Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Orientering om initiativer med betydning for børn og unge i den politiske aftale på socialområdet 2025, der skal være med til at sikre udsatte borgere mere hjælp for pengene og en bedre økonomisk balance i kommunerne. 

Økonomi

Økonomi har intet at bemærke på nuværende tidspunkt.

Historik

Der er i januar 2025 indgået en politisk aftale på socialområdet på baggrund af rammeaftalen i 2024 og den efterfølgende økonomiaftale mellem KL og regeringen. Formålet er at få skabt en bedre balance på socialområdet, der skal sikre, at de mest udsatte borgere kan få den rette hjælp samtidig med, at der stadig er ressourcer til at hjælpe dem, der har brug for anden velfærd.

Sagsfremstilling

Der skal gennemføres en række ændringer af lovgivningen om socialtilsynet, som samlet set skal forenkle, målrette og effektivisere socialtilsynet og gøre det mere risikobaseret samt lette tilsynstrykket med 30 procent. Dette sker blandt andet ved at ophæve kravet om årlige tilsynsbesøg i alle tilbud og plejefamilier samt reducere antallet af parametre i kvalitetsmodellen. Den mere risikobaserede tilgang understøttes af en fælles risikomodel, som socialtilsynene skal udarbejde i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden og opdatere løbende.

Aftalen adresserer endvidere et mål om en forenkling af merudgiftsydelsen på handicapområdet samt en ny og gennemsigtig takstmodel, så sammenhæng mellem pris og kvalitet bedre kan vurderes i eksterne tilbud.

Arbejdet, der skal danne grundlag for en udmøntning af initiativerne i aftalen, pågår, og der forventes ny lovgivning og regler i henholdsvis foråret og efteråret 2025.

Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over hvilke initiativer, det vil kræve i Børn & Familier eller den økonomiske betydning.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget præsenteres for evaluerende materiale fra Udvalgsseminar den 13.-14. marts 2025.

Sagsfremstilling

Udvalg for Læring samt Chefgruppen i Læring afholdt seminar den 13.-14. marts 2025. På seminaret indgik præsentationer fra fagområderne i Læring, ligesom der var faciliterede drøftelser om fremtidige faglige tematikker relevante for området, for den resterende del af udvalgsperioden samt for det kommende udvalg.

På mødet samler udvalget i samarbejde med Chefgruppen op på drøftelser og fremadrettede fokuseringer.

Konsulenterne Vivian Skibby og Louise Greve deltog på seminaret som facilitatorer. De deltager derfor under det opsamlende punkt på udvalgsmødet.

Indstilling

At Udvalget sammen med Chefgruppen i Læring evaluerer på seminaret.

Beslutningstema

Der ønskes en drøftelse og godkendelse af Ungdomsskoleplanen jf. §4 i Lov om Ungdomsskoler og heraf godkendelse af revideret styrelsesvedtægt for Ungdomsskolens bestyrelse.

Historik

Af Lov om Ungdomsskoler fremgår det af §4 at: ”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7”.

Ungdomsskolen i Hedensted Kommune har siden 2021 været under en større udviklings- og forandringsproces med blandt andet sammenlægningen af de tidligere tre heltidsundervisningstilbud, til det der i dag er kendt som UG Skolen – dette jævnfør byrådsbeslutningen om ændret specialklassestruktur 26.maj 2021. Ligeså har der været en markant gentænkning og revitalisering af både fritidsundervisningen, demokratiindsatsen og SSP-indsatsen som både afspejler sig i et styrket samarbejde med, og understøttelse af, folkeskolerne såvel en stigning i andel af unge som bruger de forskellige fritidstilbud i Ungdomsskolen.

Organisatorisk har Ungdomsskolen også været under en forandring. Dels ved at flere afdelinger nu er samlet på Ungdomsgården i Hedensted jf. opdraget i projekt Tættere sammen, og dels ved en styrket ledelsesstruktur siden 2022.

Der har således været et behov for en opdateret Ungdomsskoleplan, som afspejler både nuværende organisering samt beskriver bredden og kompleksiteten i Ungdomsskolens samlede indsatsportefølje på det tværgående ungeområde i Hedensted Kommune.

Sagsfremstilling

Der ønskes med Ungdomsskoleplanen dels at opfylde lovkrav i §4 i Lov om Ungdomsskoler, men også lave en opdateret beskrivelse af den samlede indsatsportefølje, som er forankret under Ungdomsskolen i dag.

