Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Status og orientering om handlinger som følge af velfærdsteknologi som politisk fokusområde.  

Historik

Velfærdsteknologi blev valgt som politisk fokusområde i 2022. I August 2024 blev en strategi for velfærdsteknologi, som dækker alle velfærdsområderne, godkendt i Kommunalbestyrelsen. Se bilag: Strategi for velfærdsteknologi

Sagsfremstilling

Efter godkendelsen af strategien for velfærdsteknologi er der arbejdet målrettet med implementeringen heraf, med særligt fokus på tilgangen til og opmærksomhedspunkterne ved planlægning og igangsætning af nye teknologiske indsatser. En væsentlig prioritet er at skabe tryghed omkring teknologierne blandt borgere, medarbejdere og i organisationen som helhed, da dette anses som nøglen for en succesfuld implementering.

De velfærdsteknologiske indsatser kan overordnet kategoriseres i tre hovedområder: Fysiske teknologier, Digitale teknologier og Organisation og Samarbejde.

Status på implementerede og igangværende indsatser

Fysiske teknologier

• Scanner til støttestrømper: Teknologi til effektiv opmåling af støttestrømper.
• Careturner: En løsning, der understøtter forflytning og pleje.
• Sanseteknologier og hverdagsteknologier: Herunder fodmassageapparater, opvågningslys
• Sansevognen: Lys til beroligelse af nervesystemet. Et samarbejde med Kildebjerget.

Digitale teknologier

• AI-kursus: Kompetenceudvikling for ansatte i Hedensted Kommune med fokus på anvendelse af kunstig intelligens i praksis.
• Deviceoptimering: Gennemføres i samarbejde med Ældre Sagen til gavn for ældre borgere.

Organisation og samarbejde

Der er et øget fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem forvaltninger for at dele viden og skabe synergi på tværs af områder. Dette sker blandt andet gennem:

• Teknologiansvarligt netværk: Med udgangspunkt i Voksen Handicap arbejder netværket på at dele erfaringer og optimere teknologibrug.
• Tek-tanken: En nyoprettet platform for drøftelse af faglige behov, strategiske prioriteringer og udarbejdelse af handleplaner.

Social bæredygtighed som prioritet

Social bæredygtighed er med til at styrke fællesskabet i Hedensted Kommune og anvende ressourcerne på en klog og bæredygtig måde.

De indsatser, hvor social bæredygtighed særligt gør sig gældende er:

• 3D print: Elever fra Løsning Skole er med til at udvikle og 3D printe hjælpemidler til gavn for ældre borgere og handicappede.
• Sansevognen: Unge mennesker tilknyttet Kildebjerget er med til at bygge sansevognen.
• Deviceoptimering: Ungeenheden er med at til at løse teknologiske udfordringer til gavn for ældre borgere.

Under punktet deltager Velfærdsteknologisk- og digitaliseringskonsulent Per Sundall Pedersen og Udviklingskonsulent Henriette Schak Barsøe.

Indstilling

at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget gives en orientering om udviklingen på demensområdet med henblik på en indledende drøftelse af håndteringen af de afledte konsekvenser heraf i forhold til Budget 2026 og 2027 samt overslagsår. Dette med henblik på, at forvaltningen i foråret 2025 kan udarbejde et beslutningsoplæg.

Økonomi

I finansieringen af Kærminde er der indregnet et beløb på kr. 6,1 mio. fra 2026 som konsekvens af omlægning af de skærmede enheder til almindelige plejehjemspladser.

Konsekvensen af udviklingen i antallet af borgere med demens er, at der er en udfordring med finansiering af besparelsen på kr. 6,1 mio. i 2026.
I den forbindelse er der behov for at drøfte, hvorvidt en eller flere af de skærmede enheder skal fastholdes.

Historik

I forbindelse med budgetlægningen for 2024 og etableringen af demensplejehjemmet Kærminde blev det besluttet at omlægge de nuværende skærmede enheder til almindelige plejeboliger. Midlerne fra driften af de skærmede enheder blev indregnet i finansieringen af Kærminde fra 2026.

Ved etableringen af Kærminde var det forvaltningens vurdering, at kapaciteten på Kærminde kunne dække behovet for plejeboliger til borgere med demens, og at det derfor gav mening at omlægge pladserne på de skærmede enheder til almindelige plejehjemspladser i takt med, at disse blev tomme.

