Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Udvalget for Beskæftigelse, Social Omsorg og Læring skal tage stilling til udkastet for Strategi for velfærdsteknologi med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2024.

Økonomi

Økonomien til nye tiltag og teknologier afholdes indenfor de respektive kerneområders budget. Der koordineres og investeres på tværs for at reducere udgifterne.

Historik

Direktionen har drøftet idéer og det første udkast til strategien samt fungeret som styregruppe.

Sagsfremstilling

Formålet med strategien for velfærdsteknologi er at fastlægge de overordnede rammer og retning for arbejdet med velfærdsteknologi i perioden 2024-2028. Strategien sigter mod ”Forpligtende fællesskaber” på tværs af kommunen samt optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer på velfærdsområderne. Desuden er målet at styrke "Vækst i balance", som er et centralt fokus i Kommunalbestyrelsens strategi - Sammen om Hedenstederne, ved at øge borgeres mestring af eget liv og frigive medarbejderes tid. Dette skal også adressere de fremtidige udfordringer med at rekruttere og tilknytte kvalificeret arbejdskraft, ved at fokusere på implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen. Heri ligger også, at teknologi kan skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Strategien er udviklet på baggrund af input, idéer og viden fra en bredt sammensat arbejdsgruppe, der repræsenterer forskellige velfærdsområder i Hedensted Kommune. Arbejdsgruppen består primært af medarbejdere med tæt kontakt til borgerne i kommunen, hvilket bidrager til, at strategien er baseret på erfaringer fra ansatte, der er bekendt med udfordringerne og mulighederne ved anvendelsen af velfærdsteknologi.

Udkastet sendes til politisk behandling i Udvalget for Beskæftigelse den 28. maj 2024 samt Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring den 3. juni 2024. Udkast til strategien for velfærdsteknologi – Sammen tør vi teknologi er vedlagt som bilag.

2. behandling af strategien med henblik på godkendelse af strategien sker i Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring den 12. august 2024 og Udvalget for Beskæftigelse den 13. august 2024. Efterfølgende sendes strategien til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2024.

Kommunikation

Sagen sendes til høring i Seniorrådet den 10. juni og til skriftlig høring i Handicaprådet den 6.-14. juni.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring drøfter udkastet og sender det til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutningstema

Orientering om konsekvenserne af udviklingen på demensområdet og indstilling om, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Økonomi

I finansieringen af Kærminde er der indregnet et beløb på kr. 6,1 mio. fra 2026.

Konsekvensen af situationen som beskrevet i nærværende sagsfremstilling er, at der er behov for at udskyde den planlagte besparelse til 2027 og samtidig reducere besparelsen fra kr. 6,1 mio. til kr. 3. mio.

Det betyder, at der er behov for en budgettilførsel på kr. 6,1 mio. i 2026 og 3 mio. i 2027 i årene frem.

Der er ingen budgetudfordringer i denne sammenhæng i 2025, men da udfordringen vedrører overslagsårene indstiller forvaltningen til, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne, ligesom udfordringen også fremgår af sagen vedrørende de strategiske budgetudfordringer, som udvalget orienteres om på mødet den 3. juni.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

I forbindelse med budget 2024 og etableringen af demensplejehjemmet Kærminde blev det besluttet at omlægge de nuværende skærmede enheder til almindelige plejeboliger. Midlerne fra driften af de skærmede enheder blev indregnet i finansieringen af Kærminde fra 2026.

Forvaltningen vurderer, at det ikke er realistisk at afvikle de skærmede enheder i det tempo den økonomiske plan forudsætter. Samtidig er det i forbindelse med etableringen af Kærminde blevet klart, at der fremadrettet også er behov for at tilbyde plejeboliger til borgere med demens på kommunens somatiske plejehjem, hvorfor forvaltningen vurderer, at der også fremadrettet er behov for de skærmede enheder i et eller andet omfang og i en eller anden form.

I den forbindelse har forvaltningen igangsat et arbejde med det formål at afdække, hvordan vi dels kan styrke kompetencer og rammevilkår for arbejdet med borgere med demens, organisere den konsultative indsats fra Demenscentret og samtidig sikre den mest optimale kapacitetsudnyttelse på en faglig og økonomisk bæredygtig måde.

Udvalget for Social omsorg fik den 6. maj 2024 en orientering om arbejdet med at sikre høj kvalitet i indsatserne overfor borgere med demens og havde efterfølgende en temadrøftelse om emnet. Desuden blev udvalget orienteret om, at forvaltningen på mødet i juni vil fremlægge en sag til belysning af de økonomiske konsekvenser af ovenstående.

Sagsfremstilling

Ved etableringen af Kærminde var det forvaltningens vurdering, at kapaciteten på Kærminde kunne dække behovet for plejeboliger til borgere med demens, og at det derfor gav mening at omlægge pladserne på de skærmede enheder i takt med, at disse blev tomme.