Udarbejdelsen af Ungdomsskoleplanen har været undervejs det meste af 2024 hvori medarbejdere i de forskellige afdelinger er blevet inddraget og er kommet med input. Derudover har Ungdomsskolens bestyrelse haft en central rolle i både den samlede udviklingsproces siden 2021 men også mere konkret i forhold til udarbejdelse af Ungdomsskoleplanen – herunder forslaget til en revideret styrelsesvedtægt. Her har bestyrelsen på møde i februar 2025 godkendt udkast til både: Ungdomsskoleplan, styrelsesvedtægt og plan for afrapportering og revidering af Ungdomsskoleplan.

Med en opdateret Ungdomsskoleplan for hele Ungdomsskolens virke sættes der en vigtig retning og ramme, som i særlig grad vil blive et godt styringsværktøj for bestyrelsens og ledelsens videre arbejde.

Derfor er der i processen også kommet opmærksomhed på, at bestyrelsen for Ungdomsskolen vil kunne styrkes yderligere ved de forslåede ændringer for sammensætning af kommende bestyrelse.

Afslutningsvis er der opmærksomhed på en vedvarende operationalisering af Ungdomsskoleplanen, hvorfor der stilles forslag om en fast plan for dels afrapportering af Ungdomsskolens indsatser og dels en plan for næste revidering af Ungdomsskoleplanen.

Kommunikation

Bestyrelsen for Ungdomsskolen skal orienteres om resultatet af behandlingen af sagen.

Indstilling

At Udvalget for Læring anbefaler kommunalbestyrelsen at vedtage Ungdomsskoleplanen.

At Udvalget for Læring godkender de forslåede ændringer i styrelsesvedtægten og sluttelig vedtagelse af plan for afrapportering og revidering af Ungdomsskoleplanen. 

Beslutningstema

Orientering til Udvalg for Læring om fremdrift i arbejdet med Fælles om Ungelivet.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde den 15. januar 2024 pkt. 13 Fælles om Ungelivet. Udvalget drøftede og godkendte ansøgning om deltagelse. Ansøgning om at blive programkommune i Fælles om Ungelivet blev i marts 2024 imødekommet og vi er derfor 1 af 10 nye programkommuner i Fælles om ungelivet de næste 4 år.

Sagsfremstilling

I Fælles om ungelivet er det vores vision, at alle unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen mod visionen er at arbejde aktivt og målrettet med at understøtte ungefællesskaber uden rusmidler. Indsatserne bygger på tre principper:

1. Indsamling og formidling af aktuelle og lokale data om børn og unge i alderen 12-18 år i kommunen.
2. Fokus på stærke fællesskaber og aktive fritidsinteresser som beskyttende faktorer til at forebygge unges brug af alkohol, tobak og rusmidler.
3. Vi mobiliserer forældre og lokalsamfund til aktivt at skabe stærke fællesskaber for børn og unge uden alkohol, tobak og rusmidler.

På mødet deltager Jakob Klode Damgaard, Ungdomsskoleleder, der giver en orienterende status.

Indstilling

at Udvalg for Læring tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Nøgletal for unges overgang fra grundskole til uddannelse og job fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ungestrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 20. december 2023. Med strategien fulgte en plan for opfølgning på Ungestrategi 2024 og 2025.

På møde både i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring i december 2024 blev der givet en opfølgning på resultater og mål i Ungestrategien.

Sagsfremstilling

Som led i planen for opfølgning på Ungestrategien blev det besluttet, at der i 1. kvartal 2025 skal ske en opfølgning internt i KUI-samarbejdet med fokus på indsamling og opfølgning på tilgængelig data.

I KUI-samarbejdet har der derfor været fokus på 'Kend din kommune 2025' og flere af de offentligt tilgængelige indikatorer, der findes på uddannelsesstatistik.dk vedr. 1) Overgange fra grundskolen samt 2) Tilgang, bestand, afbrud og fuldførte på ungdomsuddannelser.

Nedslag 1: Overgang fra grundskole

At analysere, hvad unge mennesker laver 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse, er særligt relevant, fordi det giver indsigt i, hvordan overgangen til ungdomsuddannelse forløber, og hvilke muligheder og udfordringer de unge møder i denne kritiske periode. Denne periode af ungelivet kan være afgørende for unge i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Nøgletal vedr. overgang fra grundskole giver et billede af, hvor mange unge der er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange der aldrig er kommet i gang med en uddannelse.