I takt med den løbende ibrugtagning af Kærminde blev det klart, at det ikke er realistisk at afvikle de skærmede enheder i det tempo, den økonomiske plan forudsætter. Der vil også fremadrettet være behov for at tilbyde plejeboliger til borgere med demens på kommunens somatiske plejehjem, hvorfor forvaltningen vurderer, at der også fremadrettet er behov for de skærmede enheder i et eller andet omfang og i en eller anden form.

Derfor blev Udvalget for Social Omsorg på deres møde den 3. juni 2024 orienteret om, at der, som en konsekvens af ovenstående, er behov for at udskyde den planlagte besparelse til 2027 og samtidig reducere besparelsen fra kr. 6,1 mio. til kr. 3. mio.

Udvalget for Social omsorg besluttede at oversende sagen til budgetforhandlingerne.

Finansieringen indgik dog ikke i Budgetforliget for 2025 og 2026.

Situationen er fortsat den, at behovet for at kunne tilbyde plejeboliger til borgere med demens, rækker ud over kapaciteten på Kærminde. Fremadrettet vil der være borgere i stigende omfang, der har demensrelaterede udfordringer, der dog godt kan håndteres på almindelige plejehjemspladser, såfremt de fornødne kompetencer, rammer og ressourcer er til stede.

Sagsfremstilling

Udvalget gives en status på kapaciteten på demensområdet.

På baggrund heraf bedes Udvalget tage en drøftelse af de afledte konsekvenser heraf, med henblik på, at forvaltningen kan udarbejde et beslutningsoplæg i foråret 2025.

Under punktet deltager chefkonsulent og leder af Analyse og Økonomi Heidi Jul Nielsen.

Indstilling

• At orienteringen tages til efterretning.
• At udvalget drøfter de afledte konsekvenser af udviklingen på demensområdet.

Beslutningstema

Udvalget for Social Omsorg orienteres om Sundhedsreform 2024.

Økonomi

Til budget 2023 fik Hedensted Kommune tilført midler til "Nye initiativer i Sundhedsreformen" jf. Økonomiaftalens Lov og Cirkulæreprogram. Social Omsorgs ramme blev herved tilført 1,6 mio. kr. til varig drift. Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

I september kom regeringen med sit udspil til en sundhedsreform, og efter forhandlinger er aftalen nu landet. Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvis vi ikke ændrer måden, vi gør tingene på. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.

Sagsfremstilling

Den nye sundhedsreform træder i kraft pr. 1. januar 2027. Kommunerne har pligt til at drifte sundhedsopgaverne til og med 2028, hvis regionerne ønsker det. Regionerne skal have lavet aftale med kommunerne om eventuel drift senest 1. april 2026.

Sundhedsreformen får følgende betydning for kommunen:

Kommunen afgiver følgende opgaver til regionen:

Den akutte specialiserede sygepleje, patientrettet forebyggelse, rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning, samt de kommunale akutpladser og hovedparten af de øvrige midlertidige kommunale pladser.

De nye regionale sundheds- og omsorgspladser skal som udgangspunkt forefindes i alle kommuner.

Sundhedsråd:

De nuværende sundhedsklynger nedlægges og erstattes af 17 sundhedsråd. Sundhedsrådet, som Hedensted Kommune tilhører, svarer til den nuværende Horsensklynge, bestående af Hedensted, Horsens, Skanderborg, Odder og Regionshospitalet Horsens.

Kommunen kan vælge mellem, om den kommunale repræsentant i sundhedsrådet skal være en udvalgsformand i Social Omsorg eller borgmesteren. Kommunalbestyrelsens udpegelse af kommunens repræsentant skal ske i kommunens styrelsesvedtægt inden kommunalvalget.

Mere behandling i eller tæt på eget hjem:

Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning modsat de nuværende 72 timer.

Der kommer fasttilknyttet læge på botilbud.

Almen sygepleje integreres i helhedsplejen:

Den almene sygepleje i kommunerne skal integreres med den kommende helhedspleje i kommunerne i medfør af ældreloven. Det betyder, at det frie valg til helhedspleje ikke kun vil omfatte ydelser efter ældreloven, men også kommunale sygeplejeydelser efter sundhedsloven, så borgerne kan modtage ydelserne i sammenhæng og eventuelt hos samme private leverandør.