Udviklingen i antallet af borgere med demens der søger plejebolig gør, at forvaltningen ikke længere vurderer, at dette er realistisk. Der er behov for at kunne tilbyde plejeboliger til borgere med demens i et omfang, der rækker udover kapaciteten på Kærminde, ligesom der også fremadrettet vil være borgere i stigende omfang, der har demensrelaterede udfordringer, der dog godt kan håndteres på et almindeligt plejehjem givet, at de fornødne kompetencer, rammer og ressourcer er til stede.

Indstilling

• at udvalget for Social Omsorg tager orienteringen til efterretning.
• at sagen oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning eller ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Det kan især være nødvendigt at tilrette budgetter efter midtvejsreguleringen fra staten. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

Samlet resultat.

Ukraine relaterede udgifter er ikke opgjort særskilt i årets budgetopfølgning, da der ikke forventes nogen særskilt refusionsmulighed for udgifterne i år. Udgifterne er medregnet i budgetopfølgningen for alle udvalg.

Økonomiudvalget forventer at bruge 1,3 mio. kr. mere end budgetteret.

I forbindelse med budgetlægningen af 2023, blev der under ØPI afsat et budget i 2024 til handleplanen for Social Omsorg. Social Omsorg forventer at få brug for hele beløbet. Beløbet i 2024 er endnu ikke formelt bevilget til Social Omsorg, men det forventes at ske i løbet af året.

For budget 2024, er der puljer under Kommunaldirektøren på:

• Konkurrenceudsættelse: 3,3 mio. kr.
• Puljer i hele organisationen: 1,0 mio. kr.
• Naturlig afgang og timereduktion: 0,6 mio. kr.

Puljerne på samlet 4,9 mio. kr. forventes at blive håndteret ved efterårets budgetopfølgning.

Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. fra budget til valg og engangsmidler i Data og Analyse.

På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

Udvalget for Læring forventer at bruge 21,0 mio. kr. mindre end budgetteret.

Børn og Familier forventer et merforbrug 9,0 mio. kr., som skyldes stigning i antallet af anbringelser

Skoleområdet forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. som følge af segregering. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet. Derudover forventes skoleområdet at balancere. Denne forventning er belagt med usikkerhed som følge af den økonomiske tilbageholdenhed, der blev udvist i 2023.

De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug 8,0 mio. kr. på driftsenhederne Bakkevej, Tandplejen, daginstitutioner, TCLT samt Ungdomsskolen.

På de øvrige centrale puljer forventes et mindreforbrug på 25,0 mio. kr. Puljerne består bl.a. af reguleringspuljen og prioriteringspuljerne., som anvendes løbende til for eksempel uddannelse, nye børn i dagtilbud, vedligehold og andre uforudsete decentrale udgifter.

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret.

Der forventes færre udgifter til løntilskud, integration, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelser for i alt 14,0 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, kontanthjælp og forsikrede ledige at overstige budgettet med 13,0 mio. kr.

Den samlede resultat for socialpsykiatrien og rusmiddelcenter er på nul i 2024.

Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4,0 mio. kr. i 2024. Dette dækkes ind i 2024 via overført mindreforbrug fra 2023 i Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien, samt forventet mindreforbrug i Socialpsykiatrien i 2024.

Der gøres opmærksom på, at fra 2023 til 2024 er der overført 3,0 mio. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Dette er engangsmidler, som i 2024 tænkes anvendt til det betydelige hul, der på grund af lovændringer er opstået vedrørende forsorgshjem § 110. Forsorgshjemmene giver således en strategisk budgetudfordring efter 2024.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 1,0 mio. kr. mere end budgetteret .

Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i år.

Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 32 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 9,0 mio. kr. og overførsel af 22,0 mio. kr. fra handleplanen.

På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr.

Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 7,0 mio. kr. mere end budgetteret.

Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 11,0 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 6,0 mio. kr. fra 2021 - 2023. Der forventes salg af bygninger for 5,5 mio. kr. i 2024, og etableringsudgifter på 4,5 mio. kr. i realiseringen af ’Tættere sammen’. Derfor er der kun 1,0 mio. kr. til ’Kloge m2’ i 2024, hvilket giver et samlet forventet merforbrug på 10,0 mio. kr. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.

Puljen til udvendig bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6,0 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. Det skyldes blandt andet to tidligere ikke planlagte vedligehold ved Tørring Camping og asbestsanering på Stjernevejskolen. Herudover forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. på den kollektive trafik.

På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr., da nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.

Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 5,0 mio. kr. mere end budgetteret.

Ved udgangen af marts er budgettet til vintervedligehold overskredet med 1,0 mio. kr. Der skønnes et merforbrug for året på mindst 3,5 mio. kr.

Der forventes en merudgift på ca. 1,5 mio. kr. på forsyningsområdet. Det skyldes blandt andet merudgifter for henteordningen vedrørende affaldsområdet.

Øvrige midler på udvalgets område forventes at balancere.

Udvalget for Vækst og Klima forventer at bruge 0,5 mio. kr. mere end budgetteret.

Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. på vandløbsvedligeholdelse som følge af ekstraordinære undersøgelser samt efterfølgende behov for oprensning.

Der forventes ingen større mer- eller mindreforbrug for branding, erhverv eller turisme.

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 4,0 mindre end budgetteret.

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder, som udgør i alt 26,0 mio. kr.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 22,0 mio. kr.

Likviditet:

Likviditet udgør ultimo april 142,4 mio. kr., hvilket er 8,9 mio. kr. mere end ved udgangen af marts måned. Likviditeten forventes at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 150,0 mio. kr.

Indstilling

at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2023.

Økonomi

Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid til udgangen af 2024.

I løbet af 2022 besluttede Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023, hvortil der er en udgift på 420.000 kr. årligt i en toårig periode.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvorvidt borgerrådgiverordningen skal fortsætte efter, at forsøgsperioden via Demokratipulje er ophørt ved udgangen af 2024, og dermed er der endvidere ikke taget stilling til finansiering af udgifterne, forbundet med en fortsat deltagelse i den fælleskommunale ordning. En fortsættelse i den fælleskommunale ordning, i den nuværende form, vil indebære en årlig udgift på 420.000 kr.

Historik

Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid.

I løbet af 2022 beslutter Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023. Dette bl.a. med henblik på at sikre et fagligt fællesskab omkring opgaven samt sikre en tydelig uvildig rådgivning af borgerne.

Sagsfremstilling

I 2023 har Hedensted Kommune derfor haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har haft træffetid to gange ugentligt i løbet af året, mandag og fredag på rådhuset i Hedensted.

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning – en årsrapport - over det foregående års aktiviteter.

Gennemgang af henvendelser
Borgerrådgiverne har håndteret i alt 115 konkrete henvendelser fra borgere i løbet af 2023. Det skal dog bemærkes, at der i praksis har været flere henvendelser, men at flere henvendelser om den samme sag registreres som en henvendelse. Se evt. metodeafsnittet i bilag 1 i beretningen.

Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted Kommune, men særligt beskæftigelses- og læringsområdet, som tegner sig for ca. en tredjedel af henvendelserne hver.

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (75 sager) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.

Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i, hvorefter sagen afsluttes i borgerrådgiverens regi.

Øvrige sager har givet anledning til, at borgerrådgiveren har kontaktet forvaltningen for at gå i dialog om en konkret sag (9 sager) eller at borgerrådgiveren beder forvaltningen om at forholde sig en konkret afgørelse (11 sager).

I disse sager, hvor forvaltningen har været inddraget, skyldes henvendelsen typisk en eller anden form for frustration, som kan have vidt forskellige årsager. Lige fra manglende svar over personalets opførsel til spørgsmål til sagsbehandlingen, men også flere andre årsager.

Borgerne henvender sig som oftest ikke til borgerrådgiveren igen, efter afdelingen har besvaret henvendelsen, hvilket borgerrådgiveren tager som et udtryk for, at borgeren er tilfreds med svaret.

Omvendt kan der være tilfælde, hvor den enkelte afdelings svar giver anledning til at borgerrådgiveren stiller uddybende spørgsmål.

Herefter er de fleste sager afsluttet i borgerrådgiverregi, fordi borgeren enten modtager en uddybende forklaring på fx en afgørelse eller invitation til yderligere dialog fra den afdeling eller sagsbehandlinger, som er involveret i den konkrete sager.

Kun i en sag har borgerrådgiveren hjulpet borgeren med at formulere en skriftlig klage, mens der to gange er ydet vejledning i forbindelse med fremsendelse af en ansøgning.

Anbefalinger fra borgerrådgiverne

På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

• At forvaltningerne fortsat er opmærksomme på vigtigheden i at besvare borgerens henvendelser, og gerne fremsende en kvittering til borgeren for modtagelsen af deres ansøgninger, samt hvornår borgeren kan forvente svar eller afgørelse.
• At forvaltningerne fortsat er opmærksom på, særligt i de komplekse og langstrakte sagsforløb, med jævne mellemrum og gerne af egen drift at opdatere borgerne omkring sagsforløbet.
• At forvaltningerne har fokus på retssikkerhedslovens bestemmelse om hurtig sagsbehandling da de efter borgerrådgiverens opfattelse er en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier for borgerne. Det er samtidig borgerrådgiverens erfaring at et højnet fokus herpå ofte har en positiv effekt på borgerens tillid og tilfredshed til forvaltningen i almindelighed.

For uddybende og mere detaljeret beskrivelse og redegørelser for henvendelser på de enkelte kerneområder henvises til borgerrådgivernes beretning, som er vedlagt som bilag.

Stillingtagen til fortsættelse af ordningen

Som tidligere nævnt ophører den statslige finansiering, via Demokratipuljen, til Hedensted Kommunes borgerrådgiverfunktion, ved udgangen af 2024.