Omkring 80 pct. af de unge er i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, mellem 1 og 2 pct. har afbrudt deres uddannelse, og næsten 20 pct. er i gang med grundskole, forberedende uddannelse eller har ingen overgang til anden aktivitet dvs. aldrig registreret i uddannelse efter grundskolen. Dermed ligger Hedensted Kommune under landsgennemsnittet, hvor ca. 84 pct. er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse.

Årsagssammenhænge kan fx være at mange unge er i job med uddannelsesperspektiv, der er flere segregerede elever end tidligere, lang skolevej og ringe transportmuligheder og nettotilflytning af andre statsborgere.

Nedslag 2: Unge uden tilknytning til uddannelse og job

Med budget 2025 blev der vedtaget en række budgetændring samt en række beslutninger, hvor forligspartierne var enige om at prioritere en retning inden for den eksisterende økonomiske ramme. Én af beslutningerne omhandler andelen af unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse. Målet er, at andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller job skal ligge under landsgennemsnit og nedbringes yderligere over de kommende tre år.

Seneste data omhandler år 2023. Her var der i Hedensted Kommune 8,3 procent af de 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. På landsplan var det 6,3 procent. Andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet (potentialegruppen) opdateres én gang årligt i juni. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at de ressourcestærke unge i høj grad er bosat i studiebyerne. Aarhus, Aalborg, Odense og København har således en lav andel på mellem 4,5 og 4,9 procent.

Der er flere faktorer, som kan påvirke realiseringen af målsætningen. Det er også værd at overveje, hvordan kommunen kan arbejde med de unge, som er i risiko for ikke at finde fodfæste i uddannelse eller job.

Nøgletal præsenteres og gennemgås på møde i Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

at der tilkendegives eventuelle ønsker til fokusområder i kommende politiske opfølgning.

Beslutningstema

Orientering til Udvalget omkring status på graviditetsbesøg i Sundhedsplejen.

Sagsfremstilling

På baggrund af forskning og erfaring fra andre kommuner begyndte vi i 3. kvartal af 2024, at tilbyde graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide som en prøvehandling. Med budgetudvidelsen i 2025 tilbydes nu alle gravide et besøg som en del af sundhedsplejens tilbudsvifte.

Besøg af en sundhedsplejerske inden fødslen er en del af den forebyggende indsats for at sikre en sund graviditet og et godt udgangspunkt for barnets liv.

Tilbuddet om besøg i graviditeten er blevet taget godt imod af de kommende forældre, og langt de fleste takker ja til et besøg. Er familien udfordret, tilbydes der opfølgning eller sundhedsplejersken henviser til anden relevant fagperson/afdeling, så vi understøtter den tidlige forebyggende indsats.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om status på skolernes arbejde med mobilpolitikker i henhold til noter fra kommunalbestyrelsens beslutning i forbindelse med budget 2025.

Historik

Gennem flere år har skolerne på forskellig vis arbejdet med at skabe tydelige rammer for elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden. På Udvalg for Lærings dialogmøde med skolebestyrelserne den 4. marts 2024 var ”Skærme og mobiltelefoner” et særligt dagsordenstema med det sigte at skabe et godt afsæt for bestyrelsernes arbejde lokalt.

Arbejdet på skolerne med at udarbejde principper for elevers brug af mobiltelefon var således godt i gang/færdigt, da der i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af budget-25, blev tilføjet denne tekst i budgetforliget.

Principper for anvendelse af mobiltelefoner på skolerne.

Mange skoler har oplevet, hvordan mobiltelefoner har ændret undervisningen og gjort eleverne mindre aktive i skolens fysiske fællesskaber. For at give eleverne mulighed for at være nærværende og deltagende i skolen ønskes det, at skolebestyrelserne udfærdiger principper for elevernes anvendelse af mobiltelefoner i skoletiden. Der skal fortsat være en opmærksomhed på elever med særlige behov, ligesom motiverende aktiviteter i frikvartererne kan bringes i fokus.   

Sagsfremstilling

Der gives en generel orientering om skolernes arbejde med ”Principper for elevers brug af mobiltelefoner i skoletiden” med en beskrivelse af ligheder og forskelle skolerne imellem.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

At udvalget tilkendegiver, om der er brug for udarbejdelse af en tydeligere fælleskommunal rammesætning for skolernes arbejde med emnet.