Kronikerpakker:

Der indføres sygdomsspecifikke kronikerpakker til personer med kronisk sygdom. Der indføres nye rettigheder for målgrupperne for kronikerpakker, som inden for en given tidsfrist får ret til en samlet behandlingsplan, målrettet den enkelte, samt opstart af behandling og patientrettede forebyggelsestilbud.

Ny Folkesundhedslov:

Den strukturelle forebyggelse i kommunerne skal styrkes ved at indføre en folkesundhedslov.

Økonomi:

De økonomiske konsekvenser for kommunen er endnu ukendt.

Indstilling

at Udvalget tager orienteringen til efterretning.   

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 64 mio. kr. Dette skyldes primært et markant mindreforbrug på 35 mio. kr. i Udvalget for Læring samt et mindreforbrug på 41 mio. kr. på anlægsområdet. Der ses også et merforbrug på 8 mio. kr. i Udvalget for Social Omsorg.

Økonomi har ikke yderlige bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 27. November 2024.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

Økonomiudvalget forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret

Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 4 mio. kr. fra valg, Kommunalbestyrelsen samt engangsmidler i Data og Analyse.

Kommunaldirektøren forventer samlet et mindreforbrug på 5 mio. kr. som blandt andet skyldes en forventet merindtægt på overhead samt et mindreforbrug på løn grundet konstitueringer.

IT har foretaget ekstraordinære investeringer i både hardware og software i efteråret 2024, da et gennemgribende platformsskift af en 10 år gammel platform har vist sig påkrævet. IT-platformen har betydning for driftssikkerheden og driftsstabiliteten for alle kommunens ca. 4.000 IT-brugere. Den totale omkostning for denne platformsfornyelse er beregnet til ca. 4 mio. kr. i 2024, hvilket lægger et betydeligt pres på Økonomi, Personale og ITs økonomiske ramme i år. Samtidig er flere mindre projekter i gang, som er nødvendige for at optimere organisationens daglige drift. Dette omfatter bl.a. en modernisering af det fælles printermiljø/trykkeriet. Der er skærpet fokus på kontraktstyring i ITD afdelingen og prioriteret ressourcer hertil på bekostning af GDPR indsatsen. Grundet disse investeringer samt øgede omkostninger til arbejdsskader i 2024, forventer Økonomi, Personale og IT samlet set et merforbrug på 3 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

Det er ikke muligt at opnå den budgetterede indtægt på byggesagsgebyr. Der forventes en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr.

Der forventes en mindreindtægt for honorarmodellen på ca. 2 mio. kr. Det skyldes bl.a. ikke gennemførte anlægsarbejder.

Understøttende funktioner under Social Omsorg forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.

Udvalget for Læring forventer at bruge 35 mio. kr. mindre end budgetteret

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 5 mio. kr. Dette består af et merforbrug på myndighedsområdet på 7 mio. kr. grundet øget antal anbringelser, mens driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familicentret/Ankersvej samlet har et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 10 mio. kr. Heraf forventes et mindreforbrug på skolerne på 1 mio. kr.
Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.

Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 25 mio. kr. Heraf forventer daginstitutioner et mindreforbrug på 1 mio. kr. Dagplejen forventer et merforbrug på 1 mio. kr., primær årsag er øgede udgifter til driften afstordagplejere.

De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr. TCLT, Tandplejen og sundhedsplejen forventer samlet et mindreforbug på 3 mio. kr. Heraf er 2 mio. kr. tandplejens pulje til større anskaffelser. En del af midlerne fra Midtvejsregulering til ”Lettere behandlingstilbud” forankret i TCLT forventes at blive overført til 2025 til det videre arbejde.

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

Der forventes færre udgifter til STU, beskæftigelsesindsats, løntilskud, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse for i alt 15 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, Pensioner og forsikrede ledige at overstige budgettet med 16 mio. kr.

Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4 mio. kr. i 2024. Dette dækkes af overført mindreforbrug i 2024. Dette er dog engangsmidler, hvorfor forsorgshjemmene giver en strategisk budgetudfordring efter 2024.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 8mio. kr. mere end budgetteret

Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 2 mio. kr. i år.

Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 14 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 10 mio. kr.

Sundhed & Ældre er udfordret i forhold til stigende udgifter på komplekse borgere, teknologiske udvikling på hjælpemidler (Computerstyret ben og knæ) samt biler. Området giver samlet et merforbrug på 3 mio. kr. Der er nogle puljer i Sundhed & Ældre, som forventes at blive udmøntet i de kommende år og derfor står som uforbrugte. Disse uforbrugte puljer gør merforbruget mindre i 2024.

På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3 mio. kr.

Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 3 mio. kr. mere end budgetteret

Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 9,5 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 5,8 mio. kr. fra 2021 – 2023, salg af bygninger i 2024, etableringsudgifter i realiseringen af ’Tættere sammen’ og driftsbesparelser. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.

Puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det skyldes nødvendige akutte investeringer i vedligehold, som finansieres af puljen i 2025.

På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.

Udvalget for Teknik og Miljø forventer at balancere

Samlet set forventer de skattefinansierede områder under Teknik og Miljø budgetoverholdelse.

Det brugerfinansierede område - affaldsområdet:

Der forventes et merforbrug på ca. 2 mio. kr. på affaldsområdet, hvilket skyldes ikke-budgetlagte prisstigninger i forbindelse med afhentning og bearbejdning af affald. Derudover er der 2 mio. kr. i mindreindtægter ligeledes på affaldsområdet.
Over en årrække skal det ”hvile i sig selv”.

Udvalget for Vækst og Klima forventer at balancere

Efter tilførsel af 0,5 mio. kr. til vandløbsvedligehold ved bevillingskorrektionen i september forventes budgettet at balancere.

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 41 mio. kr. mindre end budgetteret

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder m.v., som udgør i alt 59 mio. kr., hvilket bl.a. omfatter daginstitutionen i Tørring, varmekonvertering/energibesparelser samt Ringvej Øst.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 18 mio. kr.

Dette omfatter både mer- og mindreindtægter i forhold til det budgetlagte.

Likviditet

Likviditeten udgør ultimo oktober måned 198,9 mio. kr., hvilket er 9,6 mio. kr. mere end ved udgangen af september måned. Likviditeten forventes fortsat at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 200 mio. kr.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede socialområde.

Økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2025-26. Der skal frem mod den næste rammeaftale fra 2027 arbejdes på at udarbejde et nyt fælles styringsredskab som alternativ til den nuværende takstaftale.

Historik

Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har på møde den 19. november 2024 godkendt udkast til Rammeaftale 2025-26 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2025-26 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på tre områder:

1. Mental sundhed og psykiatri
2. Borgere med komplekse udfordringer
3. Overgangen fra børne – og ungeområdet til voksenområdet

På disse områder vurderer vi, at der er brug for en ekstra tværsektoriel og tværkommunal indsats i de kommende år. Her ønsker vi at skærpe videns- og evidensarbejdet, samt styrke vores handlekraft, så der skabes nye tiltag, der imødekommer den efterspørgsel og det udviklingsbehov, vi ser.
For de to førstnævnte begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2023-2024, mens det tredje område er nyt.

Vi har en fælles udfordring på det specialiserede socialområde med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til at løse opgaverne. Derfor sætter vi fokus på rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling og på, hvordan vi kan løse opgaver på en ny og mere effektiv måde.

Kommunikation

Tilbagemelding om kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes efterfølgende til det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat på mail ern@viborg.dk. Sekretariatet sender herefter en samlet skrivelse til Social – og Boligstyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedrørende godkendelse.

Indstilling

at de midtjyske byråd/kommunalbestyrelser og regionsrådet godkender udkast til Rammeaftale 2025-26.

Beslutningstema

Orientering:

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Udvalgets deltagelse i arrangementer, konferencer, møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser).

Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør Kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.

Beslutningstema

Kommende punkter:

• Afrapportering på Rekruttering og Fastholdelse
• Fokuspunkt: Økonomistyring skal understøtte målsætninger i Social Omsorg
• Udvikling på demensområdet
• Afrapportering på Faste Teams

Beslutningstema

Referatet godkendes digitalt.