Samtidigt indebærer aftalen med den fælleskommunale borgerrådgiverfunktion, at Hedensted Kommune har et opsigelsesvarsel på seks måneder, såfremt det ønskes at udtræde af ordningen, og opsigelsen gælder først pr. 1. januar det efterfølgende år. Såfremt aftalen opsiges pr. 30. juni 2024, udtræder Hedensted Kommune af ordningen pr. 1. januar 2025. Såfremt aftalen opsiges pr. fx 30. september 2024, udtræder Hedensted Kommune først pr. 1. januar 2026.

Forvaltningen lægger på den baggrund op til, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt Hedensted Kommune skal fortsætte i ordningen
- og i så fald at Kommunalbestyrelsen anviser finansiering af ordningen.

Indstilling

• at udvalgene tager borgerrådgivernes beretning til efterretning,
• at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt borgerrådgiverfunktionen skal videreføres og i så fald anviser finansiering af ordningen.

Beslutningstema

Orientering om Ny Rammeaftale og Tranæs Udvalgets afrapportering.

Sagsfremstilling

Forvaltningen orienterer om elementerne i Ny Rammeaftale og Tranæs Udvalgets afrapportering.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om det påbegyndte arbejde med den fornyede centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen om fornyet behandling i kommunerne vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom placeret på Kofoedsminde på Lolland.

Historik

Social- og boligstyrelsen har den 22. november 2023 udsendt en Central Udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling til fornyet behandling i kommunerne. Styrelsen vurderer, at der er udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde med de fysiske og faglige rammer ift. behov på landsplan og at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark. Kommunerne skal præsentere en fælles samlet løsning til Styrelsen den 31. december 2024.

Kofoedsminde er en højtspecialiseret sikret institution for voksne med udviklingshæmning og dom, som har begået personfarlig kriminalitet. Beboere på Kofoedsminde er ikke fundet strafegnede til at afsone deres dom i et almindeligt fængsel og derfor indskrives de på Kofoedsminde, som er et botilbud under Servicelovens § 108. Kofoedsminde er i lighed med fængsler forpligtigede til at modtage borgere, hvor domssystemet har fastlagt, at de skal afsone på stedet.

Siden 2014 er der sket mere end en fordobling af behovet for pladser på Kofoedsminde, og derfor har Kofoedsminde løbende måtte udvide på grund af modtagepligten. Gennem årerne har Styrelsen fulgt udviklingen på Kofoedsminde. Styrelsen har første gang i 2019 og igen i 2023 udtrykt bekymring for den faglige kvalitet og de fysiske rammer på stedet, i lyset af de meget komplekse borgere, der opholder sig der.

Sagsfremstilling

I 2019 bad Styrelsen med en Central Udmelding kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på Kofoedsminde. På daværende tidspunkt meldte kommunerne samstemmende tilbage til Styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven, men KKR-områderne i Nord-, Midt- og Syddanmark påpegede at givet, at der var behov for et nyt tilbud, kunne det med fordel oprettes i Vestdanmark. I 2020 valgte Socialministeriet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet KL, som skulle drøfte nogle af de udfordringer, der findes på Kofoedsminde blandt andet i forhold til objektiv finansiering og kvalitet. Denne arbejdsgruppe har imidlertid ikke afsluttet sit arbejde endnu.

Social- og Boligstyrelsens vurdering
I Styrelsen er man fortsat af den opfattelse, at der eksisterer problemstillinger på Kofoedsminde, som påvirker målgruppen. Styrelsen har derfor den 22. november 2023 udsendt en Central Udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne.  Anmodningen bygger på kommunalbestyrelsernes afrapportering på den Centrale Udmelding fra december 2020 samt status fra Kofoedsminde (januar 2023).

Styrelsen vurderer nu, at det er uhensigtsmæssigt med kun ét tilbud i landet, fordi det skaber så stor en volumen hos én leverandør, at det blandt andet forværrer de i forvejen vanskelige rekrutteringsvilkår. Styrelsen tilkendegiver, at dette skal ses i sammenhæng med, at borgere der får en foranstaltningsdom, ofte har en kombination af en varigt nedsat psykisk funktionsevne sammenholdt med andre komplekse problemstillinger, såsom psykiske lidelser og misbrug. At kunne imødekomme målgruppens behov for en højt specialiseret indsats stiller således særlige krav til medarbejdernes kompetencer, herunder uddannelse og erfaring, normeringen på tilbuddet samt medarbejdernes kendskab til den enkelte borgers funktionsniveau.

Styrelsen beder i den fornyede Centrale Udmelding, kommunerne om at tilvejebringe en samlet koordineret løsning vedrørende dimensionering af, hvor og hvordan borgerne skal placeres. Ligeledes beder Styrelsen kommunerne om at tilvejebringe en koordineret løsning, der bidrager til at sikre de faglige forhold, som målgruppen har behov for. Styrelsen beder kommunerne om at beskrive en samlet løsning for at etablere en sikret institution i Vestdanmark. Styrelsen har jf. lov om social service § 13 b, stk. 3 beføjelse til at udsende Centrale Udmeldinger og i sidste ende give kommunerne driftspålæg i forhold til at oprette og drive tilbud.