Beslutningstema

Udvalget forholder sig til, om der i en forsøgsperiode fra 1/4-25 til 31/7-26 skal gives mulighed for, i særlige tilfælde, at give befordring til elever i specialtilbud med to adresser.

Økonomi

Ordningen forventes at kunne give både minimale ekstraudgifter og minimale besparelser.

Eventuelle merudgifter forventes at kunne håndteres inden for budgettet i Læring.

Historik

Hedensted Kommune har den praksis, at elever uden undtagelse kun kan bevilliges befordring til bopælsadressen. Særligt for kørsel til specialtilbud oplever vi årligt situationer, hvor dette giver store udfordringer for familierne. Vedhæftede sagsfremstilling er lavet med inspiration fra Vejle Kommune, der efter en forsøgsperiode nu har permanentgjort ordningen. I Vejle er erfaringen, at det giver cirka 5 aktive sager i løbet af et år. Det drejer sig dermed om relativt få tilfælde, og der er således ikke tale om en stor generel åbning for ekstra befordring.

Sagsfremstilling

Se vedhæftede bilag: ”Grundlæggende betingelser og kriterier for kørsel til to adresser for transport af elever til specialtilbud.”

Indstilling

At forsøgsordningen bevilliges med henblik på iværksættelse efter politisk godkendelse.

Beslutningstema

Kvalitetsstandarder for Børn & Familier behandles politisk og sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Historik

Børn & Familier varetager hjælpen til alle børn og unge, uanset om deres støttebehov har afsæt i sociale problemer, i en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller i andre udfordringer. Sagsbehandlingen og støtte er i henhold til Barnets Lov. Reglerne for hjælpen til udsatte børn og unge fremgik tidligere af Service Loven, og har dermed fået en særskilt lov.

Det overordnede formål med Barnets Lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Børnenes og de unges ret til omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed, livskvalitet og et selvstændigt voksenliv skal sikres i videst muligt omfang.

Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet den 20. marts. I forbindelse med behandling af sagen er man blevet opmærksom på at bilaget ikke er webtilgængeligt. Til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen vil der blive tilføjet en webtilgængelig udgave af bilaget.

Sagsfremstilling

Børn & Familier tilstræber en tidlig og sammenhængende indsats med fokus på barnets/den unges behov for støtte, og understøttelse af den fortsatte udvikling. Familiens og netværkets ressourcer og muligheder afdækkes sammen med barnet/den unge og forældrene, og anvendes til positiv forandring for familien.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at angive kravene til kvaliteten i sagsbehandlingen og indsatserne, og definerer de kvalitetsmål, der som minimum skal opfyldes. Kvalitetsstandarderne angiver, hvem der kan modtage ydelserne, og hvad hjælpen kan omfatte. Kvalitetsstandarderne bruges i dialogen med barnet/den unge og forældrene, og som led i den sagsbehandling, der fører frem til en beslutning efter Barnets Lov.

Kvalitetsstandarderne for Børn & Familier har gennemgået en opdatering, så de er i overensstemmelse med ny lovgivning, politiske målsætninger og fagligt indhold.

Forvaltningen indstiller, den 3. marts 2025, punkt 26:

at udvalget behandler kvalitetsstandarderne med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, den 3. marts 2025, punkt 26:

Godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, den 17. marts 2025, punkt 52:

Sagen udsættes og sendes i høring i Handicaprådet den 20. marts for efterfølgende at blive behandlet politisk i april måned i både fagudvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

at Kvalitetsstandarderne godkendes, da der ikke er yderligere bemærkninger efter høring i Handicaprådet.

Beslutningstema

Udvalget har ønsket en indføring i inklusionsbegrebet, og der gives et oplæg til drøftelse om inklusionshistorik, inklusionstemaer og specialpædagogiske udfordringer.

Økonomi

Økonomien, der kan henføres til specialområdet, udgør med budget 2025 for dagtilbudsområdet ca. 17 mio. kr. og for skoleområdet ca. 108 mio. kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Siden starten af 1900 tallet har det været en del af skoleområdets organisering, at nogen elever skulle være på særlige værneskoler. 4-7% af alle børn har således siden være i andre tilbud end det almene. Det startede i København men bredte sig til resten af landet.

