025.

Kommunikation

Tilbagemelding gives efterfølgende til Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland.

Indstilling

• at ”Praksisplan for fysioterapi 2025” godkendes.
• at bemærkningerne fra fysioterapeutsiden i samarbejdsudvalget tages til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Social Omsorg bedes tage stilling til godkendelse af Samarbejdsaftale om kommunal varetagelse af service- og justeringsopgaver på høreområdet.

Historik

For at sikre et nært og lettilgængeligt tilbud til borgere med høreapparater, udfører kommunerne i dag service- og justeringsopgaver for regionen baseret på en midlertidig aftale. Både regionalt og kommunalt har der været ønske om, at kommunerne fortsætter med at løse opgaverne på vegne af regionen. Der har imidlertid været behov for at sikre, at kommunerne har hjemmel til at løse opgaven. Dette er nu afklaret, og der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som skal godkendes politisk i kommunerne.

Sagsfremstilling

Kommunerne i den midtjyske region har i en årrække varetaget en række service- og justeringsopgaver på høreområdet, der har vist sig at være regionale. For at sikre borgere med høreapparater et nært og lettilgængelig tilbud, har både region og kommuner udtrykt ønske om, at kommunerne fortsætter med at løse opgaverne. Kommunerne har mange kommunikationscentre og decentrale træffesteder, hvor brugere af høreapparater kan henvende sig for hurtig hjælp og vejledning.

Juridisk har der været behov for at afklare, om kommunerne har hjemmel til at varetage service- og justeringsopgaverne på vegne af regionen. Opgaverne i samarbejdsaftalen vurderes at kunne løftes med hjemmel i eksisterende lovgivning jævnfør Serviceloven og Specialundervisningsloven.

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som er sendt til politisk godkendelse i kommunerne.

Kort om samarbejdsaftalen:

Samarbejdsaftalen bygger på den midlertidige aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne, som har været gældende siden 1. juli 2023.  Den midlertidige aftale blev indgået for at sikre et nært og lettilgængeligt tilbud, mens den fremtidige organisering og det juridiske grundlag blev afklaret.

Samarbejdsaftalen har et gensidigt opsigelsesvarsel på 8 måneder og inkluderer den service- og kvalitetsramme, som også indgik som aftaletillæg til den midlertidige aftale. Myndigheds- og finansieringsansvaret for service- og justeringsopgaverne påhviler fortsat regionen.

Uddybende om høreområdet og service- og justeringsopgaver:

I Region Midtjylland var der i 2022 knap 10.000 behandlingsforløb i forhold til høreapparater. Mange af borgerne har efterfølgende brug for justering (for eksempel op eller nedjustering af lyd, justering som følge af høreteknisk hjælpemiddel med videre) eller service af apparatet (for eksempel i form af mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre med videre) én eller flere gange.

Der laves ca. 12.000 efterjusteringer af høreapparater pr. år i Region Midtjylland. Både serviceopgaverne og justeringsopgaverne er relativt simple, men har stor betydning for, at høreapparatet fungerer efter hensigten.  

Baggrund:

I foråret 2023 opstod der tvivl om ansvaret for justering og service af høreapparater, når patienterne er færdigbehandlede. En juridisk afklaring konkluderede, at opgaverne er et regionalt ansvar.

Regionrådet godkendte i marts 2024, at kommunerne også i fremtiden varetager service- og justeringsopgaver for regionen. Der blev samtidig igangsat udarbejdelse af en service- og kvalitetsramme som tillæg til den midlertidige aftale. Service- og kvalitetsrammen blev godkendt af Sundhedsstyregruppen i november 2024.

Regionsrådet godkendte samarbejdsaftalen på mødet den 26. februar 2025. Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte samarbejdsaftalen på mødet den 10. marts 2025.

Kommunikation

Tilbagemelding gives efterfølgende til Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland.

Indstilling

at ”Samarbejdsaftale om kommunal varetagelse af regionale opgaver på høreområdet i relation til service- og justering af offentligt udleverede høreapparater” godkendes.

Sagsfremstilling

• Status på Sundhedsreformen

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Orientering om kommende punkter til møder i Udvalget for Social Omsorg. 

Sagsfremstilling

Kommende punkter

• Overblik over budgetrealisering
• Afklaringsproces om mulig overgang fra Godkendelsesmodel til Udbudsmodel 
• Status på Sundhedsreformen

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.