Det fælleskommunale perspektiv
Kommunerne har i regi af de fem KKR-områder drøftet ovenstående Centrale Udmelding med Styrelsen flere gange, og KL har deltaget i møderne. Kommunerne er under ét alle af den opfattelse, at det er en omfangsrig opgave, både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk, som styrelsen her stiller kommunerne. Ligeledes har kommunerne fremført over for Styrelsen, at der foreligger et opdateret datagrundlag fra Kofoedsminde, som blandt andet viser forbedringer mht. kapacitet og kvalitet.

Ligeledes har kommunerne fremført over for Styrelsen, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladstallet på Kofoedminde, såvel som Socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Det er påpeget over for styrelsen flere gange, at kommunerne har svært ved at realisere løsninger, der ikke indbefatter, at der tilvejebringes økonomiske løsninger sammen med staten.

At løse de udfordringer som Styrelsen fremfører omkring Kofoedsminde, er meget vanskeligt for en kommune med de anlægslofter og den anlægsramme kommunerne aktuelt er underlagt. Kravene til en sikret institution, der skal rumme udviklingshæmmede domfældte borgere, er meget store. Der arbejdes derfor på at finde alternative løsninger i et samarbejde på tværs af sektorer, potentielt med regionerne, potentielt med staten. Disse problemstillinger har Styrelsen på nuværende tidspunkt ikke ville forholde sig til. Styrelsen fastholder, at kommunerne skal tilvejebringe en koordineret løsning på problemstillingerne, der findes på Kofoedsminde. Kommunerne er blevet givet en frist til den 31. december 2024. Styrelsen har tilkendegivet, at man er villig til, at kommunerne frembringer flere scenarier eller modeller til løsninger.

Proces omkring besvarelse af den fornyede behandling
Der er nedsat en fælleskommunal arbejdsgruppe og styregruppe, som går i gang med opgaven.

Den fornyede behandling er endnu ikke et driftspålæg fra styrelsen, men lovgivningen tilskriver, at Styrelsen kan pålægge en kommunalbestyrelse eller et Regionsråd at etablere et tilbud til målgruppen. Hvis et driftspålæg realiseres, vil det på sigt kunne resultere i forøgede udgifter for de 98 kommuner, da oprettelsen af et nyt tilbud i Vestdanmark vil være en betydelig ekstraudgift, som Styrelsen pålægger kommunerne. Udgiften vil blandt andet dække over afskrivning på anlæg, driftsudgifter, afskrivning på tomme pladser på Kofoedsminde mv.

Indstilling

at de 98 kommuner orienteres om det påbegyndte arbejde med den fornyede centrale udmelding. Kommunerne vil blive holdt løbende orienteret via KKR.

Beslutningstema

Handicapsagsbarometret 2023 om ledsagelse efter servicelovens § 97.

Historik

I slutningen af 2021 blev der indgået en 4-årig politisk aftale om at styrke retssikkerheden på handicapområdet – det vil Ankestyrelsen gøre ved, at gennemføre en landsdækkende måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet på udvalgte bestemmelser på voksen- og børnehandicapområdet.

Den landsækkende måling kaldes Handicapsagsbarometret, fordi det løbende følger kommunernes sagsbehandling på handicapområdet. Handicapsagsbarometret giver et aktuelt billede af kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet, på tværs af alle landets kommuner, på en udvalgt bestemmelse i Serviceloven. De sager, der indgår i målingen, må ikke tidligere have været påklaget til Ankestyrelsen.

I 2023 har bestemmelsen om ledsagelse til voksne efter Servicelovens § 97 været i fokus.

Den 26. april 2024 offentliggjorde Ankestyrelsen Handicapsagsbarometret for 2023 om ledsagelse efter Servicelovens § 97.

Sagsfremstilling

Formålet med Handicapsagsbarometret er at give et overordnet og generaliserbart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet på tværs i landets kommuner. Resultatet i Handicapsagsbarometret kan derimod ikke bruges til at beskrive sagsbehandlingskvaliteten på kommuneniveau.

Ankestyrelsen har alene foretaget en retlig prøvelse af de udvalgte afgørelser.

Det vil sige, at der måles på:

• Retlige mangler, f.eks. hjemmelsmangel, begrundelsesmangel, forkert vurdering og manglende sagsoplysning (officialprincippet).
• Sagsbehandlingsregler, f.eks. klagevejledning, handleplaner, helhedsvurdering og opfølgning.

Til brug for målingen indhentede Ankestyrelsen 385 sager fordelt på de 98 kommuner. Fra Hedensted Kommune blev der indhentet 5 sager.

Det fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse, at der på tværs af landets kommuner er fejl med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed i 47 procent af sagerne.