Rådet for Børns Læring skelner mellem tre typer af inklusion, som alle tre må medtænkes, for at kunne tale om et inkluderende fællesskab.

• Fysisk inklusion: At være til stede i fællesskabet

• Social inklusion: At høre til i fællesskabet

• Faglig/læringsmæssig inklusion: At udvikle sig og lære i fællesskabet

Folkeskolen er forpligtet til inklusion

• Folkeskoleloven bygger på princippet om en inkluderende skole.

• I 1994 tiltrådte Danmark sammen med 91 andre lande og 25 organisationer, Salamanca-erklæringen, som er grundlaget for skolelovgivningen i mange lande. Ifølge erklæringen har alle børn ret til uddannelse på lige fod, dette gælder også børn med særlige behov.

• I 2009 ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention, som blandt andet siger, at landene skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og give mennesker med handicap den nødvendige støtte.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at Folkeskolen grundlæggende skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Desuden har skolelederen ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt er ikke omfattet reglerne om specialundervisning, men skal have støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Denne støtte for eksempel i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning kan iværksættes uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Der kan gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Hvis det antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Kommuner og skoler har mulighed for at give støtte til elever i den almindelige undervisning og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse og undervisningsdifferentiering. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.

Målet med inklusion er at sikre, at elever med særlige behov forbliver en del af børnefællesskabet. I stedet for at blive udskilt til særlige undervisningstilbud, undervises de i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.

Inklusionsmålsætningen betyder, at alle elever deltager i det faglige og sociale fællesskab, at de oplever faglig progression, og at deres trivsel opretholdes.

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Børn med omfattende behov for specialpædagogisk støtte på grund af svære fysiske eller psykiske handicap skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:

• Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling
• Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven
• Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger
• Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsvanskeligheder
• Personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
• Særligt tilrettelagte aktiviteter.

Med afsæt i ovenstående målsætninger og forordninger, gives på udvalgsmødet en grundlæggende indføring i inklusionshistorik, inklusionstemaer og specialpædagogiske udfordringer i læringsområdet.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter temaerne.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om Trivselskommissionens arbejde og anbefalinger.

Historik

Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen den 11. august 2023. Kommissionen fik til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes.

Målgruppen er den brede, almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år. Kommissionen har i sit arbejde set på tværs af arenaer i børn og unges liv.

Kommissionen består af en formand og ti medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel. Kommissionen har løbende inddraget yderligere eksperter, praktikere, organisationer og relevante aktører mv.

Trivselskommissionen var en del af regeringsgrundlaget.

Sagsfremstilling

Kommissionen har arbejdet med afsæt i et kommissorium, der som grundlag har haft 4 temaer:

1. Vi lever sammen: Fællesskaber og relationer. En stigende gruppe af børn og unge føler sig ensomme og oplever at stå på kanten af eller uden for de fællesskaber, de møder i deres hverdag. Kommissionen skal derfor se på, hvordan der kan skabes grundlag for nære relationer og positive fællesskaber i alle børn og unges hverdag, hvor de kan blive set og få støtte, hvis de har det svært. Herunder hvordan børn og unge kan blive mødt af trygge og udviklende miljøer i deres dagligdag og fritid.

 2. Vi kan alle få brug for hjælp: Tidlig indsats og forebyggelse. Tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel er helt centralt for, at børn og unge får den rette hjælp i tide og ikke oplever længerevarende mistrivsel. Kommissionen skal derfor se på, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes gennem strukturelle, tværfaglige indsatser. Herunder hvordan børn og unge, der har begyndende tegn på mistrivsel, opspores tidligt og får den rette indsats og støtte.

3. Vi kan godt: Livsmod og robusthed. En del børn og unge føler sig presset af de krav og forventninger fra samfundet og sig selv, som de oplever i hverdagen. Det kan påvirke og udfordre deres selvopfattelse og bidrage til et stort fokus på selvoptimering, præstation og konkurrence i flere af livets arenaer samt et øget tempo i livet generelt. Kommissionen skal derfor se på, hvordan der kan skabes forudsætningerne for, at alle børn og unge kan udvikle en robusthed og en tro på egen formåen. 