Hvad betyder det for Hedensted Kommune

Den 3. maj 2024 modtog Hedensted Kommune de konkrete resultater for de sager, som kommunen havde indsendt til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen anfører i følgebrevet, at det ikke er muligt at udtale sig generelt om kvaliteten af sagsbehandlingen på området i kommunen alene ud fra de sager, der er indsendt.

I 2023 oprettede Visitation Voksenhandicap 68 sager om ledsagelse efter Servicelovens § 97 og ingen sager blev påklaget. Ud af de 68 sager, har Ankestyrelsen bedt om at få tilsendt 5 sager, der ikke var påklaget.

Ankestyrelsen har her efter udtaget 4 af de indsendte sager til vurdering:

• I 3 ud af de 4 sager, som er vurderet af Ankestyrelsen, er der ingen væsentlige eller kun ganske få mangler. Ankestyrelsen vurderer, at sag nr. 1, 2 og 6 samlet set er i overensstemmelse med regler og praksis og disse afgørelse ville være blevet stadfæstet, hvis sagerne var påklaget.
• I 1 ud af de 4 sager, som er vurderet af Ankestyrelsen, er der fundet væsentlige mangler. Ankestyrelsen vurderer, at sag nr. 3 ville være blevet hjemvist, hvis den var blevet påklaget. Det kan oplyses, at sag nr. 3 er ved at blive revurderet og der herunder vil blive lagt særlig vægt på de punkter Ankestyrelsen har påpeget.

Sag nr. 3 omhandler et delvist afslag begrundet i, at borgeren modtog støtte til ledsagelse i forbindelse med ophold i et bofællesskab. Det kan oplyses, at Hedensted Kommune i forbindelse med budget 2023-2026 ændrede praksis på området for ledsagelse efter Servicelovens § 97 for borgere i botilbud. Borgere, som tilhører målgruppen for ledsagelse efter Servicelovens § 97, vil i dag kunne modtage ledsagelse efter § 97 i de fulde 15 timer om måneden. Der vil ikke længere blive modregnet med 7 timers pædagogisk ledsagelse til fritidsaktiviteter.

Overordnede oplysninger om ledsagelse i Hedensted Kommune

• Hedensted Kommune har et stigende antal borgere, der modtager støtte til ledsagelse efter Servicelovens § 97. Se figur 1 i bilaget ”Figuroversigt”.
• Hedensted Kommune har i 2022 behandlet 36 ansøgninger om ledsagelse efter Servicelovens § 97. Der er bevilget ledsagelse i 24 sager og givet afslag i 2 sager. I 2023 har Hedensted Kommune behandlet 68 ansøgninger om ledsagelse efter Servicelovens § 97. Der er bevilget ledsagelse i 31 sager og givet afslag i 3 sager. Stigningen i 2023 kan skyldes reguleringen af timer på baggrund af ændringen i kvalitetsstandarderne. Se figur 2 i bilaget ”Figuroversigt”.
• Ankestatistikken viser, at der senest er påklaget sager om ledsagelse efter Servicelovens § 97 i 2021. Der blev her klaget over 2 afgørelser og begge afgørelser blev stadfæstet i Ankestyrelsen. Der er ikke indgivet klager over afgørelser i 2022 eller i 2023. Se figur 3 i bilaget ”Figuroversigt”.

Lovgrundlag

• Lov om social service, LBK nr. 67 af 22. januar 2024, § 97
• Lov om retssikkerhed, LBK nr. 261 af 13. marts 2024, § 79 a

Indstilling

at udvalget for Social Omsorg drøfter undersøgelsens resultater i Handicapbarometeret 2023. Kommunalbestyrelsen skal herefter behandle Ankestyrelsens undersøgelse af kommunens praksis.

Beslutningstema

Virtuel bostøtte - Hedensted Kommune.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Virtuel bostøtte – Hedensted Kommune.

Baggrund

Oprettelsen af det nye virtuelle tilbud hviler på kommunalbestyrelsens fælles sigtepunkter:

• Forpligtigende Fællesskaber
• Vækst i balance
• Smidige processer

Derudover er det et konkret bud på udviklingen af tiltag,som skal understøtte visionerne i den nye Ungestrategi 2023, Velfærdsteknologistrategien samt de målsætninger, som er formuleret i handleplanen Voksenhandicap Gentænkt 2023-2026.

Fra Ungestrategien: Ungdomslivet er en fase i livet, hvor man er godt på vej til at skabe og udforske sig selv, sin identitet og at træde de næste skridt ind i nye fællesskaber som en del af vejen til uddannelse og job. Dette uanset om de unge befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de trives og er godt på vej, eller om de står i en udsat position og på kanten af fællesskabet og har brug for støtte og hjælp til at komme videre.

Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet peger blandt andet på en styrkelse af tidligt forebyggende indsatser. Dette ligger fint i tråd med Voksenhandicap Gentænkts udviklingsinitiativer, hvis mål er at tilpasse en fleksibel tilbudsvifte, som alternativ til midlertidige og/eller længerevarende botilbud.

Formål

Formålet med dette tilbud er, at understøtte at personer i social udsathed med psykiske vanskeligheder eller nedsat funktionsevne kan øge eller fastholde så stor grad af selvstændighed som muligt. Det erstatter ikke borgerens andre støtteforanstaltninger men skal ses som et supplement.

Målgruppen

Indsatsen etableres og drives i et tæt samarbejde mellem Børn & Familier, SocialPsykiatrien & Rusmiddelcenteret, Ungeenheden og Voksenhandicap/Social Omsorg.

Ungeenheden

Målgruppen for Virtuel Bostøtte er de 15 – 30-årige, hvor der er behov for, at de kan tilbydes ophold i en boform efter reglerne i Barnets Lov §§ 32 og 46 (forebyggende foranstaltning og anbringelse på eget værelse), Barnets Lov § 114 (efterværn).

• Unge under 18 år, der anbringes uden for hjemmet, og hvor det er forsvarligt, at de har ophold i egen bolig.
• Unge mellem 18 og 23 år, der er i målgruppen for efterværn.
• Unge mellem 18 og 30 år, der hidtil har haft ophold på et midlertidigt botilbud og vil kunne udskrives fra dette til egen bolig, hvis der er mulighed for kontakt til pædagogisk støtte i hele døgnet.
• Unge der ellers ville været blevet indskrevet i både midlertidige og længerevarende botilbud (fokus her vil være unge, som er på vej i den gode overgang med let støttebehov, men hvor utrygheden fylder, og forældrene har varetaget mange af ADL-opgaver mv.).
• Unge der ellers ville være tænkt ind i længerevarende botilbud med et meget lille støttebehov.
• Unge, der er boligløse, og ellers ville have skulle have haft ophold på et forsorgshjem.
• Unge, der bor i egen bolig og har kontakt til SocialPsykiatrien og har behov for nogen at ringe til, når det bliver for svært.

Socialpsykiatrien & Rusmiddelcentret:

Tilbuddet vil sideløbende kunne give støtte til borgere, der har indsats fra SocialPsykiatrien og Rusmiddelcentret, og som har behov for at kunne få kontakt med en støtteperson i aftentimerne. Tilbuddet er her bl.a. rettet mod borgere, som nyligt er udskrevet eller med henblik på at forhindre indlæggelse.

Børn & Familier:

Målgruppen for dette virtuelle tilbud er unge anbragt på eget værelse under 18 år iht Barnets Lov § 32 og i opretholdt anbringelse/ungestøtte iht Barnets Lov § 120 til og med 22 år. Tilbuddet vil dertil kunne give unge anbragt i plejefamilier og på børn- & ungehjem mulighed for på et tidligere tidspunkt i anbringelsen, at flytte i egen bolig med fortsat ungestøtte, når den kan suppleres med tryghedsskabende kontaktmulighed i ydertimerne. Tilbuddet skal ligeledes ses som et tilbud i udslusning fra anbringelsen

Voksenhandikap/Social Omsorg

Eksempler på målgrupper hos Voksenhandicap/Social Omsorg:

Unge borgere med psykisk funktionsnedsættelse som er forsinkede i deres udviklingsalder, men har ressourcer til og en drøm om at kunne bo i egen bolig. Det bliver derfor et alternativ til indskrivninger i hhv. § 107-målgruppe samt bofællesskaber oprettet efter ABL § 105/SEL § 85. Herved kan vi træne udviklingspotentialet i de rigtige omgivelser fra start, samt hurtigere kunne arbejde målrettet mod at borgeren inkluderes og får et fællesskab i sit lokalområde.

Aflastning af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ved psykisk sårbare personer som alternativ til fysiske besøg.

Forebyggelse af indlæggelser i psykiatrisk regi.

Beskrivelse af Virtuel Bostøtte

Tilbuddet skal medvirke til at borgerne har en tryghed i at kunne snakke med en person i ydertimerne, hvor andre tilbud er lukkede. Ved at tilbyde videosamtaler er det også målet, at oplevelsen af ensomhed reduceres. Der tilbydes ligeledes telefonsamtaler for de borgere, der er mest trygge herved.

Alle parter arbejder med en rehabiliterende tilgang i hjælpen. Målet er, at borger selv varetager og trænes i at varetage det, som borgeren selv kan tage vare på, og at behovet for hjælp og støtte hele tiden gives ud fra tankegangen om, at vi skal udvikle eller vedligeholde færdigheder, således indsatsen er den mindst indgribende og fagligt forsvarlige indsats.

Det er væsentligt at understrege, at der ikke er tale om en akut indsats, men en tryghedsskabende foranstaltning, som kan støtte borgeren i perioder, hvor borgerens øvrige indsatser ikke leveres.

I tilfælde af behov for andre (akutte) indsatser skal tilbuddet kunne aktivere eksisterende akutte beredskaber, såvel kommunalt som præhospitalt.