4. Vi er online: Det gode digitale liv. For langt de fleste børn og unge er sociale medier og andre digitale tjenester, herunder online-spil, blevet en del af hverdagslivet. Digitalt mediebrug kan styrke fællesskaber, men også medføre afhængighed, ensomhed, oplevelse af og frygt for krænkelser og påvirke bl.a. søvn, fysisk aktivitet og kropsopfattelse. Kommissionen skal se på, hvordan børn og unges digitale liv og tilstedeværelse på digitale platforme og sociale medier kan have betydning for deres trivsel og, hvordan børn og unges digitale dannelse, sikkerhed og tryghed kan styrkes. Her skrives selve indholdet af det, udvalget skal orienteres om/ forholde sig til.

Baggrundsrapportens hovedresultater danner grundlaget for kommissionens 35 anbefalinger.

Hovedresultaterne er:

• Langt de fleste børn og unge i Danmark trives. Størstedelen er glade for deres liv samt skole og uddannelse, har tillidsfulde relationer til venner, vurderer deres helbred som godt, og føler sig ikke presset af skolearbejdet. De fleste har tro på egen formåen og oplever ikke mobning.

 • Der er dog også et mindretal af børn og unge, der oplever at mistrives. Dette kommer fx til udtryk ved, at en mindre gruppe af børn og unge har en høj grad af oplevet stress, føler sig ensomme eller er blevet udsat for mobning.

 • Drenge rapporterer generelt højere trivsel end piger, fx højere livstilfredshed, bedre selvvurderet helbred og højere tro på egen formåen. Der ses dog ikke kønsforskelle for alle indikatorer; fx er mobning på samme niveau blandt drenge og piger, mens drenge i teenagealderen hyppigere udviser udadreagerende adfærd, ligesom flere unge mænd udviser tegn på social isolation.

 • Alder har betydning for den rapporterede trivsel, hvor trivslen falder, efterhånden som alderen stiger. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at de yngre børn og unge (11-13 år) har højere livstilfredshed og oplever større støtte fra familie end de ældre. De yngre aldersgrupper har også lavere skolefravær sammenlignet med de ældre unge.

• Der har over en årrække været et fald i trivslen, hvilket blandt andet ses i forbindelse med indikatorer som livstilfredshed, stigning i høj grad af oplevet stress, dårligere selvvurderet helbred, faldende tro på egen formåen, dårligere mentalt velbefindende og en stigning i fysiske og emotionelle symptomer.

• Faldet kommer for flere indikatorer både til udtryk i form af et fald i andelen med højest trivsel og en stigning i andelen med lavest trivsel. Samtidig ses den faldende trivsel i størst grad blandt de ældste børn og unge, særlig blandt pigerne.

 • Over en årrække har der været en markant stigning i andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose, ligesom der også ses en stigning i brugen af psykofarmaka blandt børn og unge.

 • Social baggrund har betydning for trivsel, idet børn og unge fra mindre ressourcestærke hjem oftere viser tegn på mistrivsel i form af eksempelvis lavere livstilfredshed, højere grad af oplevet stress, svagere relationer til jævnaldrende, højere grad af ensomhed og dårligere selvvurderet helbred.

 • Samtidig ses en lavere trivsel i bestemte grupper af børn og unge, fx børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger og LGBT+-børn og unge, som på en række indikatorer i højere grad end andre børn og unge oplever at mistrives.

 • Danske børn og unge trives relativt godt, når man sammenligner i et internationalt perspektiv. Sammenlignet med børn og unge i Sverige, Norge og Finland har danske børn i alderen 11-15 år fx højere tro på egne evner og oplever et lavere niveau af pres fra skolearbejde.

 • I andre lande, herunder også de nordiske, ses ligeledes en tendens til, at drenge i højere grad end piger trives. Ligeledes ses social ulighed i trivslen.

 • Den stigende mistrivsel er ikke unik for Danmark, men ses også internationalt og på tværs af flere af de nordiske såvel som de vestlige lande.

I bilagsmaterialet kan man orientere sig i Kommissionens samlede afrapportering i både kort og lang form, og på mødet vil præsentationen tage afsæt i Kommissionens identificerede samfundstendenser med betydning for trivselsudfordringerne for børn og unge, samt anbefalingerne.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Rejsegilde Dalbyvej 2A, 11.04.2025 til kl.10.30

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om indsatser i Læring.

Sagsfremstilling

• Henvendelse om trivsel og udvikling
• Vidensindhentning vedrørende arbejdstidsaftale for lærere
• Rejsegilde Dalbyvej 2A

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.