Endelig kan et virtuelt tilbud være relevant for borgere, som hjemtages fra botilbud, og som har behov for en kommunalt forankret tryghedsskabende indsats.

Det betyder konkret, at SocialPsykiatriens nuværende og kendte aftentelefon vil blive integreret i tilbuddet, og der kan hentes erfaringer herfra til den konkrete organisering og opgaveløsning (både gode som mindre gode erfaringer, vi ønsker at undgå fremadrettet).

Tilbuddet om virtuel bostøtte for unge mellem 15 og 30 år, vil kunne etableres som en del af et matrikelløst tilbud og som en del af den samlede og helhedsorienterede ungeindsats i Hedensted Kommune.

Tilbuddet skal indeholde mulighed for støtte gennem hele døgnet til de unge. De unge skal således her kunne komme i kontakt med en medarbejder i alle døgnets timer. Kontakten vil primært være virtuel, men hvis der viser sig at være behov for yderligere hjælp til den unge, vil en medarbejder kunne tage ud til vedkommende.

Der er således erfaring for, at det er vigtigt for unge, der ikke kan bo hjemme, at forblive i lokalområdet, så de kan fortsætte i fx det allerede eksisterende uddannelsestilbud og fritidstilbud og bevare netværket blandt venner og kammerater. Med virtuel bostøtte vil indsatsen kunne være en meget lidt indgribende foranstaltning i den unges liv, hvilket i ethvert tilfælde må tilstræbes.

De unge vil via den virtuelle bostøtte altid kunne få vejledning og rådgivning – eller bare en uformel snak. Der er således for de unge altid mulighed for kontakt til en voksen – også om natten og i weekenden.

Det samme gælder for unge, der hidtil har haft ophold på et midlertidigt eller længerevarende botilbud eller ville være blevet indskrevet i et sådant, unge der ellers ville være tænkt ind i længerevarende botilbud med et meget lille støttebehov, unge der ellers ville skulle have haft ophold på et forsorgshjem, eller unge der bor i egen bolig og har kontakt til SocialPsykiatrien og har behov for nogen at ringe til, når det bliver for svært.

Fælles fagligt mindset

Foreløbige erfaringer, fra de kommuner som er længst med en fuldstændig omlægning til recovery-orienteret rehabilitering, indikerer, at tilgangen har positive effekter. Personer i social udsathed, med psykiske vanskeligheder eller nedsat funktionsevne har opnået en øget grad af selvstændighed. Dertil kommer økonomiske gevinster, hvis borgerne får behov for mindre indgribende og omkostningstunge indsatser (PwC 2023, Social- og Boligstyrelsen 2024b) (Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet, 2024).

Vi læner os derfor op ad de omdrejningspunkter, som danner udgangspunktet i den Recovery-orienterede rehabilitering.

Der er fokus på borgerens potentiale som afsæt for indsatsen.

• Borgerens egne mål er styrende for indsatsen, og borgerens motivation er en væsentlig drivkræft.
• Borgerens mål tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ressourcer og potentiale og i dialog mellem borger og relevante fagpersoner.
• Det styrende for indsatsen er borgerens behov for at realisere sine mål, og borgeren har et ansvar for at deltage aktivt i indsatsen, så vidt borgerens funktionsevne muliggør dette.

Organisering

Organisatorisk refererer Virtuel bostøtte til de fire chefer for Børn & Familier, SocialPsykiatrien & Rusmiddelcenteret, Voksenhandikap/Social Omsorg og Ungeenheden.

Den daglige drift varetages af aften- og nattevagter i de eksisterende kommunale botilbud.

Den økonomiske udgift for indsatsen ift. lønninger forventes at blive ca. et årsværk plus driftsomkostninger til skærmløsningen og vedligehold heraf. Der kan forekomme engangsudgifter til indkøb af nødvendigt udstyr herunder software og devices til brug for personalet.

Forvaltningen indstiller, 28. maj 2024, pkt. 62:
at Udvalget beslutter, om sagen skal oversendes til budgetforhandlingerne.

Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 28. maj 2024, pkt. 62:
Udvalget besluttede, at sagen oversendes til budgetforhandlinger med økonomibeskrivelser og målgruppe vurderinger.

Indstilling

at Udvalget beslutter, om sagen skal oversendes til budgetforhandlingerne.

Beslutningstema

Orientering:

• Ny tildelingsmodel for hjemmeplejen og sygeplejen.
• Brugertilfredshedsundersøgelse 2024.
• Dialogmøde med OmrådeMED den 16. september 2024.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Udvalgets deltagelse i arrangementer, konferencer, møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser).

Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.

Indstilling

at der gives kørsel samt godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutningstema

• Evaluering af projekt Udvikling af Handicapområdet på Social Omsorg
• Velfærdsteknologi strategi
• Magtanvendelser 2023
• Godkendelse af fritvalgsleverandør
• Behandling af Danmarkskortet
• Lokal plejehjem

Beslutningstema

Referatet godkendes digitalt.